Kolbøtte 2017

Der har været næsten tavst på bloggen i år, og det er fordi mit liv har taget en kolbøtte siden nytår. Det handler om mit arbejdsliv, men det har fyldt hele mit liv i en periode.

Det er naturligt for mig at skrive om den slags oplevelser her på bloggen, men af forskellige årsager har jeg ikke publiceret blogindlæg om det, mens det stod på. Dels har jeg i starten haft svært ved at samle mig om at skrive. Og dels har har jeg kontraktligt forpligtet mig til ikke at tale dårligt om min arbejdsgiver, og til ikke at tale om indholdet af en aftale vi har indgået. Derfor har jeg holdt mig tilbage med at beskrive konkret hvad der er sket og hvilke følelser det har resulteret i for mig.

Det nager mig, for jeg synes at når man dokumenterer sit liv på denne måde, så skal det hele med, både de gode og de dårlige oplevelser. Jeg ved godt at der ikke sidder et kæmpe publikum og venter på at læse hvad der sker i mit liv. Men jeg har en trang til at dokumentere denne del af mit liv, for at huske det, for at bearbejde det og for at reflektere over det og lære af det.

I de forgangne måneder har jeg skrevet lange blogindlæg om hvad der er blevet sagt og gjort, men dem kan jeg ikke publicere. Nu hvor jeg er ude på den anden side, kan jeg se tilbage og skrive offentligt overordnet om hvad der er sket. Det gør jeg igennem disse 3 blogindlæg:

 

Lignende indlæg:

Efter sommeren

Det var ikke meget det blev til, da jeg en uge inde i sommeferien så på bloggen og alle de ufærdige ideer til nye indlæg og tænkte, at nu skulle jeg få skrevet en masse. Et enkelt indlæg om 5:2-diæten blev det til, og så var inspirationen væk igen.

Nu har jeg været tilbage på arbejde i 3 uger, og det hjælper ikke meget på overskuddet. Som sædvanlig klumper møder, nye tiltag og initiativer sig sammen i ugerne lige efter ferien, hvilket harmonerer meget dårligt med en feriehjerne der skal op i omdrejninger.

Også privat er der blus på aktiviteterne igen. Normalt har jeg/vi højst 1 eller 2 aftaler om ugen. Det har været væsentligt mere her efter ferien; der har været noget næsten hver dag. Og så kom den dejlige hund Atlas også lige ind over. Selve sommerferien var faktisk også mere social end den plejer at være.

Jeg bruger de udadvendte kanaler meget mere end jeg plejer, og det tager på energien. Selvom jeg elsker at der sker noget nyt, at møde nye mennesker, se nye steder og at få besøg, så betyder omfanget at jeg ikke har så meget tid til at lade op igen.

En af de ting der skete på arbejde efter sommerferien var, at det blev lagt fast hvad min rolle på arbejde skal indeholde. Nu er der ikke længere tvivl om, at jeg udover at arbejde med IT-dokumentation også har ansvar for IT-drift og deltager i den forretningsmæssige drift af afdelingen jeg sidder i. Det stemmer ikke med de forventninger jeg havde, da jeg startede i jobbet.

Jeg har været ærlig og sagt til min chef, at hvis jeg havde vidst hvad jobbet indeholdt, havde jeg nok ikke søgt det. Jeg kan ikke lade være med at tænke “vil de virkelig bruge mig til det?” når nu meget af det ligger udenfor mit kompetenceområde. Det ærgrer mig, at jeg ikke kommer til at bruge mig selv til det som interesserer mig og som jeg synes jeg er god til, i samme grad som jeg havde forventet. Jeg står nu i en situation, hvor jeg føler mig delvist fejl-castet i jobbet, og det er en stor stressfaktor for mig.

Erfaringen siger mig, at når de første uger efter en sommerferie er gået, så falder tingene lidt mere til ro på arbejdspladsen. Så føler cheferne at de har indhentet det forsømte ved at holde sommerferie, og så er der et langt efterår til at afvikle alle de aktiviteter og tiltag der er på bedding. Jeg håber at det også bliver sådan på min nye arbejdsplads. Og jeg håber også at tingene finder et leje i privatlivet. Jeg synes at jeg har nået min grænse og føler mig overstimuleret. Lige nu er jeg udmattet og længes efter rutine, at være mig selv og restituere. Det har jeg brug for, for at finde ud af hvad jeg gør med min jobsituation.

 

Lignende indlæg:

Blogpause og sommerpause

Det er nogle måneder siden jeg sidst havde noget på hjerte, der blev nedfældet her på bloggen. Det skyldes at jeg har fået nyt job, og det har opslugt det meste af mit overskud.

Jeg startede i det nye job 1. marts, og det er faktisk lykkedes mig at skrive et par blogindlæg i løbet af de første måneder. Derefter har jeg manglet overskud og følelse af inspiration.

Det har været krævende på flere planer at starte i det nye job. Dels fordi det er en helt ny branche for mig – der er meget at lære, og dels fordi jobbet har vist sig at have et noget andet indhold end jeg havde forestillet mig.

Nu har jeg sommerferie, og her en uge inde i sommerferien tror jeg, at jeg er ved at have den ro og det overskud der skal til, for at jeg kan nedfælde mine tanker. Jeg har ophobet en del idéer til blogindlæg. Jeg håber at jeg kan få skrevet nogle af dem her i ferien.

Lignende indlæg:

Responsivt design

Jeg har ladet mig fortælle, at Google fra april måned begynder at favorisere websites, der er gode at læse på mobile enheder.

Denne blog har stort set ingen faste læsere, men får en del besøg via Google-søgninger. Min blog dumpede Googles test, og jeg har derfor valgt at skifte til et tema som understøtter det man kalder responsivt design.

Jeg har ladet billedet med fuglen i træet blive, jeg synes det er blevet bloggens signatur. Jeg håber det er til at finde rundt på bloggen – velkommen til det nye design!

Lignende indlæg:

Ingen idé

På min blog kan man under Arkiver hurtigt se, hvor mange blogindlæg jeg skriver hver måned. Der er en tendens til at jeg skriver flest blogindlæg når jeg har ferie omkring jul, påske og sommer og næstflest i måneder lige efter jeg har holdt ferie. Det er til dels fordi jeg oplever mere når jeg har ferie. Det hænger helt klart også sammen med hvor stort mentalt overskud jeg har. Da jeg var syg med stress i vinteren 2012/2013 kunne jeg slet ikke skrive, og når jeg har travlt bliver der ikke skrevet så mange indlæg.

En tydelig indikator for, hvor meget jeg er i balance, er hvor mange idéer jeg får. Når jeg får mange idéer føler jeg, at jeg er meget mig selv. Denne kreativitet smitter også af på bloggen. Jeg kan aflæse mit eget overskud ved at se på tallene for, hvor mange blogindlæg jeg har fået skrevet.

I øjeblikket skriver jeg ikke så mange blogindlæg. I februar måned blev det kun til 2 stk., og her i marts er vi en tredjedel inde i måneden før jeg skriver dette første indlæg, og jeg føler mig faktisk ikke særlig inspireret her i skrivende stund. Det overrasker mig lidt, for jeg synes ellers det går meget godt for tiden. Jeg har ikke alt for travlt på arbejde, og vi er rimelig godt med på hjemmefronten.

Nu hvor det slår mig, at jeg ikke har særlig mange idéer til blogindlæg, kommer jeg også i tanke om at jeg faktisk har mere tinnitus end jeg plejer. Ved mit stressnedbrud for 2 år siden havde hyletone i hovedet, og efter jeg var raskmeldt var det der stadig visse dage om aftenen, når jeg lagde mig til at sove. Jeg brugte det til at pejle efter om jeg skulle passe på mht. stress. De sidste mange uger har jeg faktisk haft det allerede fra morgenstunden. Måske jeg skulle passe lidt på nu.

Når jeg tænker efter, så er der faktisk også er par andre faresignaler som kunne antyde at jeg er på vej til at blive overbelastet. Jeg kan mærke, at jeg føler mig mere vred når jeg bevæger mig ud i trafikken, og for nylig er jeg gået lidt i selvsving over en beslutning på mit arbejde, som jeg oplever som uretfærdig. Mine seneste blog-indlæg har været brokke-indlæg og jeg kan slet ikke finde på en overskrift til dette indlæg. Jeg har stor trang til søde sager uden egentlig at ville det og føler mig meget træt uanset hvor meget jeg sover.

Men hvorfor nu det? Det går jo meget godt?

Tja, der kan jo være mange årsager. På arbejde har jeg som sagt ikke overdrevent travlt. Men det skyldes at jeg ikke kan komme videre med mange af mine opgaver, fordi jeg er afhængig kollegers input, som udebliver pga. travlhed. Tilfredsstillelse ved at afslutte opgaver er helt fraværende, da jeg stort set udelukkende bruger tid på at rykke og følge op. Håbet om bedre tider er svagt i øjeblikket, vi kan ikke se enden af tunnelen endnu.

Hjemme går det egentlig meget normalt og uden problemer, og vi nyder vores nye hus meget og der er ikke nogle specielle problemer. Men husbond er hårdt spændt for på arbejde. Det sidste halve år har han skullet mestre et større spektrum af opgaver, samtidig med at hans team kører med halveret bemanding pga. stress, fratrædelser og fyringer. Arbejdet har bevæget sig ind på fritiden samtidig med at arbejdsgiveren har afskaffet overarbejdsbetaling. Det kræver en del fleksibilitet af familien. Jeg tror det er mere følelsesmæssigt belastende for mig end jeg går og regner med. Dels gør det ondt at se sin elskede blive udnyttet på den måde, og dels spiller aspektet af uretfærdighed også ind her.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre ved det. De situationer der belaster har jeg ingen indflydelse på, så de står ikke til at ændre lige nu. Det normale stress-råd er at prøve at kompensere på andre områder. Det ville for mig betyde at prøve at lave noget sjovt, tilfredsstillende og hyggeligt i min fritid. Det er svært når man mangler ideer, inspiration og energi. I den forgangne uge var jeg på rundvisning på Københavns Rådhus med personaleforeningen – en oplevelse der normalt ville give mig energi. Lige nu føles det som om det har gjort mig endnu mere træt.

I dag er det en skøn forårsdag – nærmest den første i år, og der er meldinger om tocifrede varmegrader. Da jeg stod op i morges satte jeg mig i min pyjamas ud på et trappetrin ved terrassen og nød solens varme et par minutter. Der er 3 uger til jeg har påskeferie. Jeg prøver at acceptere at jeg har det sådan lige nu, og tænker på de gode ting der er i vente. Jeg tror jeg vil gå en lang tur med hunden i solskinnet i eftermiddag.

Lignende indlæg:

Alene hjemme

I denne weekend har jeg været alene hjemme. Det er jeg regelmæssigt, fordi min mand mindst en gang om året tager på større eller mindre rejser med sine kammerater for at dyrke deres fælles interesse for cykling. I denne weekend har de været i Belgien, for at køre en del af ruten fra cykelløbet Flandern Rundt, og dagen efter at se noget af det officielle løb.

Jeg kan godt lide at være alene hjemme. Umiddelbart er det skønt kun at skulle tage hensyn til sig selv. Både når det handler om hvad der skal på middagsbordet, hvad tossekassen skal vise og når det kommer til sengetid nyder jeg for en kort bemærkning at have det samme selvstyre som jeg havde de 10 år jeg boede alene før jeg mødte min mand.

Der er også andre fordele. Når jeg er alene, er det nemmere for mig at fordybe mig. Jeg har mere ud af at læse søndags-Berlingeren og at lytte til radioprogrammet Jazz & Co. på P8. Når jeg har god tid alene får jeg ideer. Og så er det skønt at kunne sætte sig og skrive 4 blogindlæg, som jeg har gjort her til formiddag. Fordybelse giver mig livskvalitet.

Det er også som om der er mere tid til rådighed, når man er alene. Da jeg flyttede sammen med min mand syntes jeg at tiden blev mindre, og når jeg ind i mellem har disse perioder hvor jeg er alene hjemme synes jeg tilsvarende at jeg har meget mere tid. Til hverdag er tid en mangelvare, så det er ren luksus at føle at man har masser af tid.

Når man er alene er man også kun 1 om alle pligterne. Især gåturene med hunden kan jeg godt mærke, at vi deles om til daglig. Jeg er så heldig at være gift med en mand der er morgenfrisk, så det er kun når han ikke er hjemme at jeg må ud og gå med hunden som det første der sker om morgenen. Ikke lige det jeg har mest lyst til lige når jeg er stået op, men når først man er ude så er det dejligt nok. Rengøringen ordner heller ikke sig selv, selvom den ene af os ikke er hjemme.

Men jeg nyder at være alene hjemme. Det er dejligt at kunne give sin partner den frihed, at han kan rejse med sine kammerater, for det giver ham jo en masse oplevelser og rekreation. Og han kommer jo hjem igen før jeg når at blive træt af at være alene. Så alt i alt er det til gensidig glæde, at min mand tager på sine ture med gutterne.

Lignende indlæg:

Bloggen er kommet på Facebook

Jeg har oprettet en Facebook-side for denne blog. Der vil komme opdateringer på Facebook-siden når der er nye indlæg på bloggen, og så skriver jeg også lidt om presseomtale og andre ting som bloggen afstedkommer. Hvis du har lyst til at følge med i bloggen via Facebook, så gå ind og ‘Synes godt om’.

https://www.facebook.com/BloggenTrineLouise

Lignende indlæg:

Livet som hundeejer 1

Man kan vist godt se på denne blog at jeg har fået noget andet at tænke på. Jeg har nu haft hund i 2 måneder, og i den tid er det ikke blevet til ret mange indlæg. Jeg bruger simpelthen mine aftener og weekender på noget andet; Adina.

Det er jo en barndomsdrøm der er gået i opfyldelse for mig at få hund, og jeg er meget dedikeret til at det skal gå godt. Derfor bruger jeg meget både fysisk og mental energi på at få hverdagen med Adina til at være god både for hende og for os mennesker. Det sker at en idé til et blogindlæg strejfer mine tanker, men jeg får det ikke nedfældet som jeg gjorde før i tiden. Jeg har en filosofi om at jeg kun vil skrive blogindlæg når jeg er virkelig inspireret og har noget på hjerte, og hvis ikke idéen er så god at den bliver til et blogindlæg, så må det være sådan – jeg vil ikke forcere det.

Samtidig vil jeg gerne have at denne blog fortæller min historie. Det med at få hund er jo en kæmpe milepæl i mit liv, så det er oplagt at blogge om det. Jeg har derfor besluttet mig for at skrive om de forskellige aspekter af at have fået hund. Så må det vente med de politiske kommentarer, anmeldelser, el-cykelhistorier og alt det andet jeg normalt skriver om.

den Facebook-side jeg har oprettet for Adina er der til gengæld  en del aktivitet fra min side. Jeg hygger mig med at fortælle små anekdoter fra Adinas hverdag, og jeg skriver som om det er Adina der fortæller. Da jeg ved at det kun er dem der er interesseret i Adina der læser med, kan jeg give mig helt hen til hundeuniverset.

Her på bloggen vil jeg som altid tage udgangspunkt i mig selv, og i den kommende tid vil der komme blogindlæg om hvad det har betydet for mig og min hverdag at få Adina. Jeg tænker bla. mit sociale liv, forholdet til naboerne, forholdet til rengøring og noget om hundemennesker og ikke-hundemennesker.

Lignende indlæg:

El-cykel-tester

I snart 5 år har jeg brugt el-cykel i min daglige transport. Denne blog er ikke dedikeret til el-cykler, men da el-cyklen er en del af min hverdag, har jeg blogget om den engang imellem. Det betyder, at folk som søger efter information om el-cykler på nettet, af og til støder på et af mine blogindlæg. Især efter at jeg skrev indlægget ‘Sandheden om el-cykler‘ har jeg fået meget trafik på min blog fra Google-søgninger, og dette indlæg har længe ligget i toppen af Google ved søgning på flere varianter af ordet ‘el-cykel’ – i øjeblikket er det faktisk nr. 1.

I sidste uge fik jeg en e-mail fra en online-forhandler af el-cykler. Han spurgte om var interesseret i at prøvekøre en af hans el-cykler i 14 dage og skrive en anmeldelse på min blog og til hans egen side. Jeg går ud fra at det bla. er fordi jeg har så høj en position på Google. Forhandleren synes at han har et godt kvalitetsprodukt og håber nok på en god anmeldelse.

Efter afklaring af et par juridiske ting, og aftale om at jeg i givet fald laver en upartisk anmeldelse, der beskriver ærligt hvordan jeg har oplevet el-cyklen, sagde jeg ja til udfordringen. Da jeg kom hjem fra sommerhus her til eftermiddag havde forhandleren været her og stille en helt ny el-cykel i vores carport, og imorgen tidlig tager jeg så en sort el-cykel i stedet for en hvid, når jeg skal afsted på arbejde.

Det bliver spændende at prøve en ny cykel. Jeg må prøve at notere mig forskelle og oplevelser undervejs. Iflg. specifikationerne at der tale om en mindre motor og et mindre batteri end min egen el-cykel, så jeg er spændt på hvordan den fungerer i praksis – mon jeg når mit sædvanlige tog? Jeg publicerer min anmeldelse her på bloggen om ca. 2 uger.

Se anmeldelsen her!

Lignende indlæg:

Revidering af mit formål med at blogge

Jeg tænker jævnligt over hvad jeg vil med denne blog – hvorfor blogger jeg?

Det gør andre bloggere også om deres blogs. Kommentarer på blogs er et tilbagevendende tema i debatten. Bloggere vil gerne have kommentarer til deres indlæg, men nogen er frustrerede over at der er besøgende som kun læser med og aldrig kommenterer. Spørgsmålet melder sig: blogger man for at have en dialog med andre, for at være en del af et netværk? Eller blogger man for sin egen skyld, for at have sin egen private kommunikationskanal?

Da emnet var oppe hos Madame i november, spurgte hun hvad det er ved blogging man er glad for. Jeg reflekterede i en kommentar over elementet af fællesskab således:

Jeg blogger af flere årsager: trang til at dokumentere, bearbejdning af tanker og følelser, skrivelyst, en slags ekshibitionisme. Min blog læses af ganske få, og kommentarer kommer hovedsagelig fra folk der rammer min blog ifm. google-søgning, altså ikke fra bloggere. Så på min egen blog er der ikke noget element af fællesskab, det er bare min personlige envejs-kommunikationskilde. Jeg kan ikke forestille mig at stoppe igen, og det bliver i hvert fald ikke pga. mangel på kommentarer, men hvem ved hvad tiden bringer, man udvikler sig jo hele tiden.
Min læsning af blogs bunder i min nysgerrighed på mennesker: de mange måder at leve og anskue livet på, hvad der gør folk til dem de er. Her føler jeg ofte et engagement i de pågældende mennesker, men jeg føler kun en 1-til-1-relation, ikke et fællesskab. Jeg kan godt sætte mig ind i at lukning af en blog føles som at miste noget – for mig vil det nok være at sammenligne med når en yndlingsmusiker dør.
Jeg skriver en kommentar hver gang et blogindlæg giver mig stof til eftertanke, og når jeg synes at jeg har et perspektiv på et emne som ikke er nævnt. Der findes ikke en blog i min læseliste som jeg ikke har skrevet en kommentar på på et tidspunkt. Men jeg er ikke så meget til ’I was here’-kommentarer.

Efter at jeg skrev denne kommentar, tænkte jeg mere over det. Det ville selvfølgelig være smigrende at få 30+ kommentarer på hvert eneste blogindlæg og have hundredevis af faste læsere. Men jeg kan mærke at det ikke er afgørende for min glæde ved at blogge. Og jeg er rigtig glad for de hits min blog trods alt har hver dag.

Det er mest indholdet af blogindlæggene, der interesserer mig – selve substansen. Både når det handler om at læse og at skrive blogs. Derfor også bemærkningen om ‘I was here’-kommentarer. For mig giver det ikke rigtig noget at få eller give kommentarer som udelukkende har til formål at markere at man har været forbi og læse – det er kun hvis man har noget at sige om emnet, at det for mig giver mening at kommentere. Når jeg af og til får en kommentar til det jeg skriver på min blog, er det altid noget der perspektiverer sagen på en god måde.

I sit svar til min kommentar skriver Madame:

Trine Louise, tak fordi du fortæller! Du blogger en lidt anden måde, og det er helt fint.  ‘I was here’- kommentarer er i mine øjne gode nok, når man føler et fællesskab med den, man svarer.

Efterfølgende har jeg lagt mærke til at hun har slettet min blog fra sin blogroll – hun er altså holdt op med at læse min blog. Min ‘anden’ måde at blogge på er åbenbart ikke noget for Madame. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om fællesskab er vigtigere end substansen for Madame, siden hun ikke længere er interesseret i at læse min blog, efter at hun har konstateret at vi har en forskellig indfaldsvinkel til blogging. Det kommer lidt bag på mig hvis det er sådan, for jeg synes ikke at selve substansen er nedprioriteret på Madames blog. Jeg elsker at læse om de vilde dyr i hendes have og de filosofiske tanker hun gør sig om livet.

Men denne historie har fået mig til at revidere mit formål med bloggen endnu engang. Jeg kan mærke at jeg har lyst til at blogge, uanset at jeg ikke har ret mange læsere og ikke indgår i et fællesskab med andre bloggere. Jeg må konstatere at min trang til at skrive og beskrive min hverdag er større end ønsket om at blive hørt/læst. Jeg elsker at have min egen kommunikationskanal hvor jeg kan skrive hvad jeg vil – og jeg elsker bare at skrive. Jeg har derfor opdateret siden Formål.

Lignende indlæg: