Intro-tiden overstået

Nu har jeg været på min nye arbejdsplads i 7 uger. Jeg har brugt denne første tid på at lære organisationen og forretningen at kende. Jeg har lært lidt om luftfart, men jeg har stadig at lære meget. Jeg har lært noget om MyTravel Airways og MyTravel turoperatørerne dvs. Spies, Tjæreborg osv. Jeg har set et par af vores fly helt tæt på, 2 gange har der nemlig været fly i hangaren inden for normal arbejdstid. Jeg har været på turnus i IT-afdelingen og interviewet mine kolleger om processer og procedurer. Og jeg er blevet introduceret til en lang række opgaver, som jeg skal til at løse. Det har været rigtig spændende, og jeg glæder mig til at gå i gang med de forskellige opgaver.

Og på lørdag skal jeg så lære vores produkt at kende helt konkret – jeg tager med Spies til Gran Canaria. Mads og jeg bliver hentet af en taxa tidligt lørdag morgen og så er det ellers af sted til sol og 26 grader, blid brise og fri, fri, fri. Jeg synes også jeg trænger. Jeg har ondt i halsen, jeg er bleg og jeg er træt. Det har været spændende at starte i MyTravel Airways, men det er naturligvis altid hårdt det med at starte på noget nyt og lære nye mennesker, nyt forretningsområde og en ny kultur at kende. Så det passer rigtig godt at tage en lang pause lige nu.

Lignende indlæg:

Om at få børn

Nu får alle jeg kender børn. Ikke at det er noget nyt med børn i omgangskredsen, i mange år har venner og familiemedlemmer haft børn. I de seneste år er der kommet flere og flere, og når min ven får barn til januar har ALLE i min omgangskreds, på nær éen single-veninde, små børn. Jeg glæder mig selvfølgelig på deres vegne, for det er jo ønskebørn. Men det kommer også til at ændre på måden jeg kan være sammen med mine venner på.

Jeg ved godt at det er mig og min mand der er afvigende, når vi ikke ønsker os børn. For det gør vi ikke. Ret tidligt i vores forhold afslørede vi for hinanden, at ingen af os ønsker børn. Det var med den forståelse vi flyttede sammen, købte hus og etablerede os. Og med enigheden om dette emne var det endnu lettere at beslutte at det var os to for resten af livet.

Ikke desto mindre betyder denne forskel at vi er på vej ind i en udvikling hvor vi nu markant skiller os ud fra næsten alle vores venner. De går ind i en ny fase af deres liv og bliver forældre. Det er noget de brændende har ønsket sig, det er noget opsluger dem helt, og noget der forandrer meget for dem i deres hverdag, på det personlige og følelsesmæssige plan. Og Mads og jeg fortsætter vores liv på samme måde som hidtil. Jeg håber at det kan lade sig gøre at bevare venskaberne på trods af denne forskel.

Lignende indlæg:

Det går stadig godt

Jeg synes jeg er ved at være faldet nogenlunde til i mit nye job. Jeg har mødt alle og kan alle navnene i afdelingen og er begyndt at danne mig et indtryk af de første projekter jeg skal involveres i. I de kommende uger skal jeg i turnus i de 3 grupper, og derefter har jeg ferie. Når jeg vender tilbage skal jeg så i gang med noget uddannelse (ITIL) og derefter i gang med projekterne. Det er rigtig rart at der er sådan en plan hvor man giver sig tid til at lære organisationen og kollegerne at kende. Det passer mig rigtig godt at vide hvad der sker hvornår, så er jeg mere tryg og kan bedre tage alle de nye indtryk til mig og give mig hen til begivenhederne.

Min transport-plan B virker bedre end plan A. Jeg tager toget fra Virum til Lufhavnen og cykler så de 5 km rundt om landingsbanerne til Sydvagten, hvor mit nye arbejde ligger. Det har jeg gjort de sidste 1½ uge og det har fungeret godt. Der er ikke den helt store tidsmæssige genvist, da cykelturen tager lidt længere tid end busturen, men det giver utrolig meget fleksibilitet ikke at skulle tilpasse sig bussens meget få afgange. Jeg har valgt at tage min gamle almindelige cykel ud i lufthavnen, jeg vil ikke have min dyre el-cykel stående der, og det giver også udfordringer mht opladning af batteri osv. Efter at have cyklet 25 km om dagen på el-cykel i 1½ år skulle man tro at jeg kunne cykle 11 km på almindelig cykel uden problemer, men jeg må indrømme at det har været fysisk temmelig hårdt. Der er ingen bakker, men der er næsten altid modvind, da Kystvejen i forbindelse med åbne arealer og visse steder helt ud mod vandet. Så mine lårmuskler har været temmelig trætte her på det sidste!

Jeg er gået i gang med fysioterapi-behandlinger. Jeg har spændinger i nakke og skuldre og får noget massage. Det er helt vildt hårdt! Jeg bliver helt træt og ør når jeg har været deroppe, og nogen gange får jeg også hovedpine dagen efter. Jeg skal samtidig lave øvelser og korrigere min holdning, jeg er spændt på om det kan give mig færre spændinger i længden.

Med nyt arbejde, mere cykel-motion og fysioterapi har jeg alt i alt masser af ting der kan gøre mig træt. Jeg sover RIGTIG godt om natten! Men det er alle ting som giver optimisme og håb, og så er det til at holde ud. Men det bliver nu rart at tage 2 uger til Gran Canaria om 4½ uge, så skal Mads og jeg bare slappe HELT af og nyde hinandens selskab. Jeg tror det kommer til at passe rigtig godt med en ferie lige på det tidspunkt; det er god timing.

Lignende indlæg:

Første uge

Min første uge på mit nye arbejde er gået. Det har været en meget positiv oplevelse. I torsdags var der arrangeret en introduktions-dag for nye medarbejdere; vi var 11 der var nye indenfor de sidste par måneder. Først blev vi budt velkommen af firmaets direktør, og derefter fik vi orientering om firmaets historie osv. Der var sikkerhedsundervisning, og derefter en omfattende rundtur på virksomheden hvor alle afdelingslederne fortalte om deres afdelinger. Det gav et rigtig godt billede af virksomheden og jeg er meget imponeret over at så mange ledere brugte tid på at fortælle os om afdelingerne. Det får en til at føle sig velkommen og som en del af virksomheden.

Det har selvfølgelig været en uge fuld af nye indtryk, og jeg har været utrolig træt når jeg er kommet hjem om aftenen. Det handler jo om både nye mennesker, nye omgivelser og ny måde at komme på arbejde på. Men alle har taget så godt imod mig, at jeg allerede føler mig hjemme og godt tilpas. Og så er jeg så heldig at min dejlige kæreste er så sød at han helt af sig selv tilbyder at tage sig af al madlavning osv – hele ugen. Så er det jo ingen sag!

Transporten til arbejde er lidt af en udfordring. Min plan har i den forgangne uge været at cykle til Hellerup station, tage toget til lufthavnen, og så tage en bus der kører udenom lufthavnsområdet (landingsbanerne mv) om til syd-siden. Det tager ca. 1½ time hver vej – hvilket er det dobbelte af hvad jeg har været vant til på mit tidligere arbejde. Især det med bussen belaster meget, da den kun kører 2-3 gange i timen. Jeg overvejer derfor en anden strategi: s-toget fra Virum station til Nørreport, regionaltog til lufthavnen og derefter at cykle de sidste 5 km. Det vil give mere fleksibilitet, da både regionaltog og s-tog kører meget oftere end bussen, og når metroen begynder at køre til lufthavnen bliver det endnu mere fleksibelt. Og så kommer transporttiden også tættere på 1 time end de 1½. Det giver en lidt mindre mængde motion om dagen, og det koster en hel del mere at have månedskort til hele turen hjemmefra og ikke bare fra Hellerup, men lige nu synes jeg at det er vigtigere at minimere transporttiden.

Lignende indlæg:

Startet i nyt job

I mandags startede jeg i stillingen som proceskonsulent i MyTravel Airways. Jeg blev taget godt imod første dag med morgenmad i afdelingen og hyggesnak. Første dag fik jeg diverse adgange, bla. mit ”havnekort” som giver adgang til lufthavnsområdet, og holdt et lille møde med min nye chef om planen for den første tid. Siden har jeg læst forskelligt materiale og i morgen skal jeg på intro-kursus med personaleafdelingen.

Alle har været meget søde og rare ved mig, og der er intet pres på for at skulle præstere lige fra starten. Jeg har endda fået lov til at tage en lidt blød start mht. arbejdstiderne. Det er utrolig forfriskende at arbejde i en meget mindre organisation, hvor alle kender hinanden ved fornavn og man er fysisk tæt på hinanden. Tænk at arbejde i en virksomhed, hvor personaleafdelingen ligger 10 meter væk fra ens kontor og hvor der f.eks. er en kasse-funktion hvor man kan hæve penge til kantinen eller få et forskud hvis man skal have udgifter på firmaets vegne. Personalechefen kom personligt og hilste på mig første dag.

Det er også spændende at lære om denne nye branche. Alle er så glade og snakker hele tiden om rejser. Mine nye kolleger rejser meget, og det er også en del af virksomhedens strategi at medarbejderne selv skal vide hvad det er vi sælger til kunderne, og derfor har man efter 1 års ansættelse mulighed for at rejse til fordelagtige priser.

Jeg arbejder i en hangar, og når jeg går til kaffemaskinen kan jeg kigge ned i hangaren der hvor der kan stå et fly – det er lidt frygtindgydende selvom der ikke har stået et fly endnu, det gyser lidt i mig ligesom da jeg var lille og gik ud i min mormors gårds maskinhal, hvor mejetærskeren og traktorerne stod. Ellers mærker man ikke så meget til flyene som jeg havde troet, der må være godt lydisoleret for man hører næsten aldrig et fly.

Lignende indlæg:

  • der findes ingen lignende indlæg

Bryllupper

I går var Mads og jeg til det 3. bryllup inden for 3 uger + en dag. At gå til så mange bryllupper så tæt på hinanden sætter tanker i gang; jeg kan ikke lade være med at reflektere over den måde som man holder bryllupper på. Alle 3 bryllupper har været helt traditionelle med kirke, hvide kjoler, lange middage med traditionel talerække, brudevals osv. – præcis samme skabelon.

Hvorfor vælger moderne mennesker som mine venner og familiemedlemmer at gøre sådan? Jeg synes jo egentlig ikke at disse traditioner er så relevante for den måde som vi lever i dag. At man bliver viet i kirke selvom man ikke er kristen, at man skal have hvid kjole på selvom man ikke er ”uskyldig”, at faderen skal give sin datter væk, selvom hun har boet sammen med sin tilkommende i adskillige år og på den måde har givet sig selv væk for længe siden…. Jeg forstår det ikke.

Svaret er jo gerne at det er ”prinsesse-drømmen” og tradition – det virker som om at brudeparrene synes at man ikke bliver rigtig gift hvis ikke man gør det på den måde. Det er ikke fordi at jeg ikke kan respektere at de ønsker disse bryllupper. Men jeg kan bare ikke forstå at man tager traditionen KUN for traditionens skyld, når den ikke har noget at gøre med livet som det i virkeligheden leves i vore dage.

Lignende indlæg:

Ingenmandsland

I denne weekend er jeg i ingenmandsland. Fredag havde jeg sidste arbejdsdag i IBM. Jeg sagde farvel til mine kolleger med kage og slik på mit kontor, og fik en masse CD’er med lækker musik i farvel-gave. Jeg har dokumenteret og overdraget mine opgaver. En periode på 6 år er slut. En periode hvor jeg har haft glæder og sorger, jeg har grint og jeg har grædt. Jeg har mødt mit livs store kærlighed, og oplevet meget barske jobforhold. Nu er den tid ovre. Heldigvis beholder jeg mit livs lys selvom jeg stopper i IBM.

Mads og jeg fejrede friheden med en shoppetur til Lyngby og senere fredagsrock i TIVOLI.
På mandag starter jeg i mit nye job som proceskonsulent i MyTravelAirways. Jeg glæder mig rigtig meget til at starte på en frisk. Mit håb her inden jeg starter er at det er en mindre barsk verden at komme ind i. Jeg håber at der er lidt mere medmenneskelighed, forståelse og plads til at tage sig af hinanden. Og jeg håber at jeg kommer til at føle at jeg hører til.

Lignende indlæg:

SUK! Naboer…

Vi har naboer af blandet kvalitet. Der er den ultra-søde dame til højre for os, som kommer ud og giver os chokolade når vi knokler med at lægge fliser, fordi hun er glad for at vi gør området pænt.

Og så er der den umulige dame til venstre, som hærger hækken fuldstændig. Siden vi flyttede ind har hun klippet hækken i forhaven ned til 1,50 meter. Sidste år fjernede hun så pludselig en af hæk-planterne, hvorfor ved jeg ikke. Vi vil imidlertid gerne kunne bruge terrassen mod øst – den er dejlig skyggefuld på en varm sommerdag. Så vi tog fat i hende og sagde at vi gerne ville have hækken højere, og det accepterede hun. Indtil det blev hække-klippe-tid næste gang. Og igår skulle den så have en efter-sommer-klipning. Vi har plantet 3 flotte buske foran hækken for at dække de huller i hækken hun har lavet ved at fjerne hækplanter og klippe hækken helt ind til stammen på sin side. De vokser heldigvis hurtigt og en af dem har nu et topskud der er højere end hækken.

Eller ‘havde’. For det har damen sørme da også klippet af nu hvor hun var igang, ligesom at hun har klippet vores forsytia-busk helt vildt meget. Jeg er rasende!

Vi har helt klart loven på vores side. Hvis man ikke kan blive enige om hækkens højde skal den være 1,80 m. Og man må ikke klippe naboens vækster, hvis de ikke rager ind på ens grund. Vores muligheder omfatter hegnssyn og politianmeldelse, men hun er en meget gammel dame så det virker jo meget drastisk. På den anden side har vi allerede for et år siden forsøgt at tale med hende om hækken, og vi trængte vist ikke rigtig igennem med vores budskab. Vi har derfor her til aften valgt at skrive et brev til vores nabo, hvor vi gør opmærksom på at vi er utilfredse og ønsker at hun overholder Hegnsloven.

Lignende indlæg:

Hverdag igen

Ferien er slut og det er tilbage til hverdagen. Økonomien er i ruiner efter udgifter til 3 brullupper samt afholdt ferie. Jeg tør slet ikke tænke på et efterår hvor mange familiemedlemmer har fødselsdag (incl. os selv), vi skal på ferie i oktober/november og så lige hjem til en december hvor der igen skal bruges tusindlapper på gaveindkøb.  For ikke at tale om mit nye dårlige skattekort pga. udbetalt ferie og øgede transportudgifter. Heldigvis er humøret stadig højt!

Tilbage på arbejde handler det nu kun om at få afviklet mine opgaver. Det går meget godt, det ser ud til at jeg når at afslutte åbne sager og at dokumentere mine faste opgaver. Det kan dog ikke undgås at man kommer til at tænke ”det kommer jeg ikke til at gøre igen” eller ”til den tid er jeg her ikke”, hvilket er ret skønt når det er noget irriterende og besværligt noget. Mine kolleger er begyndt at finde ud af at jeg stopper med månedens udgang. Det giver altid en lille varm følelse når folks spontane reaktion er at blive kede af at miste mig som kollega eller smiler lettet og er oprigtigt glade på mine vegne over at jeg har fået denne mulighed.

Om 1½ uge starter jeg så i mit nye job hos MyTravel Airways. Jeg har spekuleret over det her job siden maj, og så er der pludselig meget kort tid til det bliver virkelighed. Jeg glæder mig rigtig meget til at starte på en frisk. Jeg er stadig lidt nervøs over hvordan jeg får det med den længere transporttid, jeg kommer til at skulle afsted før kl 6:30, hvor jeg normalt står op, og kommer nok først hjem kl 17:30, en time senere end normalt. Men jeg føler at det er den pris jeg må betale for at få et bedre job, jeg er stadig overbevist om at jobindhold er lang vigtigere end fysiske og praktiske forhold. Og så vil jeg nyde at jeg har mulighed for at tage sådan et job. De fleste på min alder har børn og vil ikke kunne være hjemmefra i 11 timer om dagen – men det kan jeg.

Lignende indlæg:

Så er næste ferie bestilt

Endelige lykkedes det os at få en vellykket ferie, nemlig Berlin-turen som beskrevet nedenfor. Efter en mislykket tur til Californien, hvor min bror, som vi skulle besøge, blev indlagt med sprængt blindtarm, og en mislykket tur til Nordjylland hvor vinterens eneste sne kom i så stor en mængde i lige den uge at vi kørte fast med vores bil og var sneet inde i det lejede sommerhus med begrænset mad, var det lidt at en bet at måtte droppe vores sommerferie-planer om en biltur til Østrig fordi min ven skulle giftes. Vi følte det som om det aldrig skulle lykkes at få en vellykket ferie.

Som plaster på såret aftalte vi en lille tur til Berlin med mine forældre, og den blev virkelig vellykket. Der var ingen uheld, sygdom eller vejrforhold der drillede os, og vi fik en dejlig tur. Det har givet os blod på tanden, og i dag har vi derfor været inde hos MyTravel/Spies og bestille en rejse 2 uger til Gran Canaria i oktober/november. Bagefter gik vi i TIVOLI og spiste madpakker og fejrede vores beslutning i det gode vejr.

Lignende indlæg: