Det handler om ens forventninger til situationen, tror jeg. Hvis du, før du går ud, forestiller dig, at folk vil være anmassende og irriterende, kan du kun blive glædeligt overrasket eller måske i hvert fald ikke overrumplet, når først du står i det. Desuden kan man komme rigtig langt med et lille “Er I ikke søde at være stille?” eller lignende sagt i en stille og rolig tone og med et smil (før man er nået helt op i det røde felt )

Jeg ved ikke, om jeg er blevet mere sart, eller om folk bare er blevet dummere og mere ubehøvlede, men jeg synes helt klart, der er en stigende tendens til, at folk tager mindre og mindre hensyn til andre end sig selv. Desværre.