Sundhed og samfundssind

Puha, det er svært som overvægtig at være vidne til debatten om sundhedsydelser i fremtiden. Oplægget til debat er, at der i fremtiden vil være så mange patienter, at samfundet ikke vil have ressourcer til at behandle alle. Diskussionen går så på hvordan man skal fordele ressourcerne. Skal man nedprioritere sygdomme som kunne have været forebygget, lidelser som er selvforskyldt? Jeg ser for mig, at jeg som 70-årig ikke vil kunne få hjælp hvis jeg får et hjerteanfald, fordi jeg vejer for meget.

I Mads og Monopolet i lørdags behandlede de et dilemma, hvor en mand spurgte om han kunne skifte læge, fordi lægen var overvægtig. Lytteren havde ikke tillid til lægens kompetencer med den begrundelse, at lægen åbenbart ikke har forstand på sundhed når hun var overvægtig. Monopolet synes det var en valid grund til at skifte læge, og diskussionen gik ellers videre over på samfundsproblemet ved usund levevis. Annette Heick gav især udtryk for en frustration over at så mange mennesker er overvægtige, og følte at man som slankt menneske ikke må sige noget om det.

På DR2 sent søndag aften så jeg i Deadline 2. sektion en lidt dybere debat om emnet. Her sad 3 akademikere/eksperter, og der blev bla. snakket om samfundssind. Bente Klarlund mente, at vi er nødt til at begynde at tænke i baner af, at vi skal opføre os ansvarligt med vores helbred, fordi det koster samfundet penge når det går galt. Kjeld Møller Pedersen udtrykte det med det gamle slogan fra fagforeningerne: “Kræv din ret, gør din pligt”.

Uha…. Der er 2 ord jeg gerne vil adressere her. Samfundssind og Selvforskyldt.

Selvforskyldt

Lad mig starte med Selvforskyldt. Jeg synes det er overfladisk at mene, at rygere, tykke mennesker og alkoholikere selv er skyld i deres usundhed. Der er en lang række genetiske, sociale, traditionsbundne og kulturelle årsager til at man spiser for meget, ikke motionerer, drikker for meget eller ryger. Jeg tror det er langt mere kompliceret end som så. Som ikke-ryger kan jeg sagtens synes, at man (jeg) da bare kan lade være med at ryge. Men det kan alle ikke bare – det er jo tydeligt. Ligesådan kan et slankt menneske sikkert også tænke om mig, at jeg jo bare kan lukke munden og lade være med at spise det jeg gør. Men så let er det bare ikke.

Når man begynder at se på dette emne som et samfundsproblem og overvejer lovgivning med mere, så synes jeg at denne tankegang får nogle helt uoverskuelige dimensioner. For er det så ikke rimeligt at man tager ALLE selvforskyldte lidelser med på listen over det som sygehusene skal nedprioritere? Hvad med folk der kommer til skade i trafikken fordi de taler i mobiltelefon, unge piger som skærer sig i armene med barberblade, folk som brækker benene på skiferie? De beder vel også selv om at blive syge, eller hvad? Jeg ved godt at rygning, fedme og alkohol fylder uforholdsmæssigt meget i statistikken i forhold til de andre ‘selvforskyldte’ lidelser, men hvor er retfærdigheden henne, når man går ned ad den vej?

Samfundssind

Egentlig kan jeg godt lide Bente Klarlunds argument om samfundssind. Jeg er selv en ret ‘artig pige’ som altid gør sin pligt og aldrig snyder i skat. Jeg gør mange ting i min hverdag af hensyn til andre end migselv, f.eks. miljøhensyn.

Jeg har bare aldrig tænkt på at holde mig slank for samfundets skyld. Jeg har tænkt at jeg ikke generer nogen andre end migselv ved at veje for meget. Men det er jo rigtig nok at man potentielt ligger samfundet til last.

Som djævlens advokat kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor meget samfundssind man mon kan mobilisere i danskerne. Vi elsker at snyde i skat, udføre sort arbejde og begå socialt bedrageri hvis vi kan komme afsted med det. På den anden side er det efterhånden socialt uacceptabelt at køre spritkørsel, vi kører mere med cykelhjelm og ryger mindre indendørs end før. Kan man virkelig lave et værdiskifte henimod at se det som hensynsløst at sløse med sin egen sundhed?

Mit bedste bud er, at det nok bliver som med miljøhensyn og andre ting – nogle idealistiske mennesker kan godt lave ændringer i deres liv, men den store brede masse vil være motiveret af deres egen lykke og pengepung og ikke af samfundshensyn. Når jeg debatterer, om det er OK at jeg ikke har valgt at få børn, hører jeg også nogen gange argumentet om, at jeg ikke viser samfundssind når jeg ikke producerer fremtidige skatteborgere. Men helt ærligt – hvor mange mennesker får børn for samfundets skyld? Min pointe er, at det er en indgroet ting for danskerne at tage hensyn til sig selv først.

Men hvad skal vi så gøre?

Det er jo nemt nok at sidde her og skyde alle ideer ned. Jeg kan ikke byde på en færdig, forkromet løsning på problemet. Jeg tror at oplysning stadig kan gøre den del, og ellers vil det nok batte en del hvis den usunde mad/drikke/røg ikke var så billig. Man kunne også overveje helt at forbyde visse produkter.

Men bagved alt dette ligger jo spørgsmålet om hvorfor vi har denne selvdestruktive adfærd. Her tror jeg at der er nogen helt grundlæggende ting i den måde vi har skruet samfundet sammen på, som vi må se på. F.eks. rummelighed på arbejdsmarkedet, opgør med perfektionisme og reduktion af stress.

Jeg kunne få helt lyst til at smide mine overflødige kilo, alene for at kunne deltage i denne debat uden at fremstå som et offer – en af dem der peges på som samfundsskadelig. Så er det også mere sandsynligt, at man gider at bruge defibrilatoren på mig, når jeg får det der hjerteanfald om 30 år.

Lignende indlæg:

Kassetænkning om efterløn

Statsministeren fik med sin nytårstale skudt en debat i gang om efterlønnen. Ikke at det ikke har være debatteret før, men nu kaster regeringen sig på banen og vil afskaffe den helt. 16 milliarder kr. koster efterlønsordningen om året, og de penge brænder i lommen på økonomer, politikere og mange andre.

Lad mig gøre et grundsyn klart med det samme: i et samfund hvor penge er en knap ressource, synes jeg ikke at det er passende at give penge til borgere som godt kan forsørge sig selv. Det gælder børnepenge til velhavende familier, og det gælder efterløn til borgere som godt kan arbejde. Jeg har aldrig selv forventet at kunne gå på efterløn, og jeg sparer op af egen lomme til at kunne gå på pension som 60-årig.

Men jeg synes alligevel, at argumenterne for afskaffelse af efterlønnen halter lidt. Jeg tror nemlig at efterlønnen dækker over nogle ‘mørketal’ om samfundet, og jeg tror ikke at man bare lige kan tage alle de 16 milliarder direkte til indtægt i statens budgetter.

  1. For det første er der hele snakken om nedslidning og førtidspension. Der er ingen tvivl om, at der er mange efterlønnere, som hvis de ikke havde haft den mulighed, burde have førtidspension i stedet. Men ved man hvor mange – og husker man at trække udgiften til den forsørgelse fra?
  2. For det andet er der alle dem som vælger efterløn, fordi de ikke kan finde et arbejde – altså som alternativ til arbejdsløshedsdagpenge. Efterlønsordningen har vel også været en værdsat parkeringsplads i forbindelse med nedskæringer og fyringsrunder i mange år. De siger at i fremtiden får vi brug for mere arbejdskraft, men i øjeblikket synes jeg at jeg kender til og hører om mange mennesker som mister deres arbejde – jeg kan ikke få det til at hænge sammen.
  3. Endelig vil jeg pege på alt det frivillige arbejde som udføres af efterlønnere. Når børneinstitutionerne holder lukkedage og er helt lukket i 3 ugers sommerferie, må bedsteforældre på efterløn træde til. Jeg tror der bliver løftet mange samfundsgavnlige opgaver af efterlønnere – og hvem skal så tage sig af det, når efterlønnen er afskaffet?

Jeg er bange for at det er kassetænkning, der vil hævne sig når effekterne breder sig ud. Ligesom med så meget anden kassetænkning. Tingene er oftest mere komplicerede end som så.

Ser man det i et lidt større perspektiv, synes jeg det ville klæde politikerne at se på, hvad det er der gør at så mange mennesker er på offentlig forsørgelse. Det er min personlige teori, at arbejdsmarkedet er blevet for hårdt til at rumme os allesammen. Stress og angst er velkendte resultater af dagens arbejdsmarked. Jeg synes det er en samfundsmæssig falliterklæring, at så mange af de ramte ikke kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, fordi arbejdsmarkedet ikke er gearet til alle typer mennesker.

Lignende indlæg:

Opgørelse af mit 2010

Året 2010 rinder ud, og det er igen tid til at gøre status. Da jeg begyndte mine overvejelser om indholdet i dette blogindlæg, var min første tanke at der ikke var sket noget særligt i 2010. Det var nok fordi jeg sammenlignede med sidste år, hvor vi som en helt stor begivenhed anskaffede os sommerhus. Men når jeg tænker nærmere over det, og ser årets billeder igennem, er der alligevel sket en hel del.

Krise og utryghed

Jeg sluttede sidste år af med lidt dystre tanker om krise og arbejdsløshed, fordi Mads havde fået varsel om fyringer på sit arbejde. Denne bekymring slap vi heldigvis af kort inde i det nye år, da Mads fandt et nyt arbejde. Truslen var dog reel; fyringsrunden er blevet gennemført i slutningen af året, og når vi hører hvem som er blevet fyret, så lyder det som om Mads også kunne have været blandt de fyrede.

På mit eget arbejde har der også været krise, idét askeskyen i april måned gjorde at vi ikke kunne gøre vores arbejde i mange dage. Jeg var på et tidspunkt alvorligt bekymret for mit job, men koncernen offentliggjorde endnu et milliard-overskud ved regnskabsårets afslutning i efteråret, så helt galt gik det ikke.

Nye oplevelser

Året 2010 har for mit vedkommende stået i oplevelsernes tegn. Jeg har i år gjort en ekstra indsats for at komme ud og se og opleve noget – og gerne noget nyt. Jeg er blevet storkunde hos FOF og har været til foredrag om Blekingegadebanden, Brdr. Price og særligt sensitive mennesker. Det er også blevet til et par kurser i mindfulness, hvor jeg bla. har lært lidt om at meditere. Jeg har også været på Arken, set Skt. Hans-bål på Marienborg og til cykelløb i nærområdet, og i november gik jeg med til mit første blogtræf og mødte en masse nye mennesker.

Rejser

Der blev derimod ikke er så mange rejser at rapportere fra i år. I starten af året havde vi planer om at tage til Tromsø med min veninde, men det blev i første omgang udskudt pga fyringstruslen på Mads’ arbejde. Efter den utrolig lange vinter havde vi pludselig ikke så meget lyst til at tage en tur nord for polarcirklen, og vi besluttede i stedet at tage en uge til Mallorca. Vi havde en fantastisk tur i september, hvor vi bare nød solen og vandet – jeg tør godt sige at batterierne virkelig blev ladet op igen for os alle 3.

Sommerhus

En væsentlig grund til at vi ikke har rejst så meget i år, er selvfølgelig at vi har anskaffet os vores sommerhus. En del af de penge, vi ellers ville bruge på at rejse, skal nu gå til driften af dette lille hus. Det føles nu ikke så hårdt rent økonomisk at have sommerhuset – vi føler faktisk ikke at vi har mærkbart færre penge i hverdagen.

Til gengæld er glæden ved at have sommerhuset kæmpe stor! I 2010 har vi holdt både vinterferie, sommerferie og adskillige weekender i sommerhuset, og vi elsker det hver gang vi åbner døren og træder ind i stuen deroppe. I juni holdt vi en yderst vellykket familiefrokost med mine forældre, min morbror og hans kone. Alt var bare perfekt og vejret var super skønt, så vi havde en rigtig dejlig dag. Senere på året har vi også fejret min mors fødselsdag deroppe.

Det har dog ikke kun været fest; der bliver også ordnet nogle pligter deroppe. Huset og især haven var jo meget misligholdt da vi overtog det, og der har også i 2010 været en del ting som skulle ordnes. I foråret begyndte ukrudtet igen at spire, og vi indså at trods en masse timers arbejde med ukrudtsbekæmpelse måtte vi ned under fliserne på terrassen for at komme det helt til livs. Vi tog simpelthen alle fliserne op, fjernede rodnet, lagde ukrudtsdug og lagde alle fliserne igen – et kæmpe arbejde! Ved samme lejlighed lagde Mads en helt ny trappe fra terrassen ned i haven. I september malede vi huset og garagen med hjælp fra mine forældre. Nu står huset da også i en relativt god stand med kun få udestående reparationsarbejder tilbage.

Det nye år

Alt i alt har det været et dejligt år med en masse dejlige oplevelser. Jeg har forsøgt at tænke nyt og prøve at komme lidt ud af  mine sædvanlige cirkler ved at opsøge nye fora og nye oplevelser. Og jeg har dyrket mine nære relationer ved at have oplevelser sammen med mine yndlingsmennesker. Hvad det nye år byder på aner jeg ikke, men jeg går det i møde med optimisme og gå-på-mod.

Rigtig godt nytår til alle der læser med her!

Lignende indlæg:

Rolleunderskud

Jeg tror det er vigtigt for de fleste mennesker at udfylde en plads i livet. At gøre nytte, at varetage en opgave eller at have en funktion. Alt i alt at have en eller anden form for rolle i relation til andre mennesker – det er tæt knyttet til ens identitet. Man ser tydeligt hvor vigtige roller er når det er tid til at skifte dem, f.eks. afslutte en uddannelse, skifte job, eller ændringer i familie-situation. Det er meget ressourcekrævende og kan være stressende for den enkelte.

Når jeg tænker på mit liv på den måde, så giver det mening at jeg nogen gange føler mig lidt i et vadested. For jeg har sluppet en del af mine roller, og der er ikke kommet nær så mange nye til.

Ven

I løbet af de sidste mange år har min rolle overfor en lang række mennesker ændret sig meget. Over årene er ret mange mennesker gået fra at have mig som ven til at have mig som bekendt. Der er ikke så mange der er gået den anden vej. Rollen som ven har jeg idag kun overfor ganske få mennesker.

Søster

For 10 år siden flyttede min bror til USA. Efterhånden som årene er gået, har det vist sig at det er en permanent situation, og min rolle som søster eksisterer derfor næsten ikke idag. Jeg er jo stadig hans søster sådan rent biologisk/familiært, men vi er ikke en del af hinandens liv til hverdag og kun sjældent til fest og andre særlige begivenheder. Så i praksis er min søster-rolle blevet meget lille.

Studerende

I mange år har jeg uddannet mig ved siden af mit fuldtidsjob. Da jeg blev færdig som Datanom var jeg egentlig glad for at lægge rollen, som en person der uddanner sig, på hylden. Det var svært at rumme sammen med alle de andre roller.

Medarbejder

Jeg har været på arbejdsmarkedet siden jeg var 19 år. Min faglige rolle har udviklet sig. Jeg startede som piccoline og idag er jeg intern konsulent. Som mit nuværende job er skruet sammen, er det ikke helt klart hvad min rolle er. De forudsætninger, som var sat op for stillingen da jeg startede, er ret udviskede pga. organisationsændringer. Idag varetager jeg så vidt forskellige opgaver, at jeg nogengange har svært ved at finde ind i en rolle omkring mit job.

Datter

En rolle som jeg har haft hele mit liv og forhåbentlig har et godt stykke tid endnu, er rollen som datter. Jeg har et godt forhold til mine forældre, bor ret tæt på dem og vi er en stor del af hinandens liv. Rollen har naturligvis ændret fra at være et barn i en familien til at være en voksen person der har sit eget selvstændige liv og sin egen lille familie. Men det er en ny rolle som jeg befinder mig godt med.

Partner

I 2004 mødte jeg min mand, og efter 10 års singletilværelse fik jeg langsomt en ny rolle i mit liv; rollen som partner/kæreste/ægtefælle. Det er idag en rolle som fylder meget for mig. Det beriger mit liv uendelig meget. Og det stiller nogle krav til mig, som jeg gør mig meget umage for at leve op til.

Når jeg gør det op sådan her, så tror jeg at jeg er i noget man kunne kalde rolleunderskud. På trods af de nye roller som partner og voksen datter, så tror jeg at jeg har mistet mere ved ikke længere at være søster for min bror og en del af en vennekreds. Når jeg samtidig har svært ved identificere min rolle på arbejde, så er der meget at forholde sig til.

Det er ikke fordi det er et problem hele tiden, men jeg kan godt mærke at det er en frustration ind imellem. Jeg kan godt få en følelse af at det hele er ligegyldigt, af ikke at høre til og jeg kan savne at betyde noget for de mennesker som har valgt mig fra.

Kan man gøre noget ved det? Jeg må acceptere de forandringer som skyldes andre menneskers valg. Men man kan være opsøgende omkring nye roller. Jeg kan mærke at jeg søger henimod nye roller i forskellige sammenhænge, f.eks. blogger, FOF-kursist, sommerhusejer. Jeg tror egentlig at der i fremtiden skal komme masser af nye roller. Jeg har lyst til at få nye roller. Mulighederne er jo uendelige, det er bare om at få øjnene op for dem.

Lignende indlæg:

Videre med foråret

Det styrter afsted, tiden, foråret, hverdagen… Den forgangne uge har været virkelig hektisk.

Jeg har mere travlt på arbejde end nogensinde, og samtidig kæmper min virksomhed med en helt ukendt og hidtil uset modstand i form af vulkan-aske. Det er en underlig ambivalent fornemmelse, for aske-krisen gør mig bekymret for om jeg bliver fyret lige om lidt. Der har ikke været nogen indikationer af om det kan blive konsekvensen, det er bare min egen bekymring. Men den fylder også en del.

I haven vælter det frem med skvalderkål, og drivhuset skal gøres klar til den nye sæson. Igår var vi afsted til vores yndlingsplanteskole i Køge efter drivhusplanter – lidt tidligere end vi plejer, men så må planterne bare stå indenfor indtil det bliver varmt nok til at komme ud i vores uopvarmede drivhus. Selvom vi havde besluttet os for at begrænse os med antallet af chili-sorter, lod vi os alligevel friste til at tage 3 nye sorter med hjem: Flourescent Purple, Chocolate Bhut Jolokia og Aji Bolivian.

Forårsblomsterne trives godt i år – især er jeg glad for at se pinseliljerne komme så flot i år. Og så har jeg igen i år fundet violer under hækken mod genboen – den sødeste lille fine blomst med en ufattelig skøn duft, rigtig gammeldags og så alligevel 2010.

Aftalerne vælter ind – vi skal både til 2 års fødselsdag i maj, 70 års fødselsdag hos vennepar der holder deres hhv. 30 og 40 års fødselsdag til juni, og weekenden inden skal vi til sølvbryllup. Samtidig vil vi også gerne tilbringe et par forårsweekender i sommerhuset, og Mads skal til flere forskellige MTB-løb og den traditionelle tur til Harzen i Kr. Himmelfarts-ferien. Heldigvis har vi også lykkedes med selv at invitere til lidt samvær, idét min morbror og hans hustru besøger os i sommerhuset i starten af juni. Det glæder jeg mig til.

Og oveni det hele starter jeg på tirsdag på FOF-kursus i Mindfulness. Iflg. beskrivelsen skulle teknikken hjælpe éen med “…at mærke dine egentlige behov i stedet for at drukne i tankestrømme, stress og præstationskrav…” hvilket jeg tror jeg kunne have rigtig godt af. Kurset foregår 4 tirsdag aftener henover april, maj og juni.

Lignende indlæg:

Hvad nu hvis….

I øjeblikket står flyene stille i Københavns Lufthavn. Tidspunktet for, hvornår flyvninger kan genoptages, udskydes til kl 12, kl 18, kl 2 i nat….. En masse mennesker er strandet i lufthavne eller har udsigt til ikke at kunne komme afsted på planlagte rejser.

Jeg arbejder i IT-afdelingen i et luftfartsselskab og følger derfor med på nærmeste hold. Vores forretning står stille, og det er bestemt ikke godt. Det er naturligt at tænke på hvor længe det mon varer. Meldingerne fra meteorologer er meget vage, og der er i virkeligheden ikke nogen der for alvor afviser, at det her kan fortsætte i lang tid. Og så begynder det at ligne noget der ændrer samfundet ret meget.

Hvad nu hvis det ikke stopper i løbet af et par dage? Hvad hvis Katla går i udbrud og disse problemer fortsætter i årevis? Hvad sker der egentlig?

Hvis mit firma ikke kan flyve med sine fly, så forsvinder grundlaget for forretningen. Så ryger grundlaget for mit job. Københavns Lufthavn er en arbejdsplads med 22.000 medarbejdere. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange mennesker der er beskæftiget med luftfart i Nordeuropa. Hvad betyder det for samfundet hvis så mange mennesker pludselig bliver ledige på en gang?

Dertil kommer hvad der sker med naturen. På Island vil det være en helt direkte påvirkning. Så kan menneskerne på Island måske komme ned og bo hos os. Men det vil måske også betyde syreregn, askenedfald og fluorforgiftninger der vil ødelægge natur og give problemer for dyr og mennesker andre steder på kloden.

På en måde er det meget sejt at naturen løfter sin pegefinger og siger ‘Hov hov – det er i sidste ende mig der bestemmer’. Man kunne tage det som en magtdemonstration fra naturens side. En lærestreg for alt det vi har gjort ved naturen? Måske ender vi med at forstå at vi ikke er nødt til at flyve rundt på hele kloden for at blive lykkelige mennesker, og finder andre måder at holde ferie og drive forretning på.

Lignende indlæg:

Der sker ikke noget

Der har været lidt stille fra min side på Twitter, Facebook og bloggen. Det er fordi der ikke rigtig er noget at fortælle. Der sker ikke rigtig noget. Og jeg har heller ikke så mange tanker, idéer og føler mig ikke så inspireret.

Det skyldes nok hovedsagelig at jeg prøver at overleve den her hårde vinter med sparsomt dagslys og hård kulde. Det tager mere energi at klare min hverdag end på andre tider af året. Bare det at klæde sig på til at cykle i det her vejr tager tid og kræfter, jeg er jo så pakket ind at jeg dårligt kan dreje hovedet, og det er tungt, tungt at løfte benene med skibukser udenpå jeans’ene og store tunge støvler. Når jeg kommer hjem fra arbejde er jeg ofte nødt til at sidde og sunde mig og få varmen under et tæppe, før jeg er klar til indkøb, aftensmad osv.

En anden afgørende faktor for stilstanden er, at vi er i en venteposition i vores lille familie. I september blev der varslet fyringer på min mands arbejdsplads, og de ville ske i det nye år. Så nu hvor året er skiftet går vi og venter på at han bliver fyret. Eller at han går fri. Det som ellers kunne give håb og forventningens glæde må vi sætte på standby. Vi venter f.eks. med at bestille rejsen til Tromsø som var planlagt til februar, til vi har en afklaring.

Jeg kunne selvfølgelig godt skrive lidt mere om hvad det gør ved mig at sætte livet på standby, mens et firma beslutter sig for hvem der skal fyres. Jeg prøver faktisk på ikke at tænke så meget på det. For det kan jo ligeså godt være at der ikke sker noget, og så er alt jo som det plejer.

Lignende indlæg:

Årsopgørelse 2008

Så gik det gamle år, og vi kan se frem imod et frisk nyt år, blankt som et kanvas. Det giver mig lyst til at gøre status over året 2008.

Vielse

Året startede ud hemmelighedsfuldt og fyldt med spænding og glæde. I december måned havde Mads nemlig rakt sin hånd henover spisebordet til mig og spurgt om vi ikke skulle gifte os i det nye år, og det synes jeg jo var en god idé. Vi var enige om at det skulle være hemmeligt, og først efter nytår ville vi begynde at tænke på hvordan og hvorledes.  Januar blev derfor måneden hvor vi bestilte vielsesringe, udfyldte papirer hos kommunen og bestilte kroophold. Det var hyggeligt at gå og glæde os sammen i hemmelighed, og de første måneder af 2008 blev derfor lidt sjovere end normalt. Vielsen fandt sted i februar, og jeg har siden været Fru Appelby.

Succes i drivhuset

En af de ting jeg glæder mig meget over i forår og sommer er haven og drivhuset. Vi havde god succes i vores drivhus i 2008. Vi besluttede at forspire chilfrø ved at sætte minidrivhusene på varmeapparatet, hvilket gav en meget hurtigere spiring. Om det også var årsagen til spirerne udviklede sig til store og sunde chiliplanter der gav virkelig stort udbytte ved jeg ikke, men vi har i hvert fald fryseren fyldt med chili nu. Igen i år lykkedes det også at slippe fuldstændig for bladlus, som ellers iflg. alle fagbøger er helt uungåeligt når man dyrker chili og peberfrugt. Måske det skyldes at vi dyrke tagetes lige ved siden af chiliplanterne? Jeg har i hvert fald tænkt mig at gøre det igen til næste sæson.

Vuf

En anden stor glæde i sommeren 2008 var at Mads og jeg fik lov til at passe min fætters hund. Hun er en fantastisk hund s0m både er sød og kærlig men også velopdragen, hvilket gjorde det til en nem og dejlig oplevelse at have hende boende i en uges tid. Det gav også næring til vores ønske om selv at blive hundeejere på et tidspunkt.

Arbejdslivet

På jobfronten har der været en del turbulens. Det startede i forsommeren, hvor min makker i kvalitetsfunktionen pludselig blev fyret efter 10 års ansættelse. Årsagen var lidt uklar, de grunde vi fik at vide holdt ikke helt når man tænkte efter. Det var et chok for mig, og det gav en rigtig dårlig stemning i afdelingen. Jeg tolker det dels som utryghed i forhold til ‘hvem bliver den næste?’ og dels stor utilfredshed med at det lige skulle være ham som vidste så meget og havde så stor forretningsviden. Da chefen så senere på året selv valgte at stoppe blev jeg endnu mere forvirret. Jeg følte mig som en skakbrik i et spil skak, hvor jeg ikke kendte reglerne. Vi har nu en HR-chef som konstitueret IT-chef, og jeg ser frem til at få lidt mere styr på jobsituationen i 2009.

Midt i alt dette rundede jeg 1 års-dagen for min ansættelse, hvilket udløste det store privilegie: personalerejser! Vi skyndte os at prøve det af med en uge på Mallorca i en lækker lejlighed med havudsigt, og om 3 uger tager vi afsted på en 2 uger lang rejse til Gran Canaria. Det er jo ikke gratis rejser, så man skal lige sørge for at have lagt penge til side til alle de ting man gerne vil, men nu hvor jule- og nytårsfriheden lakker mod enden sætter man virkelig pris på denne mulighed.

Surpriseparty

Den helt store familiemæssige begivenhed for mig i 2008 var surpriseparty for min mor, som fyldte 65 i oktober. Det lykkedes at overraske hende totalt med hele hendes familie incl. hendes søn som bor i Californien. Det var dejligt at kunne samle familien og lave en sjov begivenhed for os alle sammen, og det var en bonus at jeg fik lejlighed til at lave noget sammen med min bror, som jeg ellers ikke ser så tit og da slet ikke har oplevelser sammen med.

Økonomi

Alle taler om økonomi her ved årsskiftet, og det har også været et tema her på bloggen. Vi har da også ændret adfærd på nogle områder.

Vi sidder egentlig godt i det. Da vi købte hus for knap 4 år siden købte vi et af de billigste huse vi kunne finde, og vi tog fastforrentet lån. Set med datidens øjne kunne vi sikkert have købt et dyrere hus, da vi havde haft pæne overskud på salg af vores lejligheder. Huset er idag formentlig mindre værd end da vi købte det, men da vi ikke har planer om at flytte, behøver vi ikke at realisere det tab.

Der hvor vi er ramt er på vores indtægter. De sidste mange år har  vores arbejdsgivere ikke givet os en lønudvikling der svarer til prisernes udvikling, hvilket betyder at vi lige så stille udhuler vores økonomi. Årsagerne til den manglende lønfremgang er flere: dels bliver man økonomisk straffet for at skifte job eller afdeling, dels har hverken Mads eller jeg været gode til at forhandle løn og endelig har vi begge været i situationer hvor det har været svært at synliggøre vores indsats. Det kan man jo så tænke over om man kan prøve at arbejde med. Men man kan godt blive bekymret for hvordan det skal gå hvis vores virksomheder, som hidtil har haft rekordresultat på rekortresultat, går ind i nedgangstider.

Alt dette har betydet at vi har ændret vores adfærd på 2 områder. Dels har vi solgt gamle ting i stedet for blot at kassere dem – det har faktisk givet os et pænt beløb som kan betale det meste af vores rejse til januar. Og dels er vi blevet mere sparsommelige med husholdningsbudgettet, vi laver billigere mad og planlægger flere dages mad for at udnytte overskydende madvarer.

Kærligheden

Året sluttede af med en dejlig samhørighed. Som en konsekvens af at min bror kom til Danmark i efteråret, tog mine forældre over til ham for at holde jul i Californien. Det betød at jeg holdt jul sammen med Mads og hans familie. Det har været fantastisk at være så meget sammen med Mads her i jule- og nytårsdagene.

Til marts har vi været sammen i 5 år, og vi bliver bare mere og mere glade for hinanden, og især når vi har fri sammen kan vi mærke styrken af vores forhold. Det er et fantastisk udgangspunkt at gå ind i det nye år med.

Det nye år

Hvis jeg skal se frem på det nye år ser jeg først og fremmest et blankt kanvas. Der er plads til en masse nye oplevelser. Jeg har selvfølgelig nogle håb og drømme, og der er også et par konkrete planer allerede.

Hvis jeg skal starte med planerne så ligger det nu fast at Mads skal køre bjergløbet Transalp i juli. Han tager nok også i træningslejr i Harzen til maj. Det betyder at vi ikke kommer til at have så meget sommerferie sammen, så jeg planlægger at tage en chartertur med min veninde Mette. Foreløbig har vi snakket om at tage til hovedbyen på Mallorca, der er vi nemlig sikre på at der er mindst 1 sushi-restaurant.

I afdelingen for håb for fremtiden må jeg naturligvis i forlængelse af mit afsnit om økonomi ønske mig at det går bedre med pengene. Både Mads og jeg har i det forgangne år bevist en masse i vores jobs, og det burde smitte af på resultatet af lønrunderne i vores virksomheder. Ellers må man jo sætte sin lid til skattelettelser 🙂  Der er også en del usikkerhed i vores begges daglige jobsituation, så jeg vil også ønske for os begge at vi får lidt mere stabilitet og forudsigelighed på den front.

Ellers drømmer jeg bare om at fortsætte mit lykkelige liv sammen med mit livs kærlighed her i vores lille rækkehus i Virum.

Jeg vil ønske alle læsere af denne blog et godt nytår – jeg håber at det nye år vil bringe jer det I ønsker!

Lignende indlæg:

Min chef har sagt op

Havde lige en hjemmearbejdsdag – skulle til lægen kl 10 og så kunne det ikke betale sig at rejse frem og tilbage til Dragør for at komme på arbejde. Så kommer der en indkaldelse i indboksen til ekstraordinært afdelingsmøde. Hm – hvad mon det er? Vi har et planlagt afdelingsmøde imorgen – hvad kan det være som ikke kan vente til imorgen? Og det er dagen efter den dag man siger op… Gangske rigtigt, chefen har sagt op.

Denne chef er en fyr som jeg har arbejdet sammen med for en del år siden i en tidligere ansættelse, og som for et år siden har hentet mig til min nuværende stilling. Det er så vidt jeg ved hans idé at oprette min stilling, og jeg tror han har satset en del på det.

Når han nu siger op sætter det mig i en speciel situation. Vil en ny chef fortsat synes det er en god idé med sådan en stilling? Vil den ny chef også synes at jeg er den rigtige til stillingen? Og hvad vil den nye chefs visioner for stillingen være? Ændrer grundlaget for min stilling sig?

På den anden side er det jo altid spændende når der sker sådan nogle forandringer. Ny energi, nye ideer, ny ledelsesstil – om ikke andet så er det i hvert fald forfriskende.

Puha, jeg har fået noget at tænke på. Og så her hjemme helt alene! Har ikke engang set og hørt mine kollegers reaktion.

Det er som om det bliver mere og mere tiltrængt med en uge til Mallorca – godt vi skal afsted på lørdag.

Lignende indlæg:

Det går den forkerte vej

Danmark er har bevæget sig ind i lavkonjunktur. Jeg kan ikke lade være med at gøre mig mine tanker om hvad det betyder for mig.Som det opleves hos os er det således:

Jeg gik ned i løn ved nytår, fordi jeg gik lidt ned i arbejdstid. Min mands firma synes ved lønrunden her til juni ikke at der var råd til lønstigninger i år. Mit eget firma piver gevaldigt over fuelpriserne – det lugter af lønstop også her. Til gengæld stiger madpriser, energipriser og ejendomsskatter helt vildt meget.

Udgifterne stiger og indtægterne falder eller stagnerer.Hvad skal man egentlig gøre i længden? I starten kan man jo godt skære ned på tøj, ferier, restaurantbesøg osv. Vi har allerede over de seneste år gjort meget for at holde de faste udgifter nede – obs på varme og elforbrug, køber stort ind og holder øje med tilbud, afskaffet unødvendige abonnementer og lignende. Der er snart ikke så meget mere at komme efter.

Hvad nu hvis det bare fortsætter med prisstigninger og lønstagnation? Hvis man kommer i en situation hvor man synes det bliver for hårdt, så er det eneste der virkelig batter vel at flytte til en bolig der er billigere. Men boligmarkedet har det jo ikke for godt. Når man følger med her i området så ser det ud til at det er nærmest umuligt at sælge huse, og hvis det sker er det formentlig med økonomisk tab.

Jeg har klaret det før, så jeg klarer det nok igen. Jeg gennemlevede Nyrups pinsepakke i 90’erne som single i ejerlejlighed og kom ud på den anden side levende med bolig og job i behold. Håber det lykkes denne gang også.

Lignende indlæg: