Klik her for at se den indsatte video.

Hvorfor skal det altid være så alvorligt og formelt til bryllupper? Det er jo en glad begivenhed, og det ser dette par ud til at gøre noget ved!

Vielse

Året startede ud hemmelighedsfuldt og fyldt med spænding og glæde. I december måned havde Mads nemlig rakt sin hånd henover spisebordet til mig og spurgt om vi ikke skulle gifte os i det nye år, og det synes jeg jo var en god idé. Vi var enige om at det skulle være hemmeligt, og først efter nytår ville vi begynde at tænke på hvordan og hvorledes.  Januar blev derfor måneden hvor vi bestilte vielsesringe, udfyldte papirer hos kommunen og bestilte kroophold. Det var hyggeligt at gå og glæde os sammen i hemmelighed, og de første måneder af 2008 blev derfor lidt sjovere end normalt. Vielsen fandt sted i februar, og jeg har siden været Fru Appelby.

Succes i drivhuset

En af de ting jeg glæder mig meget over i forår og sommer er haven og drivhuset. Vi havde god succes i vores drivhus i 2008. Vi besluttede at forspire chilfrø ved at sætte minidrivhusene på varmeapparatet, hvilket gav en meget hurtigere spiring. Om det også var årsagen til spirerne udviklede sig til store og sunde chiliplanter der gav virkelig stort udbytte ved jeg ikke, men vi har i hvert fald fryseren fyldt med chili nu. Igen i år lykkedes det også at slippe fuldstændig for bladlus, som ellers iflg. alle fagbøger er helt uungåeligt når man dyrker chili og peberfrugt. Måske det skyldes at vi dyrke tagetes lige ved siden af chiliplanterne? Jeg har i hvert fald tænkt mig at gøre det igen til næste sæson.

Vuf

En anden stor glæde i sommeren 2008 var at Mads og jeg fik lov til at passe min fætters hund. Hun er en fantastisk hund s0m både er sød og kærlig men også velopdragen, hvilket gjorde det til en nem og dejlig oplevelse at have hende boende i en uges tid. Det gav også næring til vores ønske om selv at blive hundeejere på et tidspunkt.

Arbejdslivet

På jobfronten har der været en del turbulens. Det startede i forsommeren, hvor min makker i kvalitetsfunktionen pludselig blev fyret efter 10 års ansættelse. Årsagen var lidt uklar, de grunde vi fik at vide holdt ikke helt når man tænkte efter. Det var et chok for mig, og det gav en rigtig dårlig stemning i afdelingen. Jeg tolker det dels som utryghed i forhold til ‘hvem bliver den næste?’ og dels stor utilfredshed med at det lige skulle være ham som vidste så meget og havde så stor forretningsviden. Da chefen så senere på året selv valgte at stoppe blev jeg endnu mere forvirret. Jeg følte mig som en skakbrik i et spil skak, hvor jeg ikke kendte reglerne. Vi har nu en HR-chef som konstitueret IT-chef, og jeg ser frem til at få lidt mere styr på jobsituationen i 2009.

Midt i alt dette rundede jeg 1 års-dagen for min ansættelse, hvilket udløste det store privilegie: personalerejser! Vi skyndte os at prøve det af med en uge på Mallorca i en lækker lejlighed med havudsigt, og om 3 uger tager vi afsted på en 2 uger lang rejse til Gran Canaria. Det er jo ikke gratis rejser, så man skal lige sørge for at have lagt penge til side til alle de ting man gerne vil, men nu hvor jule- og nytårsfriheden lakker mod enden sætter man virkelig pris på denne mulighed.

Surpriseparty

Den helt store familiemæssige begivenhed for mig i 2008 var surpriseparty for min mor, som fyldte 65 i oktober. Det lykkedes at overraske hende totalt med hele hendes familie incl. hendes søn som bor i Californien. Det var dejligt at kunne samle familien og lave en sjov begivenhed for os alle sammen, og det var en bonus at jeg fik lejlighed til at lave noget sammen med min bror, som jeg ellers ikke ser så tit og da slet ikke har oplevelser sammen med.

Økonomi

Alle taler om økonomi her ved årsskiftet, og det har også været et tema her på bloggen. Vi har da også ændret adfærd på nogle områder.

Vi sidder egentlig godt i det. Da vi købte hus for knap 4 år siden købte vi et af de billigste huse vi kunne finde, og vi tog fastforrentet lån. Set med datidens øjne kunne vi sikkert have købt et dyrere hus, da vi havde haft pæne overskud på salg af vores lejligheder. Huset er idag formentlig mindre værd end da vi købte det, men da vi ikke har planer om at flytte, behøver vi ikke at realisere det tab.

Der hvor vi er ramt er på vores indtægter. De sidste mange år har  vores arbejdsgivere ikke givet os en lønudvikling der svarer til prisernes udvikling, hvilket betyder at vi lige så stille udhuler vores økonomi. Årsagerne til den manglende lønfremgang er flere: dels bliver man økonomisk straffet for at skifte job eller afdeling, dels har hverken Mads eller jeg været gode til at forhandle løn og endelig har vi begge været i situationer hvor det har været svært at synliggøre vores indsats. Det kan man jo så tænke over om man kan prøve at arbejde med. Men man kan godt blive bekymret for hvordan det skal gå hvis vores virksomheder, som hidtil har haft rekordresultat på rekortresultat, går ind i nedgangstider.

Alt dette har betydet at vi har ændret vores adfærd på 2 områder. Dels har vi solgt gamle ting i stedet for blot at kassere dem – det har faktisk givet os et pænt beløb som kan betale det meste af vores rejse til januar. Og dels er vi blevet mere sparsommelige med husholdningsbudgettet, vi laver billigere mad og planlægger flere dages mad for at udnytte overskydende madvarer.

Kærligheden

Året sluttede af med en dejlig samhørighed. Som en konsekvens af at min bror kom til Danmark i efteråret, tog mine forældre over til ham for at holde jul i Californien. Det betød at jeg holdt jul sammen med Mads og hans familie. Det har været fantastisk at være så meget sammen med Mads her i jule- og nytårsdagene.

Til marts har vi været sammen i 5 år, og vi bliver bare mere og mere glade for hinanden, og især når vi har fri sammen kan vi mærke styrken af vores forhold. Det er et fantastisk udgangspunkt at gå ind i det nye år med.

Det nye år

Hvis jeg skal se frem på det nye år ser jeg først og fremmest et blankt kanvas. Der er plads til en masse nye oplevelser. Jeg har selvfølgelig nogle håb og drømme, og der er også et par konkrete planer allerede.

Hvis jeg skal starte med planerne så ligger det nu fast at Mads skal køre bjergløbet Transalp i juli. Han tager nok også i træningslejr i Harzen til maj. Det betyder at vi ikke kommer til at have så meget sommerferie sammen, så jeg planlægger at tage en chartertur med min veninde Mette. Foreløbig har vi snakket om at tage til hovedbyen på Mallorca, der er vi nemlig sikre på at der er mindst 1 sushi-restaurant.

I afdelingen for håb for fremtiden må jeg naturligvis i forlængelse af mit afsnit om økonomi ønske mig at det går bedre med pengene. Både Mads og jeg har i det forgangne år bevist en masse i vores jobs, og det burde smitte af på resultatet af lønrunderne i vores virksomheder. Ellers må man jo sætte sin lid til skattelettelser   Der er også en del usikkerhed i vores begges daglige jobsituation, så jeg vil også ønske for os begge at vi får lidt mere stabilitet og forudsigelighed på den front.

Ellers drømmer jeg bare om at fortsætte mit lykkelige liv sammen med mit livs kærlighed her i vores lille rækkehus i Virum.

Jeg vil ønske alle læsere af denne blog et godt nytår – jeg håber at det nye år vil bringe jer det I ønsker!

• Jeg drikker ikke alkohol.
• Jeg drikker ikke kaffe.
• Jeg har aldrig gået i børneinstitution.
• Jeg ønsker ikke at få børn.
• Jeg drikker ikke light-sodavand.
• Jeg er ikke medlem af folkekirken.
• Jeg har ikke en prinsessedrøm.
• Jeg læser ikke bøger.

Mange kan nok være med på et par af punkterne, men dem alle? Alt i alt tilhører jeg nok et ret lille mindretal. Eller hvad?

Jeg har egentlig altid følt mig som et meget almindeligt menneske med almindeligt job, almindelig bolig, almindelige familieforhold. Men det er som om afvigelserne hober sig op.

Da jeg var lille var jeg en af de eneste der ikke gik i børnehave, da jeg var ung var jeg en af de få der ikke skulle konfirmeres, i tyverne var jeg den underlige til festerne der ikke drak og nu hvor jeg er i trediverne skiller jeg mig meget ud fordi jeg ikke vil have traditionelt bryllup og ikke ønsker mig børn. Efterhånden føler jeg mig decideret kontroversiel. Jeg er vist blevet sær med årene!

 Efter de 3 bryllupper i 2007 harcelerede jeg lidt her på bloggen over at mine jævnaldrende venner og familiemedlemmer vælger traditionelle bryllupper “med det hele”. De var nøjagtig ens, selvom det var 3 meget forskellige par. De 3 bryllupper jeg har været til i år har været meget anderledes – og efter min mening mere moderne.

Det første bryllup i år var mit eget. Vi følte at den store beslutning om at vælge hinanden og et liv sammen blev taget allerede 3 år tidligere, da vi solgte vores lejligheder og flyttede sammen i et lille hus vi købte sammen. Brylluppet symboliserede altså ikke i denne situation 2 menneskers valg om at følges gennem livet, det var mere en bekræftelse af eksisterende forhold. Derfor synes vi at det der passede til vores bryllupsdag var at gå på rådhuset og så lige orientere familie og venner om det bagefter.

Senere på foråret blev min svigerinde gift med sin kæreste gennem mere end 15 år. Det var udelukkende en praktisk foranstaltning fordi de har børn sammen og iøvrigt for at sikre hinanden. Det var også på rådhuset, og der var en kort reception hjemme i haven bagefter. Brudens lillebror var tilmeldt et vigtigt cykelløb den dag de valgte, og det var bare helt iorden at han ikke kom til brylluppet.

Og igår var vi så til årets tredje bryllup. Et par der har kendt hinanden i ca. 1½ år og lige har fået et barn sammen. Det var kirkebryllup med efterfølgende reception og aftenfest. Men det var meget anderledes end 2007-bryllupperne. Bruden var smuk i en lang elegant rød kjole. Parret gik op af kirkegulvet sammen med deres lille dreng på armen. Ingen brudebuket, ingen ‘best man’, ingen ris. Efter champagne og snacks i deres nærliggende lejlighed blev selskabet kørt i minibus til en lækker restaurant inde i city, hvor vi fik en udsøgt 5 retters menu. Der var ingen fast talerække, men dem der gerne ville sige noget gjorde det. Ingen banken på tallerkenerne med bestik, ingen kysselege, bare voksen samtale og god mad.

Det er dejligt at erfare at der er andre måder at holde bryllupper på end den traditionelle skabelon.

Jeg har støttet Mads dels hjemmefra og dels ved at cykle op til Rudegårds Stadion et par gange med forplejning og omsorg. Jeg kunne dog ikke være med fra starten, da jeg lige skulle overvære hans ene søsters vielse på Gladsaxe Rådhus og deltage i efterfølgende reception lørdag formiddag.

Det kunne jeg jo også godt nå når jeg var hjemme fra koncert allerede halv et fredag aften.

Pyha, det er sjældent at der sker så mange unikke ting i éen weekend. Jeg er helt fyldt op af gode oplevelser. Nu synes jeg at jeg har fortjent at slappe af og være lidt indadvendt indtil det bliver mandag morgen.

I de 6 år serien blev sendt oprindelig så jeg den trofast, og når den siden er blevet genudsendt har jeg også hængt på når jeg “kom forbi”. Det er et virkelig godt univers man har fået skabt her.

Det som gjorde serien spændende for mig var det opgør man tog med fordommene om singlepinger. De 4 hovedpersoner viste hvordan man sagtens kan have et godt liv som single og at man ikke behøver at føle sig mindre værd bare fordi man bor alene. Det var virkelig noget jeg kunne relatere til som den single jeg var i de år. Serien tog nogle interessante situationer og problematikker op fra livet som single.

F.eks afsnittet hvor Carrie får stjålet et par dyre sko til en fest hvor man skal tage skoene af før man går ind, og værtinden efterfølgende håner hende for at have en dyr livsstil og ikke have et “rigtigt liv” da hun forsøger at få dem erstattet. Her blev det virkelig illustreret hvordan visse valg i livet bliver hyldet med opmærksomhed, engagement og gaver i stride strømme, og andre valg bliver udsat for mistænkeliggørelse, latterliggørelse og mangel på forståelse. Carrie ender med at skrive til værtinden at hun gifter sig med sig selv og på ønskelisten er kun det stjålne par sko – og hun får dem!

Filmen tog så fat i det samme univers bare 3-4 år senere. Nu bliver der behandlet emner omkring det faste parforhold, både det gode og det dårlige. En central historie er området omkring det at holde bryllup, hvordan det skal foregå og hvordan man holder fast i sig selv i den forbindelse. Igen rammer filmen noget aktuelt i mit liv, da både jeg selv og mange andre i min omgangskreds bliver gift i disse år, hvorfor jeg har gjort mig mange tanker om lige dette emne (se tidligere blogindlæg). Filmen kommer med en interessant og modig pointe om dette emne.

En sekundær pointe var også tankevækkende for både Mads og mig: dette med at hvis alting går godt, så er det OK! Man behøver ikke at forvente at alting går dårligt bare fordi man har haft medgang i en periode. Egentlig også ret modigt.

Vurdering:  ★★★★☆ 

Nogen oplever det som pludseligt, fordi de ikke har hørt noget om det forinden. Det er jo forståeligt nok, man er jo vant til at høre om bryllup i lang tid i forvejen. Vi har bare holdt vores overvejelser for os selv – har længe talt om at blive gift, og der er da også lidt forberedelser der skal gøres selvom man ikke holder stor fest. Man skal aflevere ægteskabserklæring på kommunen og vente på at de godkender at vi må gifte os, og der skal bestilles ringe. Så det er ikke så pludseligt for os

Men en reaktion der har undret mig lidt er den hvor folk spørger hvorfor… Mange spørger om der er børn på vej, og andre spørger bare om der er en speciel grund. Jeg var ikke forberedt på at skulle forklare hvorfor vi har giftet os. Følte egentlig at det var selvforklarende – vi har giftet os fordi vil gerne vil være gift, altså knyttet så tæt til hinanden som vi kan blive. Er der andre årsager til at blive gift?

Mandag var vi i Møgeltønder, hvor vi først gik op og ned ad den fine gamle hovedgade, og bagefter spiste frokost på Schackenborg Slotskro. En sjov lille oplevelse var at Prins Joakim også spiste frokost på kroen den dag. Dagen efter tog vi på Trapholt-museet og bagefter frokost og shopping i Kolding Storcenter. Der er et par billeder på vores billedsite

Bagefter gik vi i det lokale byggecenter Johannes Fog, hvor vi afhentede vores nye navneskilt. Derefter tog vi til Brede Spisehus, hvor vi fik en lækker frokost. Hjem igen til Bøgevang som mand og kone gav vi hinanden en gave.

Derefter var det tid til at offentliggøre nyheden. Resten af dagen brugte vi hos først mine forældre er dernæst Mads’ forældre hvor vi fejrede begivenheden med hjerteformede kager som jeg havde lavet. Vi fik også talt med vores søskende i den forbindelse.