På toppen

Nogle gange tænker jeg, at nu kan det næsten ikke blive meget bedre. Jeg har alt hvad jeg kan ønske mig i mit liv, og herfra kan det næsten kun gå ned ad bakke.

Glæden over det nye hus har så langt fra lagt sig. Både min mand og jeg glæder os dagligt over den dejlige bolig vi har fået, og vi bliver ved med at snakke og drømme om ideer og muligheder. Jeg har boet i lejet værelse, 4 forskellige lejligheder af forskellig størrelse og kvalitet samt i rækkehus. Gradvist er mine boligforhold forbedret og jeg sidder nu i en pragtfuld, charmerende villa med god beliggenhed og masser af plads – jeg kan ikke drømme om mere.

Familiemæssigt har jeg det også fantastisk. Jeg lever i et lykkeligt ægteskab med manden i mit liv, som jeg har kendt i 10 år, og vi har det ærlig talt virkelig godt sammen. Vi har været så heldige at hunden Adina kom ind i vores liv, hun har gjort vores lille familie fuldkommen. Jeg har et godt forhold til mine forældre, som bor ganske få km. væk, og vi ses tit. Også min svigerfamilie har jeg et rigtig godt forhold til.

Mit helbred har det rigtig godt. Jeg har døjet med ledsmerter, migræne og stress, men i øjeblikket har jeg meget få gener af det og føler mig frisk både fysisk og psykisk.

Karrieremæssigt går det såmænd også ret godt. Igennem 23 år har jeg arbejdet mig op fra kontorpiccoline igennem en række forskellige stillinger til nu at sidde i en specialiseret stilling i en solid virksomhed, hvor man tror på mig og regner med mig.

Det er jo fantastisk dejligt og privilegeret at kunne glæde sig over sit liv på så mange fronter. Jeg er af den mening, at det er helt i orden bare at være glad. Noget af lykken skyldes held og positive tilfældigheder, og andet har jeg selv haft indflydelse på. Jeg er taknemmelig og stolt, men kan også godt få en snert af skyldfølelse over at have det godt, når der er så mange der har det dårligt. Det hjælper jo ikke nogen, at man ikke værdsætter sin egen lykke. Det gode ved at have det godt er jo også, at man er i stand til at hjælpe andre, der ikke har så meget medvind. Og jeg prøver skam også at dele ud af mit overskud.

Som jeg står her, på toppen af mit liv, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan det ser ud fremad. Jeg bliver ramt af en følelse af, at nu kan det ikke blive bedre. Det synes uundgåeligt, at det herfra kun kan gå nedad.

Boligen er forhåbentlig en varig glæde, men på et tidspunkt må jeg måske sige farvel til den pga. alder. Måske bliver det for hårdt at gå på trapper, måske uoverkommeligt at holde hus og have. Det må være hårdt at skulle igennem en flytning, ikke fordi man har lyst, men fordi det er nødvendigt.

Familiemæssigt må jeg jo indse, at jeg ikke kan beholde mine forældre og svigerforældre for evigt. Min elskede hund skal jeg også tage afsked med på et tidspunkt. Til sidst i livet må min mand og jeg også give slip på hinanden. Hvem der dør først ved vi jo ikke, men det er som pest eller kolera, at skulle efterlade sin elskede med savn eller selv at skulle leve uden sin mage.

Helbredet bliver nok heller ikke ved med at blive bedre som tiden går. Min migræne kan jeg måske se frem til at slippe af med når jeg kommer i overgangsalderen, men både overgangsalder og alder i det hele taget bringer jo ofte en række andre dårligdomme med sig. Ledsmerterne kommer nok til at genere mig på mine gamle dage, som så mange andre af mine ældre familiemedlemmer har oplevet det.

På jobsiden har jeg længe frygtet nedgang. Tit føler jeg, at jeg nu har udviklet mig selv og mine kompetencer så meget som der er belæg for. Der opstår ikke så mange muligheder, som der gjorde da jeg var yngre, og det føles som om at den type medarbejder jeg er, ikke værdsættes på arbejdsmarkedet nu om dage. Min løn stiger heller ikke længere. Jeg frygter at blive fyret og/eller at have svært ved at finde nyt job.

Og så igen – det skal jo nok gå. Det er selve naturen af at leve et liv, at det går op og ned. Det er rædsomt at tænke på den dag jeg mister en af mine nære, og det vil være frygteligt at miste helbred, job eller bolig. Men det er jo nødt til at gå alligevel.

Jeg har før oplevet at mistet nære, blive syg og få forringede bolig- og jobforhold. Jeg overlevede og oplevede gode tider igen bagefter. Alder er irreversibelt, men jeg tror på at der ligger nye, gode ting i fremtiden. Hvorfor skulle jeg ikke kunne få nye nære relationer, nye hunde-venner – måske et jobliv i en helt anden kontekst eller form?

 

Lignende indlæg:

En skøn fødselsdag

Igår fyldte jeg 39 år, og det skulle fejres. Da dagen faldt på en lørdag var der alle muligheder for at lave noget sjovt og hyggeligt, så det gjorde vi.

Dagen startede med at jeg fik besked på at sove ekstra længe, mens Mads hoppede ud i bilen efter morgenmad. Han kom tilbage, ikke bare med dejligt bagerbrød, men også med en flot buket fuld af roser i mange farver. Fantastisk – jeg ELSKER at få blomster.

Efter en hyggelig og afslappet formiddag tog vi ind til byen, hvor vi fik en let frokost og kiggede lidt på butikker. Ud på eftermiddagen gik vi hen til Grand Teatret og hentede billetter til filmen Tommy og i ventetiden fik vi en kop te og brownie i den hyggelige lounge. Filmen var god og rørende.

Til aften gik vi i TIVOLI, hvor der var virkelig smukt pyntet med lys og glaskugler. Kl. 19 mødtes vi med Mette og indtog vores bestilte bord på Det Japanske Tårn – nok restaurantens bedste bord med fantastisk udsigt over TIVOLI-søen og alle lysene. Vi hyggede med suppe, sushi og Crème Brûleè i timevis og havde en rigtig dejlig aften.

Her søndag har vi så haft mine forældre på besøg til lidt lagkage og mere hygge. I aften skal jeg bage lidt mere kage, som jeg vil tage med på arbejde imorgen, og sørme om vi ikke tager en lille hyggestund mere i denne anledning.


Lignende indlæg:

38 er nu et pænere tal

Igår havde jeg fødselsdag, jeg blev 38 år gammel. Det var sørme dejligt, nu har jeg gået et helt år og hadet tallet som var min alder: 37. Jeg har et eller andet med tal, hvordan de passer sammen, noget med tværsum og hele og ulige tal – og også fordi de har farver i mit hovede. Og her er 38 altså et  pænere tal end 37 for mig.

Det var ellers en fantastisk dejlig fødselsdag.

Indtil igår har vejret i november været ganske forfærdeligt med ganske få solskinstimer og eller bare gråvejr, regn og blæst. Det er jo meget normalt for november, og jeg kan med ingen realisme forvente decideret godt vejr på min fødselsdag når dagen nu engang ligger i slutningen af november. Men igår lykkedes det faktisk så godt som det nok er muligt! Det var solskin fra solen stod op til solen gik ned – i hvert fald der hvor jeg var (Dragør, på arbejde). Det var lunt – omkring 13 grader, ikke for meget vind og ingen regn. Det føltes som en stor gave at have så fint vejr på sin fødselsdag, som om det var MIT solskinsvejr 🙂

Efter at have nydt en smuk solopgang på vejen til arbejde, blev jeg mødt af flag på bordet, blomster – og endda en fødselsdagssang til fredagsmorgenmaden på arbejde. I løbet af dagen indløb der en masse hilsner på SMS og Facebook, og da jeg kom hjem stod der på trappestenen dels en buket blomster fra min bror  i Californien og dels sad den sødeste bamse af mos og vinkede til mig – det var min søde svigermor som havde lavet den til mig! Indendøre ventede min mand med tændte stearinlys i den flag-pyntede stue og en dejlig gave: weekend-taske til når vi skal i sommerhus.

Om aftenen havde jeg inviteret min mand og min gode veninde til middag på Haiku Sushi. Vi bestilte Omakase/Chefs Choise og fik 2 store fade med blandet sushi, alle meget avancerede ruller med toppings og specielle saucer osv. Vi spiste og snakkede i et par timer, og vendte derefter næserne hjemad igen. Jeg elsker bare Københavns indre by, synes simpelthen det er så skønt med de gamle bygninger og stemningen. Jeg bliver igen og igen positivt overrasket over hvor nemt det er for os at smutte derind i bilen, og hurtigt hjemme igen – vi kunne lige nå at se hvem der vandt Vild med Dans og derefter nyde Casper Christensens live-shows på TV.

En fredag aften er for en på 38 år, som står op kl 5:40 og bruger 50 timer om ugen på job & transporttid, ikke en aften der varer til midnat – ved 23-tiden var jeg for længst faldet i søvn på sofaen, og kort efter lå jeg i min seng på vej til drømmeland – glad og lykkelig ovenpå en fantastisk dag.

Lignende indlæg:

Grå hår

Vi bliver jo ikke yngre. Et helt konkret tegn for mig på at jeg nærmer mig de 40 år, er de grå hår der er begyndt at melde deres ankomst i min hovedbund. Stive, grove hvide/grå hår, der står i skarp kontrast til mit ellers kastanje-brune hår.

Jeg ved godt at vi piger er mest kendt for konstant at kritisere vores udseende, men der er faktisk et par ting ved mit udseende som jeg GODT kan lide. Min hårfarve er en af dem. Jeg synes den brune farve, der får et rødt skær i lys, er ret flot. Derfor er det på en måde en sorg på sigt at skulle sige farvel til den.

Spørgsmålet melder sig nok for mange i denne alder – skal man få gjort noget ved disse aldringstegn? Som Annette f.eks. beskriver konfrontationen med forslag om botox for at fjerne rynken i panden, eller mænd der får lavet hårtransplantationer. I mit tilfælde kunne man begynde at få farvet håret.

Aldringstegn er naturlige og siger noget om erfaring og pondus. Jeg kan godt mærke at de truer min forfængelighed. Men jeg har ikke lyst til at bruge en masse tid og penge på at få hældt kemikalier i hovedet til skade for både mig, frisøren og miljøet. Og så tror jeg at de grå hår kan hjælpe mig med at opnå mere gennemslagskraft og respekt for mine kompetencer. Når jeg tænker over det, så glæder jeg mig egentlig til at blive ældre!

Lignende indlæg:

Voksen-point

Forleden hørte jeg udtrykket ‘voksen-point’ for første gang. Det gav med det samme indlysende mening hvad det handlede om. Et familiemedlem fortalte om sin datter, der er gift og har hus, barn, volvo og sommerhus, og kom derefter med bemærkningen at hun har mange voksen-point. Jeg synes det er et sjovt begreb, som har en god selvironi i sig.

Det har fået mig til at tænke på om jeg mon har mange voksen-point? Mine forældre har altid sagt at jeg var meget voksen allerede som barn, og jeg husker også tydeligt hvordan mit primære mål med livet netop var at blive voksen. Jeg fik da også fast ejendom som 21-årig og pensionsopsparing som 25-årig.

Nu sidder jeg så som 37-årig og er gift, skylder 2 millioner i huset, har haft pensionsordning i 12 år, og har været på arbejdsmarkedet i 17 år. Jeg kan finde på at udtale mig om emner som ejendomsskat og boligmarkedet. Det kunne umiddelbart lyde som om det er noget der giver voksen-point? På den anden side har jeg også mange u-voksne træk.

Når jeg google’r ordet voksenpoint er der også nogen der er inde på at det også handler om modenhed. Jeg har ikke været igennem alvorlig sygdom eller andre kriser og jeg har ikke taget andre spring end ud i det før beskrevne voksenliv med fast ejendom og prioritetsgæld. Især den sidste bemærkning hos Fru Jensen berører mig: jeg er IKKE god til at sige fra og sætte grænser.

Jeg tror ikke at jeg er enig i at det er et spørgsmål om voksenhed/modenhed at være social og udadvendt, det er nok nærmere noget med personlighedstyper (som jeg også har været inde på tidligere her på bloggen).

Men jeg synes det er interessant at tænke på personlig udvikling i stedet for alle de ydre symboler, der trods alt nærmest kommer af sig selv. For nogen er det måske et udtryk for personlig udvikling at etablere sig privat og erhvervsmæssigt. Men for sådan en som mig, der bare har gået og ventet på at kunne komme igang med den slags, er der ikke nogen egentlig bedrift i det. Jeg vil gerne have en bedre personlig gennemslagskraft – og jeg tror det er en bedre parameter for voksenhed for mig.

Lignende indlæg:

Babyboom

Hvor 2007 åbenbart var året hvor alle skulle giftes, ser 2008 ud til at bliver året hvor alle skal have børn. I Mads og min vennekreds er der allerede født 2 børn i år, og der er mindst 3 mere på vej. Ikke at det er 10 år siden der kom børn i min omgangskreds, ligesom som med bryllupperne. Og det er heller ikke fordi jeg er overrasket, det er jo meget naturligt i vores alder. Men nu er vi nået hen til den situation som jeg beskrev sidste år, hvor alle i omgangskredsen – undtagen en enkelt single-veninde og vores forældre – er småbørnsfamilier. Jeg er allerede ved at være i god form til at diskutere fødsler, børns udvikling og fædreorlov!

Havde faktisk en rigtig god oplevelse i går, hvor vi var hjemme hos et par med en 2-årig datter. Vi spiste sammen, hun legede lidt og så kom hun i seng. Derefter kunne de voksne snakke og spille spil og grine alt det vi ville.

Lignende indlæg:

Så blev jeg 36

Tja, så gik der et år mere. 36 år er jeg nu. Efter en periode med nyt arbejde og en lang rejse har hverken Mads eller jeg haft overskud til at tænke på gaver og fester. Mads havde fødselsdag mens vi var på Gran Canaria, og jeg kunne ikke overskue at slæbe en gave med derned.

Vi blev enige om at fejre os begge på min fødselsdag. Det blev til en dejlig middag på Spicy Licious på Istedgade – dejlig thai/vietnamesisk mad hvor der virkelig er kælet for detaljerne. Og en herlig detalje for os som ikke drikker alkohol med fornøjelse: et stort udvalg af ikke-alkoholiske drikke som ikke bare var cola og fanta. Økologisk blodappelsin-boblevand, mangojuice osv. Virkelig lækkert.

Det var dejligt for en gangs skyld ikke at tænke på meget på min fødselsdag. Ellers er det lidt som om jeg ikke kan begynde at tænke på jul før fødselsdagen er overstået – denne gang har jeg kunnet begynde at tænke på gavekalender til Mads, adventskrans og kalenderlys-dekoration allerede her i slutningen af november. Det er herligt. Jeg elsker jul.

Lignende indlæg: