Det er varmt i Danmark – meget varmt. Dagen igår var den varmeste dag i 9 år, og natten til igår var den varmeste nat i 4 år. Tænk engang – efter en så lang og kold og snefyldt vinter, at der er kommet en så massiv sommer. Et 10 minutters tordenvej igår aftes kunne ikke ændre drastisk på temperaturerne.

Selvom jeg var træt af at fryse i maj, så trives jeg nu heller ikke så godt i varmegrader over 25 grader. Jeg er flov over at brokke mig over det fine vejr, jeg vil ikke være utaknemmelig, men disse temperaturer er over min grænse for hvad der er behageligt. Jeg bliver sløv og tung i hovedet, det er ikke rart.

Lykkeligvis er der kælder i mit lille rækkehus, og dernede er der behagelige 22 grader – næsten som et rum med aircondition. Huset vender med forsiden mod øst og bagsiden mod vest og vi har siddeplads på begge sider, så bortset fra midt på dagen er der altid en siddeplads i skyggen.

Og ellers har jeg allieret mig med ventilatorer. Den ene står fast ved TV/sofagruppen. Den anden er med stativ/stander så luften kommer ud i hovedhøjde, og den flytter jeg med mig rundt til køkken og andre steder efter behov – om natten sender den frisk luft henover sengen.

Når jeg så skal bevæge mig udenfor mit hjem – på arbejde og andre gøremål – må jeg bide det i mig. Offentlig transport er en udfordring, især bussen er slem. Toget går OK når aircondition virker og der ikke er for mange med toget, men det er desværre ikke altid tilfældet i disse tider med sporarbejde mv. Men mine 2 x 10 km på el-cykel er skønne, de 25 km/t giver en dejlig brise.

I mellemtiden kan jeg glæde mig over at både husbond og planterne i drivhuset trives rigtig godt med varmen. I lørdags spiste vi den første selv-dyrkede aubergine fra drivhuset, og den smagte fantastisk. Der var langt mere smag end man ellers er vant til fra dem man køber i supermarkedet.

Igår var jeg i London for at deltage i et møde. For mange i min omgangskreds var første reaktion noget i retning af ‘Nej hvor dejligt med en tur til London’ når de hørte jeg skulle afsted. Men der er ikke ret meget rekreativ oplevelse ved sådan en tur, og jeg vil derfor gerne fortælle hvordan dagen forløb for mig.

Mødet startede kl 10, og jeg var blevet booket til en afgang kl 7:20 fra Københavns Lufthavn. Selskabet jeg skulle flyve med ud tilbyder ikke online check-in, hvilket betød at jeg skulle være i lufthavnen i god tid. Jeg skulle derfor op kl 4:45 for at nå det til tiden. Morgenmad blev en sandwich og en croissant købt i terminalen inden jeg gik den lange vej ud til C40. Jeg kunne lige nå at sluge halvdelen inden vi skulle board’e, og spiste så og resten ombord på flyet.

Flyet landede i Gatwick nogenlunde til tiden, og så havde jeg 1 time og 45 minutter til at finde ind til London centrum. Jeg havde i forvejen undersøgt transportmulighederne og fundet ud af at turen fra lufthavnen til en central station i byen kunne klares på 30 minutter med Gatwick Express, så jeg tænkte at jeg havde rimelig god tid. Desværre var der igen ekstremt langt fra gate’n til der hvor toget afgik, toget blev forsinket og det tog tid at få en taxa, som iøvrigt ikke kendte adressen, så jeg kom 5 minutter for sent til mødet.

På taxa-turen fra London Victoria kørte jeg forbi Buckingham Palace og Westminster Abbey. Kontorbygningen hvor mødet skulle holdes lå lige ved siden af Tower Bridge. Så lidt så jeg da af London!

Da jeg ankom var mødet så småt gået igang og de øvrige deltagere havde tømt bordet med drikkevarer. Normalt ville jeg have sørget for at have en flaske vand med i tasken hjemmefra, men det kan man jo ikke når man skal flyve. Så jeg måtte forsøge at følge med i første time af mødet i tørstig tilstand.

Mødet foregik på engelsk og var et møde mellem repræsentanter fra alle dele af koncernen. Der var tyskere, canadiere, irere, svenskere og belgiere. Mødet var det tredje i en række, men det var første gang at jeg var med, så de andre kendte hinanden og var inde i terminologi og jargon samt hele baggrunden for møderækken. Jeg var med for at forstå hvad der forventes af os i den sammenhæng. De var alle meget imødekommende og forstående overfor at jeg havde brug for at spørge en del for at forstå de præcise sammenhænge. Men det er klart at jeg er meget ‘på’ i den situation, og jeg skulle også give en præsentation af forholdene i vores del af organisationen, så det er en type møde som kræver en del af mig.

Pauser var der ikke mange af. I den første pause blev vi dog inviteret op på toppen af bygningen for at få et vue udover London. Efter få minutter genoptog vi arbejdet. Frokost bestod af trekant-sandwich, og jeg nåede ikke at spise færdig før det var tid for min præsentation.

Da mødet var slut, gik turen mod lufthavnen igen. Jeg havde 2½ time til denne tur, og til flyrejsen hjem var det lykkedes mig at checke ind om morgenen i Københavns Lufthavn, så jeg troede ikke jeg havde særlig travl. Faktisk havde jeg troet at jeg kunne nå at få et måltid mad i lufthavnen inden jeg skulle flyve. Men sådan blev det ikke.

Denne gang skulle jeg via Heathrow, og jeg fulgtes med min svenske kollega, som skulle samme vej. Han har været afsted til dette gentagende møde 2 gange før og foreslog at vi tog undergrundsbanen hen til express-toget, der skulle køre os i lufthavnen. Det tog lidt over en time at komme til Paddington Station i et skrumlende, ekstremt varmt undergrundstog, der bestemt ikke kan måle sig med vores metro i stand og udseende. Herefter skulle det tage 21 minutter til Heathrow, men igen blev toget forsinket og jeg rullede ind i Terminal 5 ca. 10 minutter før at gate’n iflg. mit boarding pas lukkede.

Så var det bare med at kridte løbeskoene og komme afsted, for jeg kunne ikke overskue at skulle misse mit fly. Det skulle afgå kl 18:55 og jeg vidste ikke om der var flere fly til København den aften. Og hvem betaler en ny billet? Jeg var træt efter en lang dag og ville bare hjem.

Heldigvis gik det hurtigt at komme igennem paskontrol og security, og derfra løb jeg videre til terminalområdet for at se hvilken gate mit fly holdt ved. På tavlerne stod der bare ‘Please Wait’. Hvad betød det – var de ved at lukke gate’n eller hvad?

Kort efter blev der sagt i højttalerne at passagerer til mit fly bedes komme til gate A4 da flyet board’er nu. Igen satte jeg det lange ben foran og styrtede nogle etager ned for at opdage, at der var IT-tekniske problemer og at flyet selv var sent på den. De øvrige passagerer havde først fået besked på dette tidspunkt, og efter at være blevet skippet ombord på en bus der kørte i 10 minutter var jeg faktisk den første ombord på flyet. Pyha – jeg nåede det!

Aldrig har jeg været så glad for et fly der var forsinket fra afgang. Der var tændt for aircon da jeg kom ind i flyet, så jeg slap for det værste svedeture ovenpå min totalt uvante løbetur, og ovenikøbet kom der ikke nogen og sad i sædet ved siden af mig, så jeg havde god plads og kunne slappe godt af. Der var god tid til at sende SMS til min mand om at jeg nåede flyet, men at han nok skulle forvente at det var forsinket. Faktisk gik der en hel time før vi var i luften i forhold til oprindeligt afgangstidspunkt.

Aftensmad blev det jo så ikke til i lufthavnen, og da hjemturen denne gang ikke foregik med et lavpris-selskab, var det IKKE muligt at købe mad ombord. Turen fra London til København er kun 1 time og 55 minutter, så British Airways serverer drinks og en lille pose chips eller en småkage. Klokken var efterhånden 21 dansk tid, hvilket jo er det ur som min mave henholder sig til, så jeg var efterhånden godt sulten.

Piloten var i stand til at indhente noget af det tabte, og omkring kl halv elleve gik jeg ud af svingdøren i Terminal 3 i Københavns lufthavn og ind i armene på min dejlige mand, som insisterede på at hente mig selvom det var så sent og han skulle op og på arbejde næste morgen. Lidt i 23 var jeg hjemme. Jeg tror det er den længste arbejdsdag jeg nogensinde har haft – der kommer 16 timer på tidsregistreringen og dertil kommer så transport til/fra lufthavnen som sædvanlig.

Sådan en dag består af adskillige stress-faktorer for mig:

• at stå op før fanden får sko på (og før jeg er udvilet)
• afhængighed af en lang række transportled som jeg ikke er herre over
• møde med folk jeg ikke kender, en sammehæng jeg ikke er fortrolig med og på et andet sprog end mit eget
• stress over at nå hjem igen samme aften
• ringe understøttelse af fysiske behov (pauser, sult, tørst)

De enkelte elementer er ikke noget problem normalt – jeg taler gerne engelsk til møder og jeg er fortrolig med at flyve. Men når der er så mange på en gang, er det f.eks. helt umuligt for mig at nyde synes at Buckingham Palace på vej hen til mødet – der er simpelthen fyldt op på alle hylder med ting jeg skal bruge mentale kræfter på.

Desværre føler jeg lidt at det er tabu at gøre opmærksom på at sådan en dag er stressende. Jeg spurgte min chef hvad reglerne var for afspadsering når man havde mere end 8 timers overarbejde på en dag. Han svarede ‘kan du ikke bare holde fri en anden dag?’ Jeg synes ikke det kan være rigtigt at man afregner 1 : 1 når der er tale om sådan en lang arbejdsdag, og da han spurgte i HR -afdelingen blev det da også til at jeg kan holde 12 timer fri for de 8 timer jeg har arbejdet mere end min standard arbejdsdag. Jeg har så valgt at holde fri idag – at skulle op igen til mit normale tidspunkt kl 5:38 efter sådan en dag virkede bare ikke overskueligt.

Det kan synes småligt at gå op i det med timerne, men for det første er arbejdgivere jo tilsvarende nærtagende når det kommer til de ting de yder den anden vej, og for det andet så synes jeg ud fra et stress-forebyggende synspunkt at det er vigtigt at gøre opmærksom på den belastning arbejdsgiveren beder éen om at påtage sig.

Min chef sagde også ‘det er bare fordi jeg selv er så fleksibel med de ting’ for at forklare sit første udsagn, og her synes jeg man skal huske på, at de her udadvendte strømlinede chefer nok oplever en mindre belastning af sådan et dagsprogram som jeg lige har beskrevet, end jeg gør. Nogle af de karaktertræk der gør mig god til mig arbejde er at jeg er detaljeorienteret og har en ansvarsbevidsthed der gør at jeg er god til at være djævlens advokat og se de potentielle forhindringer for et projekt. Mit arbejde handler meget om substans, hvor chefens job handler mere om relationer og politik. Det er et helt forskelligt udgangspunkt at tage til sådan et møde med, og jeg tror at det gør oplevelsen af sådan en dag helt forskellig.

Uh, jeg går og længes efter ferie i disse dage. Jeg har først ferie i slutningen af juli, så der er lidt tid endnu. Jeg har allerede i sidste uge vendt min væg-kalender, så den ikke længere viser januar-juni men juli-december, så jeg har ferien i udsigt.

Imellemtiden synes jeg ikke rigtig at resten af verden går i stå? Jeg synes det plejer at stilne af med aftaler og arrangementer når man kommer ind i juni måned, men i år har der været så utrolig meget aktivitet at jeg næsten ikke kan følge med. De sidste par uger har jeg være væk fra sofaen næsten hver anden aften. Dels har der været stort sammenfald i familiebegivenheder i svigerfamilien og vennekredsen, dels har der været ting jeg selv har taget initiativ til og mit arbejde vil i denne uge kræve min tilstedeværelse 2 aftener. Også om dagen er der travlt. Hvor jeg for et par uger siden synes at der var lidt stille rent arbejdsmæssigt, så har jeg nu igen fået travlt.

Heller ikke trafikken har endnu vist tegn på at mindskes, selvom skolesommerferien startede sidste weekend. Togene er stadig propfyldte, hvilket nok skyldes omfattende skinnearbejde hos S-togene, og så selvfølgelig at min rute tager mig til Lufthavnen, hvorfra mange jo rejser på ferie.

Samtidig er sommeren så endelig kommet, og på mange måder længes jeg efter at have ro til at nyde det – tage ud og få en is eller bare nusse rundt i haven og drivhuset og følge med i alt det der sker. Roserne blomstrer og tomatplanterne vokser stærkt opad. Men man skulle jo nødig gå glip af noget, og jeg er ikke i stand til at sortere i nogle af aktiviteterne. Hvis omverdenen ikke har tænkt sig at skrue ned for blusset, så må jeg jo bare glæde mig til at jeg selv skal have ferie. 4 uger endnu…. Heldigvis har jeg fået lov til at tage en afspadseringsdag på fredag, det hjælper forhåbentlig lidt på det, om ikke andet så på søvnunderskudet der følger med den øgede aktivitet.

Lars Løkke Rasmussen har besluttet at åbne statsministerens sommerresidens for offentligheden på Skt. Hans aften. Det er første gang nogensinde at Marienborg er tilgængelig for almindelige mennesker. Jeg har boet i Lyngby/Virum-området siden jeg var 11 år og har derfor kørt forbi Marienborg mange, mange gange, så på en måde føler jeg at jeg kender stedet. Jeg har i sagens natur aldrig været derinde, kun set TV derfra som f.eks. da George Bush var på besøg.

Men idag var det pludselig muligt at komme ind på den anden side af de kæmpe rhododendron-hække og se hvordan der ser ud – det måtte jeg prøve. Min mor havde det på samme måde, så vi greb vores cykler og vores mænd og kørte til Frederiksdal/Nybro efter at have spist lidt sommermad sammen hjemme. Dejligt at bo i cykelafstand når nu man slet ikke kunne ankomme i bil.

På Nybrovej blev vi mødt af massivt politiopbud, men alle var venlige og der var en god stemning. Da vi kom indenfor i parken stod der flinke folk fra Statsministeriet og uddelte små programmer med sangtekster og praktisk information. Vi gik rundt om huset hen til en skrå græsplæne hvor Lyngby-Taarbæk Brass Band spillede og folk sad på tæpper med aftensmad,  kaffe og hygge. Vi slog os ned på en ledig plet og nød også lidt forfriskninger.

Kl. 20 bød Lars Løkke Rasmussen velkommen, og senere sagde også borgmesteren Søren P. Rasmussen et par ord. Vi sang “Den Danske Sang” og derefter udforskede vi området yderligere. De kæmpe rhododendroner så endnu mere imponerende ud indefra, og der var en flot vandpark og en fantastisk rødbøg ud mod vejen. På den anden side af huset var der nogle områder der var udlagt som naturgrund, og vi så også den pavillon der er ved at blive bygget så de repræsentative opgaver bedre kan klares.

Kender du det at gå til et Skt. Hans-arrangement, og så står man til sidst bare og småfryser og bliver spist af myg mens man venter på at bålet tændes fordi det skal blive mørkt først? Sådan var det IKKE på Marienborg. Kl 21 sang vi “Danmark, nu blunder” og så holdt statsministeren båltale. Han talte om de gode ting i vores liv og om at ‘elske sit land’. Derefter blev bålet tændt og heksen, som en lokal børnehave havde lavet, blev futtet af, mens vi sang “Midsommervisen”.

Hele arrangementet var meget vel-tilrettelagt. Det passede os perfekt at være der et par timer og så kunne cykle hjem igen inden det blev helt mørkt uden at gå glip af noget. Det blev en rigtig hyggelig sommeraften, hvor vi igen mindede os selv om hvor priviligerede vi er at vi bor i så dejligt et område.

Du kan se lidt fra arrangementet på DR Update.

De fleste besøg på denne blog kommer via en google-søgning. Nysgerrig som jeg er har jeg naturligvis besøgsstatistik, hvor jeg kan se hvad folk søger på. De fleste søgeord er meget forståelige, men ikke alle….Der 2 ting som går igen i min besøgsstatistik som jeg IKKE skriver om

Så er det så småt blevet sommer. Efter et nærmest ikke-eksisterende forår skinner solen og blomsterne blomstrer. På arbejde er mine kolleger så småt begyndt at gå på ferie, og mon ikke snart skolerne er færdige med eksamenerne og starter skolesommerferien? Mine forældre ER allerede taget på ferie.

Sommerferie for mig kommer igen i år efter at Mads har været i Alperne og kørt verdens hårdeste mountainbikeløb Transalp. Vi skal i sommerhus og slappe af. Vi har lovet os selv at der IKKE skal arbejdes i sommerhuset i sommerferien – vi skal også huske at holde fri når vi er deroppe, selvom der stadig er et par ting vi gerne vil have lavet.

Siden vores Tromsø-kvaler i februar har min mand, min veninde og jeg besluttet at erstatte Tromsø med Mallorca. Det viste sig at koste stort set det samme at tage en uge til Mallorca via min personalerabat, som at tage 3-4 dage til Tromsø. Efter en lang kold vinter og et temmelig køligt forår blev Mallorca pludselig et meget attraktivt alternativ til en tur nord for Polarcirklen. Igår fik vi bookingen på plads og kan nu se frem til et gensyn med den smukke spanske ø i september.

Jeg skriver i mit ‘Om‘ afsnit at det betyder meget for mig at have en ferie planlagt, og jeg må erkende at det er skønt at have Mallorca-turen at se frem til. Jeg havde i forvejen planer om 2 ugers sommerferie i sommerhus, og vi er opsat på at holde FERIE deroppe med hvad dertil hører af sightseeing og strandture, så jeg er sikker på at det bliver skønt. Men det er alligevel et krydderi at skulle til fremmede himmelstrøg, ned og se lidt palmer og spise oliven. Jeg glæder mig.

Jeg har lige checket vores Lotto-kupon på www.danskespil.dk. Ingen gevinst. Som sædvanlig. Vi har en kupon som betales over Betalingsservice, og det betyder at vi er med hver lørdag med 10 rækker. 1 af rækkerne indeholder tallene fra vores mærkedage,  en anden éen er udfyldt af vores meget heldige nevø, som meget ofte vinder i konkurrencer han deltager i. Resten er automatisk genererede tal. Vi har ca. 4 gange om året 4 rigtige, som giver en gevinst på 38-42 kr. Så det kan ikke betale sig. Men håbet lever!

Ind imellem kommer jeg til at tænke på hvad jeg og vi egentlig ville gøre, hvis vi vandt en stor gevinst. Sådan, flere millioner – noget der kan ændre ens liv?

Jeg tror ikke det er godt at lave alting om i sit liv. Jeg frygter at man vil miste sit ståsted. Men visse ting ville jeg helt sikkert lave om på.

Jeg er ret sikker på at jeg ville sige mit arbejde op. Hvis jeg havde den luksus, ville jeg elske at arbejde tættere på hvor jeg bor og i færre timer. Måske noget frivilligt arbejde, måske noget mere nært og vedkommende. I hvert fald kunne det være fantastisk at bruge færre kræfter på at arbejde og mere tid på at leve.

En af de ting jeg godt kunne tænke mig at bruge mere tid på er hjem og familie. Jeg kunne tænke mig at lave en anden stor forandring i mit familieliv: jeg ville anskaffe mig en hund. At få hund er en drøm jeg har haft siden jeg var barn og den drøm SKAL bare gå i opfyldelse hvis jeg kommer i en mere priviligeret situation.

Umidddelbart tror jeg at vi ville beholde vores rækkehus og  sommerhus. Det fungerer meget godt og dækker vores behov, også hvis vi får hund. Hvis man køber noget større vil man straks få større udgifter, og hvis planen er at arbejde mindre så vil det nok være smart at holde de løbende udgifter nede.

Tanken om at forlade Danmark dukker indimellem op herhjemme. Især når vejret skuffer. Jeg tror ikke jeg ville have lyst til at bo permanent i udlandet, i hvert fald ikke så længe jeg har mine forældre. Men et landsted i Italien eller Spanien kunne jeg godt være fristet af, bare noget af tiden. Til om vinteren – ja, eller hvilken som helst årstid.

Suk, ja nu drømmer jeg. Virkeligheden er at jeg bruger ca. 55 timer om ugen på at arbejde incl. transport, hvilket efterlader mig med 4-5 timers fritid på hverdage og tit alt for lidt nattesøvn. I min fritid har jeg dog et dejligt familieliv sammen med min mand, hvor der både er plads til at rejse ind imellem og at have et sommerhus. Det er slet ikke så slemt. Men drømme kan man jo altid, og det vil mennesker nok altid gøre.

Hvad ville du gøre hvis du vandt mange millioner lige pludselig?

Grundlovsdag kom mine forældre og min mors bror, hans hustru og deres hund til frokost i sommerhuset. Den danske sommer er som bekendt lunefuld, og indtil for et par dage siden føltes det jo nærmest ikke som om sommeren overhovedet var gået igang, så vi har været igennem mange overvejelser om hvordan vi skulle bænke 6 mennesker om vores lillebitte spisebord indenfor. Det endte med at vi købte endnu et bord med 4 stole, men det fik vi ikke brug for denne gang. Vejret blev skønt: 22 grader og høj blå himmel, helt perfekt til en Grundlovsdags-frokost udenfor.

Frokosten bestod mest af fisk. Når man har sommerhus tæt på Gilleleje Havn er det både nemt og oplagt at købe en masse lækre ting hos Adamsen Fisk, og så et af de lækre men dyre rugbrød fra Restaurant Gilleleje Havn. Så det blev lune fiskefrikadeller, fiskefileter, krebsehalesalat, paprika- og sennepssild samt laksepaté. Lidt rulle- og spegepølse samt en enkel sommersalat med agurk, tomat, radise vendt i en masse karse og purløg blev det også til.

Efter en rundvisning på grunden og i det lille hus satte vi os til bords på terrassen og havde en hyggelig frokost. Da alle var mætte og havde slået mave, gik vi en dejlig tur ned til Tinkerup Strand, som netop havde fået Det Blå Flag af Friluftsrådet. Min onkels dejlige hund Oskar nød vist lige så meget som os andre at komme ud i den friske og varme luft. Da vi kom tilbage til sommerhuset fik vi kaffe og Dajm Islagkage – en nem dessert fordi jeg kunne lave den på forhånd. Lidt senere igen den klassiske sommerhygge – kold rosevin med snacks.

Det var en formidabel lørdag. Med det pragtfulde vejr, en forplejning som heldigvis matchede gæsternes smag, og en dejlig naturoplevelse ved at være på landet og ved stranden gjorde, at det blev en meget vellykket eftermiddag med en rigtig god stemning.

Selvom det er sjældent vi har gæster, så elsker jeg det når det sker. Jeg elsker at finde på hvad vi skal spise og drikke, hvad vi skal lave osv. Jeg er grundlæggende lidt af en perfektionist, og kan godt komme til at sætte et lidt for højt ambitionsniveau mht. det praktiske, menu osv. Med alderen er jeg dog blevet bedre til at styre mig, jeg gør det simplere ved at begrænse antal retter, kompleksitet, vælge ting der kan laves på forhånd og ved at bede om hjælp.

Jeg må sige at jeg nød i fulde drag at have min nærmeste familie til frokost. Familie er blevet vigtigere for mig med alderen. Det er trygt at være sammen med mennesker som har kendt mig hele mit liv, som jeg deler værdier og historie med. Efter sådan en lørdag er jeg helt fyldt med glæde og tryghed og en følelse af samhørighed. Jeg er dybt taknemmelig for at mine forældre og min onkel og tante ville køre den lange vej til Gilleleje for at nyde en smuk Grundlovsdag sammen med mig og min mand.

Så kom regeringen og Dansk Folkeparti med en genopretningsplan, som skal gøre at Danmark lever op til EU’s krav om økonomisk stabilitet. Den indeholder en blandet landhandel af nedskæringer, og de debatteres ivrigt i forskellige medier. Jeg har også lyst til at give min mening tilkende.

Ja det føles jo imiddelbart meget utrygt, især når arbejdsmarkedet er som det er i øjeblikket. Vi har været vant til 7 år, så fire år – og nu er det så kun 2 år på dagpenge. Jeg kan godt se at 2 år også er lang tid, når man sammenligner med udlandet.

Nogengange kan jeg godt komme til at tænke på hvad der ville ske, hvis jeg selv blev arbejdsløs. Først at skulle gå ned på dagpenge – det er slemt nok. Måske kunne vi blive boende i vores rækkehus i en kortere periode, men nok ikke hvis det trækker ud. Det er svært at vurdere om det er realistisk at finde et job for mig indenfor 2 år, det jeg laver er ikke så nemt at kategorisere. Men at skulle på kontanthjælp lyder slemt – dels er det vel endnu færre penge, og dels så skal man vist realisere alle sine værdier (ejerbolig, bil osv) før man kan få den hjælp. Og er der ikke også noget med at man skal betale den tilbage når man så kommer i arbejde igen?

Der er ikke så mange detaljer om hvad dette indebærer. For et år siden lancerede regeringen jo Forårspakke 2.0, som indeholdt dels nogle skattestigninger (multimedieskat, grønne afgifter, forringet befordrings- og rentefradrag) og dels nogle skattelettelser som var større end stigningerne. Man glemte lidt stigningerne, da nettoresultatet var et øget rådighedsbeløb for mange lønmodtagere. Jeg kan sådan set godt leve med at undvære de planlagte skattelettelser, men jeg kan ikke forestille mig at man også sætter skattestigningerne i bero, så alt i alt betyder det nok et lavere rådighedsbeløb, selv før inflation.

Indtil nu har jeg under denne finanskrise tænkt meget på at prøve at fortsætte den forbrugeradfærd jeg havde. Ikke noget med at spare penge op og ikke bruge dem – jeg har brugt rub og stub hver måned. Jeg har tænkt, at når nu jeg stadig har mit arbejde og samme købekraft som før, så skal det ikke være min skyld at virksomheder lukker og folk mister deres job. Men hvis jeg går ned i rådighedsbeløb er jeg nødt til at bruge færre penge, og det gælder jo rigtig mange borgere. Jeg frygter at det i sig selv vil forværre arbejdsløsheden og krisen generelt.

Regeringens oplæg indeholdt en fastfrysning af overførselsindkomsternes satser, sådan at folk på dagpenge, folkepension, SU og andre ydelser ikke skulle få automatisk ‘lønstigning’ de næste par år. Det er ikke blevet en del af den endelige pakke.

Jeg synes ikke der er noget odiøst i at foreslå dette. Det sker også for folk med lønindkomster at lønnen slet ikke stiger i flere år i træk – det har både jeg og min mand prøvet. Jeg kunne tillige se en fordel ved at alle i Danmark blev berørt på deres købekraft af besparelserne. Jeg tænker at det kunne det have påvirket inflationen, så priserne ikke ville stige helt så meget. Men sådan bliver det jo ikke.

Man sætter et loft på hvor mange penge man kan få i børnefamilieydelse. De fleste børnefamilier som jeg kender trækker lidt på skulderen af disse børnepenge og siger at det ikke dækker hvad det koster at have børn. Da jeg hørte grænsen på de 30.000, tænkte jeg at det nok var for dem med virkelig mange børn, det kan ikke være mange der bliver ramt af det. Men jeg blev godt nok ret rystet over at høre tallene bag denne ordning. 160.000 familier i Danmark får mere end 30.000 kr. i børnepenge. Og her skal man huske at pengene er skattefri, det er mere end 2500 kr. udbetalt hver måned. Og dertil kommer så de familier som får mindre end 30.000 kr. – alt i alt en temmelig stor udgiftspost på statens regnskab.

Jeg synes det er en luksus i vores samfund at man får statsstøtte til at føde børn. Staten sørger jo i forvejen for infrastruktur omkring et barn (skoler, pasningsordninger osv.). I sparetider synes jeg det er OK at se på om der kan spares på det kontante tilskud, men jeg synes ikke det virker rigtigt at gøre det på den måde som man er blevet enig om her. Jeg synes det ville give mere mening at gøre det indkomst-afhængigt. Børnepenge udbetales jo idag til ALLE der har børn, uanset om lønsedlen lyder på 20.000, 40.000 eller 60.000 om måneden. Jeg synes at de højeste indkomster kunne undvære disse penge.

Jeg har her på bloggen udbredt mig om mine udfordringer i forbindelse med at eje en el-cykel. Først noget skuffelse over at de ikke holder så længe som almindelige cykler, og dernæst frustrationen ved at få stjålet en helt ny cykel. I næsten en måned har jeg været uden el-cykel af disse årsager. Nu ser det ud til at være slut med min kvaler.

Mit forsikringsselskab Topdanmark har været rigtig gode i forbindelse med tyveriet. I løbet af ganske få dage have de behandlet sagen, og jeg fik den erstatning jeg havde søgt om, med fradrag af selvrisikoen. Og så taler de pænt og høfligt til éen, når man ringer til dem! De sendte mig en opgørelse pr. e-mail sammen med et link til en indkøbsportal, hvor man får nogle gode rabatter hvis man genanskaffer den stjålne ting gennem deres samarbejdspartnere. Man kan også få udbetalt hele erstatningen kontant, og det er også muligt at købe for nogle af pengene på portalen (og det behøver sådan set ikke at være den samme vare som man har fået stjålet) og få resten udbetalt.

En af leverandørerne på Scalepoint-portalen er Fri Cykler-kæden, som har en butik i Birkerød, og det er meget tættere på min bopæl end min tidligere forhandler i Albertslund. Med både en god rabat og en lettere adgang ifm. service og reparation besluttede jeg at starte på en frisk og købe erstatnings-cyklen på denne måde hos en ny forhandler.

I torsdags kunne jeg så hente en NY ny el-cykel. En 2010-model af MBK’s ‘Easy Shop’ i hvid. Modellen er så ny at den ikke kan ses i katalog eller på nettet – den røde de viste mig i butikken havde trinløst gashåndtag, og de sagde at den hvide var helt den samme. Den cykel der kom hjem til forhandleren havde imidlertid display med indstilling af 6 niveauer af motor-assistance, hvilket på mange måder er lækrere at bruge. Ledningerne er også bedre beskyttet end på den tidligere model, og den havde fine blomster på stellet og skærmene.

De fordelagtige rabatter gennem Topdanmarks portal gjorde, at jeg kunne få erstattet både cykel og udstyr uden at have penge op af lommen, selvom der var selvrisiko på forsikringen. På den stjålne cykel havde jeg kurve både for og bag, og det vil jeg også gerne have på den nye. Disse ting har jeg bestilt hos den – som jeg ser det – førende el-cykel specialist i Danmark: www.fantombike.dk. Foruden online butik har de også en butik i Jylland, og de har et meget stort udvalg af el-cykler og udstyr. Jeg har ikke lyst til at købe selve cyklen i Jylland, for den skal jo til service og reparation engang imellem, men pga deres store erfaring er det smart at købe udstyr hos dem. Dels har de nogle gode lave priser, og dels har de testet – og fotograferet – alle deres kurve og andet udstyr i forbindelse med el-cykler, så man kan føle sig sikker på at det også fungerer til en el-cykel. Man kan nemlig ikke bare regne med at man f.eks. kan fastmontere en cykelkurv på bagagebæreren på en el-cykel, da batteriet til el-cyklen ofte ligger lige nedenunder, hvilket gør det svært at få et beslag ind under.

Jeg håber at jeg kan beholde cyklen lidt længere end de 2 dage, som med den der blev stjålet. Det er svært helt at ryste oplevelsen af tyveriet af sig, og jeg frygter selvfølgelig at miste den NYE nye cykel også. Jeg har anskaffet mig en kraftig wirelås, så jeg kan lænke cyklen til cykelstativet når jeg parkerer cyklen ved stationen, og jeg har også tænkt mig at lænke cyklen fast når den står derhjemme. Med disse forholdsregler burde det gå. Hvis ikke det kan forhindre tyveri, så er der nok ikke noget der kan – så skal jeg ud i helt andre planer.