En endelig handel

I mandags fik vi besked fra vores ejendomsmægler: handelen er endelig. Vores rækkehus er solgt, handelen er godkendt og vi er frie til at begynde at se på nyt hus. Huset nåede at være til salg i 42 dage, hvilket må siges at være en relativ hurtig handel. Alligevel var det med en vis portion lettelse vi modtog beskeden, for vi synes det havde været et besværligt forløb.

Huset kom til salg i starten af januar og vi var meget spændte på hvad der ville ske. Ville der være interesse, ville der komme fremvisninger, eller ville huset bare stå på nettet og kukkelure i månedsvis? Det var jo ikke ligefrem højsæson, men vi havde hørt gode historier om god aktivitet på Virums boligmarked.

Få dage efter at huset kom på nettet var der interesse; et par henvendte sig med ønske om at se huset den efterfølgende søndag. Den fremvisning blev dog aflyst af vores ejendomsmægler, da en af mæglerne blev syg. Vi ærgrede os grundigt den søndag, hvor solen skinnede og vi skulle have haft vores første fremvisning. Heldigvis fik mægleren lavet en ny aftale med de potentielle købere, og i den efterfølgende uge meldte også 2 andre interesserede sig også, så der var 3 fremvisninger på 3 hverdage i træk. Vi var lettede, så var der i hvert fald en vis interesse.

Efter de 3 fremvisninger i træk – 9 dage efter huset kom til salg på nettet – kom der sørme også et bud på huset. Desværre var det et meget lavt bud, næsten 13% under udbudsprisen. Med den interesse vi havde oplevet i de første dage var vi ikke klar til at gå så meget ned i pris. Vi havde lovet os selv at prøve markedet af og være sikre på at vi fik så meget som muligt ud af salget. Vi har alt for ofte følt, at vi var de flinke der skulle give os, og det ville vi ikke mere. Vi valgte derfor at sige nej tak til den pris, men foreslog at vi kunne mødes på midten.

Herefter gik der 2 uger, hvor der ikke skete noget. Vi fik ikke noget svar på vores modbud, og der kom ikke nye fremvisninger. Vi anede ikke om vi skulle være optimistiske eller pessimistiske. Med tanke på at der måske var et salg på vej valgte vi dog at gå til åbent hus på et par ejendomme som kunne være relevante som nye boliger for os. Vi ville jo gerne være forberedt.

Så opstod en ny situation. Et af de huse, som stod ret højt oppe på vores liste over huse vi var interesserede i, blev sat ned i udbudspris. Det fik os til at tænke, at vi måske godt kunne gå lidt mere ned i pris på vores eget salg, hvis det betød at vi kunne købe dette hus. Vi fik derfor vores mægler til at kontakte de tavse budgivere og bad om et nyt bud. Efter et par dages betænkningstid vendte de tilbage. De ville gerne byde nøjagtig den samme lave pris, men dog med en åbning i forhold til at det ikke skulle være småbeløb der skilte os ad.

Vi valgte derfor at komme med et ret lavt modbud på 11% under udbudsprisen. Køberne bad derefter om at se huset endnu en gang. Vores mægler fortalte, at de tog deres børn med og gik rundt og fordelte værelser. Dagen efter bad de om at få tilsendt en købsaftale. Det lod til at vi var enige, selvom der aldrig var nogen der havde sagt “OK, den pris kan vi godt acceptere – vi vil gerne købe”.

Men det var ikke klaret med det. Køberne benyttede sig af en købermægler, og hun skulle på vinterferie. Vi kunne ikke få svar på, hvornår de kunne vende tilbage med en underskrevet købsaftale. Undervejs havde købermægleren antydet at køberne også så på andre huse, så tilliden var ikke den største. På det tidspunkt havde huset været til salg en måned, og det var planen at vi skulle holde statusmøde med vores ejendomsmægler for at snakke om salgsforløbet indtil nu og evt. regulere prisen. Vi valgte at gennemføre mødet og at regulere prisen som planlagt. Interessen havde været nedadgående de seneste par uger, og vi ville ikke udskyde de næste markedsføringsskridt på baggrund af en så vag mulig køber. Vi meddelte køber at vi gjorde som vi gjorde, fordi vi ikke var sikre på at denne handel ville blive til noget, og at vi forbeholdt os ret til at sælge til anden side. Vi sagde dog også, at vi stadig håbede at de ville skrive under.

Den nedsatte pris gav en fornyet interesse; mange flere klik og flere downloads. Mens vi ventede på at købers rådgiver kom hjem fra ferie, kom der også endnu en fremvisning i bogen. Dagen inden fremvisningen kom købsaftalen så retur med en underskrift på. Vi valgte at afvikle den planlagte fremvisning, før vi tog stilling til om vi ville skrive under på købsaftalen. Det kunne jo være at vedkommende ville købe til en højere pris. Det stod dog ret hurtigt klart, at den seneste fremvisning ikke ville give en handel. Vi følte at vi havde fået prøvet markedet af så godt som muligt og skrev derfor under på købsaftalen dagen efter, og forpligtede os dermed til at sælge huset. Det blev taget af nettet og markedsføringen stoppede.

Da vi fik besked om at køberne havde skrevet under, ringede vi til ejendomsmægleren vedr. det hus der var blevet sat ned. Det havde nu stået til salg til den nye, lavere pris i 2 uger, og vi var lidt nervøse for om huset stadig var til salg. Vores bange anelse holdt stik. Der var lige præcis nået at komme en handel i hus, selvom huset stadig stod til salg på nettet. Vi blev selvfølgelig grundigt skuffede over at en rådgivers vinterferie skulle betyde, at vi ikke kunne få det hus vi drømte om. Det er bare betingelserne, når man er nødt til at sælge før man kan købe, og det var jo vi jo også godt klar over.

Vores egen underskrift på købsaftalen vedr. salget af vores eget hus var ikke det samme som at handelen var endelig. Køber havde betinget sig at handelen kunne godkendes af deres rådgiver og deres bank. Derudover giver lovgivningen købere af fast ejendom 6 dages fortrydelsesret. Rådgiver-/advokatforbehold kan i princippet betyde at handelen helt annulleres, og det kan også udskyde forløbet yderligere, så vi kunne slet ikke vide os sikre. På den baggrund var beskeden i mandags om at handelen var endelig en stor lettelse. Nu var der ikke længere tvivl.

Både i sidste og i denne uge har vi vinterferie, men det stopper ikke boligtankerne her i familien. Vi har tværtimod brugt meget af tiden på at undersøge nye huse. Vi har været ude på 2 fremvisninger, og allerede i sidste uge holdt vi møde med vores advokat vedr. køb af nyt hus. Vi har i skrivende stund budt på et hus i nærheden af det, der gled vores næse forbi. Det er jo en privilegeret situation lige nu – vi kan gå ud og købe et nyt hus og ved nøjagtig hvad vi har at købe for. Det er næsten ligesom en tur i Magasin – “tager I dankort?”. Vi må være en drøm for enhver ejendomsmægler. Eneste stressfaktor er tiden. Køberne af vores hus rykkede i sidste øjeblik overtagelsesdatoen en måned frem, så vi har ikke så god tid som vi troede. Men igen er vi privilegerede, for vi har ikke børn, så vi kan bo midlertidigt hvilket som helst sted, bare vi kan komme på arbejde.

 

Lignende indlæg:

Depeche Mode i Boxen

I den forgange weekend har husbond og jeg været i Herning. Formålet med turen var at gå til koncert med Depeche Mode, men vi lavede en lille tur ud af det.

Koncertbilletterne blev købt den dag de kom til salg i september, og det lykkedes os at få gode siddepladser. Vi fik begge bevilget 2 feriedage og bookede 3 overnatninger hos Østergaards Hotel. Hele efteråret har vi gået og glædet os til en lille mini-ferie i den mørke tid.

I torsdags var det så endelig tid til at indløse oplevelsen. Vi kørte fra Virum ved middagstid og checkede ind på hotellet lidt over kl. 16. Vi havde halv-pension, så vi kunne bare lægge os og hvile indtil det var spisetid.

Hotellet var ikke specielt spændende. Det var lidt som om tiden havde stået stille siden engang i starten af 1980’erne. Vores værelse bød velkommen med et temmelig bedaget gulvtæppe med kraftige pletter og et brunt badeværelse. Der var rent og pænt, og sengene var ikke 30 år gamle, men der var ikke engang sengetæppe, og det var på ingen måde den wow-oplevelse man nogen gange oplever lige når man går ind på sit hotelværelse første gang. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at her er et hotel som overlever uden den fornyelse og renovering som andre hoteller må investere i, fordi Herning er en messe-by og hotelgæsterne i perioder bare vælter ind af sig selv.

I restauranten blev vi mødt af sødt og servicemindet personale og veltilberedt mad. Også her havde stilen dog stået stille i nogle dekader, alle 3 aftener fik vi stegt kød med sovs og kartofler og ganske få grøntsager. Morgenmaden var også temmelig traditionel; gammeldags ’vat’-rundstykker og ingen brunch-agtige elementer som bacon og røræg. Det var også en slags kulturel oplevelse; en rejse tilbage i tiden – måske en rejse til fortidens provinsliv.

Om fredagen var der dømt heldags-regn. Meget belejligt lå Midtjyllands største indkøbscenter lige overfor hotellet. Vi tilbragte nogle timer der. Jeg fik købt en del julegaver, og vi fik en dejlig frokost på en café.

Efter et hvil på hotelværelset fik vi et tidligt aftensmåltid, hvorefter vi hoppede i bilen og kørte 10 minutter hen til Boxen. Et imponerende byggeri, der virkelig så flot ud på afstand i mørket. Kl. 21 gik Depeche Mode scenen, og salen kogte. Det var en rigtig god koncert, hvor bandet virkelig beviste at de stadig kan – forsangeren sang fremragende og de holdt salen i deres hule hånd. Siddepladserne kom virkelig til deres ret, for vi kunne se alt hvad der skete på scenen incl. et flot grafisk show på en skærm bagved – en langt større oplevelse end for nogle år siden da vi stod på gulvet i Parken og ikke kunne skimte noget.

Efter 2 intense timer med hit efter hit var det tid til at blive en del af en større menneskemængde. Da vi endelig havde bevæget os som en stor flod af mennesker ud mod vores biler, tog det os en halv time at komme ud fra parkeringspladsen. Godt der kun var 10 minutter hen til hotellet.

Lørdag besluttede vi os til at gå en tur ind til centrum, hvor det skulle være en gågade. Det første vi mødte var et kæmpe vejarbejde i hele gågadens bredde, men der var heldigvis noget af gågaden tilbage længere nede. Vi kiggede butikker og fandt en charmerende cafe at få frokost på. Jeg lod mig også friste af nabo-cafeen, som serverede pandekager og solgte gaveartikler, så jeg fandt lidt flere små-gaver mens jeg smovsede i en pandekage med softice og chokoladesauce.

Vi slentrede hjem igennem et villa-kvarter med store flotte huse – det var nok her de rige boede. Sjovt at se på huse, når man selv går med hus-drømme.

Tilbage på hotellet kunne vi igen hvile og se genudsendelsen af gårsdagens Vild Med Dans-finale på fjernsynet. Efter endnu en omgang sovs og kartofler brugte vi lørdag aften i den nærliggende Bilka, hvor vi fik købt lidt ting til jul. Så kunne mit hoved heller ikke mere, og jeg måtte gå omkuld med migræne.

Vi havde tænkt på at køre over grænsen efter julevarer på turen hjem, men da jeg stadig ikke var helt frisk kørte vi bare direkte hjem da vi checkede ud søndag. Vi var hjemme ved 13-tiden, og det var egentlig ret skønt at have en hel eftermiddag hjemme. Kort efter kom vores hundelufter med vores hund, som havde været i pension i de 3 døgn.

Det var skønt at se Adina igen, for selvom det var skønt at tage en pause fra hverdagens pligter; opvask og hundegåture, havde vi savnet hende. Hun var tilsvarende glad for at se os, men også meget, meget træt. Det er tilsyneladende meget mentalt krævende for hende at komme ud af den daglige rutine, selvom vi ved at hun elsker at være sammen med sin hundelufter og alle hunde-vennerne. Adina lagde sig direkte ind på vores seng og sov resten af dagen, hun kom ikke engang og bad om aften-gåtur.

Hele turen må siges at være en succes. Det var egentlig meget godt, at hotellet og byen var lidt trist, for det gjorde at vi nærmest var tvunget til at kede os lidt, og det tror jeg vi havde brug for. Vi sov eftermiddagslur alle 3 dage og alting foregik bare meget langsommere end til daglig. Det er nok sundt. Nu er der lige 3 uger tilbage inden juleferie, dem klarer vi nok efter den energi-indsprøjtning.

Lignende indlæg:

Endnu en fødselsdag

Så blev det igen den tid på året, hvor jeg har fødselsdag. Det er jo umuligt at få godt vejr på sin fødselsdag når man har fødselsdag her midt i den mørkeste og tristeste årstid, men min fødselsdag bliver alligevel for mig et lille lyspunkt, hvor der er plads til nydelse og nærvær.

På selve dagen i onsdags inviterede jeg mine forældre over til lidt aftensmad. Som aperitif fik vi tynde skiver af den iberiske skinke jeg fik tilsendt fra Spanien for nylig, hertil lidt oliven, saltmandler og grissini-bidder. Til hovedret lavede Mads og jeg en thai-ret som vi er blevet ret glade for, en wokret med svinekød som er dejlig syrlig med både fiskesauce og citronsaft, og samtidig sød og rund pga. kokosmælk, cashewnødder og muscovado-sukker. Dagen før havde jeg lavet en lagkage, som vi fik til kaffen.

I går lørdag havde jeg inviteret min veninde og Mads ud og spise. Vi gik på Royal Garden i Dronningens Tværgade og fik de skønneste Dim Sum. Det var en dejlig oplevelse, virkelig velsmagende og helt frisklavede små dampede og friturestegte pakker med svinekød, rejer, blæksprutte, oksekød og meget mere. Vi bestilte på en slags smørrebrødsseddel, og vi var endda nødt til at bestille lidt mere da vi havde spist den første omgang.

Efter det skønne måltid havde vi lyst til lidt dessert, gerne is, men deres dessertkort så til gengæld ikke så inspirerende ud. Jeg tog telefonen frem og google’de mig frem til hvad der viste sig at være endnu et helt fantastisk sted; Candeur. Et sted der har specialiseret sig i desserter og cocktails. Lige det man har brug for, når man har nydt et fremragende måltid. Det lå i en behagelig gå-afstand fra restauranten, og på vejen nåede vi forbi Kgs. Nytorv, hvor D’angleterre havde lavet en helt fantastisk juleudsmykning af sin facade, som vi stod og beundrede længe.

Da vi kom ind på Candeur blev vi straks begejstrede. Musikken var høj og min absolutte yndlingsmusik: bankende Motown soulmusik fra 1960’erne. Der var en varm og hyggelig stemning, og vi blev mødt af en virkelig sød og imødekommende mandlig tjener. Der blev straks et bord ledigt, og vi gik om bord i det spændende menukort. Vi bestilte en dessert hver, jeg fik æble med karamel-is, og Mette og Mads fik begge Tarte Tartin med vaniljeis. Dertil de skønneste lemonader. Fantastiske smagsindtryk og suppleret med den skønne atmosfære, dejlig musik og sublim service fra tjenerens side var dette en helt fantastisk overbygning på en tur ud at spise.

Jeg er ikke så god til det med gaver. Jeg har svært ved at finde ting jeg ønsker mig og glemmer lidt at mine nære gerne vil give mig en gave. Alligevel fik jeg en masse dejlige gaver. Både min bror og min dejlige mand gave mig store flotte blomsterbuketter, som jeg nyder særligt meget her i weekenden, hvor der er dagslys. I mangel på ideer havde jeg i år blot ønsket mig ‘noget fra Kähler’, og det var sjovt at se hvad min mor og min veninde fandt på. Jeg fik 4 forskellige skønne keramik-ting. Jeg fik også et armbåndsur og årets juleklokke fra Georg Jensen.

Alt i alt blev det en dejlig fejring af mine 42 års fødselsdag. Og igen i år slår det mig nu hvor kort tid der er til jul. Jeg er heldigvis begyndt at tænke lidt på julegaver, men jeg er ikke kommet særlig langt. Og i år er der det specielle, at jeg selv skal holde juleaften. Mere om dette senere.

Lignende indlæg:

Om at drikke sig mæt

Det er ikke specielt mange timer af mine 5:2 fastedage jeg føler sult, men ind imellem kommer det selvfølgelig. Der er mange måder at gribe sulten an, når den banker på. Det første er selvfølgelig at drikke vand, men der er en grænse for hvor meget jeg gider at skvulpe nede i maven. Det der virker mest effektivt for mig er te.

Almindelig sort te fungerer fint, og fra mit basissortiment hjemme i køkkenskuffen har jeg også stor glæde af grøn te med citron. Den frisker godt op i en lidt passiv mundhule på fastedagen. Men jeg opnår endnu større mæthed og sanselig tilfredsstillelse med nogle mere eksotiske teer.

De første dage brugte jeg Pickwicks Minty Morocco, som er en te med lakridsrod og mynte. Lakridsroden giver en masse smag på tungen, og på en eller anden måde formår den at fylder det godt i maven. Hvis jeg føler mig rigtig sulten oplever jeg faktisk, at jeg kan fjerne sulten fulstændig med en lakridsrodste. Myntesmagen bidrager til at man har en smags- og duftoplevelse.

Ret hurtigt derefter blev jeg opmærksom på Yogi Te. Her er en lang række varianter som indeholder en masse gode aromaer, bla. chili, ingefær, citrusfrugter i tillæg til lakridsrod. Det er en noget dyrere te, men når man ikke bruger penge på aftensmad den dag går det vel an. Der findes så mange varianter, at man kan få god variation på fastedagen. Pakkerne har flotte dekorationer, så hele te-oplevelsen bliver også en visuel nydelse. Jeg føler at jeg forkæler mig selv, når jeg laver mig et krus Yogi Te.

Nu har vi jo lige været igennem en sommer med megen varme, og så er det måske ikke helt så oplagt at drikke te. Der er nogen der laver iste – det har jeg endnu ikke prøvet, men jeg kunne godt forestille mig at det kunne være godt. Men jeg har fundet, at de lidt syrlige, friske teer med citrus og ingefær fungerer rigtig fint for mig på en sommerdag. I LIC fandt jeg et for mig ukendt mærke ’Clipper’, hvor varianten Citron & Ingefær har været min absolutte favorit på de varme dage – dejlig læskende faktisk.

For nylig har vi på arbejdet fået nogle meget interessante teer; Pukka Te. De er bla. gået videre med lakridssmagen med varianten ‘Pure‘, som indeholder fennikel- og anisfrø. Jeg er også ret glad for varianten ’Love’  med kamille, rose og lavendel foruden lakridsrod. De har tilmed en række trippel-varianter, hvor der er 3 slags mynte, fenikel eller ingefær i. Nu kan jeg også i løbet af arbejdsdagen forkæle mine sanser når jeg faster.

Lignende indlæg:

Anmeldelse af Cube Epo Touring el-cykel

I et års tid har jeg forberedt mig på at få en ny el-cykel. Jeg har sparet op og undersøgt markedet, og i juni fandt jeg endelig det jeg søgte: en el-cykel der både havde skivebremser, udvendige gear, et passende stort batteri og en udformning der passede til en husmors pendling til og fra arbejde med cykelkurve mv. Det var en Cube Epo Touring, og i starten af juli blev den min. Jeg er rigtig glad for den.

Her følger mine erfaringer og oplevelser i en slags anmeldelse. Som jeg tidligere har skrevet, oplever jeg at jeg har taget et skridt frem i udviklingen af el-cykler, og her vil jeg forsøge at fortælle om forskellene i forhold til de traditionelle el-cykler med forhjulstræk og indvendige gear, som har været så almindelige i mange år.

Først og fremmest fremstår cyklen som rigtig god kvalitet. Alle detaljer er meget lækkert udformet. Stellet har en flot mat lakering, sort med røde markeringer udvalgte steder. Kabler og andre elementer på cyklen er ordentligt monteret, og man overvejer slet ikke om noget skulle gå løs eller begynde at rasle. Kontaktflader som sadel, håndtag og gear passer bare lidt mere perfekt end de andre cykler jeg har haft. At der står BOSCH på motoren giver en fornemmelse af at have købt noget solidt.

Momentstyret

Denne BOSCH-motor sidder ved kranken og er momentstyret. Det betyder, at der er en sensor der mærker hvor hårdt jeg træder, og doserer motorkraften efter det. Det betyder at man får mere hjælp når man kører op ad bakke end når man kører ligeud.

Dette er en fundamental forskel fra tidligere, og jeg har skullet vænne mig lidt til det. Når jeg bare trådte i pedalerne som jeg var vant til fra Promovec’erne, fik jeg samme mængde motorhjælp, uanset hvilken kraft jeg trådte med. I starten kunne jeg mærke at der komme et lille ryk af øget motorkraft når jeg f.eks. kørte over et bump, men jeg lærte hurtigt at styre det. Nu kan jeg ved hjælp af fødderne bestemme hvor meget hjælp jeg vil have fra motoren. Det er f.eks. dejligt, at man lige får et ekstra boost ved at træde lidt hårdere når man vil overhale.

Pga den ens motorkraft på de gamle cykler, oplevede jeg eksempelvis, at modvind betød at hjemturen krævede flere kræfter end ved medvind eller mere vindstille, og jeg kunne godt få ondt i knæene disse dage. Med den momentstyrede motor får jeg mere hjælp når der er behov for det, hvilket umiddelbart virker mere skånsomt. Jeg har i hvert fald ikke haft ondt i knæene med den nye el-cykel endnu.

Udvendige gear

Jeg ønskede mig udvendige gear, fordi der er en bedre energioverførsel, og fordi jeg efter mange års bøvl med indvendige gear tog min husbonds ord for, at det faktisk var nemmere at vedligeholde og justere. Det er også helt fundamentalt forskelligt at køre med udvendige gear, og det har nok været det jeg har skullet bruge flest kræfter på at vænne mig til.

Den store forskel ligger i, at man skal træde rundt når man skifter gear – i modsætning til indvendige gear, hvor man skal køre i frihjul når man skifter. Det er en fordel når man accelererer på en el-cykel, at man kan blive ved med at træde når man skifter op i gear, for så bliver motoren ved med at hjælpe og man får en mere jævn kørsel. Til gengæld har jeg haft det lidt svært når jeg skal reducere farten, for det er så indgroet i mig at køre i frigear frem til f.eks. et rødt lys, og så får jeg jo ikke gearet ned i det lave gear der skal til for at starte. Der er også den udfordring, at det er svært at reducere farten når man stadig træder i pedalerne, fordi motoren hjælper til, og jeg er ved at udvikle en teknik hvor jeg bremser, mens jeg træder rundt og gearer ned – det virker lidt unaturligt. Og hvad gør man lige i alle de situationer hvor man er nødt til at katastrofebremse, fordi fodgængere eller biler pludselig bryder ens bane? Så står man der i et højt gear og skal starte fra nul, og det er ikke godt for hverken gear eller motor.

Skivebremser

Til gengæld vænner man sig lynhurtigt til de hydrauliske skivebremserne. De virker bare! De er langt bedre end den fod- og v-bremse jeg har været vant til, og det er meget nemmere at dosere og bremse hurtigt. Jeg føler det er blevet langt mere sikkert at færdes i myldretidstrafikken, nu hvor jeg er i stand til at bremse godt og effektivt – jeg stoler fuldstændig på bremserne.

Vægt

En anden ting som hurtigt bliver tydeligt, er at cyklen virker tung. Den er angivet til at veje 22,6 kg., hvilket er stort set det samme som andre el-cykler. Når jeg løfter på en cykel er det typisk for at komme ind og ud af cykelstativer, hvor jeg en svinger bagenden af cyklen rundt så det passer. Her opleves cyklen væsentlig tungere end mine tidligere cykler, og her mærker man nok motorens centrale placering. En motor i forhjulet løftes jo ikke på samme måde i denne situation.

Pris

Denne Cube-model står som standard til at koste 19.999 kr. Det er mange penge for de fleste, det er det i hvert fald for mig. Det er jo lige før at man kan få en brugt bil for de penge. Jeg var heldig at få min cykel på tilbud til 16.999 kr. (en pris der i øvrigt i skrivende stund stadig er gældende), og så nærmer prisen sig hvad man skal give for en standard Promovec-cykel. Set i den sammenhæng føler jeg, at jeg får langt mere kvalitet og komfort for pengene.

Alt i alt har det været en rigtig god oplevelse at skifte fra Promovecs ellers udmærkede cykler, til en cykel med en anden teknologi og anden finish. Jeg har fået det løft i kvalitet og funktionalitet som jeg ønskede, og det er en stor nydelse at cykle til og fra arbejde på den.

Vurdering:  ★★★★★ 

 

 

Lignende indlæg:

Sommerferie 2013

Hvad jeg har lavet i min sommerferie? Jo, nu skal du høre…

I år har vi valgt udelukkende at tilbringe ferien hjemme og i sommerhus. Efter et par dage med tøjvask, oprydning, rengøring mv. hjemme tog vi op til vores sommerhus i Gilleleje, og der var vi i lidt over 2 uger. Sidste år kneb det desværre for  mig med at få slappet helt af, hvilket nok var et forvarsel til det stressnedbrud der kom senere på året. Men i år gik det meget bedre. Jeg har simpelthen slappet så meget af og lavet så meget af ingenting, at jeg før i tiden ville synes at jeg skulle skamme mig. Men det gør jeg ikke, for jeg ved at det er sundt og nødvendigt.

Som altid lykkedes det at tilbringe tiden med en god blanding af socialt samvær, indadvendthed og kulturelle oplevelser.

På den sociale konto startede vi med et dejligt besøg af min fætter og hans familie, incl. deres lille nye 3 måneder gamle hundehvalp. Jeg elsker at være sammen med min familie, det gør mig så glad. I sommerhuset fik vi også besøg af mine forældre til hvad der er blevet lidt af en sommertradition; frokost på terrassen og en lille ekskursion i sommerlandet.

Indadvendtheden fik vi bla. gennem film. I år faldt vi over overraskende mange gode film i fjernsynet om aftenen, så vi har fået set rigtig mange film i denne ferie. Det er sjældent at vi får set film i hverdagen, da det tit kommer til at kollidere med andre aktiviteter og en fornuftig sengetid. Det var en stor nydelse for os begge bare at fordybe os i en god film. Og ellers nød vi vores solstole i skyggen på græsplænen med blade og rugbrødschips indenfor rækkevidde.

Normalt bruger jeg også bloggen som et sted at være indadvendt, ved at skrive blogindlæg. Der plejer at komme flere ideer til blogindlæg når jeg har fri, og det er der også kommet i år, men de er ikke blevet til færdige indlæg endnu. Min beskrivelse af 5:2 faste-diæten har givet anledning til en del besøg på bloggen og en masse anden interesse, så jeg har en masse nye vinkler at skrive ud fra.

Behovet for at opleve noget blev i år dækket ved et besøg på Gilleleje Museum. Udover en permanent lokalhistorisk udstilling, havde de i år en særudstilling om Gillelejes rolle under 2. verdenskrig. Ca. 20% af alle jøder det blev sejlet til Sverige kom via Gilleleje. Der var en masse spændende personberetninger om både jøder og lokale handelsfolk og fiskere, både positive og negative historier. Meget gribende udstillede man de genstande som en stor gruppe jøder efterlod, da tyskerne afslørede deres gemmested på loftet af Gilleleje Kirke i oktober 1943. Der sad bla. en sød lille bamse med hjemmestrikkede bukser i den montre – bare hjerteskærende.

Gilleleje Museum

En kunstnerisk WOW-oplevelse blev det også til. Vi tog ud til Rudolph Tegners Museum og Statuepark i Dronningmølle. Indtil da var alt jeg kendte til dette museum, at min bror i sin spejdertid ved flere lejligheder var blevet sendt på natløb ud og sprænge den store betonblok, som museet er, fiktivt i luften. Men det var sørme så meget mere end det. Vi startede med at se en film om kunstnerens liv, da vi ikke rigtig vidste noget om ham. Dernæst en rundtur i museet, hvor det ene imponerende værk efter det andet fik os til at tabe underkæben. Selve bygningen var også langt mere interessant end man umiddelbart skulle tro når man ser den udefra, og i midten lå kunstneren og hustru selv til hvile. Der var også en interessant beskrivelse af processen omkring støbning af de store statuer. Udenfor et hedelandskab med lyng, får og sandet jord, hvor der var 15 værker langs en rute i landskabet. En genial blanding af kunst og natur, og vi ærgrede os grundigt da det blev uvejr og vi måtte gøre besøget kortere end ønsket. Her et billede af en imponerende kæmpestor og smuk Afrodite.

Afrodite

Vores bils aircondition valgte at gå sig en tur lige inden ferien. Samtidig valgte vejret at være meget varmt og solrigt det meste af ferien. Det blev derfor til en del cykelture, både til indkøb, ud og få en is og til stranden. Min lår fik lidt af en brat opvågnen efter mange år med el-cykel, men de klarede heldigvis udfordringen med bakkerne i vores område.

Og netop vejret har meget af æren for at det har været så afslappet og tilbagelænet. De første 9-10 dage var det bare tørvejr og solskin, så vi lod bare duge, puder mv. blive i haven natten over. Totalt sydlandsk stemning. Desværre kom der også torden lidt senere – desværre, fordi det gør vores elskede hund så bange. Den dag vi var på Tegners museum stak hun faktisk af fra sommerhuset og løb i timevis i området indtil nogen fik fanget hende ind og ringet til os. En frygtelig oplevelse, der afspejler hvor panisk hun har været – normalt vil hun slet ikke ud når det er tordenvejr, men denne gang har hun tilsyneladende villet finde os; hendes mennesker. Vi er lykkelige for at hun ikke er kommet noget til rent fysisk, og rystede over hele situationen.

Nu nyder vi så den sidste weekend i ferien hjemme i Virum. Vi har fået pakket ud og vasket tøj, og slapper nu bare af inden hverdagen kommer buldrende. Det er såmænd ikke så slemt i år, for der ligger en masse nye spændende ting i den kommende tid. På arbejde bydes der på organisationsændring (ny chef) og fysisk omrokering. Og i fritiden sker der en masse indenfor 5:2 fastediæten, fordi der udkommer en række bøger på dansk. I næste uge bringer Ude og Hjemme et interview med undertegnede i samme anledning, og jeg har også fået en henvendelse fra Politikens forlag om noget evt. aktivitet her på bloggen. Der er nok at se frem til lige nu.

Lignende indlæg:

Det bedste ved 5:2-diæten som slankekur

De fleste slankekure og livsstilsændringer involverer som regel, at man sætter sig ind i en teori (Stenalder, Atkins, LCHF, Dukan og hvad de nu ellers hedder alle sammen) og indretter sin kost efter nogle bestemte principper. Det betyder helt konkret, at man skal læse bøger eller på nettet om teorien, man skal købe anderledes ind, måske man skal lave mad efter opskrift eller konkrete forskrifter. Udover selve indsatsen med at spise et og holde sig fra noget andet, kommer man til at bruge en del mentale ressourcer på at tilvejebringe de rammer, der skal til for at man lever efter de nye principper.

Mange slankekure har også indvirkning på ens sociale liv. Ofte er man er nødt til at involvere dem man er sammen med i sin kur. Man er måske nødt til at spise noget andet en familien når man spiser sammen, og når man er ude på restaurant eller inviteret hjem til nogen kan man være nødt til at bede om specialbehandling.

Med 5:2 faste-diæt er der også nogen, der bruger meget krudt på at skabe de perfekte rammer. I England og USA er der udgivet adskillige opskriftsbøger, der giver deres bud på mættende måltider der lever op til de 500 kcal om dagen. På den danske Facebook-side kan man se, at der er mange der gør sig overvejelser om præcis hvordan de skal leve på ikke-fastedagene. Nogen overvejer at kombinere principperne, så de spiser efter en bestemt teori de dage de ikke faster.

Det gider jeg ikke. Jeg synes er den helt store styrke ved denne måde at spise på er, at man netop ikke er nødt til at gøre en masse anstalter for at passe ind. På fastedage spiser jeg 1 almindeligt måltid til frokost, og så skal jeg ellers ikke tænke mere over det den dag – jeg skal bare lade være med at spise mere. De andre dage lever jeg fuldstændig som jeg plejer og er vant til. Det er helt som ophavsmanden Michael Mosley lægger op til, og det virker for mig når det kommer til vægttab.

De 2 dage om ugen, hvor man spiser mindre, kan lægges hvornår det skal være. Med mindre man spiser ude alle ugens 7 dage, så påvirker 5:2-diæten ikke ens sociale liv. Man lægger selvfølgelig bare fastedagene på dage, hvor man ikke skal ud. For dem, hvor det er vigtigt at spise sammen med familien hver aften, kan man indrette fastedagene sådan, at man spiser sine daglige 500 kcal. ved aftensmåltidet.

Mennesker kan vænne sig til meget, også at spise efter bestemte principper og teorier. Jeg tror da også, at der er en del der synes det er et sjovt og spændende projekt at gå i gang med opskrifter og forskrifter osv. Men det kan ikke være alle, og dermed synes jeg at disse projekt-kure indebærer den klassiske risiko for at løbe sur i systemerne. Det er jo ikke for ingenting at 97% af alle, der går på slankekur, tager på igen.

Det er klart at det også kræver en vis mængde gå-på-mod og rygrad at gå i gang med 5:2 faste-diæten. Men indsatsen ligger primært i arbejdet med sig selv – at tåle at være sulten. Hvis man er motiveret for at lave en livsstilsændring, synes jeg det er et overkommeligt arbejde, når man ikke behøver at lave hele resten af sin hverdag om.

Lignende indlæg:

En ny generation af el-cykel

Lige siden jeg testede Promovecs Whistle sidste sommer, har jeg sparet op til ny el-cykel. Jeg kunne godt mærke at min MBK el-cykel var ved at være lidt slidt. Da jeg fik bonus og skat retur i starten af året havde jeg egentlig penge nok til at købe en ny. Men først nu har jeg fundet en jeg vil have.

I min anmeldelse af Promovec Whistle beklagede jeg mig over, at el-cykler ikke har udviklet sig nok på det tekniske område. Der er sket en del med design og lidt med batteriernes kapacitet, og der er også begyndt at komme MTB-elcykler. Men det har ikke været til at finde en almindelig pendler-elcykel med både skivebremser og udvendige gear med et passende stort batteri. Der har været mange gode bud her på bloggen, og det var da også via en kommentar fra Milan Olsen at jeg kom på sporet af min næste el-cykel. For da jeg googl’ede hans forslag, kom jeg ind på Vanløse Cykelcenters webshop, hvor jeg så en helt anden cykel – en el-cykel der havde det hele; hydrauliske skivebremser, udvendige gear, affjedret forgaffel og plads til cykelkurve!

Jeg begyndte at undersøge cyklen nærmere. Kun 2 forhandlere i Danmark ser ud til at have den på programmet, var det nu en god idé at springe ud i en el-cykel i en helt anden kategori end det jeg er vant til? Turde jeg forlade Promovecs trygge danske univers? Den så ud til at være mere udbredt i Tyskland at dømme efter webshops, men ingen anmeldelser var at finde. En uge efter satte Vanløse Cykelcenter endda denne model 3000 kr. ned, og så besluttede jeg at tage ud og se på den. Her ser i mig på Cube Epo Touring Lady cyklen efter en prøvetur i sidegaderne omkring butikken.

Cube el-cykel
Cube el-cykel

Med denne model får jeg en helt anden motor-teknologi. Hvor jeg indtil nu kun har kørt med forhjulstræk, får jeg nu en motor der sidder nede ved kranken og hjælper direkte der, hvor min fodkraft går ind via pedalerne. Jeg forventer at det giver en bedre udnyttelse af el-kraften, og at frihjul ikke længere er et tema. Det føltes i hvert fald fint at få hjælpen derfra, meget smooth.

Cube er ikke et mærke vi har set i el-cykelverdenen indtil nu. Det er et veletableret mærke indenfor det man kalder high-end cykler, altså ikke almindelige hverdagscykler, men dem som mountainbikere og gaderacere i cykeltøj drøner rundt på. Min mand var begejstret for at kunne genkende produktnavne på cyklens dele; gear, eger, bremser mv. Det betyder formentlig, at det bliver nemt at vedligeholde den og få reservedele til den.

Jeg købte cyklen i dag, og jeg kan hente den på mandag. Efter sommerferien forventer jeg at kunne skrive en anmeldelse af en ny spiller på markedet, som jeg mener tager el-cykler til os, som pendler frem og tilbage fra arbejde, ind i en ny tidsalder.

Lignende indlæg:

Normalisering

Jeg begynder at få det mere og mere normalt. I den forgangne uge har jeg haft flere dage i træk, hvor jeg har følt mig helt normal. Disse dage har jeg været på arbejde i 6 timer uden at opleve overvældende træthed, koncentrationsbesvær, svimmelhed eller generel omtumlethed. Hjemme er jeg begyndt at få ideer og grine igen. Det begynder at lugte af et normalt liv.

Der er også dage, hvor jeg er træt, træt, svimmel og mangler overskud. Disse dage kan humøret godt tage et dyk, og jeg kan få en følelse af at jeg aldrig bliver mig selv igen. Og jeg skal nok indstille mig på, at jeg ikke finder tilbage til den person jeg var for nogle år siden.

Alle 3 stress-behandlingsforløb er nu afsluttede. Psykologens afsluttende bemærkninger var instruktioner i hvordan jeg skulle indrette min hverdag med koncentreret arbejde, pauser og struktur, og sørge for at fylde godt på af familietid både morgen og aften. Jeg skal lære at acceptere at der er dage hvor jeg er træt og ked af det.

Stresscoachen var inde på, at den hyletone af skiftende styrke, jeg har haft i hovedet under hele forløbet, nok vil være der længe endnu. Jeg skal bruge den som et barometer for hvor frisk i hovedet jeg er, og hvornår jeg skal sige fra. Han mente i øvrigt også, at jeg ikke skulle være så bange for ikke at kunne huske ting. Så disse to stress-symptomer skal jeg altså lære at leve med.

Kommunens stressforløb rådgiver til at man skal lære sine stress-symptomer at kende, så man i fremtiden kan slå bremserne i før det går galt. Det lyder jo meget fornuftigt. De advokerer også for at man prioriterer sig selv først og fokuserer på handlemuligheder i en stresset situation. Der er ingen tvivl om at folk der bliver syge af stress overhører stress-symptomer og har gavn af at lytte mere til kroppens signaler.

En oplevelse jeg har haft flere gange igennem dette stress-forløb er, at jeg synes nogle af rådene bliver lidt modsigende. Som ovenfor, hvor jeg ikke skal blive alarmeret af træthed, ked-af-det-hed, mangel på hukommelse og hyletone, men alligevel skal jeg lære at mærke mig selv. Det efterlader mig med en forvirring omkring hvornår jeg skal være på vagt og passe på mig sig, og hvornår jeg bare skal rumme symptomerne og acceptere at sådan har jeg det i dag.

Jeg må være ærlig og sige, at det er ret svært for mig at acceptere ked-af-det-hed og massiv træthed. Jeg kan ikke lade være med at føle, at det skulle være muligt at være lidt mere glad og energisk. Det er svært  ikke at tænke i baner af ‘hvad kan jeg gøre for at få det bedre’.

Hyletone og hukommelsesbesvær kan jeg bedre skyde fra mig og acceptere, hvis det virkelig er rigtigt at det ikke er noget man skal være bekymret for. I og med at rådene kommer fra 3 forskellige behandlere med 3 forskellige syn på stress, tror jeg at jeg vil prøve at danne mig min egen holdning til hvad der er rigtigt og forkert for mig. Og nu hvor jeg ikke længere går hos nogen af dem, er det tid til at stå på egne ben.

Jeg har nu sammen med min arbejdsgiver lagt en plan for den videre optrapning af arbejdstiden. Jeg har i øjeblikket 6 timers-arbejdsdage 3 gange om ugen, og om en uge går vi op på 4 dage om ugen. Frem mod sommerferien trappes langsomt op til fuld tid, og så skulle jeg gerne være raskmeldt efter sommerferien. Det er en meget skånsom plan, og jeg håber inderligt, at hovedet fortsætter den gode fremgang.

Lignende indlæg:

Ind i mellem kommer fasten

Her i påsken har jeg været i sommerhus med min lille familie. Vi har slappet af, læst aviser, gået ture og set fjernsyn. Vi bukkede under for noget teknikbesvær, åd vores irritation over den administrativt elendige løsning der er kommet ifm. at TV2 er blevet betalingskanal og købte os et Boxer-kort til TV2. Som et plaster på såret gav Boxer 14 dages gratis adgang til alle deres kanaler, så den eftermiddag zappede vi lidt rundt.

I denne forbindelse kom jeg forbi et interessant program på svensk TV. En engelsk læge og videnskabsjournalist tilknyttet BBC ved navn Michael Mosley undersøgte fænomenet at faste. Udgangspunktet for udsendelsen var forskning i ældning og levealder. Det viser sig nemlig, at der er en sammenhæng mellem alderbetingede sygdomme og kalorieindtag. Jeg har godt hørt om mennesker, som konsekvent spiser færre kalorier end de forbrænder i et håb om at leve længere, men denne udsendelse forklarede tingene lidt mere detaljeret.

I bund og grund viser det sig, at mange af de ting, vi i den vestlige verden dør af (kræft og hjerte/karsygdomme), hænger sammen med et protein der hedder IGF-1. Det har man meget af, når man spiser meget, og man kan holde det nede ved at faste eller til hverdag spise mindre end nødvendigt. Michael Mosley besøger en mand som lever sådan, og derfra går han videre til forskere der har set tilsvarende resultater ved dels at faste fuldstændig i 3-4 dage med måneders mellemrum, og dels ved at spise mindre nogle dage om ugen. Alle disse metoder holder IGF-1 nede og reducerer dermed risikoen for en række kræft- og hjerte/kar-sygdomme.

Michael Mosley prøvede selv at faste i 3½ døgn, og både han og forskeren der undersøgte denne metode indrømmede, at det var rigtig hårdt at gå igennem. Derefter prøvede han metoden med at spise mindre 2 dage om ugen, og det befandt ham så vel, at han tog metoden til sig. Han lever på den måde den dag i dag og har både tabt sig markant og reduceret risikoen for aldersbetingede sygdomme. Han har nu skrevet en bog om denne måde at spise på og lancerer det bla. som en slankekur kaldet 5:2 Intermittent Fasting eller bare The Fast Diet.

Det var en virkelig interessant udsendelse, som på ingen måde havde overfladiske motiver som at lede efter udødelighedsmedicin eller give næring til et ønske om at blive 140 år gammel. Udover de sundhedsmæssige aspekter, er det interessant alene som metode til vægttab, og det satte virkelig tanker i gang hos mig. Jo mere jeg tænker på det, jo mere kan jeg se mig selv følge en 5:2 faste-diæt, endda med en række andre positive effekter, som jeg vil skrive om i et senere indlæg.

Tja, så blev det lykkeligvis en påskeferie, hvor der blev plads til tanker med et større perspektiv. Jeg føler mig inspireret!

 

Lignende indlæg: