Gardiner, lamper og billeder

Processen med at flytte ind i et nyt og større hus minder mig om den projektstyring jeg ofte er involveret i på arbejde. I projektstyring bruger man begrebet Kritisk Vej, når man har en situation hvor visse aktiviteter skal færdiggøres før andre kan påbegyndes. Når man lægger aktiviteterne i forlængelse af hinanden, kan man tegne en vej igennem dem og danne sig et overblik over lang tid man minimum vil være om at nå hen til afslutningen.

Der har været mange ting ved det nye hus, som ikke kunne gøre samtidigt. Jeg ved ikke om jeg er overrasket over, at vi endnu ikke er helt på plads – sidst vi flyttede gik der et helt år, før vi kunne gøre det allersidste i flytteprocessen: hænge billeder op. Men ting tager jo tid.

Et element der kom ind på vores kritiske vej var bygning af carport. Vi fik tilladelse til at bygge i eftersommeren og ville gerne i gang så hurtigt som muligt – dels for at få parkering til cyklerne hurtigst muligt, og dels fordi at støbning af stolper skulle foregå inden det blev frost. Derfor valgte vi at kaste alle kræfter i det arbejde, og det tog det meste af efteråret.

Det betød selvfølgelig også, at den øvrige kommen på plads gik i stå, og der var en del flyttekasser der fik lov at stå helt til december. Enkelte står der såmænd endnu.

I det nye hus har 2 mindre stuer afløst en stor stue, og det har givet udfordringer med møblering. Den største stue kunne vi hurtigt sætte sofa, tv og reolsystem i, men der var ikke plads til vores lænestol. Den kunne til gengæld passe fint i den lille stue, hvor der er brændeovn. Det stod hurtigt klart for os at her kunne blive en god hygge-/læsekrog. Der skulle dog lidt mere til end den ene lænestol. Vi skulle anskaffe en matchende lænestol, et lille sofabord, læselamper og et gulvtæppe. Vi var nødt til at bruge noget tid på overvejelser om udseende og stil, og da vi havde besluttet os tog det også noget tid at få tingene i hus. Der var eksempelvis mere end 2 måneders produktionstid på den nye lænestol.

Først da vi havde møblerne til dette rum på plads kunne vi beslutte os for gardiner. Gardinmanden fra SEGA fik vi besøg af efter nytår, og i skrivende stund venter vi at få leveret gardiner inden for de næste 2 uger. Når gardinerne er sat op kan vi hænge billederne op, så de bliver korrekt placeret i forhold til gardinerne.

Nu hvor vi ved hvordan rummene kommer til at være indrettet, er det tid til at se på den lysmæssige indretning. Vi har bare placeret de lamper vi havde i forvejen efter behov, og nu hvor vi er midt i den mørke tid kan man se hvordan det fungerer. Der er nogle af lamperne som ikke ser så godt ud i de nye stuer, hvor der er væsentlig højere til loftet, og nogle steder er der brug for mere lys. Jeg har derfor bestilt ikke mindre end 5 nye bordlamper og 2 loftlamper, og jeg glæder mig til at se dem i brug.

Alt i alt kan vi se frem til at være helt færdige med indretningen i de fleste rum indenfor den næste måned. Så mangler kun oprydning i kælderen og indretning af det store rum i tilbygningen, som skal være hobbyrum for Mads.

Lignende indlæg:

Farvel til en musikalsk følgesvend

Vi har sovet sammen i næsten 20 år. I går var det slut. Mit elskede mini-anlæg, som spiller musik til at falde i søvn til, og som vækker mig om morgenen, kunne ikke længere og kom på pension. Det er helt vemodigt at sige farvel til en følgesvend, der har fulgt mig i så mange år.

Det hele startede midt i 1990’erne, hvor jeg boede i min første egen lejlighed. Der var ret lydt. Naboerne til den ene side spillede høj musik og klirrede med flasker næsten hver aften. Naboerne til den anden side stod op meget tidligt om morgenen og vækkede mig ved at smække med skabsdørene. Det gav mig store problemer med at få nok søvn. Jeg håbede, at hvis jeg kunne overdøve naboerne med selvvalgt musik, kunne jeg måske sove bedre. Jeg købte mini-anlægget på udsalg til ca. 3.700 kr. Det var mange penge for mig dengang, men det var også god kvalitet. Et lille, tungt JVC-anlæg med fine små højttalere af massivt kirsebærtræ.

Min plan virkede i et vist omfang. Min far købte CD’er med klassisk musik til mig, og senere kom Madonna’s album ’Ray of Light’ og George Michaels ’Older’ på som falde-i-søvn-musik.  I starten var det lidt svært at falde i søvn til musikken, men med tiden vænnede jeg mig til det og det blev et værn mod nabostøjen.

Da jeg skiftede karriere til IT-branchen blev det muligt at finde en anden lejlighed, og omkring årtusindskiftet flyttede jeg til et mindre støjplaget sted. Nu blev anlægget blot mit vækkeur, ligesom en clockradio.

Det lille anlæg fik senere en sentimental betydning for min mands og mit forhold. ’Older’-albummet blev en slags soundtrack til vores første forelskede fase, og for min mand et symbol på den flugt fra virkeligheden det var at komme på besøg og sove hos mig. Som tidligere hi-fi-nørd synes han der var relativ god lyd i det lille anlæg og de små højttalere.

Da vi flyttede sammen fulgte JVC-anlægget selvfølgelig med, og har fungeret som vores fælles vækkeur mens vi boede i rækkehuset i Virum. Det fik af og til også rollen som værn mod nabostøj.

Nu står der en lille, let, sort Sony-fætter på natbordet i vores nye hus i Birkerød. JVC-anlægget har hinket sig igennem sine opgaver i en længere periode, og nu må vi indse at det ikke kan mere. CD-afspilleren støjer og har svært ved at afspille skiverne. Knapperne virker dårligt og overtager naboknappens funktion, så vi har mere en 1 gang oplevet at vækkefunktionen var blevet slået fra ved en fejl. Nu går det ikke længere.

Det var mærkeligt at lægge sig til at sove med et andet mini-anlæg ved siden af sig. Jeg har kunnet betjene det gamle anlæg i søvne i så mange år, nu skal jeg lære det nye at kende. Slukker det mon efter de 30 minutter, som jeg har sat det til? Og vækker det mon kl. 5:50 i morgen tidlig som planlagt? Det er en smule utrygt sådan en første aften med en ny.

Vi gav ikke så meget for det nye anlæg, og det kan desværre godt høres på lyden. Der er ikke så god bund og bas i musikken. Anlægget har heller ikke helt de samme clockradio-finesser som det gamle. Man kan f.eks. ikke bestemme lydstyrken på vækkefunktionen. Men vi skal lige lære det at kende. Vi sover nu i fritstående hus, hvor der ikke er nabostøj at værne sig i mod. Mon ikke vi kan vænne os til det.

Lignende indlæg:

Opgørelse af mit 2014

Endnu et år er gået, og jeg vil som altid gerne gøre det forgangne år op. Efter et eftertænksomt og reflekterende 2013 blev 2014 et år med handling og store forandringer.

Ny bolig

Vi gik ud af 2013 med en beslutning om at prøve at finde en ny bolig. Vi havde sat rækkehuset i Virum til salg, og stod nu i den helt åbne situation, at vi ikke anede i hvilke rammer vi ville befinde os ved juletid næste år. Køberen til vores rækkehus meldte sig med et købstilbud 9 dage efter, at huset var kommet på nettet. Handelen kunne dog først lukkes 5 uger senere pga. et langtrukkent forhandlingsforløb.

Det var bankens krav, at vi solgte vores hus før vi kunne købe noget nyt. Det fik selvfølgelig betydning for hvilket hus vi endte med at købe, fordi vi ikke bare kunne slå til når det rigtige hus var der. Vi brugte de første 3 måneder af 2014 på at se på huse, og endte med at købe nr. 4 på ønskelisten; en murermestervilla i Birkerød.

Det er vi såmænd godt tilfredse med. De første huse vi forfulgte var væsentligt mindre og i væsentligt dårligere stand end det hus vi bor i idag. Vi prioriterede sådan, for at sikre at alle muligheder for at blive i samme afstand til mit arbejde var undersøgt, før vi overvejede at bevægede os længere væk fra København. Hvis jeg skulle droppe min el-cykel og begynde at køre med S-tog til arbejde, skulle det være fordi andre muligheder var udtømte.

Heldigvis endte vi med at få både i pose og sæk. Det viste sig nemlig, at selvom jeg fik 6 km længere på arbejde, så kan jeg fortsat el-cykle på arbejde. Samtidig fik vi et stort hus med både nyt tag, nyere vinduer og hvor hverken køkken eller badeværelser er udskiftningsmodne. Det lykkedes os endda at indfrie drømmen om at bo tæt på en hundeskov.

Flytningen blev overstået på en uge, for det var den tid vi havde til rådighed. Det betød naturligvis en skarp prioritering af, hvilke ting vi kunne ordne. I skrivende stund har vi stadig ikke fået hængt så mange billeder op, der er flere rum som roder en del og vi mangler gardiner i den ene stue. Men vi har en god base for vores hverdag, og det er også lykkedes os at få en carport med cykelskur bygget inden vinteren, så vi ikke skal tage cyklerne ind i huset om aftenen.

Nu hvor jeg ser tilbage på hele forløbet er jeg rigtig glad for resultatet. Vi har fået et pragtfuldt hus, som passer rigtig godt til os. Vi har fået den forandring vi ønskede mht. mere ro og nærhed til natur. Og det hele er foregået på en både psykologisk og økonomisk sund måde.

Diæt

Jeg fortsatte med 5:2-diæten i 2014, og den giver mig stadig en række gavnlige effekter i form af stressforebyggelse og færre smerter. Jeg har dog ikke tabt mig yderligere i det forgangne år. Det skyldes nok flere ting, men det er klart at pauser ifm. både flytteperioden, sommerferien og 2 sygdomsperioder samt at jeg måtte undvære min el-cykelmotion i 2 måneder i efteråret, spiller kraftigt ind. I det nye år får vi nok mere stabilitet, så kan det være at der rasler lidt flere kilo af. Denne måde at spise på er i hvert fald fortsat en del af min og min families ugerytme.

Arbejde

På jobsiden har jeg også oplevet en del. I slutningen af 2013 fik jeg en ny chef, som havde en helt anden ledelsesstil, en anden faglig profil og nogle andre visioner. Jeg fik også en kollega, og jeg indgik nu i et lille team i stedet for bare at være mig selv. Det var meget inspirerende, og jeg blev meget gladere for at komme på arbejde. Desværre stoppede den nye chef efter kun 1 år. Jeg står nu i endnu en ny situation på jobbet, som jeg endnu ikke helt ved hvad indebærer.

Min organisation har i det forgangne år gennemgået store forandringer, og vi er i dag næsten 100 medarbejdere mere, end da jeg startede for lidt over 3 år siden. Vi sidder meget tæt, det kniber med pladsen i kantinen og mange kolleger er stressede. Altsammen er det udfordringer for mig i forhold til at bevare fokus, koncentrationsevne og stabilitet.

Det har også påvirket vores privatliv, at Mads har haft ekstraordinært travlt. Også i hans organisation sker der store forandringer og udvidelser, og det har betydet et større arbejdsområde for ham. Det er en stressmæssig udfordring, når vi samtidig har haft de store opgaver ifm. flytningen. Vi er meget bevidste om stresssymptomer og at passe godt på ham.

Oplevelser

Hele processen omkring hussalg, huskøb, flytning og at komme på plads i den nye bolig og den nye by har fyldt rigtig meget og udgjort den største oplevelse i 2014. Vi delte oplevelsen med vores familie, som var aktivt med til at male og bygge carport. Vores forældre har også støttet os ifm. travlhed på arbejde, hvor de har kunnet tage imod håndværkere og tage sig af Adina ifm. ekstra lange arbejdsdage.

Mads og jeg drikker ikke kaffe. Vi har ikke desto mindre en Senseo kaffemaskine, fordi det er en nem måde at brygge en god kop kaffe til gæster. Normalt har vi kaffemaskinen pakket væk i et skab, men efter vi er flyttet har den stået fremme i lange perioder. Det nye hus har givet anledning til at byde mange gæster på kaffe. Aldrig har vi haft så meget besøg, som efter vi flyttede til Birkerød. Også ifm. julen har vi haft lejlighed til at vise huset frem til familie.

Der blev da også tid til at holde en decideret sommerferie, hvor vi som sædvanlig tog op til vores sommerhus i Gilleleje. Det blev til 12 sommerdage med badning og gæster – ikke helt så stille som vi nok havde brug for efter flytningen, men ikke desto mindre dejligt.

Stilheden fik vi til gengæld, da vi tog en lille miniferie til Nordtyskland. Det blev en rigtig du-og-jeg-ferie, hvor vi fik et tiltrængt afbræk fra et travlt arbejdsliv og konstante tanker om ting vi gerne vil gøre i det nye hus. Vi sluttede også året af med en rigtig daseferie i sommerhuset omkring nytår.

 –

Som det fremgår har det været et heftigt, men også meget engagerende år. Hele projektet omkring at få et nyt hus var godt for handletrangen og følelsen af, at også vi fortjener at leve godt. Jeg kan også mærke, at det nye hus har en god effekt på min hverdag. Det er simpelthen muligt for mig at være helt mig selv, når jeg er hjemme. Det var det ikke der hvor vi boede før, fordi vi boede så tæt på vores naboer.

Mine ønsker for det nye år går på konsolidering. Der er stadig en del projekter vi gerne vil gennemføre med det nye hus, men det skal også handle om at komme helt på plads og få hverdagen til at køre endnu mere effektivt, så vi ikke bruger for mange mentale ressourcer på banaliteter. På jobsiden håber jeg også på konsolidering for vores begges vedkommende. Man kan ikke blive ved med at arbejde i en form for undtagelsestilstand.

2015 bliver også et år med mange runde fødselsdage. Både min mand og min veninde fylder 40, og der er også en 70 års fødselsdag i familien, så der bliver rigelig anledning til at socialisere. Mon ikke også vores Senseo kaffemaskine kommer frem i 2015, jeg har i hvert fald købt en frisk omgang kaffe-puder.

Hvis jeg skal kigge lidt udover min egen næsetip ser jeg frem til et valg i 2015 med fortvivlelse. Som det ser ud lige nu, er der stor tyngde på begge de yderste fløje af det politiske spektrum, og desværre ikke ret meget opbakning til midterpartierne. Det lyder lidt for spændende.

Rigtig godt nytår til alle der læser med her!

Lignende indlæg:

Julen 2014

Det er jul igen, og jeg sidder i min lænestol og hygger mig foran brændeovnen, mens jeg lytter til Tykmesterens Julekalender. Senere skal vi til julefrokost hos Mads’ forældre, men lige nu har jeg en stund for mig selv.

Jeg har glædet mig til julen i vores nye hus. Det gamle hus nærmest kalder på julepynt, og også glasgangen over til tilbygningen har jeg glædet mig til at indrette med lys.

Før det blev december hang jeg fine gaveposer på gelænderet til trappen – det var årets pakkekalender til Mads. Det kom til at se rigtig godt ud. Det har været hyggeligt at se Mads gå op og ned ad trappen for at lede efter dagens pakke, for efterfølgende at sidde på 3. trappetrin og pakke ud.

I starten af december satte vi lys op. Dels kugler og juletræer med LED indendørs i vinduerne, og dels lyskæder på 2 stedsegrønne træer foran huset. Det var sjovt at finde gode nye placeringer til vores julepynt i dagene op til jul. I fødselsdagsgave havde min mor givet mig 24 hvide snefnug, som hun selv havde hæklet og stivet. De kom op i ruderne i fløjdørene mellem de 2 stuer samt i de små ruder i de store vinduespartier. Et juletræ og et par julestjerne-planter fik vi også indenfor, og jeg nød det.

Gaveræset var en blandet fornøjelse. Jeg har ikke så mange at give gave til, og det kom ret nemt til mig med ideer og indkøb. Jeg klarede faktisk det hele ved online-handel. Værre var det for Mads, som havde svært ved at opnå mentalt overskud til at komme igang. Han har en større familie og mange aldersgrupper at købe gaver til. Vi slog en slutspurt ind og klarede det i de sidste dage inden jul, hvilket også betød at indpakning af gaver og andre juleforberedelser blev i sidste øjeblik. Det blev lidt for hektisk til min smag, men jeg overlevede.

Juleaften holdt vi hver for sig i år; Mads hos sin familie og jeg hos mine forældre. Forinden havde vi holdt vores egen lille jul om morgenen, hvor vi gav hinanden gaver. Jeg gav Mads en motorsav med tilbehør og noget tøj, og jeg fik støvler, en PC-skærm og regnsikring til sko.

I juledagene er der altid julefrokoster i vores 2 familier. 1. juledag er det i min familie, hvor min mor og hendes bror skiftes til at holde julefrokosten. I år skulle det være hos mine forældre, men vi besluttede at invitere gæsterne til Birkerød. Min onkel og tante har fulgt interesserede med i vores hussalg og -køb henover året, og de ville gerne se vores nye hjem. Det blev et fin arrangement, hvor min mor stod for al maden og Mads og jeg tog os af de praktiske rammer. Det var rigtig dejligt at holde julefrokost i vores nye store hus. Naturen tilsmilede os endda med sne og solskin, hvilket gav et ekstra pift til julestemningen. Jeg nød at vise huset frem, og jeg tror at alle havde en god dag.

I dag går turen så til Mørkhøj, hvor vi skal holde julefrokost med Mads’ familie. I år skal jeg møde Mads’ faster, som er kommet hele vejen fra Nordjylland for første gang i mange år. Hvis det ellers bliver som det plejer, så skal vi spise en masse mad, og derefter spille banko om nogle fjollede gaver. Det er altid hyggeligt og uformelt.

I år falder julen jo sådan, at der kommer en almindelig weekend efter juledagene. Selvom al aktiviteten omkring jul er dejlig, er det også skønt og ret nødvendigt at have et par dage, hvor der ikke er planer ovenpå en periode med tæt pakket kalender.

Lignende indlæg:

Storhus-rengøring

Vores nye hus står registreret med 192 kvm beboelse. Hele huset består af et oprindeligt hus fra 1907 på ca. 140 kvm, og en tilbygning på ca. 50 kvm., der er kommet til i 2001. Den nye bygning indeholder de rum, som vi ellers i vores hussøgning havde troet vi skulle finde i kælderen: bryggers, et ekstra badeværelse og et rum til Mads’ hobby. Derfor opfatter vi ikke huset som så enormt, det er bare en anderledes fordeling end de 97 kvm. bolig og 97 kvm. kælder som vi var tæt på at købe i Nærum og Søllerød.

Ikke desto mindre er det en typisk reaktion, at man synes det er et stort hus når man nævner de 192 kvm. Det næste udsagn er tit, at der er meget at gøre rent. Det har vist sig at være en langt mindre byrde end vi troede.

Der hvor vi boede før, havde vi 75 kvm. beboelse. Der var en fordelingsgang, hvor man ligesom i en lejlighed med få skridt kunne gå fra soveværelse til badeværelse, fra stue til køkken og man var hurtigt ude i forhaven eller baghaven. Det betød også, at der meget hurtigt blev beskidt i alle rummene. Når man kom hjem fra en mudret tur i skoven med hunden, eller ind fra haven efter fra en omgang havearbejde, så kunne man ikke undgå at slæbe skidt med ind, og det kom meget hurtigt videre til stue, soveværelse og badeværelse. Derfor var det nødvendigt at gøre rent i alle rummene ret ofte, hvis man som jeg ikke er så vild med jord under de bare fødder når man skal fra soveværelset til badeværelset om morgenen. Efter at vi fik hund var hundehårene alene årsag til langt hyppigere rengøring.

I det nye hus betyder inddelingen af grundplanen, at der ikke bliver beskidt over det hele på samme måde. Entreen ligger i den nye bygning, hvor der er klinker på gulvet og gode muligheder for at få sko og overtøj af vejen før man går videre til resten af huset. Klinkegulvet bliver beskidt, men det ses slet ikke så meget som på plankegulvene i rækkehuset i Virum. Alene det at det visuelt ikke ser så beskidt ud er en stor lettelse for mig.

Man går ad en gang og op ad trapper, før man når til stuerne og køkkenet. Det skidt som vi og hunden måtte slæbe ind fra entréen efter f.x. hundeturen når at falde af før man når til opholdsrummene. Der kommer lidt ind fra havedøren, men måtter på terrassen tager det meste.

Vi har soveværelse, kontor og badeværelse på 1. sal, og her er vi mest morgen og aften. Der er meget mindre trafik, og det betyder mindre støv og skidt. Hvad man måtte have slæbt med sig af skidt når man når til opholdsrummene bliver afleveret på trappen til førstesalen, når man er heroppe. Det er slut med at svinge benene ud af sengen og sætte de bare fødder ned i jord, som hunden har slæbt ind. Jeg kan også gå på bare fødder på badeværelset uden at mærke urenheder under de følsomme fodsåler – en stor lettelse for en sensitiv sjæl som mig.

Så er der hundehårene. Adina fælder selvfølgelig, i perioder mere og i perioder mindre. Men hun fælder ikke mere, fordi vi er flyttet til flere kvadratmeter. Hun smider den samme mængde pels som i Virum, bare over et større areal. Det betyder at nullermands-dannelsen sker langsommere. Også det faktum at vi har 2 badeværelser betyder en mindre rengøringsfrekvens. Vi bruger hovedsageligt hver vores badeværelse, og det betyder at tilsmudsningstiden er halveret.

Alt i alt oplever jeg ikke rengøring som værre, end da vi boede i Virum. Det er rigtigt, at det totale areal der skal støvsuges er større, men det betyder knap så meget, når først man er i gang. Og så er det skønt, at man nemt kan komme til over det hele, og ikke skal sno og vende sig, for at nå alle kroge. Det er i øvrigt naturligt at tage 1. salen for sig, opholdsrummene for sig og tilbygningen for sig, også fordi rengøringsbehovet er forskelligt de 3 områder. Vi måske gør rent lige så ofte som i Virum, men det er ikke alle 192 kvm. hver gang.

Lignende indlæg:

Efterår 2014

Vi har passeret efterårsjævndøgn, og nu varer det nok ikke længe før bladene begynder at skifte farve og falde ned fra træerne. Hverdagen er for alvor i gang fra vores nye base i Birkerød.

Efter sommerferien gik jeg i gang med 5:2-diæten igen, og det var faktisk nemt nok, så snart hverdagen startede igen. Det var en lettelse, efter at jeg havde oplevet det som svært i en periode omkring flytningen og sommerferien, for jeg er jo ellers ret glad for konceptet. Jeg tabte også hurtigt en del af ferie-vægten.

August bød ikke på så godt vejr som juli, men da vi kom ind i september blev vejret rigtig godt igen – i hvert fald for årstiden; masser af dage med sol og temperaturer omkring 20 grader. Det var dårlig timing at min el-cykel begyndte at sige en væmmelig metallisk bankelyd. Hele september måned har jeg haft el-cyklen på værksted, og har måttet svede i overfyldte s-tog til og fra arbejde, i stedet for at nyde den sidste bid sommer til cykels.

På mit arbejde nærmer vi os afslutningen af et stort projekt, der har varet i flere år. Travlheden spidser til, og jeg har måttet slå bremsen i og bede mine chefer prioritere mine opgaver. Fordelen ved at have haft et stressnedbrud, som jeg havde i 2012, er at man kender sine stress-symptomer. Jeg var begyndt at mangle overblik, have svært ved at fordybe og koncentrere mig. Jeg var svimmel og klodset og træt hele tiden, og efter nogle uger på den måde forstod jeg, at jeg var nødt til at sige fra. Da jeg havde fået sorteret i opgaverne fik jeg det bedre, men jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå frem til jul, hvor der udover opgavemæssig travlhed også sker store forandringer organisatorisk og i det fysiske arbejdsmiljø.

Min krop sagde så fra i søndags ved at lukke en forkølelse ind i mine slimhinder. Hele denne uge har været et inferno af nys, snot, host, tårer, smerter i bihulerne og lidt feber. Jeg måtte kapitulere og melde mig syg, mens jeg brugte 4 æsker Kleenex og prøvede på ikke at smitte husbond. Det var ikke lige det jeg havde brug for i relation til arbejde, og heller ikke på hjemmefronten. Men måske var det godt for hjernen at få en pause med lidt fordummende fjernsyn og kedsomhed.

Septembers weekender har budt på megen social aktivitet, så vi er ikke kommet så langt med et projekt som ellers haster lidt: at bygge en carport. I august fik vi dispensation fra kommunen til at bygge tættere end 5 meter fra vejen, og vi har også fået leveret carporten som samlesæt. Nu skal jordstykket gøres klar til at holde en carport, som derefter skal monteres og støbes ned. Bagefter skal der laves belægning. Det er et arbejdskrævende projekt, som jeg håber at vi kan komme videre med i oktober måned, for det ville være dejligt at få carporten op at stå inden frosten sætter ind.

Vi står altså stadig overfor visse udfordringer her i familien, selvom vi har kæmpet et år for at forbedre vores hjemmebase. Efter en måned uden cykel-motion og en uges sygdom føler jeg, at jeg går ind i oktober på et kropsligt nulpunkt og skal starte forfra med at opbygge en kondition, der kan klare 44 km cykling om dagen, og et immunforsvar der kan klare en vinter. Husbond står overfor en stor ændring i sine arbejdsforhold, hvilket bla. indbærer længere arbejdstid. Hans afdeling gennemgår organisatoriske ændringer, og samtidig skal han spille en ny rolle ifm. indkøring af en række nye kunder.

Der er altså ikke noget med at læne sig tilbage i rutinen og bare knokle som man plejer, vi skal knokle på en ny måde. I den sammenhæng er det godt, at vi har fået dette nye hus. Selvom vi stadig ikke er helt på plads, giver det os en god base, hvor vi kan restituere når vi er hjemme. Det er helt essentielt for vores psykiske helbred, at vi kan trække os tilbage og være os selv og indadvendte, når vi er hjemme. I rækkehuset i Virum blev vi igen og igen ufrivilligt inddraget i naboernes liv, fordi vi boede så tæt, og det forhindrede en fuldstændig hvile når vi var hjemme.

Det er i denne tid et år siden, at vi begyndte på at lave dette skifte. Vi har brugt meget energi på hele processen med at forberede rækkehuset til salg, sælge hus, købe hus og at flytte. Når jeg står og ser ind i et efterår, der byder på endnu en omgang forandringer og travlhed, kan jeg godt sukke lidt og længes efter ro. Men jeg er glad for at vi investerede den energi vi gjorde i flytningen, for det er nu vi kan høste frugten af at have vores eget hus. Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle igennem sådan et efterår, og så ikke kunne være sikker på at kunne sove uforstyrret om natten.

Lignende indlæg:

Hverdag i det nye hus

Det nærmer sig et helt kvartal, hvor jeg har haft adresse i et mere end 100 år gammelt hus i Birkerød. Vi er kommet videre siden sidste status. Vi har fået anskaffet os de fleste af de møbler, som var en forudsætning for at få pakket det sidste ud, og vi har også fået gardiner i stue og soveværelse. Af møbelanskaffelser udestår nu kun en lænestol og en puf. I går fik jeg pakket mit kontor ud, og når vi får tømt kassen med ledninger og it-udstyr er vi helt fri for flyttekasser i stuer og værelser. Til sidst kommer placering af tæpper og billeder, det kommer til at vente lidt endnu. Der mangler stadig en masse småting.

Udendørs begynder det at blive frustrerende, at vi ikke har et cykelskur. Vi tager vores cykler ind i huset om aftenen, så de ikke skal blive stjålet eller våde. Det er ikke holdbart i længden. Heldigvis fik vi i den forgangne uge afklaring på den situation. Der er et stykke af grunden foran huset som er helt oplagt til carport og cykelskur. Desværre er der en generel regel i Rudersdal Kommune om, at man ikke må bygge indenfor 5 meters afstand til vejkanten, hvilket vil komme i konflikt med sådan et projekt. Men vi søgte om dispensation, og efter 2 måneder i uvished fik vi den sørme. Nu kaster vi os ud i at rydde området for ukrudt, flytte nogle hindbærbuske og anlægge overdækket parkering til bil og cykler. Det var en dejlig nyhed og en lettelse, for vi kunne ikke rigtig regne ud hvad vi skulle gøre hvis vi ikke kunne få dispensation.

Hverdagen er startet igen efter sommerferien, og nu kan jeg mærke hamsterhjuls-fornemmelsen. Den der følelse af, at man ikke laver andet end arbejde, sove, spise og transport. Det er selvfølgelig kedeligt, men det betyder også at huset virkelig er blevet vores hjem, og ikke kun et projekt. Det giver en vis ro.

I går hilste jeg på den sidste nabo, som vi endnu ikke havde fået hilst på. Alle de 3 familier der bor på vores vej har været ret opmærksomme på, at vi har en hund. Og det er ikke den opmærksomhed vi plejer at få omkring Adina, hvor folk henvender sig fordi de synes hun er bemærkelsesværdig smuk eller sød. De snakker om gøen og efterladenskaber. Man mærker, at naboerne har brug for at afdække, hvorvidt vi som nye naboer kommer til at genere dem mere end de gamle. Jeg kan mærke at jeg bliver lidt skuffet, når jeg må adressere naboernes fordomme og negative forventninger allerførste gang jeg møder dem.

Vi mærker ellers ikke meget til naboerne. Der er ikke ret meget trafik på den lille vej vi bor på, og vi ser ikke naboerne ret tit. På den måde opfylder det nye hus fuldstændig vores drøm om ikke at blive ufrivilligt inddraget i andre menneskers liv dag og nat. Vi er helt os selv, når vi er hjemme, og det er fantastisk dejligt.

Til gengæld har vi tit besøg af familien. De lever engageret med i udviklingen i det nye hus – aldrig har vi haft vores forældre og søskende så meget på besøg. Det er dejligt at dele glæden med dem. Om et par uger kommer nogle af mine kolleger. Jeg har inviteret dem til middag. De har fulgt med på sidelinjen i det hektiske forår hvor vi solgte og købte hus. Jeg er spændt på hvad de synes om resultatet.

Lignende indlæg:

På toppen

Nogle gange tænker jeg, at nu kan det næsten ikke blive meget bedre. Jeg har alt hvad jeg kan ønske mig i mit liv, og herfra kan det næsten kun gå ned ad bakke.

Glæden over det nye hus har så langt fra lagt sig. Både min mand og jeg glæder os dagligt over den dejlige bolig vi har fået, og vi bliver ved med at snakke og drømme om ideer og muligheder. Jeg har boet i lejet værelse, 4 forskellige lejligheder af forskellig størrelse og kvalitet samt i rækkehus. Gradvist er mine boligforhold forbedret og jeg sidder nu i en pragtfuld, charmerende villa med god beliggenhed og masser af plads – jeg kan ikke drømme om mere.

Familiemæssigt har jeg det også fantastisk. Jeg lever i et lykkeligt ægteskab med manden i mit liv, som jeg har kendt i 10 år, og vi har det ærlig talt virkelig godt sammen. Vi har været så heldige at hunden Adina kom ind i vores liv, hun har gjort vores lille familie fuldkommen. Jeg har et godt forhold til mine forældre, som bor ganske få km. væk, og vi ses tit. Også min svigerfamilie har jeg et rigtig godt forhold til.

Mit helbred har det rigtig godt. Jeg har døjet med ledsmerter, migræne og stress, men i øjeblikket har jeg meget få gener af det og føler mig frisk både fysisk og psykisk.

Karrieremæssigt går det såmænd også ret godt. Igennem 23 år har jeg arbejdet mig op fra kontorpiccoline igennem en række forskellige stillinger til nu at sidde i en specialiseret stilling i en solid virksomhed, hvor man tror på mig og regner med mig.

Det er jo fantastisk dejligt og privilegeret at kunne glæde sig over sit liv på så mange fronter. Jeg er af den mening, at det er helt i orden bare at være glad. Noget af lykken skyldes held og positive tilfældigheder, og andet har jeg selv haft indflydelse på. Jeg er taknemmelig og stolt, men kan også godt få en snert af skyldfølelse over at have det godt, når der er så mange der har det dårligt. Det hjælper jo ikke nogen, at man ikke værdsætter sin egen lykke. Det gode ved at have det godt er jo også, at man er i stand til at hjælpe andre, der ikke har så meget medvind. Og jeg prøver skam også at dele ud af mit overskud.

Som jeg står her, på toppen af mit liv, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan det ser ud fremad. Jeg bliver ramt af en følelse af, at nu kan det ikke blive bedre. Det synes uundgåeligt, at det herfra kun kan gå nedad.

Boligen er forhåbentlig en varig glæde, men på et tidspunkt må jeg måske sige farvel til den pga. alder. Måske bliver det for hårdt at gå på trapper, måske uoverkommeligt at holde hus og have. Det må være hårdt at skulle igennem en flytning, ikke fordi man har lyst, men fordi det er nødvendigt.

Familiemæssigt må jeg jo indse, at jeg ikke kan beholde mine forældre og svigerforældre for evigt. Min elskede hund skal jeg også tage afsked med på et tidspunkt. Til sidst i livet må min mand og jeg også give slip på hinanden. Hvem der dør først ved vi jo ikke, men det er som pest eller kolera, at skulle efterlade sin elskede med savn eller selv at skulle leve uden sin mage.

Helbredet bliver nok heller ikke ved med at blive bedre som tiden går. Min migræne kan jeg måske se frem til at slippe af med når jeg kommer i overgangsalderen, men både overgangsalder og alder i det hele taget bringer jo ofte en række andre dårligdomme med sig. Ledsmerterne kommer nok til at genere mig på mine gamle dage, som så mange andre af mine ældre familiemedlemmer har oplevet det.

På jobsiden har jeg længe frygtet nedgang. Tit føler jeg, at jeg nu har udviklet mig selv og mine kompetencer så meget som der er belæg for. Der opstår ikke så mange muligheder, som der gjorde da jeg var yngre, og det føles som om at den type medarbejder jeg er, ikke værdsættes på arbejdsmarkedet nu om dage. Min løn stiger heller ikke længere. Jeg frygter at blive fyret og/eller at have svært ved at finde nyt job.

Og så igen – det skal jo nok gå. Det er selve naturen af at leve et liv, at det går op og ned. Det er rædsomt at tænke på den dag jeg mister en af mine nære, og det vil være frygteligt at miste helbred, job eller bolig. Men det er jo nødt til at gå alligevel.

Jeg har før oplevet at mistet nære, blive syg og få forringede bolig- og jobforhold. Jeg overlevede og oplevede gode tider igen bagefter. Alder er irreversibelt, men jeg tror på at der ligger nye, gode ting i fremtiden. Hvorfor skulle jeg ikke kunne få nye nære relationer, nye hunde-venner – måske et jobliv i en helt anden kontekst eller form?

 

Lignende indlæg:

I byen og på landet

Vores nye hus ligger længere væk fra Københavns centrum og dermed længere ude på landet. Vi kan godt mærke at vi bor lidt mere landligt – vi skal ikke køre mange minutter før vi er ude ved marker og gårde, og det er noget større arealer end de små-marker der ligger omkring Virum, hvor vi boede før. Der er også flere døde fluer i vindueskarmen end i Virum.

Den vej vi bor på er en grusvej, hvilket også leder tankerne hen på at på ‘ude på landet’, og selve huset blev kategoriseret som et landhus i tilstandsrapporten. Forleden så jeg et program om et hus i Hillerød fra 1905, som til at starte med var det eneste hus i området, så billeder fra da det blev bygget var et hus på en stor mark. Gad vide om vores hus fra 1907 også har ligget sådan helt alene i sin tid – det kunne være sjovt at se.

Men her i nutiden har vi samtidig fået noget mere by ved at flytte til Birkerød. I Virum er der dagligvarebutikker, i beboelseskvarterene et par hverdags-restauranter med take-away, frisører, bedemænd og enkelte andre detailhandelsbutikker. Virum Torv er efterhånden præget af ejendomsmæglere, og der er ikke længere nogen banker. I går opdagede jeg, at der er kommet en butik der sælger maling, som kun har åbent torsdag, fredag og lørdag! Det er ikke så længe siden at min mand og jeg blev stoppet ved Virum Torv af 2 damer, som spurgte om der mon var et sted hvor de kunne sætte sig og få en kop kaffe. Det var faktisk lidt tankevækkende for os at måtte svare nej – de måtte til Holte eller Lyngby.

I Birkerød bor vi i samme afstand til centrum og station, som vi gjorde til Virum Torv og station. Men i Birkerød centrum er der et noget mere levende byliv, selvom der skrives i lokalavisen om at det har været bedre end det er nu. Der er en gågade med butikker. Der er selvfølgelig også frisører, bedemænd og ejendomsmæglere, men der er også både banker, caféer og bagerforretninger. I centrum findes sågar en biograf. Om lørdagen er der markedsdag og vist nok også loppemarked.

På en måde har vi fået mere af både by og land – og det kan jeg godt lide. Jeg synes det er skønt, at vi fra vores nuværende adresse BÅDE kan køre 5 minutter og stå i den dejlige økologiske gårdbutik på Stengården, og gå 1 km og sætte os på en skøn café og få en virkelig lækker steaksandwich eller gå i biografen.

Lignende indlæg:

Sommerferie 2014 – 3. del

Sidste del af sommerferien tilbragte vi hjemme i vores nye hus i Birkerød. Det var stadig varmt i vejret, og faktisk var der 30 grader på 1. salen, hvor vi har soveværelse, da vi kom hjem fra sommerhuset. Ved at åbne alle vinduer frem til sengetid opnåede vi at reducere temperaturen til 26 grader – stadig rigelig varmt at skulle sove i. Vi må konstatere at det er lettere at få temperaturen ned i et træhus 35 kvm. som vores sommerhus, end i et murstenshus på 192 kvm. med førstesal på.

Vi fik brugt de sidste dage til at komme endnu en bid tættere på at komme på plads i huset. En af de stakke af flyttekasser vi ikke har kunnet pakke ud endnu er mit kontor, idét jeg brugte en indbygget bordplade som skrivebord i Virum. I denne uge fik vi købt et skrivebord og et skab til mit nye kontor, som jeg vil indrette i det ene værelse på 1. salen. Det var for varmt at begynde at samle det, men så kom vi da et skridt videre – et skridt som det er besværligt at tage i hverdagene, fordi det er svært at komme i butikker når hverdagens rytme kører. Og sørme om der kom en kampagne hos Idé-møbler med 25% rabat på den lænestol vi har spekuleret på at anskaffe os til pejsestuen, så den fik vi også bestilt. Nu mangler der ikke ret meget for at vi kan komme helt på plads – mest bare venten på levering!

Lidt socialt blev der også plads til, idét et vennepar vi ikke ser så tit kom forbi med deres børn for at se vores nye hus. Det er stadig sjovt at vise huset frem for nogen der ikke har set det før, og i det hele taget kan jeg mærke at jeg slet ikke er færdig med at glæde mig over det nye hus.

Fredag besluttede vi os for at søge udenfor matriklen og få lidt ind på oplevelseskontoen. Vi tog på en lille tur i nærområdet. Vi startede på Hestkøbgård, hvor Furesø Golfklub har til huse. Der er en restaurant som også er åben for andre end golfklubbens medlemmer, så der tog vi hen for at få frokost. Det viste sig at være et rigtig smukt sted – en skøn gammel gård der var holdt flot. Vi spiste på terrassen med udsigt over en park. Udenom var så golfbanerne. Efter frokosten kørte vi til Stengården, en økologisk gård som har en stor gårdbutik med mange varer. Mine forældre kommer der jævnligt, og jeg har været med en enkelt gang, og jeg ville gerne opleve stedet sammen med Mads, da den ligger ret tæt på hvor vi bor. Mads var også begejstret, og efter at have kigget længe på deres store sortiment, købte vi nogle gode bøffer og grøntsager til grillning i weekenden. Vi sluttede turen af med en tur til Hesselbækgård, det nærmeste plantecenter, hvor jeg gerne ville finde noget til den plantemæssige indretning af det nye hus. Det blev til en turné til 3 af områdets gårde og ryk i retning af at lære området bedre at kende.

En sidste ting jeg gerne ville nå i ferien var at få lidt flere blomster i haven. Jeg har længe savnet at have sommerblomster, fordi jeg ikke har plantet krukker til i foråret pga. den forestående flytning. I starten af ferien plantede jeg de store krukker til med Hortensia, og her i slutningen af ferien fyldte jeg den udendørs reol, som jeg kan se fra køkkenvinduet, med sommerblomster og en chiliplante i mindre potter. Det ser simpelthen så dejligt ud og imødekommer det underskud af blomster jeg har haft.

Idag slutter ferien, og i morgen er det tilbage til jobbet. Det er som sædvanlig vemodigt at skulle sige farvel til friheden, men det er jo sådan livet hænger sammen. I 2014 har vi holdt en del ferie allerede; 2 ugers vinterferie i februar, 2 ugers flytteferie i maj/juni og nu 3 ugers sommerferie, så vi burde kunne klare os igennem efteråret nu. Og heldigvis har vi stadig 2 ugers ferie op kontoen at se frem til, selvom den ikke er planlagt endnu.

Lignende indlæg: