Status 2007

Så skiftede året, og vi har nu 2008. Jeg har skiftet den fælles kalender i køkkenet, skrevet alle familiemedlemmer og venners fødselsdage ind og dannet mig et overblik over hvornår der er fridage i sigte næste gang – det glæder mig at påsken falder tidligt i år så der er helligdage allerede i marts, og de øvrige forårsfridage fordeler sig på april, maj og juni.

2007 blev et år med mange begivenheder i samfundet, men ikke så voldsomt mange i mit lille liv. En enkelt begivenhed blev dog for mig et jobskifte pr. 1. september, hvilket har været en rigtig dejlig omvæltning. Nu bruger jeg mine kvalifikationer langt bedre, og jeg arbejder i en virksomhed hvor der er plads til livsglæde og medmenneskelighed. Det har gjort min hverdag mere glad.

Til gengæld har jeg været vidne til ekstraordinært mange begivenheder i andres liv. Min veninde Mette fejrede i starten af året sin kommende kandidatgrad samtidig med sin 32-års fødselsdag ved en stor fest, og kronede senere værket med et 13-tal da hun var oppe og forsvare sin hovedopgave. Sommeren kom til at stå i kærlighedens tegn idet min ældste ven, min fætter, min veninde og min kusine blev gift. I alt 4 bryllupper, hvoraf jeg var gæst til de 3. Samme fætter fik også en søn i sommers, og i efteråret har Mads og jeg fulgt min ven og hans kones venten på deres lille datter – hun kommer formentlig til verden indenfor de næste 24 timer. Med et smil på læben kan man sige at det har været et år på tilskuer-rækkerne som har været dyrt på gave-kontoen!

Lignende indlæg:

Julen overstået

Så blev juledagene overstået. Det går altid alt for hurtigt, men der er da heldigvis stadig 4 fridag foran. Alt var som det skulle være, både juleaften hos mine forældre og julefrokoster dagene derefter hos henholdsvis min mors bror og min kærestes forældre. Min familie blev glad for de gaver jeg havde købt til dem, og jeg fik også selv gode gaver. Bla. fik jeg af Mads en lækker ny mobiltelefon, så jeg nu kan udnytte min lange transporttid lidt bedre – den kan gå på internet med en højere hastighed end den gamle.

De sidste mange år har jeg spist sushi med venner i juletiden. Det kommer af sig selv – man har fået så meget traditionel julemad, og så får man lyst til noget andet. Tit har vi lavet sushien hjemme hos mig, og dernæst spist det. I dag skal jeg ind til min veninde som bor på Vesterbro og som har mindst 7-8 sushi-restauranter i nærheden af sig. Det bliver dejligt.

I år skal vi holde nytårsaften hjemme. Mads’ ene søster kommer med sin familie og så tager vi en aften med fondue og videospil.

Lignende indlæg:

Firmajulegave

Jeg var ret overrasket da jeg fik at vide at det firma jeg arbejder i nu, ikke giver medarbejderne en julegave.  Efter 11. september 2001 holdt man op med at give medarbejderne gave, og har altså valgt at fortsætte på den måde. Jeg har tænkt meget over det siden.

Hvorfor mon jeg synes det er så bemærkelsesværdigt? Det er første gang jeg oplever at være ansat i en privat virksomhed som ikke giver julegave, og jeg kan ikke huske at jeg har hørt om venner eller familie som ikke fik julegave af deres arbejdsgiver – kun hvis de har været ansat i det offentlige. Der ligger en form for gavmildhed i det når en arbejdsgiver giver en gave uden at være nødt til det, og jeg tror at jeg føler at det kompenserer for at der nogle gange trækkes store veksler på en som medarbejder.

Så er spørgsmålet hvordan man skal balancere disse ting når man ved at firmaet ikke giver julegave.

Lignende indlæg:

Virum Gymnasium 50 år

Jeg har været på besøg på mit gamle gymnasium i dag. Gymnasiet fejrer i denne uge sin 50 års fødselsdag og holdt i dag åbent hus for gamle elever. Jeg er en årgang 1990 – og det kom jeg til at tænke på at det er mange af dem der går på gymnasiet i dag også. De må nemlig være FØDT omkring 1990 !

Mange af dem der var mødt frem på gymnasiet i dag var godt nok noget ældre end mig, jeg så ikke en eneste på min alder. Men er man ikke blevet rimelig gammel, når ens studenterhue er ældre end dem der går i gymnasiet i dag?

Der var indrettet klasselokaler i 1950’er, 1960’er, 1970’er, 1980’er og 1990’er stil og gennemført undervisning som dengang. Jeg gik selvfølgelig straks ind i 1980’er-lokalet som repræsenterer de år jeg gik i gymnasiet. Her blev jeg mødt af nogle børn klædt ud med slips og jakke med opsmøgede ærmer.  Jeg var den eneste gæst i rummet, kunne ikke finde på at sige andet end ”jeg er autentisk fra 80’erne”. Det var nærmest surrealistisk.

På mange måder kan jeg jo godt mærke at der er gået 2 årtier. Men hele skolen så stort set ud som dengang jeg gik der, og så føles det som om tiden har stået stille.

Lignende indlæg:

Så var jeg i TV-avisen

Ja så fik jeg set mig selv i TV-avisen i går aftes. Jeg var både på i Deadline 1700 samt TV-avisen kl 18:30 og der var også nogle billeder herhjemmefra i TV-avisen kl 2100.

Desværre kom det slet ikke frem at effekten af de stigende ejendomspriser bliver meget større for os, fordi Lyngby-Taarbæk Kommune har hævet den procent som der ganges med – grundskyldspromillen – med 14%.

Så jeg kom til at fremstå som en der er utilfreds med at stige 50 kr. om måneden, det var ikke helt det der var mit budskab. Vi skal betale 200 kr. mere om måneden allerede før de store stigninger kommer til foråret.

Lignende indlæg:

Ejendomsskat

I sidste uge fik vi vores ejendomsskattebillet. Af den fremgik det at vi skulle betale 20% mere i ejendomsskat. Det skyldes dels at vores grund er steget i værdi og dels at kommunen har hævet grundskyldspromillen. Da jeg læste denne artikel i morges kunne jeg ikke lade være med at sende en mail til journalisten og den skattepolitiske ordfører hos Venstre, og fortælle hvordan det ser ud hjemme hos os. Det reagerede journalisten sørme på – der har været 2 fra TV-avisen hjemme os mig her til eftermiddag for at interview’e mig. Indslaget skal efter planen komme i TV-avisen på DR1 kl. 18:30 i aften.

Det værste er at det bliver værre – DR har fået BRF til at regne på det og det ser ud til at vores vurdering af grunden alene kommer til at stige til næsten det dobbelte til næste år. Jeg er rystet over at man kan have sådan et skattestop og at man alligevel kan opleve sådanne stigninger i ejendomsskat.

Lignende indlæg:

Om at gøre rent

Jeg er vokset op i et hjem hvor der blev gjort rent 1 gang om ugen, og tørret støv af oftere end det. Da jeg flyttede hjemmefra gjorde jeg også rent en gang om ugen. Lige så stille blev det lidt sjældnere.

Nu bor jeg jo så i et lille hus med min kæreste, og der er MANGE ting der er sjovere end at gøre rent. I hverdagene kan man ikke nå ret meget andet end indkøb, madlavning og lidt TV, især nu hvor jeg først er hjemme kl. halv seks og gerne skal ligge i sengen ved ti-tiden. Og i weekenden er der så meget andet sjovt – både i forbindelse med huset og alt det sociale der foregår udenfor matriklen.

Når vi tager os sammen og hjælpes ad så tager det ikke ret meget mere end en time at gå huset igennem. Huset er trods alt ikke så meget større end en lejlighed. Men vi har meget svært ved at tage os sammen til det.

Desværre kommer der lidt for ofte til at gå 3 eller 4 uger imellem at vi gør rent. Det er mig meget imod. Jeg synes det er noget svineri og jeg tror ikke det sundt. Det går mig rigtig meget på at se på skidtet i hjørnerne og jeg bruger en del ressourcer på at ærgre mig over at vi ikke for det gjort. Men jeg må jo konstatere at det er sådan det ender ret ofte.

I dag overvejede jeg at betale mig fra det. Så meget at jeg fik et uforpligtende online-tilbud fra et firma. Der er både for og imod. Jeg ved ikke om jeg kan lide tanken om at fremmede går rundt i mit hjem mens jeg er på arbejde. Jeg er bange for at ting skal forsvinde eller at noget skal gå i stykker. Og så er det mange penge at bruge på noget som man selv kan klare på relativ kort tid, hvis bare man tog sig sammen. Timelønnen jeg ville skulle betale for rengøring er stort set den samme som jeg selv tjener. På den anden side så vil det være det realistiske alternativ at indse at man ikke får gjort rent så ofte som ens egen kvalitetsstandard egentlig foreskriver.

Lignende indlæg:

Så blev jeg 36

Tja, så gik der et år mere. 36 år er jeg nu. Efter en periode med nyt arbejde og en lang rejse har hverken Mads eller jeg haft overskud til at tænke på gaver og fester. Mads havde fødselsdag mens vi var på Gran Canaria, og jeg kunne ikke overskue at slæbe en gave med derned.

Vi blev enige om at fejre os begge på min fødselsdag. Det blev til en dejlig middag på Spicy Licious på Istedgade – dejlig thai/vietnamesisk mad hvor der virkelig er kælet for detaljerne. Og en herlig detalje for os som ikke drikker alkohol med fornøjelse: et stort udvalg af ikke-alkoholiske drikke som ikke bare var cola og fanta. Økologisk blodappelsin-boblevand, mangojuice osv. Virkelig lækkert.

Det var dejligt for en gangs skyld ikke at tænke på meget på min fødselsdag. Ellers er det lidt som om jeg ikke kan begynde at tænke på jul før fødselsdagen er overstået – denne gang har jeg kunnet begynde at tænke på gavekalender til Mads, adventskrans og kalenderlys-dekoration allerede her i slutningen af november. Det er herligt. Jeg elsker jul.

Lignende indlæg:

Eftersynkronisering

Der var en lille TV i vores ferielejlighed på Gran Canaria. Der var parabolantenne og der kunne man se spansk TV, både hvad er så ud til at være landsdækkende og lokalt TV. Så var der Eurosport, tysk tv-shop og i dagtimerne amerikansk erhvervstv – og så var der 2 arabiske kanaler. Det endte faktisk med at vi udelukkende så Dubai One!

Dubai One er en engelsksproget kanal som henvender sig til beboere i Forenede Arabiske Emirater. De sender en nyhedsudsendelse, Emirates News, som udelukkende er på engelsk. Det handler hovedsagelig om hvad kongefamilien foretager sig. Reklamer og trailere er hovedsagelig på engelsk. De sender så vidt vi kunne se udelukkende amerikanske serier, reality og film. Der var Frasier, The Tyra Banks Show, Desperate Housewifes og et reality-show hvor frisører kæmper mod hinanden i et udskilningsløb – her så vi i øvrigt danske Rene Friis deltage som ekspert. Vi så især TV om aftenen. Hver aften kl. 20 var der en amerikansk film. Tidsmæssigt svarede det vist nok til kl. 23 i emiraterne, så det var spændingsfilm/thrillere. Vi fik bla. set Misery og The Believers.

Vi blev ret vilde med den kanal, selvom der var lidt censur. Udover gode film havde kanalen et rigtig lækkert design. Deres logo – et orange komma eller apostrof – flyver i luften og bliver indholdet i puderne som pigerne laver pudekamp eller en ring som en mand kan danse rundt om i forskellige ”skillere” mellem programmerne. Meget elegant! Og ind imellem kommer der et lille indslag om en fisker eller en møntsamler, så man forstår lidt af den arabiske levevis. Så på en sjov måde blev vores ferie i Gran Canaria også til et kulturelt kig ind i en moderne arabisk verden. Se evt. det flotte design på http://www.dubaione.ae/

Det der gjorde at vi stort set kun så denne kanal var at vi kunne forstå sproget. Det var undertekster på arabisk, men da vi ikke kan læse arabiske bogstaver var det ikke distraherende. Det fik mig til at tænke lidt over den tradition som både tysk, fransk og spansk TV har for eftersynkronisering. Jeg synes det er tankevækkende at disse 3 store udviklede lande stadig eftersynkroniserer. Hvorfor? Jeg synes der er så meget at vinde ved at vise film og andet på originalsprog og så undertekste. For det første synes jeg at man i disse lande burde kunne læse godt nok til at kunne klare undertekster. Om ikke andet så kan man måske næsten træne læsningen ved at læse undertekster. For det andet tror jeg at man lærer meget af andre sprog ved at høre det. Måske er det derfor at disse lande har så forholdsvis svært ved engelsk? Derudover synes jeg virkelig det er kunstnerisk vandalisme at eftersynkronisere, det tager så stor en del af den oprindelige film væk, så jeg kan slet ikke holde ud at se/høre på det.

Lignende indlæg:

Canariere og hunde

Apropos hunde – jeg er lidt i tvivl om hvad det er for et forhold canarierne har til deres hunde. Fra vores lejlighed kunne vi se ned på en lav bygning hvor receptionen var og hvor ejerne af hotellet tilsyneladende havde privat bolig. På taget af denne lave bygning gik en hund. Han var der hele tiden, han var der når vi gik i seng, og han lå sammenkrøbet som en kugle ved døren om morgenen. Af og til så man nogen komme med mad/vand til ham. Nu var vi jo ikke i lejligheden hele tiden, men det virkede til at han opholdt sig på det tag døgnet rundt. Vi så ham endda besørge deroppe. Det synes man jo nok ikke som dansker er en god måde at have hund på. Mads og jeg synes i hvert fald ikke. For hvad skal man så med en hund, hvis man ikke er sammen med den?

Vi kom til at følge med i den lille hunds hverdag og kom næsten til at holde af ham. Vi kaldte ham Bo. Den næstsidste dag så vi pludselig en mand komme og tage hunden med på en gåtur. Da vi senere skulle ned i byen og handle mødte vi sørme lille Bo – han sprang op på mit knæ, logrede og jeg fik lov til at klappe ham. Det var dejligt at se hunden glad, og få lov til at klappe ham efter i næsten 2 uger at have set på den lille søde hund på afstand.

Lignende indlæg: