Opgørelse af mit 2014

Endnu et år er gået, og jeg vil som altid gerne gøre det forgangne år op. Efter et eftertænksomt og reflekterende 2013 blev 2014 et år med handling og store forandringer.

Ny bolig

Vi gik ud af 2013 med en beslutning om at prøve at finde en ny bolig. Vi havde sat rækkehuset i Virum til salg, og stod nu i den helt åbne situation, at vi ikke anede i hvilke rammer vi ville befinde os ved juletid næste år. Køberen til vores rækkehus meldte sig med et købstilbud 9 dage efter, at huset var kommet på nettet. Handelen kunne dog først lukkes 5 uger senere pga. et langtrukkent forhandlingsforløb.

Det var bankens krav, at vi solgte vores hus før vi kunne købe noget nyt. Det fik selvfølgelig betydning for hvilket hus vi endte med at købe, fordi vi ikke bare kunne slå til når det rigtige hus var der. Vi brugte de første 3 måneder af 2014 på at se på huse, og endte med at købe nr. 4 på ønskelisten; en murermestervilla i Birkerød.

Det er vi såmænd godt tilfredse med. De første huse vi forfulgte var væsentligt mindre og i væsentligt dårligere stand end det hus vi bor i idag. Vi prioriterede sådan, for at sikre at alle muligheder for at blive i samme afstand til mit arbejde var undersøgt, før vi overvejede at bevægede os længere væk fra København. Hvis jeg skulle droppe min el-cykel og begynde at køre med S-tog til arbejde, skulle det være fordi andre muligheder var udtømte.

Heldigvis endte vi med at få både i pose og sæk. Det viste sig nemlig, at selvom jeg fik 6 km længere på arbejde, så kan jeg fortsat el-cykle på arbejde. Samtidig fik vi et stort hus med både nyt tag, nyere vinduer og hvor hverken køkken eller badeværelser er udskiftningsmodne. Det lykkedes os endda at indfrie drømmen om at bo tæt på en hundeskov.

Flytningen blev overstået på en uge, for det var den tid vi havde til rådighed. Det betød naturligvis en skarp prioritering af, hvilke ting vi kunne ordne. I skrivende stund har vi stadig ikke fået hængt så mange billeder op, der er flere rum som roder en del og vi mangler gardiner i den ene stue. Men vi har en god base for vores hverdag, og det er også lykkedes os at få en carport med cykelskur bygget inden vinteren, så vi ikke skal tage cyklerne ind i huset om aftenen.

Nu hvor jeg ser tilbage på hele forløbet er jeg rigtig glad for resultatet. Vi har fået et pragtfuldt hus, som passer rigtig godt til os. Vi har fået den forandring vi ønskede mht. mere ro og nærhed til natur. Og det hele er foregået på en både psykologisk og økonomisk sund måde.

Diæt

Jeg fortsatte med 5:2-diæten i 2014, og den giver mig stadig en række gavnlige effekter i form af stressforebyggelse og færre smerter. Jeg har dog ikke tabt mig yderligere i det forgangne år. Det skyldes nok flere ting, men det er klart at pauser ifm. både flytteperioden, sommerferien og 2 sygdomsperioder samt at jeg måtte undvære min el-cykelmotion i 2 måneder i efteråret, spiller kraftigt ind. I det nye år får vi nok mere stabilitet, så kan det være at der rasler lidt flere kilo af. Denne måde at spise på er i hvert fald fortsat en del af min og min families ugerytme.

Arbejde

På jobsiden har jeg også oplevet en del. I slutningen af 2013 fik jeg en ny chef, som havde en helt anden ledelsesstil, en anden faglig profil og nogle andre visioner. Jeg fik også en kollega, og jeg indgik nu i et lille team i stedet for bare at være mig selv. Det var meget inspirerende, og jeg blev meget gladere for at komme på arbejde. Desværre stoppede den nye chef efter kun 1 år. Jeg står nu i endnu en ny situation på jobbet, som jeg endnu ikke helt ved hvad indebærer.

Min organisation har i det forgangne år gennemgået store forandringer, og vi er i dag næsten 100 medarbejdere mere, end da jeg startede for lidt over 3 år siden. Vi sidder meget tæt, det kniber med pladsen i kantinen og mange kolleger er stressede. Altsammen er det udfordringer for mig i forhold til at bevare fokus, koncentrationsevne og stabilitet.

Det har også påvirket vores privatliv, at Mads har haft ekstraordinært travlt. Også i hans organisation sker der store forandringer og udvidelser, og det har betydet et større arbejdsområde for ham. Det er en stressmæssig udfordring, når vi samtidig har haft de store opgaver ifm. flytningen. Vi er meget bevidste om stresssymptomer og at passe godt på ham.

Oplevelser

Hele processen omkring hussalg, huskøb, flytning og at komme på plads i den nye bolig og den nye by har fyldt rigtig meget og udgjort den største oplevelse i 2014. Vi delte oplevelsen med vores familie, som var aktivt med til at male og bygge carport. Vores forældre har også støttet os ifm. travlhed på arbejde, hvor de har kunnet tage imod håndværkere og tage sig af Adina ifm. ekstra lange arbejdsdage.

Mads og jeg drikker ikke kaffe. Vi har ikke desto mindre en Senseo kaffemaskine, fordi det er en nem måde at brygge en god kop kaffe til gæster. Normalt har vi kaffemaskinen pakket væk i et skab, men efter vi er flyttet har den stået fremme i lange perioder. Det nye hus har givet anledning til at byde mange gæster på kaffe. Aldrig har vi haft så meget besøg, som efter vi flyttede til Birkerød. Også ifm. julen har vi haft lejlighed til at vise huset frem til familie.

Der blev da også tid til at holde en decideret sommerferie, hvor vi som sædvanlig tog op til vores sommerhus i Gilleleje. Det blev til 12 sommerdage med badning og gæster – ikke helt så stille som vi nok havde brug for efter flytningen, men ikke desto mindre dejligt.

Stilheden fik vi til gengæld, da vi tog en lille miniferie til Nordtyskland. Det blev en rigtig du-og-jeg-ferie, hvor vi fik et tiltrængt afbræk fra et travlt arbejdsliv og konstante tanker om ting vi gerne vil gøre i det nye hus. Vi sluttede også året af med en rigtig daseferie i sommerhuset omkring nytår.

 –

Som det fremgår har det været et heftigt, men også meget engagerende år. Hele projektet omkring at få et nyt hus var godt for handletrangen og følelsen af, at også vi fortjener at leve godt. Jeg kan også mærke, at det nye hus har en god effekt på min hverdag. Det er simpelthen muligt for mig at være helt mig selv, når jeg er hjemme. Det var det ikke der hvor vi boede før, fordi vi boede så tæt på vores naboer.

Mine ønsker for det nye år går på konsolidering. Der er stadig en del projekter vi gerne vil gennemføre med det nye hus, men det skal også handle om at komme helt på plads og få hverdagen til at køre endnu mere effektivt, så vi ikke bruger for mange mentale ressourcer på banaliteter. På jobsiden håber jeg også på konsolidering for vores begges vedkommende. Man kan ikke blive ved med at arbejde i en form for undtagelsestilstand.

2015 bliver også et år med mange runde fødselsdage. Både min mand og min veninde fylder 40, og der er også en 70 års fødselsdag i familien, så der bliver rigelig anledning til at socialisere. Mon ikke også vores Senseo kaffemaskine kommer frem i 2015, jeg har i hvert fald købt en frisk omgang kaffe-puder.

Hvis jeg skal kigge lidt udover min egen næsetip ser jeg frem til et valg i 2015 med fortvivlelse. Som det ser ud lige nu, er der stor tyngde på begge de yderste fløje af det politiske spektrum, og desværre ikke ret meget opbakning til midterpartierne. Det lyder lidt for spændende.

Rigtig godt nytår til alle der læser med her!

Lignende indlæg:

Julen 2014

Det er jul igen, og jeg sidder i min lænestol og hygger mig foran brændeovnen, mens jeg lytter til Tykmesterens Julekalender. Senere skal vi til julefrokost hos Mads’ forældre, men lige nu har jeg en stund for mig selv.

Jeg har glædet mig til julen i vores nye hus. Det gamle hus nærmest kalder på julepynt, og også glasgangen over til tilbygningen har jeg glædet mig til at indrette med lys.

Før det blev december hang jeg fine gaveposer på gelænderet til trappen – det var årets pakkekalender til Mads. Det kom til at se rigtig godt ud. Det har været hyggeligt at se Mads gå op og ned ad trappen for at lede efter dagens pakke, for efterfølgende at sidde på 3. trappetrin og pakke ud.

I starten af december satte vi lys op. Dels kugler og juletræer med LED indendørs i vinduerne, og dels lyskæder på 2 stedsegrønne træer foran huset. Det var sjovt at finde gode nye placeringer til vores julepynt i dagene op til jul. I fødselsdagsgave havde min mor givet mig 24 hvide snefnug, som hun selv havde hæklet og stivet. De kom op i ruderne i fløjdørene mellem de 2 stuer samt i de små ruder i de store vinduespartier. Et juletræ og et par julestjerne-planter fik vi også indenfor, og jeg nød det.

Gaveræset var en blandet fornøjelse. Jeg har ikke så mange at give gave til, og det kom ret nemt til mig med ideer og indkøb. Jeg klarede faktisk det hele ved online-handel. Værre var det for Mads, som havde svært ved at opnå mentalt overskud til at komme igang. Han har en større familie og mange aldersgrupper at købe gaver til. Vi slog en slutspurt ind og klarede det i de sidste dage inden jul, hvilket også betød at indpakning af gaver og andre juleforberedelser blev i sidste øjeblik. Det blev lidt for hektisk til min smag, men jeg overlevede.

Juleaften holdt vi hver for sig i år; Mads hos sin familie og jeg hos mine forældre. Forinden havde vi holdt vores egen lille jul om morgenen, hvor vi gav hinanden gaver. Jeg gav Mads en motorsav med tilbehør og noget tøj, og jeg fik støvler, en PC-skærm og regnsikring til sko.

I juledagene er der altid julefrokoster i vores 2 familier. 1. juledag er det i min familie, hvor min mor og hendes bror skiftes til at holde julefrokosten. I år skulle det være hos mine forældre, men vi besluttede at invitere gæsterne til Birkerød. Min onkel og tante har fulgt interesserede med i vores hussalg og -køb henover året, og de ville gerne se vores nye hjem. Det blev et fin arrangement, hvor min mor stod for al maden og Mads og jeg tog os af de praktiske rammer. Det var rigtig dejligt at holde julefrokost i vores nye store hus. Naturen tilsmilede os endda med sne og solskin, hvilket gav et ekstra pift til julestemningen. Jeg nød at vise huset frem, og jeg tror at alle havde en god dag.

I dag går turen så til Mørkhøj, hvor vi skal holde julefrokost med Mads’ familie. I år skal jeg møde Mads’ faster, som er kommet hele vejen fra Nordjylland for første gang i mange år. Hvis det ellers bliver som det plejer, så skal vi spise en masse mad, og derefter spille banko om nogle fjollede gaver. Det er altid hyggeligt og uformelt.

I år falder julen jo sådan, at der kommer en almindelig weekend efter juledagene. Selvom al aktiviteten omkring jul er dejlig, er det også skønt og ret nødvendigt at have et par dage, hvor der ikke er planer ovenpå en periode med tæt pakket kalender.

Lignende indlæg:

Storhus-rengøring

Vores nye hus står registreret med 192 kvm beboelse. Hele huset består af et oprindeligt hus fra 1907 på ca. 140 kvm, og en tilbygning på ca. 50 kvm., der er kommet til i 2001. Den nye bygning indeholder de rum, som vi ellers i vores hussøgning havde troet vi skulle finde i kælderen: bryggers, et ekstra badeværelse og et rum til Mads’ hobby. Derfor opfatter vi ikke huset som så enormt, det er bare en anderledes fordeling end de 97 kvm. bolig og 97 kvm. kælder som vi var tæt på at købe i Nærum og Søllerød.

Ikke desto mindre er det en typisk reaktion, at man synes det er et stort hus når man nævner de 192 kvm. Det næste udsagn er tit, at der er meget at gøre rent. Det har vist sig at være en langt mindre byrde end vi troede.

Der hvor vi boede før, havde vi 75 kvm. beboelse. Der var en fordelingsgang, hvor man ligesom i en lejlighed med få skridt kunne gå fra soveværelse til badeværelse, fra stue til køkken og man var hurtigt ude i forhaven eller baghaven. Det betød også, at der meget hurtigt blev beskidt i alle rummene. Når man kom hjem fra en mudret tur i skoven med hunden, eller ind fra haven efter fra en omgang havearbejde, så kunne man ikke undgå at slæbe skidt med ind, og det kom meget hurtigt videre til stue, soveværelse og badeværelse. Derfor var det nødvendigt at gøre rent i alle rummene ret ofte, hvis man som jeg ikke er så vild med jord under de bare fødder når man skal fra soveværelset til badeværelset om morgenen. Efter at vi fik hund var hundehårene alene årsag til langt hyppigere rengøring.

I det nye hus betyder inddelingen af grundplanen, at der ikke bliver beskidt over det hele på samme måde. Entreen ligger i den nye bygning, hvor der er klinker på gulvet og gode muligheder for at få sko og overtøj af vejen før man går videre til resten af huset. Klinkegulvet bliver beskidt, men det ses slet ikke så meget som på plankegulvene i rækkehuset i Virum. Alene det at det visuelt ikke ser så beskidt ud er en stor lettelse for mig.

Man går ad en gang og op ad trapper, før man når til stuerne og køkkenet. Det skidt som vi og hunden måtte slæbe ind fra entréen efter f.x. hundeturen når at falde af før man når til opholdsrummene. Der kommer lidt ind fra havedøren, men måtter på terrassen tager det meste.

Vi har soveværelse, kontor og badeværelse på 1. sal, og her er vi mest morgen og aften. Der er meget mindre trafik, og det betyder mindre støv og skidt. Hvad man måtte have slæbt med sig af skidt når man når til opholdsrummene bliver afleveret på trappen til førstesalen, når man er heroppe. Det er slut med at svinge benene ud af sengen og sætte de bare fødder ned i jord, som hunden har slæbt ind. Jeg kan også gå på bare fødder på badeværelset uden at mærke urenheder under de følsomme fodsåler – en stor lettelse for en sensitiv sjæl som mig.

Så er der hundehårene. Adina fælder selvfølgelig, i perioder mere og i perioder mindre. Men hun fælder ikke mere, fordi vi er flyttet til flere kvadratmeter. Hun smider den samme mængde pels som i Virum, bare over et større areal. Det betyder at nullermands-dannelsen sker langsommere. Også det faktum at vi har 2 badeværelser betyder en mindre rengøringsfrekvens. Vi bruger hovedsageligt hver vores badeværelse, og det betyder at tilsmudsningstiden er halveret.

Alt i alt oplever jeg ikke rengøring som værre, end da vi boede i Virum. Det er rigtigt, at det totale areal der skal støvsuges er større, men det betyder knap så meget, når først man er i gang. Og så er det skønt, at man nemt kan komme til over det hele, og ikke skal sno og vende sig, for at nå alle kroge. Det er i øvrigt naturligt at tage 1. salen for sig, opholdsrummene for sig og tilbygningen for sig, også fordi rengøringsbehovet er forskelligt de 3 områder. Vi måske gør rent lige så ofte som i Virum, men det er ikke alle 192 kvm. hver gang.

Lignende indlæg:

Efterår 2014

Vi har passeret efterårsjævndøgn, og nu varer det nok ikke længe før bladene begynder at skifte farve og falde ned fra træerne. Hverdagen er for alvor i gang fra vores nye base i Birkerød.

Efter sommerferien gik jeg i gang med 5:2-diæten igen, og det var faktisk nemt nok, så snart hverdagen startede igen. Det var en lettelse, efter at jeg havde oplevet det som svært i en periode omkring flytningen og sommerferien, for jeg er jo ellers ret glad for konceptet. Jeg tabte også hurtigt en del af ferie-vægten.

August bød ikke på så godt vejr som juli, men da vi kom ind i september blev vejret rigtig godt igen – i hvert fald for årstiden; masser af dage med sol og temperaturer omkring 20 grader. Det var dårlig timing at min el-cykel begyndte at sige en væmmelig metallisk bankelyd. Hele september måned har jeg haft el-cyklen på værksted, og har måttet svede i overfyldte s-tog til og fra arbejde, i stedet for at nyde den sidste bid sommer til cykels.

På mit arbejde nærmer vi os afslutningen af et stort projekt, der har varet i flere år. Travlheden spidser til, og jeg har måttet slå bremsen i og bede mine chefer prioritere mine opgaver. Fordelen ved at have haft et stressnedbrud, som jeg havde i 2012, er at man kender sine stress-symptomer. Jeg var begyndt at mangle overblik, have svært ved at fordybe og koncentrere mig. Jeg var svimmel og klodset og træt hele tiden, og efter nogle uger på den måde forstod jeg, at jeg var nødt til at sige fra. Da jeg havde fået sorteret i opgaverne fik jeg det bedre, men jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå frem til jul, hvor der udover opgavemæssig travlhed også sker store forandringer organisatorisk og i det fysiske arbejdsmiljø.

Min krop sagde så fra i søndags ved at lukke en forkølelse ind i mine slimhinder. Hele denne uge har været et inferno af nys, snot, host, tårer, smerter i bihulerne og lidt feber. Jeg måtte kapitulere og melde mig syg, mens jeg brugte 4 æsker Kleenex og prøvede på ikke at smitte husbond. Det var ikke lige det jeg havde brug for i relation til arbejde, og heller ikke på hjemmefronten. Men måske var det godt for hjernen at få en pause med lidt fordummende fjernsyn og kedsomhed.

Septembers weekender har budt på megen social aktivitet, så vi er ikke kommet så langt med et projekt som ellers haster lidt: at bygge en carport. I august fik vi dispensation fra kommunen til at bygge tættere end 5 meter fra vejen, og vi har også fået leveret carporten som samlesæt. Nu skal jordstykket gøres klar til at holde en carport, som derefter skal monteres og støbes ned. Bagefter skal der laves belægning. Det er et arbejdskrævende projekt, som jeg håber at vi kan komme videre med i oktober måned, for det ville være dejligt at få carporten op at stå inden frosten sætter ind.

Vi står altså stadig overfor visse udfordringer her i familien, selvom vi har kæmpet et år for at forbedre vores hjemmebase. Efter en måned uden cykel-motion og en uges sygdom føler jeg, at jeg går ind i oktober på et kropsligt nulpunkt og skal starte forfra med at opbygge en kondition, der kan klare 44 km cykling om dagen, og et immunforsvar der kan klare en vinter. Husbond står overfor en stor ændring i sine arbejdsforhold, hvilket bla. indbærer længere arbejdstid. Hans afdeling gennemgår organisatoriske ændringer, og samtidig skal han spille en ny rolle ifm. indkøring af en række nye kunder.

Der er altså ikke noget med at læne sig tilbage i rutinen og bare knokle som man plejer, vi skal knokle på en ny måde. I den sammenhæng er det godt, at vi har fået dette nye hus. Selvom vi stadig ikke er helt på plads, giver det os en god base, hvor vi kan restituere når vi er hjemme. Det er helt essentielt for vores psykiske helbred, at vi kan trække os tilbage og være os selv og indadvendte, når vi er hjemme. I rækkehuset i Virum blev vi igen og igen ufrivilligt inddraget i naboernes liv, fordi vi boede så tæt, og det forhindrede en fuldstændig hvile når vi var hjemme.

Det er i denne tid et år siden, at vi begyndte på at lave dette skifte. Vi har brugt meget energi på hele processen med at forberede rækkehuset til salg, sælge hus, købe hus og at flytte. Når jeg står og ser ind i et efterår, der byder på endnu en omgang forandringer og travlhed, kan jeg godt sukke lidt og længes efter ro. Men jeg er glad for at vi investerede den energi vi gjorde i flytningen, for det er nu vi kan høste frugten af at have vores eget hus. Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle igennem sådan et efterår, og så ikke kunne være sikker på at kunne sove uforstyrret om natten.

Lignende indlæg:

Hverdag i det nye hus

Det nærmer sig et helt kvartal, hvor jeg har haft adresse i et mere end 100 år gammelt hus i Birkerød. Vi er kommet videre siden sidste status. Vi har fået anskaffet os de fleste af de møbler, som var en forudsætning for at få pakket det sidste ud, og vi har også fået gardiner i stue og soveværelse. Af møbelanskaffelser udestår nu kun en lænestol og en puf. I går fik jeg pakket mit kontor ud, og når vi får tømt kassen med ledninger og it-udstyr er vi helt fri for flyttekasser i stuer og værelser. Til sidst kommer placering af tæpper og billeder, det kommer til at vente lidt endnu. Der mangler stadig en masse småting.

Udendørs begynder det at blive frustrerende, at vi ikke har et cykelskur. Vi tager vores cykler ind i huset om aftenen, så de ikke skal blive stjålet eller våde. Det er ikke holdbart i længden. Heldigvis fik vi i den forgangne uge afklaring på den situation. Der er et stykke af grunden foran huset som er helt oplagt til carport og cykelskur. Desværre er der en generel regel i Rudersdal Kommune om, at man ikke må bygge indenfor 5 meters afstand til vejkanten, hvilket vil komme i konflikt med sådan et projekt. Men vi søgte om dispensation, og efter 2 måneder i uvished fik vi den sørme. Nu kaster vi os ud i at rydde området for ukrudt, flytte nogle hindbærbuske og anlægge overdækket parkering til bil og cykler. Det var en dejlig nyhed og en lettelse, for vi kunne ikke rigtig regne ud hvad vi skulle gøre hvis vi ikke kunne få dispensation.

Hverdagen er startet igen efter sommerferien, og nu kan jeg mærke hamsterhjuls-fornemmelsen. Den der følelse af, at man ikke laver andet end arbejde, sove, spise og transport. Det er selvfølgelig kedeligt, men det betyder også at huset virkelig er blevet vores hjem, og ikke kun et projekt. Det giver en vis ro.

I går hilste jeg på den sidste nabo, som vi endnu ikke havde fået hilst på. Alle de 3 familier der bor på vores vej har været ret opmærksomme på, at vi har en hund. Og det er ikke den opmærksomhed vi plejer at få omkring Adina, hvor folk henvender sig fordi de synes hun er bemærkelsesværdig smuk eller sød. De snakker om gøen og efterladenskaber. Man mærker, at naboerne har brug for at afdække, hvorvidt vi som nye naboer kommer til at genere dem mere end de gamle. Jeg kan mærke at jeg bliver lidt skuffet, når jeg må adressere naboernes fordomme og negative forventninger allerførste gang jeg møder dem.

Vi mærker ellers ikke meget til naboerne. Der er ikke ret meget trafik på den lille vej vi bor på, og vi ser ikke naboerne ret tit. På den måde opfylder det nye hus fuldstændig vores drøm om ikke at blive ufrivilligt inddraget i andre menneskers liv dag og nat. Vi er helt os selv, når vi er hjemme, og det er fantastisk dejligt.

Til gengæld har vi tit besøg af familien. De lever engageret med i udviklingen i det nye hus – aldrig har vi haft vores forældre og søskende så meget på besøg. Det er dejligt at dele glæden med dem. Om et par uger kommer nogle af mine kolleger. Jeg har inviteret dem til middag. De har fulgt med på sidelinjen i det hektiske forår hvor vi solgte og købte hus. Jeg er spændt på hvad de synes om resultatet.

Lignende indlæg:

På toppen

Nogle gange tænker jeg, at nu kan det næsten ikke blive meget bedre. Jeg har alt hvad jeg kan ønske mig i mit liv, og herfra kan det næsten kun gå ned ad bakke.

Glæden over det nye hus har så langt fra lagt sig. Både min mand og jeg glæder os dagligt over den dejlige bolig vi har fået, og vi bliver ved med at snakke og drømme om ideer og muligheder. Jeg har boet i lejet værelse, 4 forskellige lejligheder af forskellig størrelse og kvalitet samt i rækkehus. Gradvist er mine boligforhold forbedret og jeg sidder nu i en pragtfuld, charmerende villa med god beliggenhed og masser af plads – jeg kan ikke drømme om mere.

Familiemæssigt har jeg det også fantastisk. Jeg lever i et lykkeligt ægteskab med manden i mit liv, som jeg har kendt i 10 år, og vi har det ærlig talt virkelig godt sammen. Vi har været så heldige at hunden Adina kom ind i vores liv, hun har gjort vores lille familie fuldkommen. Jeg har et godt forhold til mine forældre, som bor ganske få km. væk, og vi ses tit. Også min svigerfamilie har jeg et rigtig godt forhold til.

Mit helbred har det rigtig godt. Jeg har døjet med ledsmerter, migræne og stress, men i øjeblikket har jeg meget få gener af det og føler mig frisk både fysisk og psykisk.

Karrieremæssigt går det såmænd også ret godt. Igennem 23 år har jeg arbejdet mig op fra kontorpiccoline igennem en række forskellige stillinger til nu at sidde i en specialiseret stilling i en solid virksomhed, hvor man tror på mig og regner med mig.

Det er jo fantastisk dejligt og privilegeret at kunne glæde sig over sit liv på så mange fronter. Jeg er af den mening, at det er helt i orden bare at være glad. Noget af lykken skyldes held og positive tilfældigheder, og andet har jeg selv haft indflydelse på. Jeg er taknemmelig og stolt, men kan også godt få en snert af skyldfølelse over at have det godt, når der er så mange der har det dårligt. Det hjælper jo ikke nogen, at man ikke værdsætter sin egen lykke. Det gode ved at have det godt er jo også, at man er i stand til at hjælpe andre, der ikke har så meget medvind. Og jeg prøver skam også at dele ud af mit overskud.

Som jeg står her, på toppen af mit liv, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan det ser ud fremad. Jeg bliver ramt af en følelse af, at nu kan det ikke blive bedre. Det synes uundgåeligt, at det herfra kun kan gå nedad.

Boligen er forhåbentlig en varig glæde, men på et tidspunkt må jeg måske sige farvel til den pga. alder. Måske bliver det for hårdt at gå på trapper, måske uoverkommeligt at holde hus og have. Det må være hårdt at skulle igennem en flytning, ikke fordi man har lyst, men fordi det er nødvendigt.

Familiemæssigt må jeg jo indse, at jeg ikke kan beholde mine forældre og svigerforældre for evigt. Min elskede hund skal jeg også tage afsked med på et tidspunkt. Til sidst i livet må min mand og jeg også give slip på hinanden. Hvem der dør først ved vi jo ikke, men det er som pest eller kolera, at skulle efterlade sin elskede med savn eller selv at skulle leve uden sin mage.

Helbredet bliver nok heller ikke ved med at blive bedre som tiden går. Min migræne kan jeg måske se frem til at slippe af med når jeg kommer i overgangsalderen, men både overgangsalder og alder i det hele taget bringer jo ofte en række andre dårligdomme med sig. Ledsmerterne kommer nok til at genere mig på mine gamle dage, som så mange andre af mine ældre familiemedlemmer har oplevet det.

På jobsiden har jeg længe frygtet nedgang. Tit føler jeg, at jeg nu har udviklet mig selv og mine kompetencer så meget som der er belæg for. Der opstår ikke så mange muligheder, som der gjorde da jeg var yngre, og det føles som om at den type medarbejder jeg er, ikke værdsættes på arbejdsmarkedet nu om dage. Min løn stiger heller ikke længere. Jeg frygter at blive fyret og/eller at have svært ved at finde nyt job.

Og så igen – det skal jo nok gå. Det er selve naturen af at leve et liv, at det går op og ned. Det er rædsomt at tænke på den dag jeg mister en af mine nære, og det vil være frygteligt at miste helbred, job eller bolig. Men det er jo nødt til at gå alligevel.

Jeg har før oplevet at mistet nære, blive syg og få forringede bolig- og jobforhold. Jeg overlevede og oplevede gode tider igen bagefter. Alder er irreversibelt, men jeg tror på at der ligger nye, gode ting i fremtiden. Hvorfor skulle jeg ikke kunne få nye nære relationer, nye hunde-venner – måske et jobliv i en helt anden kontekst eller form?

 

Lignende indlæg:

I byen og på landet

Vores nye hus ligger længere væk fra Københavns centrum og dermed længere ude på landet. Vi kan godt mærke at vi bor lidt mere landligt – vi skal ikke køre mange minutter før vi er ude ved marker og gårde, og det er noget større arealer end de små-marker der ligger omkring Virum, hvor vi boede før. Der er også flere døde fluer i vindueskarmen end i Virum.

Den vej vi bor på er en grusvej, hvilket også leder tankerne hen på at på ‘ude på landet’, og selve huset blev kategoriseret som et landhus i tilstandsrapporten. Forleden så jeg et program om et hus i Hillerød fra 1905, som til at starte med var det eneste hus i området, så billeder fra da det blev bygget var et hus på en stor mark. Gad vide om vores hus fra 1907 også har ligget sådan helt alene i sin tid – det kunne være sjovt at se.

Men her i nutiden har vi samtidig fået noget mere by ved at flytte til Birkerød. I Virum er der dagligvarebutikker, i beboelseskvarterene et par hverdags-restauranter med take-away, frisører, bedemænd og enkelte andre detailhandelsbutikker. Virum Torv er efterhånden præget af ejendomsmæglere, og der er ikke længere nogen banker. I går opdagede jeg, at der er kommet en butik der sælger maling, som kun har åbent torsdag, fredag og lørdag! Det er ikke så længe siden at min mand og jeg blev stoppet ved Virum Torv af 2 damer, som spurgte om der mon var et sted hvor de kunne sætte sig og få en kop kaffe. Det var faktisk lidt tankevækkende for os at måtte svare nej – de måtte til Holte eller Lyngby.

I Birkerød bor vi i samme afstand til centrum og station, som vi gjorde til Virum Torv og station. Men i Birkerød centrum er der et noget mere levende byliv, selvom der skrives i lokalavisen om at det har været bedre end det er nu. Der er en gågade med butikker. Der er selvfølgelig også frisører, bedemænd og ejendomsmæglere, men der er også både banker, caféer og bagerforretninger. I centrum findes sågar en biograf. Om lørdagen er der markedsdag og vist nok også loppemarked.

På en måde har vi fået mere af både by og land – og det kan jeg godt lide. Jeg synes det er skønt, at vi fra vores nuværende adresse BÅDE kan køre 5 minutter og stå i den dejlige økologiske gårdbutik på Stengården, og gå 1 km og sætte os på en skøn café og få en virkelig lækker steaksandwich eller gå i biografen.

Lignende indlæg:

Sommerferie 2014 – 3. del

Sidste del af sommerferien tilbragte vi hjemme i vores nye hus i Birkerød. Det var stadig varmt i vejret, og faktisk var der 30 grader på 1. salen, hvor vi har soveværelse, da vi kom hjem fra sommerhuset. Ved at åbne alle vinduer frem til sengetid opnåede vi at reducere temperaturen til 26 grader – stadig rigelig varmt at skulle sove i. Vi må konstatere at det er lettere at få temperaturen ned i et træhus 35 kvm. som vores sommerhus, end i et murstenshus på 192 kvm. med førstesal på.

Vi fik brugt de sidste dage til at komme endnu en bid tættere på at komme på plads i huset. En af de stakke af flyttekasser vi ikke har kunnet pakke ud endnu er mit kontor, idét jeg brugte en indbygget bordplade som skrivebord i Virum. I denne uge fik vi købt et skrivebord og et skab til mit nye kontor, som jeg vil indrette i det ene værelse på 1. salen. Det var for varmt at begynde at samle det, men så kom vi da et skridt videre – et skridt som det er besværligt at tage i hverdagene, fordi det er svært at komme i butikker når hverdagens rytme kører. Og sørme om der kom en kampagne hos Idé-møbler med 25% rabat på den lænestol vi har spekuleret på at anskaffe os til pejsestuen, så den fik vi også bestilt. Nu mangler der ikke ret meget for at vi kan komme helt på plads – mest bare venten på levering!

Lidt socialt blev der også plads til, idét et vennepar vi ikke ser så tit kom forbi med deres børn for at se vores nye hus. Det er stadig sjovt at vise huset frem for nogen der ikke har set det før, og i det hele taget kan jeg mærke at jeg slet ikke er færdig med at glæde mig over det nye hus.

Fredag besluttede vi os for at søge udenfor matriklen og få lidt ind på oplevelseskontoen. Vi tog på en lille tur i nærområdet. Vi startede på Hestkøbgård, hvor Furesø Golfklub har til huse. Der er en restaurant som også er åben for andre end golfklubbens medlemmer, så der tog vi hen for at få frokost. Det viste sig at være et rigtig smukt sted – en skøn gammel gård der var holdt flot. Vi spiste på terrassen med udsigt over en park. Udenom var så golfbanerne. Efter frokosten kørte vi til Stengården, en økologisk gård som har en stor gårdbutik med mange varer. Mine forældre kommer der jævnligt, og jeg har været med en enkelt gang, og jeg ville gerne opleve stedet sammen med Mads, da den ligger ret tæt på hvor vi bor. Mads var også begejstret, og efter at have kigget længe på deres store sortiment, købte vi nogle gode bøffer og grøntsager til grillning i weekenden. Vi sluttede turen af med en tur til Hesselbækgård, det nærmeste plantecenter, hvor jeg gerne ville finde noget til den plantemæssige indretning af det nye hus. Det blev til en turné til 3 af områdets gårde og ryk i retning af at lære området bedre at kende.

En sidste ting jeg gerne ville nå i ferien var at få lidt flere blomster i haven. Jeg har længe savnet at have sommerblomster, fordi jeg ikke har plantet krukker til i foråret pga. den forestående flytning. I starten af ferien plantede jeg de store krukker til med Hortensia, og her i slutningen af ferien fyldte jeg den udendørs reol, som jeg kan se fra køkkenvinduet, med sommerblomster og en chiliplante i mindre potter. Det ser simpelthen så dejligt ud og imødekommer det underskud af blomster jeg har haft.

Idag slutter ferien, og i morgen er det tilbage til jobbet. Det er som sædvanlig vemodigt at skulle sige farvel til friheden, men det er jo sådan livet hænger sammen. I 2014 har vi holdt en del ferie allerede; 2 ugers vinterferie i februar, 2 ugers flytteferie i maj/juni og nu 3 ugers sommerferie, så vi burde kunne klare os igennem efteråret nu. Og heldigvis har vi stadig 2 ugers ferie op kontoen at se frem til, selvom den ikke er planlagt endnu.

Lignende indlæg:

Sommerferie 2014 – 1. del

Jeg er i fuld gang med af afholde årets 3 ugers sommerferie. På grund af det nye hus har vi i år haft behov for at dele ferien lidt op, men i det store og hele forløber sommerferien som andre år med noget tid hjemme og et godt langt ophold i sommerhuset.

Før turen gik til sommerhuset var vi hjemme i Birkerød en lille uge. Dels havde vi nogle praktiske ting vi gerne ville ordne, nu hvor vi havde fri om dagen på hverdage. Og dels havde vi nogle sociale ting i kalenderen.

Vi startede første mandag i ferien med at tage i Idémøbler. Vi havde ifm. flytningen kasseret den gamle skænk og vitrine, som efterhånden var noget forældede af udseende og efter en større udskiftning af møbler henover årene slet ikke passede i stilen. Indholdet af disse møbler står nu i 6 flyttekasser og kan ikke komme på plads før vi får en erstatning. Vi bestilte ny skænk og en vitrine i samme serie som det lækre spisebord vi anskaffede os for nogle år siden; klassisk kvalitet og design i lakeret bøg fra Skovby Møbler.

Derefter et fast indslag når vi starter ferie: en tur til Lyngby for at shoppe lidt og spise en god frokost. Vi fik kigget lidt i de gode butikker, købt nogle småting og jeg fik købt en dejlig vindjakke på udsalg. Jeg har de sidste par år haft lidt for meget slidt og gammelt overtøj, der ikke passer – nu har jeg en opdateret garderobe når det gælder overtøj, herligt.

Tirsdag kørte vi til Holte og hentede mine forældre, og derefter gik turen til Næstved til sommer-frokost hos min yndlings-onkel og hans familie. Det er en nyere tradition vi har startet, som vi vist alle nyder i fulde drag. Vi sidder på den dejlige overdækkede terrasse og nyder at se ud på den store flotte have og spiser noget dejlig frokost. Mads og jeg har fået lov til at tage Adina med, og hun nyder også den store have. Hun plejer at prøve at få min onkels ældre labrador til at komme ud og lege med meget lidt held. I år havde min onkel fået en ny ung hund, som i den grad godt gad at lege, så alle familiens medlemmer havde en skøn dag på Sydsjælland.

Onsdag fik vi leveret et nyt køleskab. I det nye hus stod et mindre og ældre køle-/fryseskab, men vi har vænnet os til at købe ind 1 gang om ugen og i den forbindelse have en fryser i kælderen og et stort køleskab i køkkenet, og det ville vi gerne have igen. Der var allerede et godt fryseskab i kælderen, så vi købte et godt energieffektivt køleskab, som ganske sikkert må bruge væsentligt mindre strøm end det gamle køle-/fryseskab. Torsdag fik vi afsat det gamle køleskab, idet vi satte det i Den Blå Avis med besked om at det kunne afhentes gratis.

Torsdag havde vi også en aftale med SEGA’s gardinbus. Min mor har altid syet gardiner til mig når jeg er flyttet, men det er en stor opgave for en ældre kvinde, så det kan jeg ikke få mig selv til at bede hende om – selvom hun har tilbudt det. Jeg synes det så ud som om at de tidligere beboere havde haft færdigsyede gardiner fra Jysk el.l. så det startede jeg med at undersøge, men hverken produkter fra Jysk eller IKEA faldt helt i min smag. Jeg fik stofprøver fra online gardin-syningsbutikker, men heller ikke her fandt jeg noget der passede helt. Så det blev den dyre løsning fra SEGA, men så skulle det også meget gerne blive godt. Stuerne er ret flotte, så de fortjener også flotte gardiner. Vi vurderede at Mads godt kunne sætte gardinstængerne op selv, så sparede vi lidt penge der.

Undervejs i ugen brugte Mads også en del tid i Jægersborg Hegn. Vi har nemlig købt en stak fældede træer af Naturstyrelsen, som Mads er i gang med at skære og hugge op til brænde. Det er hårdt arbejde, men han nyder tilsyneladende at stå derude i skoven og lave manuelt arbejde.

Fredag gjorde vi huset rent og pakkede bilen med tøj, mad og shæfer, og så gik turen mod nord til det lille sommerhus i Gilleleje. Mere følger i 2. del.

Lignende indlæg:

Første måned i Birkerød

Nu er det allerede en måned siden vi flyttede ind i vores nye hus i Birkerød. Det kommer lidt bag på mig at der er gået så lang tid, for det føles stadig ret nyt. Vi har stadig en del vej før vi er helt på plads. Vi mangler f.eks. gardiner i stuerne og en lampe over spisebordet, og der står stadig 30-40 flyttekasser rundt omkring, der ikke er pakket ud.

På den anden side kan jeg godt mærke at det begynder at blive mere velkendt at komme hjem til adressen i Birkerød. Vi er taget på arbejde derfra i 3 uger, og jeg har efterhånden fået styr på morgenrutinen så det ikke kræver helt så mange ressourcer at huske det hele. Stuens kerne med sofa/reolsystem/ fjernsyn har allerede fra en af de første dage dannet rammen om afslapning af ømme kroppe og trætte hoveder. Og vi sover stadig fantastisk i det store soveværelse på 1. sal.

Min tur til arbejde er blevet 6 km. længere. I vores udvælgelsesproces var det et af de eneste minusser ved huset, at jeg fik længere på arbejde. Jeg har i perioder følt at jeg bevægede mig på kanten af, hvad jeg kunne klare på el-cyklen med de 16-17 km. jeg havde på arbejde fra Virum. Jeg er dog blevet glædeligt overrasket over at det er gået fint med at cykle 2 x 22 km. hver dag. Det tager mig lidt længere tid, men ikke længere end det ville gøre med offentlig transport. Og med hensyn til træthed er jeg slet ikke så udmattet som jeg havde frygtet. Så længe det kun er tunge lårmuskler og ingen ledsmerter, er jeg fortrøsningsfuld overfor at jeg kan komme i form til den nye distance.

Vi har brugt alle weekender på at komme mere på plads, men det går langsomt. Vi bruger stadig meget tid på at gå i IKEA for at etablere opbevaringsplads til alle vores mange ting, så vi får ikke tømt så mange flyttekasser. Samtidig er der jo den daglige husholdning med indkøb, madlavning, rengøring og havearbejde, og vi vil også gerne nyde sommervejret, så det går i det hele taget ikke så stærkt.

Havearbejde er der blevet mere af i og med at vi har 3-doblet havearealet, men det er endnu en ting der har overrasket positivt. Juni er jo hækkeklipningstid, og det kan godt være lidt af en hurdle at komme over, men det var en væsentligt lettere opgave end i Virum. Hækken er et lettere materiale og noget lavere, så Mads brugte væsentligt kortere tid på den end før. Bare det at han ikke skal op og stå på en stige sparede ham mange kræfter og en del tid. Græsslåningen har han klaret nemt med nye elektriske hjælpemidler. Min andel har mest bestået af at plukke solvarme hindbær og spise dem direkte fra buskene efter cykelturen hjem fra arbejde – det er jo en ren fornøjelse.

Nu er der 2 uger til vi har sommerferie. Så bliver der lidt bedre tid til at komme på plads. Men vi kommer nok også til at prioritere at få noget ferietid i sommerhuset. Det skal blive dejligt at se det lille hus igen efter hele denne periode med alt det nye. Og det bliver rart og trygt at gøre ting som man kender; cykle ned og bade, tage udendørsbad under den solopvarmede havebruser, spise frokost og/eller is i Gilleleje Havn, shoppe i Havhøkeren osv.

Lignende indlæg: