Fest, vuf og dyt – udnyttet af en teenager

Ovre på den anden side af vejen bor der en kvinde med 2 døtre og deres hund. Vi kender ikke hinanden specielt godt, men vi vinker og hilser da på hinanden når vi mødes på vejen, og vi har sludret lidt en gang imellem.

I lørdags ringede telefonen pludselig fra et mobilnummer jeg ikke kendte – det var genboen. Hun var på vej i sommerhus, og var ved Kalundborg kommet i tanke om at hun havde glemt hunden! I desperation spurgte hun om hunden kunne være hos os fra lørdag til søndag. Det er en sød hund, og da både min mand og jeg holder MEGET af hunde sagde jeg lettere forvirret ja til at passe genboens hund.

Lidt senere kom den yngste datter over med hunden, og det viste sig at der var tale om at det kun var mor og kæreste der skulle i sommerhus, og at pigerne var hjemme. Den store datter skulle have fest og hun ville ikke have at hunden var der når der var fest. Vi fik hundens madskåle og kurv og hunden indtog vores hjem. Det gik fint – hun snusede lige lidt rundt og faldt derefter til ro.

Da det blev tid til at gå i seng gik det også fint – hunden lagde sig bare til at sove og vi gik i seng helt som vi plejer. Men så gik festen på den anden side af vejen for alvor igang. Fester derovre har det med at rykke udenfor – nok fordi de unge skal ryge og ikke må gøre det indendørs. Der bliver snakket, råbt og grinet højt, og så vågner vi, for vores soveværelse vender mod vejen. Det er sket før.

Men denne gang vågnede hunden også, og den begyndte at gø hver gang der blev råbt eller hujet ovre fra festen. Så ved halv to-tiden om natten var vi fuldstændig vågne og skulle både håndtere en gøende hund og støj udefra. Vi fik beroliget hunden og lukket nogle døre så hunden ikke hørte så meget udefra, og prøvede derefter at sove igen.

Jeg syntes ikke jeg var nået at falde i søvn igen, da der ved tre-tiden var opbrud ved festen; de unge skulle hjem eller videre, og det foregik i bil! Man må gå ud fra at dem der kørte bilerne var ædru, men det forhindrede dem ikke i at bruge hornet intensivt for at kalde på hinanden – som i “kom så, vi kører nu!” Så vågner man jo igen…. Jeg var rasende og synes det var fuldstændig unødvendig støjende adfærd. Selv efter de var kørt, var jeg så gal at jeg var nødt til at ligge og se lidt TV før jeg var faldet nok til ro til at kunne sove igen. Det blev ikke til mange timers søvn den nat.

En ting er at få stjålet sin nattesøvn af en teenage-fest – det er utrolig irriterende, og jeg bliver rigtig gal over at de unge opfører sig så respektløst på en lille rækkehus-vej hvor alle har soveværelse ud mod vejen. Men der er nok ikke så meget at gøre ved det – teenagere tænker KUN på sig selv og ejer ikke evnen til at tage hensyn til andre mennesker.

Men at sådan en festglad teenage-pige sender sin hund over til os, så den ender med at vække os ved at gø midt om natten oveni den øvrige larm – så føler man sig altså virkelig udnyttet. Når man ligger der og vender sig vredt i sengen midt om natten, så føler man at teenageren forsøger at vække éen gennem flere kanaler – støj fra vejen og vuf fra hunden.

Det er ikke hundens skyld, og det var nok også bedre for hunden ikke at være hjemme. Men en anden gang tror jeg altså ikke jeg siger ja til at tage mig af hunden, hvis der skal være fest derovre. Så tror jeg i stedet jeg tager min mand og min bil og kører op i sommerhuset og sover.

Lignende indlæg:

Hvaffor en dag

Hvilken dag er det egentlig idag?

I kalenderen står der Grundlovsdag. OK. Hvad betyder så det? Udover at vi fejrer at vi har en Grundlov….

  • Butikkerne har lukket.
  • Bankerne har lukket.
  • Busserne kører efter søndagskøreplan.
  • Togene kører efter lørdagskøreplan.

Folk der arbejder i butikslivet og den finansielle sektor har tilsyneladende fri hele dagen, mens visse andre ikke har. Er det en helligdag eller en hverdag? Jeg synes det er forvirrende.

På min arbejdsplads er Grundlovsdag en halv fridag. Det betyder at man skal møde normalt kl 8, men kan gå hjem kl 12. Kantinen har åbent, men serverer kun 1 sandwich til dem der har givet besked om at de kommer på arbejde.

Jeg gætter på at der er ret stille derinde. Jeg er ikke på arbejde idag, og der er nok mange andre der har gjort som jeg. På min mands arbejdsplads er Grundlovsdag en hel fridag, og jeg har derfor bedt om at bruge nogle flextimer så jeg kan holde hele dagen fri sammen med ham.

Som jeg husker det skete der for nogle år siden noget med lukkeloven, så butikkerne ikke længere holder åbent feks. 24. december og Grundlovsdag. Siden da har jeg været forvirret over disse dage. Der snakkes altid over frokosten på arbejde om har vi nu helt eller halvt fri, og har butikkerne åbent eller ej.

Jeg har både arbejdet steder hvor disse dage var halve og hvor de var hele fridage. Jeg må indrømme at jeg har følt mig lidt til grin de dage hvor jeg så er taget afsted på arbejde og hele Danmark ligger og sover. Der er helt dødt på veje og i offentlig transport, og jeg føler mig som den eneste i hele landet der skal på arbejde.

Måske skyldes denne forskel på arbejdsmarkedet traditioner, måske er det – som i mit tilfælde – fordi nogen områder ikke er dækket af overenskomst og at der derfor ikke findes et forum at aftale den slags ting i. Derfor er mit eneste håb at arbejdsgiverne reviderer deres syn på disse halv-helligdage og giver os helt fri. Der kommer jo alligevel ikke ret mange medarbejdere på arbejde. Det er vel lige før at det ikke kan betale sig at have virksomhedens bygning i drift (kantine, ventilation, varme osv.) i forhold til den ret begrænsede produktion de fremmødte medarbejdere kan præstere på disse halve dage. Det er vel ikke længere fordi forretningen er åben for kundehenvendelser pga. lukkeloven, og det ville helt sikkert give nogle gladere medarbejdere hvis disse dage var hele fridage.

Lignende indlæg:

Storkontor

Så rykkede jeg ind i et nyrenoveret kontor på arbejde. Storkontor. Igen.

Storkontorer kan være rigtig gode for medarbejdergrupper, der har løbende personlig kontakt med hinanden og har brug for at koordinere de opgaver der varetages i løbet af dagen. F.eks kan man ikke forestille sig at medarbejderne i en helpdesk sidder i individuelle kontorer. Her er et storkontor et tilvalg man gør for at dækker et behov.

Hvis der derimod ikke er et arbejdsmæssigt behov for at sidde i storkontor, er det min helt klare erfaring at man formindsker medarbejdernes effektivitet drastisk. Støj, trafik og en øget falden i snak tager tid væk fra arbejdet, og de gentagne brud på koncentration mindsker effektiviteten yderligere.

Min funktion hører til i sidste kategori. Min primære opgave er at skrive og tilrettelægge forskellige typer dokumentation, og jeg har ikke nogen arbejdsmæssig nytte af at sidde sammen med de andre grupper i afdelingen. De kolleger jeg har mest brug for at have kontakt med er afdelingens mellemledere og leder, men de kommer alle til at sidde i individuelle kontorer, så dér er ikke nogen synergieffekt for mig at hente.

På arbejdspladser hvor det er ens for alle at man sidder i storkontor må man bare affinde sig med det. Men på min arbejdsplads er der nogen der sidder i enmandskontorer og nogen der sidder i storkontor, og så må jeg indrømme at jeg ærgrer mig over at det ikke er faldet i mit lod at komme til at sidde alene. Jeg føler at jeg kunne arbejde mere effektivt på den måde. Men jeg er ikke blevet inddraget i beslutningen og jeg må bare konstatere at min ledelse ser anderledes på den sag. Øv.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på vores teambuilding-aktiviteter i efteråret, hvor vi arbejdede med bevidstheden om vores forskellige personligheder. Især MBTI-profilens fokus på om man er introvert eller extrovert kunne man have brugt direkte, da man tog stilling til hvordan kontorlandskabet skulle fordeles – hvis man ellers havde ønsket at fokusere på effektivitet og jobtilfredshed. I stedet har man i min afdeling valgt at sætte samtlige introverte medarbejdere i storkontorer. Ironisk nok er de få, der får enkeltmandskontor, allesammen extroverte personligheder. Denne gruppe er ved et pudsigt sammentræf beslutningstagerne selv; cheferne 🙂

Lignende indlæg:

Serviceforringelse

Jeg arbejder i en hangar i Københavns Lufthavns sydlige del. Det betyder at jeg ikke bare skal transportere mig til lufthavnen, men også skal de godt 5 km rundt om landingsbanerne og ned til Sydvagten for at komme på arbejde.

Da jeg startede på min nuværende arbejdsplads var min plan at el-cykle til Hellerup Station, for derefter at tage regionaltoget til lufthavnen og bus ned til Sydvagten. Den plan gik jeg hurtigt væk fra af flere årsager: både regionaltoget og bussen var meget ustabile på det tidspunkt, og bussen kørte kun med 20-minuttersdrift hvilket gav for store udsving ved afvigelser fra køreplanerne – jeg risikerede at stå og vente i 20 minutter på en bus hvis toget var forsinket, og det er meget når ruten i forvejen tager 1½ time.

Siden metroen begyndte at køre ud til lufthavnen har jeg derfor det sidste 1½ år brugt en rute til arbejde der indebærer cykeltur til Virum station, s-tog til Nørreport station, metro til Lufthavnen station og så cykler jeg det sidste stykke til Hangar 276. Det har sådan set fungeret rimelig godt, idét metro og s-tog kører mere stabilt end regionaltog, og jeg får stadig god motion.

Dog kan jeg ikke cykle ude ved lufthavnen om vinteren, da der pga. nærheden til vandet er et meget barsk klima på Kystvejen – især meget kraftig blæst og glatte cykelstier gør at jeg må tage bussen det sidste stykke, og så få min motion andetsteds. For et år siden blev der indført 10-minuttersdrift på den busrute, så det kunne lade sig gøre rimeligt flexibelt.

Nu har jeg fået nyt batteri til min el-cykel og er begyndt at overveje at gå tilbage til min oprindelige rejseplan, hvor jeg el-cykler til Hellerup og tager tog og bus derfra. Det virkede som et godt alternativ, nu hvor der er bedre busbetjening i Lufthavnen. Det ville betyde at jeg slap for den barske Kystvej, så ville jeg nok kunne bruge den rute hele året og ikke skulle smadre min hverdag med at gå til spinning i vinterhalvåret. Og udgiften til månedkortet ville blive næsten halveret.

Alt i alt en god idé. Troede jeg – indtil jeg hørte i radioen i morges at man nu fjerne de ekstra busser og går tilbage til 20-minutters drift i myldretiden på den famøse strækning. Så går det hele i fløjten 🙁

Suk – man kan da heller aldrig regne med at forbedringer består….

Lignende indlæg:

Pas på med at købe programmer og spil til mobilen

Jeg har en Sony Ericsson w910i, som jeg er glad for. Jeg bruger den meget, bla. til underholdning på min lange transporttid hver dag. Derfor har jeg købt nogle programmer og spil online via telefonen. Jeg har f.eks. købt spil som Zookeeper og Tetris, og jeg har også købt Politikens Mobilordbog så jeg kan slå spanske ord op når jeg er på ferie. Programmerne koster 30-50 kr. pr. styk.

Min telefon har altid haft nogle software-fejl. Af og til genstarter den spontant, hvorefter temaet på telefonen bliver sat tilbage til det som det blev leveret med. Her på det sidste er det blevet oftere og oftere, og det udløses af websider som før har virket. Jeg besluttede mig for at opgradere telefonens software via  Sony Ericsson Update Service.

Jeg vidste godt at denne opdatering ville omfatte mange ting på telefonen, så jeg tog backup af så meget som jeg nu engang kunne ved hjælp af Sony Ericssons eget backuprogram. Jeg sikrede mig at programmer, spil og musik udelukkende lå på hukommelseskortet, for det skulle ikke blive omfattet af nulstillingen. For at være helt sikker fjernede jeg endda hukommelseskortet fra telefonen da jeg foretog opdateringen.

Så var det ellers igang med kablet og Sony Ericsson Update Service – den bekræftede at der var kommet en ny version af software, og efter at have siddet og holdt c-knappen på telefonen nede i noget der mindede om en halv time var telefonen opdateret.

Jeg lagde mine kontakter på telefonen igen og konstaterede til min glæde at jeg nu kunne gå på de websider jeg havde problemer med før. Telefonen virkede også hurtigere og der var endda allerede lavet definitioner til internetforbindelse og MMS-afsendelse.

Men men men – som man nok kan fornemme efter denne lange opbygning – alle mine programmer og spil var væk! Hvordan kan det dog ske, når de ligger på hukommelseskortet?

Jeg har kommunikeret med Sony Ericssons kundesupport, og de afviser sådan set bare at hjælpe da jeg i opdateringsprocessen har accepteret nogle vilkår hvor de fraskriver sig ansvaret for datatab. Når jeg går dem på klingen siger de at når man køber programmer og spil så lægges en del på hukommelseskortet, og når den del der ligger på telefonen fjernes af opdateringsprogrammet er det købte ubrugeligt. Jeg tror der er tale om en form for licens/rettighedsstyring der lægges på telefonen.

Det der gør situationen meget ironisk er at mange af disse programmer og spil er købt hos Sony Ericsson selv. Jeg kan ikke begribe hvordan de kan synes det er fair at sælge programmer og spil til deres egne telefoner, og samtidig designe en opdateringsfunktion til telefonerne som gør det købte ubrugeligt. Opdatering er jo nødvendigt fordi de selv har lavet for dårligt telefonsoftware til at starte med.

Jeg føler at jeg har garderet mig så godt som jeg kunne og taget alle forholdsregler. Men jeg er også godt klar over at jeg accepterer alle mulige langtrukne vilkår når jeg bruger disse tjenester, og jeg kan godt se at jeg har tabt i den her. Tilbage er så bare at forsøge at advare andre forbrugere i håb om at de ikke kommer ud for samme dårlige oplevelse.

Lignende indlæg:

Om at komme af med sine brugte ting II

I et tidligere indlæg har fortalt hvordan jeg har sat mit gamle dukkehus til salg på QXL og at det gik meget godt.

Nu er handelen ved at være afsluttet og jeg synes lige jeg vil følge op på succes-historien. Den har selvfølgelig en bagside.

Den handel jeg beskriver endte med at der i sidste øjeblik kom yderligere 3 bud, og prisen endte på 540 kr. for mit gamle dukkehus. Herefter begynder så handelens realiteter.

For det første kan jeg se at QXL ved afsluttet handel fakturerer mig for gebyrer langt over det jeg selv havde regnet mig frem til. Det er desværre ikke særlig gennemskueligt hvad det egentlig koster at bruge QXL, og jeg har tilsyneladende taget fejl. Prisen for at bruge QXL ligger for mit vedkommende på ca 10% af varens pris.

For det andet viser det sig at køberen med det højeste bud har overset mine leveringsbetingelser: kontant ved afhentning. Dukkehuset er stort og tungt og jeg synes ikke det egner sig til erhvervsmæssig transport, jeg ved ikke hvordan jeg skulle finde emballage osv. Køberen bor langt oppe i Sverige og har ikke tænkt sig at komme og hente dukkehuset her i Danmark. Da jeg endelig får kontakt med ham – QXL’s kontaktformular virker åbenbart ikke – følger en lang mail-korrespondance hvor køberen forsøger at få mig til alle mulige krumspring så han slipper for at hente varen hos mig og stille med kontanter.

Alt i alt en lidt mere ærgerlig oplevelse end det først så ud til. Jeg har tidligere forsøgt at sælge dukkehuset på loppemarked uden held. Jeg hader at smide gamle ting ud som godt kan bruges, jeg synes genbrug og handel med brugte ting er mere “bæredygtigt” set i samfunds-perspektiv. Men det er ærgerligt at det skal være så besværligt. Nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal gøre med de andre ting jeg ikke har brug for mere – for der er ikke plads til dem i kælderen.

Lignende indlæg:

Så lukker TV2 Radio

Jeg er rigtig ked af at TV2 Radio lukker. Når jeg på arbejdet har haft brug for at abstrahere fra støjen i storkontoret hvor jeg sidder, har jeg taget lyttebøfferne i ørerne og tændt for TV2 Radio på netradio på PC’en. Her har jeg nydt at lytte til Lars Daneskov i Kontoret om formiddagen – en mand med en skøn musiksmag. Midt på dagen søde Lisbeth Østergaard der følger godt med i musiknyheder. Og om eftermiddagen har Wichmann og Bonuseffekten udkonkurreret De Sorte Spejdere for mit vedkommende – synes det bliver lidt anstrengende at høre på de 2 Anders’er sidde og fnise hele tiden.

Jeg kommer til at savne TV2 Radio. Jeg er spændt på hvor – og om – man kommer til at høre Thomas Madvig, Lars Daneskov, Lisbeth Østergaard fremover.

Lignende indlæg:

Møg-dag

Dagen idag er en rigtig dum dag for mig. For det første har jeg været hos lægen og fået konstateret et blodtryk på 124/89, hvilket åbenbart er for højt. Så nu skal jeg motionere mere og prøve at tabe mig. Pludselig er jeg blodtryks-patient.

Derefter tog jeg på arbejde, men havde glemt mit abonnementskort. Det havde været en tur i en anden taske, da jeg skulle bruge kortet ifm. en shoppingtur med en veninde. Og så kom der selvfølgelig kontrollører i s-toget…. Jeg fik en “afgift” på 600 kr. Heldigvis kan man møde op på stationen og vise sit kort og så slipper man med en afgift på 100 kr. Men det er så surt – for jeg HAR jo betalt, jeg betaler næsten 1000 kr. om måneden for at køre med tog.

Lignende indlæg: