Gennemse Tag

Begejstring

Affald

Fra jeg var et stort barn har jeg været med til at sortere affald. De første mange år handlede det om at aflevere aviser og flasker i nogle containere nede på ‘Det Hvide Torv’. Da jeg flyttede hjemmefra fortsatte jeg selvfølgelig med at sortere disse ting fra i mit affald og bære det ned til den lokale container.

Efter ca. 10 år i lejlighed flyttede jeg i rækkehus med husbond. Så blev det noget lettere. Lyngby-Taarbæk Kommune havde nemlig en storskralds-ordning, hvor man hver 14. dag kunne stille ikke bare stort skrald som møbler og køleskabe frem til afhentning, men også papir, pap, plastik, plastik og metal sorteret i klare poser. I vores lille rækkehus var der kun få skridt ud til vejkanten, så det var meget komfortabelt.

9 år efter skiftede vi kommune, og så var det ikke helt så let længere. Storskrald blev i Rudersdal Kommune kun hentet 4 gange om året, hvis man huskede at tilmelde sig fra gang til gang, og det omfattede ikke almindeligt sorteret affald. Nu måtte vi samle sammen i beholdere i kælderen, og når de var ved at flyde over skulle det læsses på traileren og køres til genbrugsstationen. Der var dog ikke mulighed for at aflevere den tomme plastbeholder der havde været vaskemiddel i – plastik blev slet ikke indsamlet til genanvendelse. Genbrugsstationen ligger heldigvis ikke så langt væk, men det var alligevel lidt besværligt – især fordi jeg ikke kører bil, så det hele hang på husbond.

Stor var derfor min glæde da jeg hørte, at Folketinget havde vedtaget at alle kommuner skal sørge for at husstandene kan få hentet sorteret affald. Det tog kommunen nogle år at få det organiseret, og derefter yderligere nogle år at få det rullet ud til os i villaerne. Men i slutningen af januar har vi fået 3 store containere til affaldssortering, og vi er endelig igang.

Nu er sorteringen af affaldet lidt mere detaljeret. Det handler ikke kun om at frasortere store affaldsdele i husholdningen. Nu skal filmen der var henover ostemaden og plastikindpakningen om salaten sorteres for sig, og sølvpapir om marcipanbrød og papemballagen om den frosne fisk 2 andre steder. Når vi kasserer den sidste mugne rest leverpostej, skal bakken renses, og derefter skal metalbakken det ene sted hen og plastiklåget et andet.

Da vi fik bygget køkken tænkte vi over om vi skulle få indbygget et større system til affaldsspande, men besluttede at vente og se hvordan det formede sig i praksis. Indtil videre har vi fundet det mest praktisk at have den sædvanlige pedalspand til almindeligt affald der ikke skal sorteres (restaffald) og derudover en separat spand til plastik. Metal, pap og glas lægger vi i en kurv som vi går ud til containerne med, og pap går vi også direkte ud med.

Det har virkelig været en øjenåbner, hvor meget plastik der kommer igennem vores husholdning til daglig. Tænk at man slet ikke kunne aflevere det til genanvendelse for et par måneder siden! Den almindelige affaldsspand bliver ikke nær så hurtigt fuld, jeg tror vi tømmer den halvt så ofte som før.

Jeg griner lidt ad mig selv, når jeg snakker om affald. Husbond griner også, når jeg begejstret fortæller at jeg også har bestilt en container til pap. Jeg ved faktisk ikke rigtig hvorfor jeg synes det er så spændende, men det hænger nok sammen med at jeg går meget op i at indrette hverdagens praktiske forhold, så det fungerer optimalt. Og vores hverdag omkring affald er blevet meget lettere, nu hvor vi har vores egne containere som kommunen sørger for at tømme.

Lignende indlæg:

Tøjkøb

Jeg hader at købe tøj. Selvom der findes butikker med tøj for tykke mennesker, synes jeg det er svært at finde noget der passer min æbleform. I mange år har jeg haft en regel om, at hvis jeg finder noget der passer, så skal jeg købe det. Ønsker om farve og stil kommer i sidste række.

Denne lede ved at købe tøj har resulteret i et meget ujævnt forbrugsmønster. Der er korte perioder hvor jeg køber meget tøj. Hvis jeg finder en t-shirt eller en model i jeans som passer mig, så køber jeg adskillige eksemplarer. Og så er der lange perioder hvor jeg ikke køber tøj. Det betyder at mit tøj bliver slidt op/umoderne/for stort/for småt samtidig, og så køber jeg en masse tøj igen.

Nu gør jeg det igen. Det sidste års tid har jeg købt meget tøj. Da jeg kom ud af min depression sidste forår fik jeg lyst til at fornye min garderobe. Jeg havde ikke købt tøj i mange år og havde lyst til noget nyt. Det gamle tøj var også blevet for småt, fordi jeg havde taget på.

Det startede med, at jeg blev opmærksom på internetforretningen Annó Anno. Her tilbyder man en abonnementsordning med tøj til store piger. Med 2 eller 3 måneders mellemrum sender en stylist en kasse med forskelligt tøj, udvalgt efter en detaljeret profil man selv har udfyldt. Jeg kunne prøve tøj i ro og mag derhjemme foran spejlet, og sende det tilbage som jeg ikke synes om. Jeg blev udfordret lidt med tøjforslag jeg nok aldrig ville have valgt selv, og det var meget inspirerende og stimulerende.

På denne måde fik jeg øjnene op for tøjmærker jeg slet ikke kendte, og som passede mig godt. Jeg har altid været en cowboybukse-pige, men fandt ud af, at jeg godt kunne gå i kjoler. Jeg begyndte at søge på nettet efter de nye mærker jeg havde lært at kende, og fandt webshops, som var rigtig gode til at beskrive tøjet så det var nemt at vurdere om det ville passe en. Jeg blev især vild med Curvii.dk hvor man tydeligt kan mærke, at der står engagerede ildsjæle bag.

Gennem de spændende webshops lærte jeg nye mærker at kende, og jeg tilmeldte mig nyhedsbreve for at følge lidt med. På Black Friday tog jeg en chance og købte 2 tunikaer fra et mærke jeg ikke kendte. Mærket hedder Pont Neuf og jeg blev fuldstændig forelsket. Endelig var her alt det jeg næste ikke vidste at jeg drømte om: tøj der passer min facon, lækre elegante farver der er så meget mere end simple signalfarver, samt lækre materialer med mønster og struktur. Mærket er dansk, og tøjet bliver fabrikeret i Europa.

Da jul og nytår blev overstået, begyndte jeg at lede efter tilbud på Pont Neuf. Mærket er lidt dyrere end det tøj jeg normalt køber – kvaliteten er også derefter. Men når man har lyst til at alt ens tøj er fra Pont Neuf, så skader det ikke at jagte de gode tilbud. Der var januarudsalg på mange webshops, og jeg støvsugede markedet for Pont Neuf-tøj. Jeg tog et beløb ud fra min opsparingskonto og købte og købte.

Nu har jeg udskiftet næsten hele min garderobe. Jeg står med store bunker af helt nyt lækkert tøj i en fantastisk kvalitet. Jeg kan næsten ikke vente med at begynde at bruge det. Cowboybukser er ikke længere omdrejningspunkt for mit tøjvalg. Jeg har købt en masse farverige tunikaer, og så er der brug for andre bukser og tilbehør. Jeg har derfor også købt en masse leggins og tætsiddende bengalinbukser, som ikke strammer om maven. Januarudsalget bød også på et knaldtilbud på tørklæder, som jeg benyttede mig af.

Der er ikke plads til mere tøj i mit skab. Faktisk skal der en omstrukturering til, for at få plads til alt det nye. Så gjorde jeg det igen – købte en hel masse tøj på en gang. Og jeg skal love for, at jeg har tøj til lang tid nu, for det er både sommer- og vintertøj jeg har fundet på udsalget.

Jeg har sat mit medlemsskab hos Annó Anno i bero et par måneder, men jeg vil gerne fortsætte med at få tøj på den måde, så jeg løbende opdaterer min garderobe. På samme måde abonnerer jeg stadig på nyhedsbreve fra Curvii, Mosters Butik, Hos Jytte og selvfølgelig Pont Neufs egen webshop Gowoman. Jeg kunne godt tænke mig at få et lidt mere afslappet forhold til at købe tøj, og håber at jeg kan købe et enkelt stykke tøj fra Pont Neuf hver gang der kommer en ny kollektion til en ny sæson.

(Dette blogindlæg er ikke sponseret)

Lignende indlæg:

Norma er her

I skrivende stund er det præcis en uge siden, at husbond og jeg hentede Norma hos Kennel BeDaBlanco i Nørager, og kørte hende hjem til os i Birkerød.

Hjemturen gik over al forventning. Dels faldt Norma ret hurtigt i søvn, og dels blev vi meget hurtigt gode venner. Halvvejs hjemme måtte vi gøre stop fordi jeg skulle på toilet, og da jeg kom tilbage til bilen blev hun glad for at se mig. Meget positivt i forhold til muligheden for at opbygge et venskab og tillidsforhold.

På trods af vores store erfaring med hunde, prøver vi nu noget vi ikke har prøvet før; at have en hundehvalp. Som forventet er det ret krævende, men også skægt og rørende.

I den første uge har vi selvfølgelig arbejdet med renlighed, så Norma kan lære at besørge udendørs og kun udendørs. Hver gang Norma har sovet, leget eller spist, bærer vi hende ud i haven, fordi hun typisk skal tisse efter disse aktiviteter. Det er gået godt indtil nu, men der er stadig uheld nu og da. Vi har lavet en rampe, så hun selv kan gå ud i haven fra huset. Hun er hurtigt blevet god til at gå på den, men hun kan endnu ikke finde ud af selv at gå ud når hun skal besørge.

Vi er også lige så stille igang med at træne, at Norma kan være alene. Det er jo nødvendigt når vi skal på arbejde. Bare ganske få sekunder og minutter efterlader vi hende alene med aktivitetslegetøj, og overvåger hendes reaktion via et webcam. Vi er nu oppe på 3 minutter uden panik.

En af de mest udfordrende ting har været, at hun bider i vores hænder og fødder med sine sylespidse hvalpetænder. Det gør forbandet ondt, og det skal hun hurtigst muligt holde op med. Indtil nu ser vi det som et flersidet problem. Dels har hun som den hvalp hun er, en stor trang til at bide i det hele taget, det kan legetøj hjælpe med. Men dels har hun en tendens til at blive overgearet. I den situation går hun amok med bideriet, og kan ikke afledes med legetøj. Vi er nødt til at gå nogle skridt væk eller at forlade lokalet i nogle sekunder for at signalere, at vi ikke vil acceptere den opførsel. Det har hjulpet meget, men problemet er ikke væk.

Vi har også arbejdet med at prøve at undgå, at hun bliver overgearet. Vi har tænkt på om det handler om stress. Desværre er det tit udløst af, at hun bliver glad for at se os efter at vi har været væk fra hinanden, f.eks. ved at jeg står senere op end hun og husbond og kommer ned til hende en time efter hun er stået op. Det er så rørende at se, at denne søde lille hundehvalp bliver så glad for at se mig, og det har været meget naturligt for mig at gengælde hendes gensynsglæde. Men for at undgå at hun bliver overgearet, prøver jeg at være så underspillet som muligt, uden at være afvisende. Det ærgrer mig lidt at det er nødvendigt, jeg ville allerhelst bare kramme og kysse dette yndige lille væsen.

Norma er god til at sove om natten. Hun har tit et af sine ‘flip’ ved sendetid, men hun falder ret hurtigt til ro, og så sover hun hele natten. Vi står op en enkelt gang midt om natten og bærer hende ud for at tisse, og det er faktisk lykkedes at undgå tisseri indenfor om natten.

Nu vil jeg slutte dette blogindlæg af, for Norma er ved at bide i en ledning. Selvom jeg sover godt om natten, gør det mig utrolig træt og groggy at være opmærksom på den lille ballademager hele tiden. Koncentrationen om at skrive er ikke den største.

Lignende indlæg:

Mens vi venter på Norma

Torsdag 16. maj 2019 blev der født 8 hvalpe af racen Hvid Schweizisk Hyrdehund på Kennel BeDaBlanco. Der var 4 hunner og 4 hanner. Dermed vidste vi, at vi skulle have hund til sommer.

Nu kan vi gå igang med de forberedelser der skal til, for at få hundehvalp. Vi fik planlagt sommerferie på vores jobs og begyndte at skrive huskelister. Hegnet i haven skal gennemgås og forstærkes. Vi skal have fundet en løsning på hvalpens færden uden at gå på de trapper, vi har i huset. Vi skal have købt lidt udstyr.

I den kommende weekend må vi besøge vores nye hvalp. Det er en drøm der går i opfyldelse, når jeg skal møde de 8 hvalpe – jeg tror det bliver en af de største dage i mit liv.

Allerede før hvalpene var født, begyndte vi at tænke på et navn. Ved nogle af de forrige kuld, har hvalpekøberne fået lov at ønske sig et navn med kuldets forbogstav. Vi har derfor grublet over et fint pigenavn med N og kom frem til Norma. Vi håber at kennelen vil gøre det til det officielle stamtavle-navn, men vi er blevet så glade for det navn, at det bliver hendes hverdags-navn uanset hvad.

Midt i juli kan vi hente vores lille nye hund, og så kommer alt det spændende – og hårde. Det bliver uden tvivl en stor glæde at lukke en yndig hundehvalp ind i vores familie. Og alle siger til os, at det også bliver hårdt med renlighedstræning osv. I de første 16 uger af hundens liv er den mest modtagelig for at lære nyt. Vi har altså 8 uger til at introducere hende for en masse forskellige situationer og miljøer. Jeg tror mest det bliver skægt.

Jeg har oprettet en Facebook-side, hvor der vil forekomme hvalpe-spam: billeder og små beretninger fra Normas liv. Vi havde en tilsvarende side for Adina, og det var en stor succes. På den måde kan kennelen, interesserede, venner og familie følge med. De der ikke interesserer sig for hunde, kan lade være.

Lignende indlæg:

Køkken afslutning

Det tog længere tid end forventet at få afsluttet køkkenprojektet. Vi var fremme i april måned, før Invita formåede at skifte de 4-5 dele der var skadet af transport eller montage. Først efter påske kunne vi lave afleveringsforretning, få vores nøgle til huset tilbage og få at vide hvordan vi skulle behandle køkkenet i det daglige.

Siden januar har der stået 3 kasser fliser nede i gangen og ventet på at vi kunne sætte dem op. Jeg må sige at jeg er temmelig skuffet over at det skulle trække så meget ud til sidst. 5 måneder længere end tidsplanens worst case, det er meget. For meget.

Jeg har skrevet en anmeldelse af vores projektforløb med Invita på www.trustpilot.dk. Jeg har gengivet min anmeldelse i dette indlæg.

Nu er det langt om længe overstået. Resultatet af køkkenprojektet er vi glade for. Vi synes det er blevet pænt. Jeg er ret spændt at se fliserne på væggen som kronen på værket, når husbond en gang får tid til at se på det.

Den daglige brug er overraskende meget bedre end det tidligere køkken. Jeg må sige at køkkenøen giver nogle nye muligheder som vi ikke havde regnet med. Emhætten monteret i loftet har også overrasket positivt. Den fungerer godt og er meget lydsvag. Alle materialevalg har været rigtige for os – jeg elsker at røre ved de malede overflader på låger og skuffer og den noprede bordplade i kompaktlaminat. Vasken af silgranit er pæn, lækker at røre ved og virkelig nem at holde pæn.

Siden køkkenet blev taget i brug har vi haft mange på besøg for at se det nye køkken. Det er en fornøjelse at have gæster i køkkenet, og jeg nyder at lave mad der.

Lignende indlæg:

Hund igen

Vi har grædt og savnet. Vi har vejet for og imod. Vi har kompenseret og fundet kompromiser. Og nu har vi besluttet at vi skal have hund igen.

Siden vi mistede Adina har velmenende venner og familiemedlemmer kontaktet os om hunde, de synes kunne blive vores næste hund. Alle omkring os synes at vi skulle have hund igen, men vi har selv været i tvivl og afvist. Nok mest mig, men husbond vil ikke have hund, hvis jeg ikke går helhjertet ind for det.

I marts måned blev jeg kontaktet af ejeren af den kennel, hvor Adina kom fra. Hun spurgte om vi var interesserede i at overtage en han-hvalp, som måtte finde nyt hjem allerede en måned efter at han var flyttet fra kennelen.

Også denne gang sagde vi nej tak, men i modsætning til andre gange satte dette nogle tanker igang.

Det gik op for os, at vi har svært ved at tage en beslutning så hurtigt, som det kræves ifm. en omplacering: det er her-og-nu at hunden skal videre, og vi skal ud fra nogle få oplysninger, på få timer, kunne tage stilling til, om det er en hund der passer til et livstids-commitment om hund for os. Hvis vi nogensinde skulle have hund igen, ville det nok ikke kunne ske på denne måde.

Det eneste alternativ er at få en hund fra hvalp. Så er der god tid til at overveje hvilken race det skal være. Man bliver skrevet op til en hvalp og går og venter. Når hunden er født, er der 8 uger til den kommer hjem til familien. Der er altså tid til at forberede sig. 

Indtil nu har vi ment at det var problematisk for os at få en hundehvalp, fordi vi begge har fuldtidsjobs. Ganske vist kan man tage noget ferie når hunden kommer hjem, men ret kort efter må man jo tilbage på arbejde, og så skal den lille hund være alene i mange timer. Det er en vigtig opgave at give en hundehvalp en god start på livet, så der ikke kommer problemer senere, og den opgave har vi også været i tvivl om vi kunne klare.

I vores lille familie er det nok mig, der bekymrer mig mest. Efter jeg er kommet ud på den anden side af min depression, ser jeg langt lysere på mange ting og har mere tiltro til mine egne evner. Måske er det derfor at vi begyndte at tænke seriøst på at få en hundehvalp. 

Vi opdagede at Adinas kennel planlagde et kuld hvalpe, som ville blive klar til at flytte hjem til deres nye familier lige til sommerferien. Både husbond og jeg ville kunne lægge 4 ugers sommerferie forskudt, så vi fik rigtig meget tid sammen med den lille hvalp i starten.

Vores forældre tilbød at hjælpe til, og i samme periode var der endda et tilbud i den lokale hundeskovs Facebook-gruppe fra en teenage-pige, der gerne ville lufte hunde efter skoletid. Pludselig virkede det ikke så umuligt at få en hvalp.

Efter nogle ugers overvejelser var det mig, der kontaktede kennelen, og bad om at blive skrevet op til en pige-hund fra det kuld, der forventes midt i maj. I skrivende stund står vi som nr. 1 på ventelisten, så hvis bare der kommer 1 pige-hvalp i Kuld N, så skal vi have hund til sommer 🙂

Lignende indlæg:

Køkken 4. etape

November er blevet til december, og vi har taget vores nye køkken i brug.

I november har vi haft bordpladefolk, elektriker og snedker. De fleste af de skadede låger og skuffefronter er blevet udskiftet, det sidste stykke sokkel er sat på og der er lavet afslutning mod vinduet. Køkkenet er NÆSTEN færdigt. Så færdigt at vi kan bruge det.

Den sidste showstopper er vitrineskabene. Der var nogle skader på vitrineskabenes maling, og de er der stadig. Invita bestilte erstatninger, men da de skulle sætte dem op, opdagede de at det var en forkert model. Så nu bestilles de en gang til, og så skal en service-mand fra Invitas fabrik montere dem. Der går formentlig nogle uger før det er på plads, så nu har vi besluttet at tage disse skabe i brug og montere belysning, så køkkenet kan bruges fuldt ud.

Det er irriterende at der bliver ved med at være sådan nogle småting, og kommunikationen med Invita er blevet en tand dårligere. Det er næsten umuligt at træffe vores kontaktperson både på telefon, og han svarer ikke på mine mails. Sælgeren som solgte os køkkenet er fratrådt, så jeg har måttet tale med butikschefen for at få besked om hvordan de sidste ting kommer på plads.

Ikke desto mindre nedlagde vi for en uge siden det midlertidige køkken og tog det nye køkken i brug. I denne weekend har vi retableret stuerne som de var før. Selvom det er gået ret fint med det midlertidige køkken, er det dejligt at være tilbage til normalt setup.

Det føltes som utrolig lang tid siden, at vi havde lavet rigtig mad. Jeg var helt i tvivl om vi kunne finde ud af at købe ind og lave mad efter 3 måneder med færdig-mad. Men det har alligevel været overraskende nemt at hoppe tilbage i rutinen. Det var fantastisk at tage ud at købe friske grøntsager og fersk kød, og det gik OK med at få lavet de første måltider.

Vi skal vænne os til de nye hårde hvidevarer. Ovn og kogeplade har funktioner jeg ikke er vant til. Første gang jeg skulle bruge grill-panden blev resultatet ikke helt vellykket. Men man skal jo lige lære det at kende.

Når vi har fået skiftet de sidste elementer med skader, udestår kun opsætning af fliser. Jeg synes det er svært at vælge – skal det være en farve, eller skal det være grå/hvid/sort som vægge, bordplade og køkkenlåger? Vi har været ude og besøge nogle flise-butikker, men det gav bare et indtryk af hvor mange, mange muligheder der findes. Heldigvis er der lidt tid endnu før dette valg skal tages.

Fra at være i en afventende position, hvor vi har haft fokus på at følge op på alle udeståender, nyder vi nu det nye køkken fuldt ud og glæder os til at vise det til familie og venner.

Lignende indlæg:

Køkken 3. etape

Siden sidste blogindlæg er der sket rigtig meget. I tidsplanen mangler kun levering af bordplade. Vi har dog ikke noget virksomt køkken endnu.

I ugen efter at vi malede og tapetserede, fik vi endelig modificeret VVS-installationer, så de passede til det nye køkken. Og så fik også leveret køkkenelementer og hårde hvidevarer. Det var dejligt at se de konkrete varer vi havde betalt forud for 3 måneder siden.

5 dage efter blev køkkenelementerne sat op. Det havde en stor effekt at se elementerne på væggen og i rummet – nu kunne man virkelig se for sig hvordan køkkenet bliver. Køkkenet virkede stort i rummet. Dels kan man godt fornemme at arbejdshøjden bliver højere, og dels går overskabene meget højere op mod loftet. Jeg kommer til at få brug for en skammel for at nå de øverste hylder.

Det var dejligt at se lågernes farve i virkeligheden. I tilbudsfasen overvejede både farverne grå og lysegrå. Vi endte med lysegrå, og den viser sig at være rigtig pæn i rummet. Der er stadig afdækningspap på gulvet, men det ser også ud til at gulvets farve er velvalgt.

Der var sat 3 dage af til montering af køkkenet. Snedkeren var der kun 2 dage, og udførte kun lige det der skulle til for at næste trin i planen, opmåling til bordplade, kunne gennemføres. Vi står nu med et køkken, der udover at mangle en bordplade, også er uden greb, paneler, sandlister og en masse andre småting.

I mandags blev der taget mål til bordplade. Det var et særskilt firma med specielt laser-udstyr der skulle gøre det, og først derefter kunne bordpladen produceres.

Mens vi går og venter på at komme det sidste stykke hen mod et færdigt køkken går vi selvfølgelig og kigger på køkkenet. Vi snakker om hvilke fliser vi skal sætte op foran køkkenbordet og køber produkter fra Philips Hue til belysning.

Desværre kan vi allerede nu se, at vi ikke kommer til at være helt færdige, når bordpladen kommer. Der er nemlig nogle ridser og skader på låger, skuffefronter og korpus. Jeg tror egentlig at det var meningen, at vi først skulle se på det ved afleveringsforretning midt i november, men jeg tænkte at vi lige så godt kunne tage fat på de ting nu. Jeg sendte derfor en detaljeret beskrivelse med billeder til Invita, og de bestiller nu erstatningsprodukter.

Lige nu ved jeg ikke hvad det betyder for tidspunktet for ibrugtagning af køkkenet. Jeg håber, at bordpladen kommer efter planen og at vi så kan få hårde hvidevarer, el og vvs på plads og tage køkkenet i brug i sidste halvdel af november, selvom der er reservedele på vej.

Lignende indlæg:

Køkken 2. etape

I en måned har vi levet uden et rigtigt køkken. Vi er midtvejs i køkkenprojektet og det er 50% spændende og 50% træls. En pinlig mængde engangsservice og emballage er endt i skraldespanden, og der er beskidt alle vegne. Det er hårdt at være klar til håndværkere hver dag kl. 7. Men vi er ikke sultne, og rummet bliver lige så stille pænere og pænere.

Efter fase 1 gik arbejdet med genopretning af gulv igang. Da gulvet var ret skævt, fulgte vi Invitas anbefaling om at bygge gulvkonstruktionen helt om. Det betød et større projekt på mange dage, med flere forskellige håndværkere og til en pris på næsten 70.000 kr. (rummet er 25 kvm).

Til at starte med kom der et nedrivningsteam på 4 polakker, der fjernede de oprindelige gulvbrædder og tonsvis af ler. Det var voldsomt: en del af loftet i kælderen nedenunder faldt ned, og det rystede og ruskede i det gamle hus.

Det næste på tidsplanen var 4 dage afsat til at gøre gulvet vandret. Pga. de alvorlige miner ved estimering, og den høje pris i tilbudet, regnede jeg med at der var brug for alle 4 dage. Derfor blev jeg urolig, da der efter 2 dage endnu ikke havde været nogen håndværkere. Invita forsikrede at professionelle gulvlægger ville møde op på 4.-dagen, og det gjorde de. De knoklede til kl. halv ni om aftenen, bla. fordi der var blevet leveret forkerte gulvplader.

Men de skulle være færdige, for de efterfølgende dage var afsat til lægning af linoleum. Først skulle gulvet spartles, men derefter løb vi ind i uregelmæssigheder igen: linoleum’et var blevet væk i fragten. Det lykkedes at få den leveret natten over, så med en dags forsinkelse havde vi et færdigt linoleumsgulv.

Det åd en af de dage vi skulle bruge til at male vægge. Tidplanen var dog i mellemtiden blevet 10 dage forrykket, da levering af køkkenmodulerne blev forsinket.

Det var held i uheld, for så var vores malerarbejde mindre tidspresset. Derudover havde forsinkelsen den positive effekt, at fragtmanden kan stille  køkkenmodulerne på det færdige gulv i køkkenrummet, i stedet for at det skulle fylde vores stuer, som i forvejen er fyldt med spisestuemøbler, køleskab mv.

Kommunikationen med Invita er også 50% træls. Når man taler med montagelederen og andre fra Invita er de søde og imødekommende. Men i forbindelse med ovenstående forsinkelser har Invita ikke kontaktet os. Jeg har selv måttet prøve at få kontakt med vores kontaktpersoner, for at høre hvad der sker. Indtil nu har tingene løst sig. Det er svært at vurdere om der i forvejen var taget hånd om tingene, eller om det er pga. mine henvendelser at de har kunnet redde situationen.

Den største irritationsmoment var dog, da det viste sig, at Invita mente at vi ikke alene skulle afmontere vand og afløb, samt montere det nye tilsvarende – de havde simpelthen planlagt med at vi selv skulle sørge for at flytte installationerne, så de passede til det nye køkken. Det er arbejde som skal udføres af fagfolk, og som vi på ingen måde har givet udtryk for at vi selv ville gøre. Jeg kan godt se at det ikke står eksplicit i tilbudet, men vi læste tidsplanen sådan, at det var noget Invita gjorde. Invita tilbød at sende deres egen VVS’er på et ikke-specificeret tidspunkt mod ekstra betaling.

Denne weekend har husbond og jeg været igang med maling af vægge, montering af emhætte og tapetsering med det fineste svenske, blomstrede tapet.  Rummet begynder at tage form, og vægge og lofter ser ret færdige ud nu. Vi har betalt 75% af købesummen, men der er stadig ikke noget køkken. Hårde hvidevarer skal komme på mandag og køkkenelementerne på fredag – montering er nu planlagt til ugen efter.

Pga. den senere levering af køkkenelementer flytter slutdatoen sig naturligvis. Lige nu ser det ud til at vi har afleveringsforretning med Invita midt i november. I tilfælde af mangler viser tidsplanen nu, at vi først kan forvente køkkenet endeligt leveret på den anden side af nytår. Jeg håber sørme ikke det bliver sådan, for jeg ville rigtig gerne have et køkken til jul.

Lignende indlæg:

Anmeldelse af Sony Xperia XZ1

Efter 2½ lykkelige år med Sony Xperia Z5 Compact, er det blevet tid til ny mobiltelefon for mig. Z5 har virkelig tjent mig godt, og der er sådan set heller ikke noget galt med den – batteriet er bare ved at være gammelt og holder ikke så længe.

Til min store glæde fortsætter Sony med at lave mobiltelefoner – på et tidspunkt var der ellers snak om at de ville nedlægge den del af forretningen. Sony er efter min mening stadig helt med fremme både hvad angår ydeevne og design. Farver er vigtige for mig, og da Sony stadig er så dejlige at tilbyde deres produkter i flere farver, var det helt oplagt for mig at lede efter min nye telefon blandt Sonys modeller.

De nyeste telefoner på markedet ser i øjeblikket meget ens ud, fordi de lader skærmen gå helt ud til kanten, og der er ingen knapper på forsiden. Mange har fingeraftryks-læser på bagsiden og intet jack-stik til hovedtelefoner. Dette design er jeg ikke helt klar til. På min Z5 sidder fingerlæseren på siden, og jeg kan ikke helt forestille mig at det vil føles intuitivt for mig at finde den på bagsiden.

Men mest af alt generer det mig at måtte undvære stik til hovedtelefoner. Jeg har lige fået en iPhone 8 på arbejde, og det irriterer mig at jeg må vælge imellem at oplade og at bruge hovedtelefoner. Det er også et irritationsmoment at der skal en adapter på stikket når jeg bruger hovedtelefoner.

Efter 3 compact-modeller er jeg nu klar til en større telefon. Med mine 46 år gamle øjne er det efterhånden svært at se teksten på den lille skærm. Da jeg stadig kun bruger briller når jeg sidder ved en skærm, ville det være dejligt hvis jeg kunne se bedre på mobiltelefonen når jeg er på farten. Jeg forestillede mig, at jeg kunne gøre tekst større på en stor skærm og dermed have større læsekomfort.

Ud fra disse ønsker faldt mit valg på Sony’s næst-nyeste model Sony Xperia XZ1. Den nyeste model XZ2 blev fravalgt på baggrund af manglende jack-stik og det lidt karakterløse udseende. Med Xperia XZ1 får jeg stort set samme tekniske specifikationer til en pris lige under 3000 kr. – det halve af prisen for en XZ2. Jeg er sådan set enig med anmeldelser der siger, at udseendet af XZ1 er en anelse gammeldags i forhold til det sidste nye, men det kan jeg godt leve med. Jeg vil i stedet glæde mig over, at den tykkere kant rundt om skærmen viser lidt mere af den flotte lyserøde farve, jeg har valgt telefonen i.

Tidligere har jeg syntes det var smartest at købe den nyeste model af hensyn til have en tidssvarende telefon så længe som muligt. Men jeg må sige at det byder mig imod at give 6000 kr. for sådan en lille bærbar ting, som så nemt kan tabes, gå i stykker eller bliver stjålet. Prisen vejet op imod specifikationer og mine ønsker betød, at vægtskålen tippede til fordel for Xperia XZ1.

Jeg var meget i tvivl om mit behov for cover eller etui til min nye telefon. Indtil nu har jeg anvendt mine Sony-telefoner uden cover, men haft et lille etui når telefonen skulle ned i tasken. Compact-telefonerne ligger rigtig godt i hånden og i lommen på mig, men XZ1 er en noget større telefon. Den føles mere som en plade og jeg oplever den som mere udsat for stød og ridser. Efter at have brugt den nye telefon et par dage, besluttede jeg mig for at anskaffe et cover.

Mobiltelefoner sælges meget på design og udseende, og det virker nærmest grotesk for mig at anskaffe sig en flot ny telefon, for straks derefter at smække et cover på der i de fleste tilfælde enten ødelægger eller skjuler hele fremtoningen og designet af den dyre elektronik. Jeg kan godt forstå at man vil beskytte sin investering, når man har givet 6-8000 kr. for sin gadget, men der er også noget fjollet ved at gemme den væk, så man kan tage en ridsefri telefon ud af coveret når den skal på pension en dag.

Igen var jeg heldig med Sony. De har nemlig produceret et cover, som ikke går på kompromis med telefonens design. Sony Style Cover Touch er et nyskabende cover, der understøtter designet af telefonen, samtidig med at det ikke reducerer funktionaliteten af telefonen. Takket være en gennemsigtig forside, som man kan betjene skærmen igennem, er det muligt at besvare opkald og tage billeder uden at skulle have forsiden flaprende ud fra telefonen. Der er virkelig kælet for kvaliteten, så der er ikke noget der knirker eller vipper, og farven matcher telefonens farve perfekt.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg: