Så blev jeg 36

Tja, så gik der et år mere. 36 år er jeg nu. Efter en periode med nyt arbejde og en lang rejse har hverken Mads eller jeg haft overskud til at tænke på gaver og fester. Mads havde fødselsdag mens vi var på Gran Canaria, og jeg kunne ikke overskue at slæbe en gave med derned.

Vi blev enige om at fejre os begge på min fødselsdag. Det blev til en dejlig middag på Spicy Licious på Istedgade – dejlig thai/vietnamesisk mad hvor der virkelig er kælet for detaljerne. Og en herlig detalje for os som ikke drikker alkohol med fornøjelse: et stort udvalg af ikke-alkoholiske drikke som ikke bare var cola og fanta. Økologisk blodappelsin-boblevand, mangojuice osv. Virkelig lækkert.

Det var dejligt for en gangs skyld ikke at tænke på meget på min fødselsdag. Ellers er det lidt som om jeg ikke kan begynde at tænke på jul før fødselsdagen er overstået – denne gang har jeg kunnet begynde at tænke på gavekalender til Mads, adventskrans og kalenderlys-dekoration allerede her i slutningen af november. Det er herligt. Jeg elsker jul.

Lignende indlæg:

Eftersynkronisering

Der var en lille TV i vores ferielejlighed på Gran Canaria. Der var parabolantenne og der kunne man se spansk TV, både hvad er så ud til at være landsdækkende og lokalt TV. Så var der Eurosport, tysk tv-shop og i dagtimerne amerikansk erhvervstv – og så var der 2 arabiske kanaler. Det endte faktisk med at vi udelukkende så Dubai One!

Dubai One er en engelsksproget kanal som henvender sig til beboere i Forenede Arabiske Emirater. De sender en nyhedsudsendelse, Emirates News, som udelukkende er på engelsk. Det handler hovedsagelig om hvad kongefamilien foretager sig. Reklamer og trailere er hovedsagelig på engelsk. De sender så vidt vi kunne se udelukkende amerikanske serier, reality og film. Der var Frasier, The Tyra Banks Show, Desperate Housewifes og et reality-show hvor frisører kæmper mod hinanden i et udskilningsløb – her så vi i øvrigt danske Rene Friis deltage som ekspert. Vi så især TV om aftenen. Hver aften kl. 20 var der en amerikansk film. Tidsmæssigt svarede det vist nok til kl. 23 i emiraterne, så det var spændingsfilm/thrillere. Vi fik bla. set Misery og The Believers.

Vi blev ret vilde med den kanal, selvom der var lidt censur. Udover gode film havde kanalen et rigtig lækkert design. Deres logo – et orange komma eller apostrof – flyver i luften og bliver indholdet i puderne som pigerne laver pudekamp eller en ring som en mand kan danse rundt om i forskellige ”skillere” mellem programmerne. Meget elegant! Og ind imellem kommer der et lille indslag om en fisker eller en møntsamler, så man forstår lidt af den arabiske levevis. Så på en sjov måde blev vores ferie i Gran Canaria også til et kulturelt kig ind i en moderne arabisk verden. Se evt. det flotte design på http://www.dubaione.ae/

Det der gjorde at vi stort set kun så denne kanal var at vi kunne forstå sproget. Det var undertekster på arabisk, men da vi ikke kan læse arabiske bogstaver var det ikke distraherende. Det fik mig til at tænke lidt over den tradition som både tysk, fransk og spansk TV har for eftersynkronisering. Jeg synes det er tankevækkende at disse 3 store udviklede lande stadig eftersynkroniserer. Hvorfor? Jeg synes der er så meget at vinde ved at vise film og andet på originalsprog og så undertekste. For det første synes jeg at man i disse lande burde kunne læse godt nok til at kunne klare undertekster. Om ikke andet så kan man måske næsten træne læsningen ved at læse undertekster. For det andet tror jeg at man lærer meget af andre sprog ved at høre det. Måske er det derfor at disse lande har så forholdsvis svært ved engelsk? Derudover synes jeg virkelig det er kunstnerisk vandalisme at eftersynkronisere, det tager så stor en del af den oprindelige film væk, så jeg kan slet ikke holde ud at se/høre på det.

Lignende indlæg:

Canariere og hunde

Apropos hunde – jeg er lidt i tvivl om hvad det er for et forhold canarierne har til deres hunde. Fra vores lejlighed kunne vi se ned på en lav bygning hvor receptionen var og hvor ejerne af hotellet tilsyneladende havde privat bolig. På taget af denne lave bygning gik en hund. Han var der hele tiden, han var der når vi gik i seng, og han lå sammenkrøbet som en kugle ved døren om morgenen. Af og til så man nogen komme med mad/vand til ham. Nu var vi jo ikke i lejligheden hele tiden, men det virkede til at han opholdt sig på det tag døgnet rundt. Vi så ham endda besørge deroppe. Det synes man jo nok ikke som dansker er en god måde at have hund på. Mads og jeg synes i hvert fald ikke. For hvad skal man så med en hund, hvis man ikke er sammen med den?

Vi kom til at følge med i den lille hunds hverdag og kom næsten til at holde af ham. Vi kaldte ham Bo. Den næstsidste dag så vi pludselig en mand komme og tage hunden med på en gåtur. Da vi senere skulle ned i byen og handle mødte vi sørme lille Bo – han sprang op på mit knæ, logrede og jeg fik lov til at klappe ham. Det var dejligt at se hunden glad, og få lov til at klappe ham efter i næsten 2 uger at have set på den lille søde hund på afstand.

Lignende indlæg:

Sådan er canariere

Canariere er afslappede meget solbrændte mennesker. Samfundet virker meget velorganiseret. Det første man oplever på sådan en chartertur som vi har været på er motorvejen, som går fra lufthavnen og sydpå ned til feriebyerne. Vejnettet er imponerende. Helt nye lækre veje med god skiltning, autoværn osv. Og man ser hele tiden at der arbejdes og forbedres. Vi fik senere at vide at det var EU-penge der havde finansieret disse flotte veje.

Det velorganiserede slog igennem i mange andre forhold. Der er meget forbrugerinformation på varerne i supermarkedet, gader og stræder fejes og rengøres osv. Men så alligevel…. Støj synes ikke at genere canarierne. De råber til hinanden fra lange afstande – som man ser i det øvrige Sydeuropa. Hunde gør om natten, og børn leger larmende til langt ud på natten. Og jeg tror måske det er det der gør at man f.eks. ikke lige får smurt en knirkende dør eller en knirkende kran som arbejdede ved siden af vores lejlighedshotel.

Lignende indlæg:

Hjemme igen fra ferie

I går vendte Mads og jeg hjem efter 14 dage på Gran Canaria. Jeg har aldrig før været på ferie i så lang tid, og det føles anderledes end ellers. Lige da jeg trådte ind ad døren herhjemme synes jeg at her så ’mærkeligt’ ud, og da jeg vågnede i morges var jeg i tvivl om hvor jeg var. Så jeg skal skynde mig med at komme ind i hverdagens rytme, for i morgen skal jeg tilbage på arbejde.

Det har været en fantastisk ferie. Vi har både fået slappet af og ladet batterier op, og oplevet en masse. Vi har set 3 andre feriebyer, den største og næststørste by, kørt rundt i lejebil og set landskabet og spist lokal mad. Vi har fået en masse sol og badet, gået ture og spist både god og dårlig mad. Vi har også set film i TV. Jeg vil i et senere indlæg reflektere over spaniere/canariere og nogle af de oplevelser vi har haft.

Lignende indlæg:

Intro-tiden overstået

Nu har jeg været på min nye arbejdsplads i 7 uger. Jeg har brugt denne første tid på at lære organisationen og forretningen at kende. Jeg har lært lidt om luftfart, men jeg har stadig at lære meget. Jeg har lært noget om MyTravel Airways og MyTravel turoperatørerne dvs. Spies, Tjæreborg osv. Jeg har set et par af vores fly helt tæt på, 2 gange har der nemlig været fly i hangaren inden for normal arbejdstid. Jeg har været på turnus i IT-afdelingen og interviewet mine kolleger om processer og procedurer. Og jeg er blevet introduceret til en lang række opgaver, som jeg skal til at løse. Det har været rigtig spændende, og jeg glæder mig til at gå i gang med de forskellige opgaver.

Og på lørdag skal jeg så lære vores produkt at kende helt konkret – jeg tager med Spies til Gran Canaria. Mads og jeg bliver hentet af en taxa tidligt lørdag morgen og så er det ellers af sted til sol og 26 grader, blid brise og fri, fri, fri. Jeg synes også jeg trænger. Jeg har ondt i halsen, jeg er bleg og jeg er træt. Det har været spændende at starte i MyTravel Airways, men det er naturligvis altid hårdt det med at starte på noget nyt og lære nye mennesker, nyt forretningsområde og en ny kultur at kende. Så det passer rigtig godt at tage en lang pause lige nu.

Lignende indlæg:

Om at få børn

Nu får alle jeg kender børn. Ikke at det er noget nyt med børn i omgangskredsen, i mange år har venner og familiemedlemmer haft børn. I de seneste år er der kommet flere og flere, og når min ven får barn til januar har ALLE i min omgangskreds, på nær éen single-veninde, små børn. Jeg glæder mig selvfølgelig på deres vegne, for det er jo ønskebørn. Men det kommer også til at ændre på måden jeg kan være sammen med mine venner på.

Jeg ved godt at det er mig og min mand der er afvigende, når vi ikke ønsker os børn. For det gør vi ikke. Ret tidligt i vores forhold afslørede vi for hinanden, at ingen af os ønsker børn. Det var med den forståelse vi flyttede sammen, købte hus og etablerede os. Og med enigheden om dette emne var det endnu lettere at beslutte at det var os to for resten af livet.

Ikke desto mindre betyder denne forskel at vi er på vej ind i en udvikling hvor vi nu markant skiller os ud fra næsten alle vores venner. De går ind i en ny fase af deres liv og bliver forældre. Det er noget de brændende har ønsket sig, det er noget opsluger dem helt, og noget der forandrer meget for dem i deres hverdag, på det personlige og følelsesmæssige plan. Og Mads og jeg fortsætter vores liv på samme måde som hidtil. Jeg håber at det kan lade sig gøre at bevare venskaberne på trods af denne forskel.

Lignende indlæg:

Det går stadig godt

Jeg synes jeg er ved at være faldet nogenlunde til i mit nye job. Jeg har mødt alle og kan alle navnene i afdelingen og er begyndt at danne mig et indtryk af de første projekter jeg skal involveres i. I de kommende uger skal jeg i turnus i de 3 grupper, og derefter har jeg ferie. Når jeg vender tilbage skal jeg så i gang med noget uddannelse (ITIL) og derefter i gang med projekterne. Det er rigtig rart at der er sådan en plan hvor man giver sig tid til at lære organisationen og kollegerne at kende. Det passer mig rigtig godt at vide hvad der sker hvornår, så er jeg mere tryg og kan bedre tage alle de nye indtryk til mig og give mig hen til begivenhederne.

Min transport-plan B virker bedre end plan A. Jeg tager toget fra Virum til Lufhavnen og cykler så de 5 km rundt om landingsbanerne til Sydvagten, hvor mit nye arbejde ligger. Det har jeg gjort de sidste 1½ uge og det har fungeret godt. Der er ikke den helt store tidsmæssige genvist, da cykelturen tager lidt længere tid end busturen, men det giver utrolig meget fleksibilitet ikke at skulle tilpasse sig bussens meget få afgange. Jeg har valgt at tage min gamle almindelige cykel ud i lufthavnen, jeg vil ikke have min dyre el-cykel stående der, og det giver også udfordringer mht opladning af batteri osv. Efter at have cyklet 25 km om dagen på el-cykel i 1½ år skulle man tro at jeg kunne cykle 11 km på almindelig cykel uden problemer, men jeg må indrømme at det har været fysisk temmelig hårdt. Der er ingen bakker, men der er næsten altid modvind, da Kystvejen i forbindelse med åbne arealer og visse steder helt ud mod vandet. Så mine lårmuskler har været temmelig trætte her på det sidste!

Jeg er gået i gang med fysioterapi-behandlinger. Jeg har spændinger i nakke og skuldre og får noget massage. Det er helt vildt hårdt! Jeg bliver helt træt og ør når jeg har været deroppe, og nogen gange får jeg også hovedpine dagen efter. Jeg skal samtidig lave øvelser og korrigere min holdning, jeg er spændt på om det kan give mig færre spændinger i længden.

Med nyt arbejde, mere cykel-motion og fysioterapi har jeg alt i alt masser af ting der kan gøre mig træt. Jeg sover RIGTIG godt om natten! Men det er alle ting som giver optimisme og håb, og så er det til at holde ud. Men det bliver nu rart at tage 2 uger til Gran Canaria om 4½ uge, så skal Mads og jeg bare slappe HELT af og nyde hinandens selskab. Jeg tror det kommer til at passe rigtig godt med en ferie lige på det tidspunkt; det er god timing.

Lignende indlæg:

Første uge

Min første uge på mit nye arbejde er gået. Det har været en meget positiv oplevelse. I torsdags var der arrangeret en introduktions-dag for nye medarbejdere; vi var 11 der var nye indenfor de sidste par måneder. Først blev vi budt velkommen af firmaets direktør, og derefter fik vi orientering om firmaets historie osv. Der var sikkerhedsundervisning, og derefter en omfattende rundtur på virksomheden hvor alle afdelingslederne fortalte om deres afdelinger. Det gav et rigtig godt billede af virksomheden og jeg er meget imponeret over at så mange ledere brugte tid på at fortælle os om afdelingerne. Det får en til at føle sig velkommen og som en del af virksomheden.

Det har selvfølgelig været en uge fuld af nye indtryk, og jeg har været utrolig træt når jeg er kommet hjem om aftenen. Det handler jo om både nye mennesker, nye omgivelser og ny måde at komme på arbejde på. Men alle har taget så godt imod mig, at jeg allerede føler mig hjemme og godt tilpas. Og så er jeg så heldig at min dejlige kæreste er så sød at han helt af sig selv tilbyder at tage sig af al madlavning osv – hele ugen. Så er det jo ingen sag!

Transporten til arbejde er lidt af en udfordring. Min plan har i den forgangne uge været at cykle til Hellerup station, tage toget til lufthavnen, og så tage en bus der kører udenom lufthavnsområdet (landingsbanerne mv) om til syd-siden. Det tager ca. 1½ time hver vej – hvilket er det dobbelte af hvad jeg har været vant til på mit tidligere arbejde. Især det med bussen belaster meget, da den kun kører 2-3 gange i timen. Jeg overvejer derfor en anden strategi: s-toget fra Virum station til Nørreport, regionaltog til lufthavnen og derefter at cykle de sidste 5 km. Det vil give mere fleksibilitet, da både regionaltog og s-tog kører meget oftere end bussen, og når metroen begynder at køre til lufthavnen bliver det endnu mere fleksibelt. Og så kommer transporttiden også tættere på 1 time end de 1½. Det giver en lidt mindre mængde motion om dagen, og det koster en hel del mere at have månedskort til hele turen hjemmefra og ikke bare fra Hellerup, men lige nu synes jeg at det er vigtigere at minimere transporttiden.

Lignende indlæg:

Startet i nyt job

I mandags startede jeg i stillingen som proceskonsulent i MyTravel Airways. Jeg blev taget godt imod første dag med morgenmad i afdelingen og hyggesnak. Første dag fik jeg diverse adgange, bla. mit ”havnekort” som giver adgang til lufthavnsområdet, og holdt et lille møde med min nye chef om planen for den første tid. Siden har jeg læst forskelligt materiale og i morgen skal jeg på intro-kursus med personaleafdelingen.

Alle har været meget søde og rare ved mig, og der er intet pres på for at skulle præstere lige fra starten. Jeg har endda fået lov til at tage en lidt blød start mht. arbejdstiderne. Det er utrolig forfriskende at arbejde i en meget mindre organisation, hvor alle kender hinanden ved fornavn og man er fysisk tæt på hinanden. Tænk at arbejde i en virksomhed, hvor personaleafdelingen ligger 10 meter væk fra ens kontor og hvor der f.eks. er en kasse-funktion hvor man kan hæve penge til kantinen eller få et forskud hvis man skal have udgifter på firmaets vegne. Personalechefen kom personligt og hilste på mig første dag.

Det er også spændende at lære om denne nye branche. Alle er så glade og snakker hele tiden om rejser. Mine nye kolleger rejser meget, og det er også en del af virksomhedens strategi at medarbejderne selv skal vide hvad det er vi sælger til kunderne, og derfor har man efter 1 års ansættelse mulighed for at rejse til fordelagtige priser.

Jeg arbejder i en hangar, og når jeg går til kaffemaskinen kan jeg kigge ned i hangaren der hvor der kan stå et fly – det er lidt frygtindgydende selvom der ikke har stået et fly endnu, det gyser lidt i mig ligesom da jeg var lille og gik ud i min mormors gårds maskinhal, hvor mejetærskeren og traktorerne stod. Ellers mærker man ikke så meget til flyene som jeg havde troet, der må være godt lydisoleret for man hører næsten aldrig et fly.

Lignende indlæg:

  • der findes ingen lignende indlæg