En typisk 5:2 fastedag

I dag er det præcis 4 måneder siden at jeg sprang ud i det – en ny livsstil med semi-faste 2 dage om ugen. Der er delte meninger om hvor lang tid det tager at forme en ny vane, og jeg ved da heller ikke helt om det er blevet en vane at semi-faste på linje med f.eks. at børste tænder. Men jeg har i hvert fald opbygget nogle faste mønstre omkring en almindelig fastedag, som gør det ret rutinepræget at gennemføre sådan en dag.

På hverdage spiller vores vække-musikanlæg kl. 5:50. Så står husbond op og går med hunden. Lidt over 6 står jeg op. Jeg stiller mad frem til hunden og går på badeværelset. Når jeg kommer ud derfra, er husbond og vovse kommet hjem igen, og det er tid til morgenmad. Normalt sidder husbond og jeg og spiser en skål surmælksprodukt sammen, mens vi snakker om hvad der skal ske i dag. På en fastedag drikker jeg bare et stort glas vand i stedet for. Jeg er ikke sulten om morgenen, så det føles ikke mærkeligt.

Ved 7-tiden hopper jeg på el-cyklen og kører på arbejde. Der er jeg ved 8-tiden. Det første jeg gør efter at have hængt overtøjet og tændt PC’en er at tage et krus te og fylde min vandflaske med frisk vand. Der er fade med frisk frugt i storkontoret, men på fastedage tager jeg ikke noget frugt.

Min afdeling plejer at spise frokost ved 12:30-tiden. Vores kantine drives af Meyers Kantiner, og der er altid sund og lækker mad efter tankerne om nordiske hverdagsmad. Jeg spiser som regel kød og grøntsager fra den varme buffet, men springer kulhydrat-tilbehøret over. Jeg supplerer med salat og evt. lidt fisk. De laver en fantastisk gravad laks, og den tager jeg en skive fuldkornsbrød til. På den måde kan jeg sammensætte et måltid på ca. 500 kcal., der mætter længe og er smagsmæssigt tilfredsstillende.

Glad og mæt sætter jeg mig tilbage på min plads og arbejder videre. Så spiser jeg ikke mere den dag. Jeg er mæt resten af eftermiddagen, og sørger bare for at drikke mere vand og te for ikke at dehydrere.

Når vi når til fyraften er det hjem igen på el-cyklen. Jeg har 16-17 km. hver vej. Når jeg har cyklet ud og hjem, har jeg forbrændt næsten det samme antal kcal. som jeg har indtaget. Jeg er hjemme omkring kl. 17.

Det er skønt at komme hjem til hunden, som så har været alene i næsten 10 timer. Hun byder som regel velkommen hjem med logrende hale, det er nok den bedste stund på dagen. Vi kæler og snakker, og nu skal hun ud og gå en god lang tur. Min mand og jeg skiftes til at tage gåturen, om torsdagen gør vi det oftest sammen. Det er ikke et problem for mig at gå 1½ time i skoven med hunden på en fastedag.

Jeg er som regel hjemme fra gåturen før kl. 19. Jeg laver mig et stort krus te og et stort glas vand eller danskvand, finder dagens ration af vitaminpiller, og slænger mig i sofaen, mens husbond går i køkkenet og laver mad til sig selv. Jeg kan godt mærke sult, men teen, vandet og pillerne fjerner det meste af den fysiske fornemmelse. Psykisk er jeg er helt indstillet på at jeg ikke skal have mere mad den dag, og det strejfer mig aldrig at ændre planer og spise et eller andet.

Hele pointen med at starte med 5:2-diæten var, at jeg gerne ville give mig selv 2 fri-aftener, hvor jeg ikke skulle bruge det halve af aftenen på at lave, spise og rydde op efter aftensmad. Jeg nyder at jeg bare kan se Aftenshowet, læse lokalavisen og sidde med min tablet uden at have pligter.

Før jeg ved af det, sidder husbond ved siden af mig i sofaen. Han nyder også fastedagene, fordi det er mere uformelt. Vi køber ind til 1 uge ad gangen, og tit forbereder vi maden, så han har nem mad på fastedagene. Det er enten noget med at lave en stor portion mad dagen før, så han kan spise af det på fastedagen, eller noget god færdigmad fra mit arbejde eller fryseren. Så han har næsten også en friaften på mine fastedage.

Når vi nærmer os sengetid kan jeg godt føle mig en smule svimmel, og mine fingre og tæer er tit kolde. Samtidig begynder jeg at føle mig glad og stolt over, at endnu en fastedag er gået godt. De første mange måneder fik jeg ofte ondt i hovedet på en fastedag. Det gør jeg ikke mere. Efter at jeg er begyndt at tage et par dybe vejrtrækninger når jeg mærker optræk til hovedpine, er problemet stort set væk. Jeg ved ikke om det handler om afspænding, men det virker tilsyneladende. Enkelte dage kan et par panodil eller kodimagnyl være nødvendige.

Nogle aftener er det mig der går aftenturen med hunden, og som regel kravler jeg tidligt i seng, glad og i godt humør. Efter de første par gange at have oplevet at sove meget let, sover jeg nu meget tungt natten efter en fastedag.

Næste morgen er jeg også lidt mere træt end normalt, men står op og føler mig godt tilpas. Jeg kan ikke lade være med at hoppe på vægten inden jeg går i bad, og ofte står der et nyt tal, der er mindre end sidst. Det er forskelligt hvor sulten jeg føler mig, men spiser min sædvanlige morgenmad; yoghurt. Op ad dagen kan jeg godt have tendens til at blive tidligere sulten op til måltiderne, men jeg har ikke lyst til at spise mere eller andet end jeg plejer.

Lignende indlæg:

Hverdag på fuld tid

I mandags var jeg tilbage på arbejde efter en dejlig 3 ugers sommerferie. Det var samtidig starten på en hverdag med arbejde på fuldtid. For første gang siden jeg blev sygemeldt med stress i november, har jeg nu arbejdet en uge på fuld tid, og det er gået godt.

Jeg har det godt. Rigtig godt. De fleste dage har jeg det godt i krop, hoved og humør. Det gør mig glad.

Min stresscoach skældte mig ud for at bruge ordet ‘men’. Men – det ER altså vigtigt, at jeg husker på det jeg har lært. Det er vigtigt, at jeg ikke bare hopper tilbage til det mønster jeg havde før jeg blev syg med stress. Det er nu det er allermest vigtigt, at jeg holder fast i alle de gode principper jeg har brugt mens jeg har været deltidssygemeldt og trappede arbejdstiden gradvist op.

Derfor bliver jeg ved med at holde en pause når jeg er på arbejde – en om formiddag og en om eftermiddagen, hvor jeg rejser mig fra min plads og går et andet sted hen. Jeg mærker efter om jeg har brug for at hvile mig når jeg kommer hjem fra arbejde, og jeg holder fast i mit 5:2-spisemønster, hvor jeg 2 aftener om ugen ikke skal bekymre mig om at lave aftensmad, men bare kan gøre hvad jeg har lyst til. Og så prøver jeg at meditere ofte, gerne hver dag.

I denne uge har jeg været fysisk træt, fordi jeg er kommet lidt ud af form i forhold til at cykle 34 km om dagen, og hovedet har selvfølgelig også været træt pga tilbagevenden til arbejdet efter sommerferien. Og i onsdags, hvor vi skulle ud om aftenen, hylede hovedet. Men jeg føler mig rask og klædt på til at starte på en frisk med fuldtidsarbejde og hverdag i den lille familie.

 

Lignende indlæg:

Et kvartal med 5:2-diæten

I skrivende stund ved jeg ikke hvordan vægten har udviklet sig siden sidste status, for jeg er i sommerhus og her er ikke nogen badevægt. Men det kører fint med de 2 fastedage om ugen, og nu hvor jeg begiver mig ind i 4. måned med 5:2 faste-diæten er jeg stadig glad for konceptet. Jeg oplever stadig et rigtig godt humør og overskud, en markant forskel i forhold til hvordan jeg havde de i april, da jeg startede. Hovedpine på fastedage er stadig en udfordring, men jeg får hele tiden nye ideer til at modvirke det. Og med 10 cm mindre om taljen startede jeg sommerferien med tøjshopping!

Indtil nu har jeg tilrettelagt fastedagene efter hverdagens rytme. Sommerferien betyder, at jeg må finde en ny måde at gennemføre en fastedag. En feriedag er anderledes, dels fordi der ikke er så faste rammer hvad angår spisetider, sengetider osv., og dels skal jeg lave mit ene 500 kcal-måltid selv i stedet for at vælge fra kantinens lækre buffet. Desuden er der i modsætning til en arbejdsdag langt mere ledig tid, hvor jeg ikke er optaget og dermed distraheret – det kunne måske være en udfordring i forhold til at føle sig sulten.

Det varme sommervejr har gjort det nemt mht. maden. Jeg er knap så sulten, og det er oplagt at lave sig en lækker salat. Jeg har bla. lavet mig en lækker salat med rigtig gedefeta, radiser og karse, hvilket har givet en god og fuld smagsoplevelse, og der var også plads til en lækker fuldkornsbolle. Hvad angår den tid hvor jeg ikke spiser er det også gået rigtig godt. Jeg kan sagtens slappe af og gøre ferie-ting uden at få krise over at jeg ikke kan spise spontant. Før ferien var jeg faktisk lidt i tvivl om jeg kunne holde faste-mønsteret i ferien, det skulle jo ikke ødelægge ferien. Men det har ikke været svært, og jeg er glad for at jeg kan faste i ferien også.

Det ser ud som om at 5:2 faste-diæten begynder at blive mere udbredt i Danmark. I weekenden var der 3 artikler om det i Politiken, og det skyldes jo nok at netop Politikens forlag udgiver en dansk oversættelse af Michael Mosley og Mimi Spencers bog om nogle uger. Efter artiklerne i Politiken har der været stor tilstrømning af medlemmer i den danske Facebook-gruppe om emnet, og jeg kan også se flere besøg her på bloggen på baggrund af Google-søgninger på emnet.

I dag havde jeg besøg af en journalist og en fotograf fra Ude og Hjemme. De planlægger også et tema om diæten i forbindelse med den danske bogs udgivelse. De ønskede at interviewe en kvinde der havde været i gang med spisemetoden i nogen tid, og kom op og besøgte mig i sommerhuset. Jeg fortalte lidt om hvordan jeg var kommet i gang, min motivation og hvordan en fastedag foregår for mig. Og så tog de en masse billeder.

Jeg er spændt på hvordan 5:2 fastediæten bliver lanceret og modtaget i Danmark. Slanke-aspektet er nok det som tiltrækker flest læsere/seere. Den danske bogs titel “5:2 Kuren” indikerer også, at man ser det som en slankekur, mere end en livsstil eller vej til større sundhed, og jeg kan også se tendensen på Facebook-gruppen. Min egen motivation for at gå i gang med at semi-faste 2 dage om ugen handlede primært om at modvirke stress. Det var en dejlig bonus hvis jeg kunne tabe mig, men jeg troede i starten ikke helt på at det kunne ske. Og så var det en god følelse, at jeg kunne gøre godt for min sundhed på længere sigt. Det er jo temmelig overvældende, hvilke fordele diæten har på aldersbetingede sygdomme både fysisk og psykisk, så jeg håber at disse aspekter også bliver omtalt.

Lignende indlæg:

2 måneder med fastediæt

Som tiden dog flyver – det er allerede 2 måneder siden jeg startede på 5:2 fastediæten. Det går stadig rigtig godt. Mit humør har fået en tak opad. Jeg ved ikke om det skyldes et øget BDNF-niveau, som denne måde at spise på skulle udløse, eller om det simpelthen er fordi at det nu er lykkedes mig at smide 4 kg. og har fået mit BMI ned under 30.

Men glad er jeg, og jeg ser frem til hver fastedag med glæde. Fastedagene forløber ret udramatisk. Jeg har vænnet mig helt til følelsen af, at maven er tom og klarer stadig bølger af sult-fornemmelse med te og vand. Der bliver ikke lagt så meget puslespil mere – jeg behøver ikke at distrahere mig selv og kan sagtens håndtere at husbond laver og spiser aftensmad.

Bivirkninger kan man måske ikke kalde det, men jeg oplever stadig øget hovedpine og ledsmerter på fastedage og større træthed dagen efter. Jeg har valgt ikke at tænke for meget på det. Ledsmerterne klarer jeg med 2 Panodil, og trætheden forsvinder meget hurtigt når jeg får lidt morgenmad. Hovedpinen er et livsvilkår for mig, noget jeg har levet med i over 8 år. Jeg ved reelt ikke om jeg ville have haft hovedpine disse dage selvom jeg ikke fastede, og det er ikke alle fastedage jeg har hovedpine. Jeg har uden held forsøgt med vand og salt at forebygge væske- og saltmangel, så måske er det ikke relateret til mangel på mad.

Det er stadig strategien at spise helt normalt på ikke-fastedagene, så jeg siger ikke nej til kage på arbejde eller en cola til aftensmaden på de dage. I øjeblikket tænker jeg meget over, at det føles som om at den psykiske lyst til de usunde ting stadig er der, men at kroppen ikke beder om det. Husbond siger også at han synes jeg spiser mindre.

Måske er det derfor at vægttabet nu har et omfang, som ikke længere kan forklares med udsving i væskebalance og maveindhold. Jeg synes godt kan jeg konstatere, at jeg taber mig af at spise sådan her. Jeg begynder at se i øjnene, at jeg måske skal til at se mig selv anderledes i spejlet og have lidt nyt tøj.

Lignende indlæg:

Raskmeldt

I denne uge er jeg oppe på at arbejde 33 timer om ugen, og i en sygedagpenge/kommunal kontekst betragtes det som at være raskmeldt. Nu har jeg alle 5 arbejdsdage på skemaet, onsdagen dog kortere end de andre de sidste uger op til sommerferien.

Jeg har det godt. Mens jeg er på arbejdet går det fint med at arbejde. Jeg husker stadig dårligere end før, det klarer jeg ved at spørge mine kolleger og chef. Men jeg kan godt tænke, og det er jo det vigtigste.

Med næsten fuldtidsarbejde følger også mere hovedpine. Da jeg arbejdede ca. halv tid havde jeg ikke ret meget hovedpine, men den er kommet tilbage. Også skyldfølelse og træthed banker på. Det understreger behovet for at hvile, en ting det bliver sværere og sværere at prioritere som fritiden bliver mindre. Og når jeg som udgangspunkt har det godt, kommer jeg nemt til at springe hvilepausen over og gå igang med alle de andre ting jeg også gerne vil. Og så er det at hovedpine, hyletone, træthed, skyldfølelse og heraf følgende modløshed melder sig.

Udfordringen med at være loyal overfor mine intentioner om at leve anderledes bliver større, men det er også mere tydeligt hvor vigtigt det er.

Lignende indlæg:

Jeg faster stadig

Jeg har nu fulgt 5:2 faste-diæten i en måned, og jeg er klar til at tage en status på hvordan det er gået.

Min første oplevelse er, at det slet ikke er så svært som man skulle tro. Selve det at undvære mad morgen og aften har ikke været noget problem. Hvis maven har rumlet lidt, har jeg nemt kunnet fjerne det med et krus te eller et glas vand, og jeg har ikke på noget tidspunkt være fristet til at afvige fra fasten og tage noget mad.

Nogle af dagene har jeg haft hovedpine, og jeg har oplevet en øget træthed dagen efter faste. En par af fastedagene har jeg haft flere ledsmerter end normalt. Det er alt sammen gener som normalt er en del af min hverdag, men tankevækkende at de kommer oftere på fastedage.

Nu hvor jeg har prøvet at faste 8 gange, har jeg vænnet mig til fornemmelsen og tænker mindre og mindre over det, hvilket hjælper til at afdramatisere situationen og gøre fastedagen mere som en normal dag. Et par af dagene har min mand helt glemt at jeg har fastedag, fordi vi har lavet de samme ting som vi plejer og jeg ikke snakker om at faste. Nogle dage lægger jeg puslespil eller ser TV mens han spiser aftensmad, andre dage sidder jeg ved bordet sammen med ham og drikker en kop te.

På fastedagene har jeg observeret en række ting omkring mig og sult. Jeg har tydeligt oplevet det, som Mosley skriver i sin bog om, at lyst til at spise langt fra altid handler om sult. Det kan sagtens både være tørst, tørhed i mund og hals, kedsomhed, mangel på energi, dårligt humør, socialt betinget, ren vane eller simpelthen et spørgsmål om tidspunkt på dagen. Sidstnævnte mærker jeg omkring aftensmadstidspunktet, som er det tidspunkt hvor jeg mærker mest sultfornemmelse når jeg faster. Når min mand har spist og aftenen går over i en anden fase, forsvinder sulten faktisk.

Sultfornemmelsen er der altså ikke konstant, men kommer og går. Når den ind i mellem er der, er det en fin tanke at man kan spise igen i morgen. Det med at man bare lige udskyder spisningen lidt gør det meget nemt – man skal jo bare lige vente lidt. Det ligger i konceptet, at man må spise hvad som helst dagen efter, så nogle af de første dage lovede jeg mig selv at jeg måtte få kanelgifler eller burger dagen efter. Og jeg har da også spist som jeg plejer på ikke-fastedagene, både sundt og usundt. Men stik imod min forventning er jeg ikke markant mere sulten end normalt næste dag.

Da jeg startede med fastediæten, var jeg i tvivl om motion var godt eller skidt på fastedagene. Jeg tænkte at det måske kunne øge min appetit at forbrænde de flere kalorier, og dermed gøre fasten mere ubehagelig. Rent praktisk er det er dog langt det nemmeste for mig i hverdagen at gøre som jeg plejer og snuppe min el-cykel de 17 km til arbejde, så det startede jeg ud med. Det viser sig at fungere fint. Mange dage har jeg også gået en god lang tur med hunden når jeg er kommet hjem, bla. for at distrahere mig fra tanker om eftermiddagssnacks, og så er det jo altid dejligt at komme ud i naturen.

Når det kommer til de målbare resultater, er det ikke på nuværende tidspunkt helt klart om diæten virker som en slankekur for mig. Min vægt har svinget, naturligvis lavest på dagen efter en fastedag (ca. 2,5 kg under startvægt), og så lidt højere dagene efter. Det mest sammenlignelige er at veje mig her søndag morgen, et par dage efter en fastedag og 4 uger efter startvejning. I dag vejer jeg 1,2. kg. mindre end for 4 uger siden, og jeg er 3,5 cm. mindre i livet. 

Jeg ved at andre på denne diæt har oplevet mere overvældende resultater i starten. Jeg har ikke noget imod at vægten går langsomt nedad, det er sikkert også sundt nok. Men et vægttab i den størrelsesorden giver ikke et signifikant indtryk af at jeg taber mig. Denne livsstil skulle også give en række andre gevinster, som kan måles i hvor blodværdier og risiko for sygdomme – det har jeg ikke indblik i her og nu. Men jeg må sige, at jeg allerede er helt afhængig af den fri-aften det giver mig, at jeg ikke skal lave og spise aftensmad 2 hverdagsaftener. Jeg har IKKE lyst til at vende tilbage. Tanken med denne diæt er da også, at man skal spise sådan resten af livet, så jeg skal nok nå at komme ned på en bedre vægt med tiden, hvis den svage tendens med 1 kg. om måneden fortsætter.

Vigtigst er nok, at jeg har lært nogle ting om migselv og psykologien omkring at spise. Dels er der erfaringen omkring årsagerne til jeg får lyst til at spise. Og dels så føler jeg, at jeg træner mine ‘muskler’ indenfor disciplin og tilbageholdenhed. Jeg har lært at acceptere, udholde og abstrahere fra sult, og har lært at jeg ikke falder om hvis jeg springer et måltid over. Måske ligger fidusen på vægttabs-aspektet af denne diæt i, at man med tiden kan rykke på sine vaner på ikke-fastedage, selvom det ikke ligger i konceptet at have en bevidsthed om at holde sig selv tilbage på disse dage.

Jeg samler mine erfaringer vedr. denne diæt på en særskilt side på bloggen.

Lignende indlæg:

Sprang ud i det

Jeg gjorde det. Jeg sprang ud i det. Jeg tog en faste-dag efter 5:2 fastediæt-princippet. Det var i mandags. Og så gjorde jeg det igen i går.

Det var ikke svært at undvære morgenmaden. Som tidligere nævnt er jeg ikke sulten lige når jeg står op, så det var ikke specielt uvant at tage af sted på arbejde med kun et glas vand i maven. I løbet af formiddagen drak jeg vand og te som jeg plejer og var lige så sulten som jeg plejer, da det blev tid til frokost. Jeg lagde mærke til at jeg blev lidt tør i munden, men et glas danskvand hjalp.

Jeg er så heldig at arbejde et sted, hvor kantinen laver mad efter fine principper. Det er fedtfattigt/fuldkorn/økologisk/lavt glykæmisk indeks/lokalt produceret og meget andet godt, så jeg kan spise mig mæt i protein og grøntsager med en stor smagsoplevelse og uden stort fald i blodsukkeret senere. Jeg har valgt at lægge fastedagens 500 kcal på frokosten alene, og det gør at jeg kan spise et ret normalt frokostmåltid. Jeg sprang bare kartoflerne og den friskpressede æblejuice over.

Efter arbejde cyklede jeg mine 17 km hjem på el-cykel som jeg plejer, og da jeg kom hjem gik jeg en god tur med hunden. Nu begyndte det at blive mere usædvanligt for mig. Jeg oplevede alle de impulsive tanker, hvor jeg normalt bare uden at tænke særligt over det tager en snack, en kage eller lignende. Disse tanker måtte jeg naturligvis afvise, og det kunne jeg godt.

Min strategi var i øvrigt at distrahere mig selv, så jeg havde allieret mig med skønt puslespil, som jeg satte mig ned på mit kontor i kælderen med, da husbond begyndte at lave aftensmad til sig selv. Det virkede ret godt for mig, jeg glemte sultfornemmelsen og sad faktisk over puslespillet i flere timer.

Da aftensmads-tidspunktet havde passeret, følte jeg mig mindre sulten. Jeg satte mig op i sofaen til familien og så lidt TV. Jeg lavede mig 2 krus te med lakridsrod og mynte, og det må jeg sige var meget effektivt til at fjerne den sidste rest af sult.

Sultfølelsen var på intet tidspunkt så intens som jeg havde regnet med. Når jeg normalt tænker på at være rigtig sulten, handler det om følelsen af et stor ‘hul’ i maven og megen rumlen. Sådan var det på intet tidspunkt. Jeg kunne hele tiden mærke, at det føltes anderledes i maven end normalt, og det skyldes nok også den psykiske bevidsthed jeg hele tiden havde omkring dette eksperiment. Dertil kommer at jeg drak langt mere vand end jeg plejer, dels for at fylde maven, men også for ikke at dehydrere når nu jeg fik væsentligt mindre mad end normalt – man får jo også en del væske gennem maden.

Da det nærmede sig sengetid var jeg lidt ør og træt, men godt tilpas og glad. Stolt over at kunne klare at springe 2 måltider og mellemmåltider over, og positivt overrasket over hvor forholdsvis u-svært det havde været. Der står i bogen om denne måde at spise på, at kroppen hurtigt vænner sig til at mangle mad i lidt længere tid, og det tror jeg på nu hvor jeg selv har prøvet det. Jeg tror også at jeg psykisk kan vænne mig til at der ikke er nogen måltider morgen og aften 2 dage om ugen. Spisetider handler jo meget om vaner, og jeg tror godt at man kan ændre den vane.

Alt i alt er jeg slet ikke afskrækket og har mod på at fortsætte med denne metode.

Lignende indlæg: