Ovenpå afklaringen vedr. min mands arbejde har jeg lyst til at sende en lille statusrapport her fra Virum.

Vi har fået styr på vinterferien. 2 uger før det tidspunkt vi oprindeligt havde planlagt Tromsø-turen til var det for dyrt at købe flybilletter, og vi havde da også snakket lidt om at tage afsted i marts i stedet. Desværre betyder min mands jobskifte at det heller ikke kan lade sig gøre. Udover at det ikke er rart at skulle bede om fri allerede før man er startet et nyt sted, så har han simpelthen ikke feriedage nok. Den sidste bid ferie han har tilbage i dette ferieår er nemlig ikke ferielovs-feriedage, men såkaldte feriefridage, og dem kan man ikke tage med sig til et nyt job. Efter et feriemøde med vores veninde blev det derfor besluttet at lægge Tromsø-turen i oktober.

Mads og jeg holder så fri i den uge vi alligevel havde taget fri i her i februar. Hvis vejret tillader det, vil vi tilbringe noget af tiden i sommerhuset. Det er dejligt at vide præcis hvad der skal ske, og først nu kan jeg glæde mig rigtigt til næste ferie.

Nu hvor der er styr på den jobmæssige situation, er vi pludselig begyndt at tænke på nogen af de små ting vi har udskudt længe. Et par irriterende blandingsbatterier af ekstremt dårlig kvalitet, som fulgte med huset da vi købte det. har vi endelig fået udskiftet. Vi har købt en udendørslampe som har sensor, så den ikke behøver at stå og være tændt hele dagen for at vi kan finde ind med cyklerne om aftenen. Og jeg har fået taget mig sammen til at købe MBT-sko, som jeg tror kan være gode for mine fødder.

Nu ser vi så frem mod foråret. Vi skal til at få sået vores chilifrø, og forhåbentlig trapper vinteren lige så stille ned, så jeg kan få en mere normal hverdagstrafik med cykeltur til Hellerup Station.

Tags : Chili, El-cykel, Sommerhus, Vinter

Så er året 2009 ved at være slut, og det er tid til at gøre status.

Rejser

Årets første begivenhed var vores tur til Gran Canaria. Vi har før været dernede og synes vældig godt om øen. Denne gang havde vi så booket os ind på Sunprime, som er et hotel indrettet på at der kun er voksne gæster. Det var en skøn tur, og dejligt at komme 14 dage væk fra den danske vinter og ned og få lidt sol.

Og sørme om ikke jeg tog endnu en chartertur senere på året. Da min mand tog på sin sædvanlige tur til Harzens bjerge i Kr. Himmelfarts-ferien, tog jeg med min veninde til Palma de Mallorca. En uge på luksus-hotel med super godt vejr og mange oplevelser – det var bare skønt!

Indretning

På hjemmefronten kom vi lidt videre med den gradvise udskiftning af de møbler som ikke passer helt til huset. Vi købte et reolsystem, så fjernsyn og musikanlæg kunne komme til at stå på noget andet end papkasser og aflagte sofaborde. Og da den sofa vi ønskede os pludselig kunne købes med 25% rabat, valgte vi også at købe den før vi egentlig havde fået sparet op til den. Det har forbedret stuen meget at møblerne er købt til stuen. Vi har ikke så mange kvm. at gøre godt med, så det kan virkelig mærkes at pladsen udnyttes bedre og at der er kommet mere opbevaringsplads. Vi fik også indrettet et kontor til mig i kælderen, skønt at have sit eget lille hjørne.

Sommerhus

Det blev en hektisk sommer. Næsten hver søndag blev nemlig brugt på sommerhusjagt. Det var lidt af en kamp at finde et sommerhus. På trods af stor krise på boligmarkedet, og især på sommerhusmarkedet, var det ikke helt ligetil at få lov at købe et hus. Efter mange ture til nordkysten for at se sommerhuse og adskillige afviste bud fra vores side lykkedes det dog til sidst, og faktisk købte vi det allerførste hus vi så på.

Samtidig skulle vi forberede os på min mands deltagelse i verdens hårdeste mountainbikeløb. Han var væk i 10 dage, lige midt i vanskelige forhandlinger omkring købet af sommerhus, men løbet gik godt og han havde en kæmpe oplevelse ud af det.

Hushandelen gik som nævnt også godt, og et par dage efter han kom hjem fik vi nøglerne til vores sommerhus, og så havde vi en uges ferie som vi kunne tilbringe i sommerhuset. Det blev dog ikke til så meget ferie, sommerhuset skulle nemlig både møbleres og gøres i stand, især haven var meget forsømt. Med de efterfølgende weekender lykkedes det os at skabe et lille fristed, som vi glæder os meget til at bruge fremover.

Det nye år

Hvad byder 2010 mon på? Vi har en enkelt plan, nemlig en tur til Tromsø i februar sammen med vores veninde, som ønsker sig at se nordlys på sin fødselsdag. Vi har dog ikke bestillt billetterne endnu, for min mand fik i september varsel om at der vil ske fyringer på hans arbejdsplads i 2010. Med den stadigt stigende ledighed er det jo ikke så sjovt at blive fyret, selvom min mand har 6 måneders opsigelse kan det godt blive en alvorlig situation. Vi kan ikke klare os særlig længe med min mand på dagpenge med vores nuværende udgifter.

Når man står med sådan nogen overvejelser kan man jo godt tænke, om det var smart at købe et sommerhus og dermed få endnu flere udgifter. Faktisk kunne denne opgørelse af året godt ligne at vi har festet og ‘fyret den for vildt af’ hele første halvdel af året, for så at vågne op til den dumme besked om fyringsrunde med tilhørende tømmermænd og fortrydelse. Men vi ser det faktisk i et andet lys. Nu hvor vi har et sommerhus, vil det ikke være så slemt at skulle flytte i lejlighed; så ville man jo stadig have en have og en terrasse osv. Faktisk ville det at måtte opgive rækkehuset indebære nogen hele nye perspektiver. Hele arbejdslivet kunne blive helt anderledes. På en måde får man flere muligheder af at have sådan et lille hus – i disse nedgangstider kan måske også ligge muligheder som man ellers ikke har overvejet?

Godt nytår!

Tags : Gran Canaria, Mallorca, Sommerhus, Tilbageblik

Jeg tror nok at vi forlader et årti nu hvor vi går fra 2009 og 2010 – kan det ikke passe? Fandt vi nogensinde ud af hvad vi ville kalde det her årti – nullerne? Da vi forlod 1980′erne gik jeg i gymnasiet og så frem til at blive student samme sommer. Da vi gik ind i 2000 arbejdede jeg i IT-branchen og der var stor spænding om hvordan årsskiftet mon gik.

Ved dette årti-skifte er der knap så meget spænding over fremtiden hos mig. Men udover at gøre status over det ene år som er gået, får jeg også lyst til at se hvad det forgangne årti betød for mig. Der er nemlig sket rigtig mange ting, og dette årti har haft nogle andre karaktertræk end de forrige.

Fra 1994 til 2004 var jeg single. Jeg boede alene og klarede livet på egen hånd i 10 år. Aggressive larmende naboer, mine bedstemødres bortgang, retssag om bedrageri begået mod mine forældre, diverse jobskifte, min brors valg om at forlade familien i Danmark og drage til USA, adskillige køb og salg af fast ejendom, min bedste ven der mistede sin far alt for tidligt og en socialdemokratisk regering der synes at boligejere var dem der kunne beskattes ubegrænset, var alle ting som jeg håndterede alene i mine ejerlejligheder.

Ca. midt i årtiet mødte jeg min store kærlighed. Han sad lige ved siden af mig på arbejde, og efter at vi havde arbejdet sammen i 1 år gik det op for os at der var en tiltrækning. Et år efter købte vi rækkehus og 3 år derefter blev vi gift og jeg skiftede efternavn.

Det har selvfølgelig været en fundamental forandring af mit liv, men det har alligevel ikke føltes som sådan en omvæltning, som jeg nok havde troet forinden. Man vænner sig hurtigt til noget der er godt. Det er fantastisk at have nogen at dele hverdagen med, både glæder og sorger. Det er skønt at være noget for nogen, og det er skønt at der er nogen der passer på én når man har brug for det. Og så NYDER jeg simpelthen at være sammen med min elskede; han er sådan et i særklasse dejligt menneske og jeg er beæret over at han vil være sammen med mig.

For en der har boet alene i 10 år indebærer parforholdet selvfølgelig også et frihedstab – man kan ikke længere gøre nøjagtig som det passer éen, og der er en masse hensyn at tage. Pludselig er der også en hel svigerfamilie at forholde sig til, hvilket gør mange ting langt mere komplicerede. I det hele taget er der dobbelt op på relationer, og det er enormt tidskrævende. Det har også betydet er jeg er blevet mindre social på visse punkter – går feks. sjældnere med til sociale ting på jobbet.

Jeg begyndte at arbejde på fuld tid i 1991 som 19-årig. I 1990′erne arbejdede jeg mig op igennem hierakiet som kontormedarbejder. Jeg var en lavtstående medarbejder som ikke havde meget ansvar eller indflydelse, men jeg var også ret beskyttet. Der var altid en chef eller en fagforening som passede lidt på mig.

I nullerne begyndte mit arbejdsliv at blive mere ansvarsfuldt. Jeg tog en videregående IT-uddannelse og fik større ansvar i mine jobs. Jeg fik en højere status, blev behandlet med respekt og som en medarbejder med kompetencer der var værdifulde for virksomheden.

Samtidig fik jeg også at mærke en ubeskyttethed på arbejdsmarkedet, som jeg ikke havde oplevet før. Outsourcing betød at jeg, uden selv at ville det, 2 gange måtte forlade min arbejdsplads og lade mig ansætte i et andet firma. Der var ingen fagforening til at tage en dialog på vegne af medarbejderne, og take-it-or-leave-it vilkår har været dagens orden i disse år.

Som en naturlig følge af at få mere ansvar i mit job, har jeg også stået mere alene med min opgaveløsning – der er sjældent nogen at spørge om hjælp og man bliver kastet ud i opgaver uden den støtte man før var vant til. ’Find selv ud af det’ synes mantraet at være.

Jeg er heldigvis også begyndt at tjene langt flere penge i dette årti, hvilket har givet nogen andre muligheder. Jeg har fået mulighed for at bo i bedre boliger og har rejst langt mere end jeg gjorde i 1990′erne. Julegaverne er blevet større og restaurant-besøgene flere. 

Jeg har idag en langt større selvtillid end jeg havde i 1990′erne. Jeg hviler meget mere i mig selv og stoler på min egen dømmekraft. Jeg tror det er et naturligt resultat af at have klaret sig igennem uddannelse, opgaver, kriser og udfordringer.

På den anden side er jeg også blevet mere opmærksom på alt det der kan ske – ting der kan gå galt og udfordringer som kan opstå. Jeg har ikke så meget tillid til andre som jeg havde før i tiden. Erfaringen siger mig at advokater kan stjæle pengene fra éen, ejendomsmæglere forsøger helt sikkert at snyde uanset hvilken side de er på, familiemedlemmer lever ikke evigt og arbejdsgivere er loyale overfor dig præcis ligeså længe det passer bestyrelsen. Jeg er nok blevet lidt mere kynisk for at beskytte migselv.

I det hele taget må man nok sige at det var i nullerne jeg blev rigtigt voksen. Hvor jeg i 1980′erne var barn og teenager og levede et fuldstændig ubekymret og festfyldt liv, og i 1990′erne var i mine 20′ere, på arbejdsmarkedet og udeboende, men ikke værre end at jeg kunne leve på dagpenge hvis det skulle være og stadig var single, udadvendt og festende, så har jeg i 2000′erne virkelig fået et voksent liv med familie, hus, bil og indtægter og udgifter som giver større muligheder og større risici.

For det meste nyder jeg at være veletableret, respekteret på arbejdsmarkedet og have en god økonomi. Men ind imellem kan det etablerede liv også føles som lidt af en spændetrøje. Jeg har i hele årtiet levet med den realitet, at hvis jeg mister mit arbejde så skal jeg sælge min bolig; jeg kan IKKE opretholde min livsstil på dagpenge længere. Og jeg kan ikke pludselig skifte bane og komme til at arbejde med hunde, farver eller stå i chokoladebutik, uden at det har konsekvenser for livsstilen, og det ikke kun for migselv men også for ham jeg bor sammen med.

Hvis jeg skulle se lidt fremad og overveje hvad det nye årti mon bringer for mig, så ser jeg det etablerede liv samme med min elskede på samme måde som idag. Det ville være dejligt hvis arbejdslivet kunne udvikle sig sådan, at det fylder lidt mindre både mentalt og tidsmæssigt så jeg i højere grad kan nyde livet sammen med min mand i vores sommerhus og på anden vis. Og så må min familie i 2010′erne meget gerne omfatte mindst 1 hund.

Tags : Migselv, Parforhold, Tilbageblik

Her bare en kort status midt i efteråret – lidt om hvad der sker i mit liv lige nu.

September er som altid fløjet afsted med arrangementer i hver eneste weekend. Jeg tror september er årets korteste måned når det kommer til hvor hurtigt den føles overstået.

Jeg har lige været syg en uge – en forkølelse gav mig feber i en uge. Idag er jeg tilbage på job men må stadig snøfte og pudse næse en del. Rigtig irriterende, men det minder mig også om at det trods alt er ret sjældent at jeg har den slags infektioner, hvilket jeg sætter stor pris på.

Lige nu er mit ‘fyrtårn’ at se frem til en uges ferie i slutningen af oktober, hvor vi skal i sommerhus. Vi får installeret brændeovn og glæder os til at varme os ved dens varme i efterårets regn og rusk. Jeg håber at vi kan betragte det som en ægte ferie og ikke som endnu en uge med pligter og gøremål i sommerhuset, sådan som sommerferien blev det.

Det er tid for fødselsdage i min familie – min mor, min mand og jeg selv har fødselsdag indefor de næste uger, og vi skal også til barnedåb snart. Jeg har lagt hovedet i blød for at finde gode gaveideer.

Hurtigt nok kommer julen; hyggelig, travl, pengekonsumerende, familiepolitisk som den er. Jeg ved endnu ikke om jeg holder nogle dage fri i forbindelse med julen, og vi har ikke fuldt ud vedtaget hvordan julen skal foregå i år, selvom vi har taget en pricipiel beslutning om at vi kun kan overkomme 1 aftale med hver familie. Hvis vi holder jul med mine forældre – hvilket vil være naturligt da vi holdt jul med min mands familie sidste år – betyder det at jeg ikke kan være med til julefrokosten hos min onkel og tante i Næstved, hvilket jeg vil være meget ked af, for jeg ser dem ikke særlig tit. Men man kan jo ikke få det hele.

Efter jul har jeg endnu et lyspunkt at se frem til, idét jeg og min mand tager med min veninde til Tromsø for at se nordlys til februar. Jeg har rejst adskillige gange før med denne veninde, vi har fejret hendes 30 års fødselsdag i Los Angeles, og nu ønsker hun sig at fejre 35 års fødselsdag ved at se nordlys. Så det gør vi.

Tags : Efterår

I denne uge er hele 2 programserier startet på TV om mennesker der skal tabe sig. Chris McDonald prøver sammen med en diætist og en psykolog på DR1 at få hele Ebeltoft til at blive slankere, og på TV3 er 5 familier taget under behandling af kost- og motionseksperter. Begge programmer havde premiere tirsdag aften, og jeg så det meste af begge programmer – og det gav stof til eftertanke for mig.

I begge tilfælde har man udvalgt nogle ret grelle tilfælde; mennesker der både er overvægtige, har ret dårlige kostvaner og ikke dyrker motion. Det er klart at det i disse tilfælde er oplagt at man får flotte resultater og store forbedringer, som gør sig godt på TV. Og selvfølgelig er rigtig godt for de pågældende. Men for mig er det lidt svært at relatere til.

Jeg har været overvægtig siden jeg flyttede hjemmefra. Jeg tog en del på da jeg kom væk fra min mors faste madskema og flyttede sammen med en som spiste på mærkelige tidspunkter af døgnet – pludelig kunne/måtte man spise ostemad kl 22! Jeg smed kiloene igen nogle år efter, men i nogle perioder er de kravlet på igen, og idag har jeg et BMI over 30, dvs. at jeg idag kategoriseres ikke bare som overvægtig, men som fed.

Indrømmet, jeg kan godt lide søde sager, og har bestemt spist min del af slik, kager og is i tidens løb. Men her stopper det også med at kunne identificere sig med deltagerne i slankeprogrammerne. Jeg lever nemlig ikke af de usunde ting – det er noget der kommer til som et lille ekstra. Faktisk bruger jeg en del energi på at sørge for at det jeg spiser er godt for mig. Og jeg er heller ikke fuldstændig fysisk passiv – i mange år har jeg gået i motionscenter, og idag cykler jeg 11 km / 50 minutter om dagen, hvilket giver en form jeg er tilfreds med.

Jeg er et sted i mit liv hvor det ikke længere er så ligetil at vælge standard-løsningen ’spise sundt’ og ‘begynde at motionere’ og så kommer resultaterne bare. Jeg gør allerede disse ting. Man kan selvfølgelig altid gøre mere, men det nuværende niveau af både motion og sund kost passer til min hverdag og mit familieliv. Der er med årene også opstået visse begrænsninger for mig: jeg kan ikke tåle kunstige sødestoffer, jeg har migræne 1 gang om ugen og jeg er født med led som gør ondt hvis jeg belaster dem for hårdt.

I mange år har jeg faktisk levet fint med være overvægtig. Det generer mig ikke så meget rent kosmetisk at se ud som jeg gør, og jeg er ikke særlig besværet af vægten. Det er svært at finde tøj, men det kan godt lade sig gøre. Jeg har som nævnt da jeg var i starten af 20′erne prøvet at tabe mig og tage det hele (og mere til) på igen, og den oplevelse har betydet at jeg ikke synes det var kampen værd. Statistikken støtter mig jo heller ikke i den tanke; langt over 90% af alle dem der taber sig, tager på igen. Og så har jeg hørt at det er dårligt for hjertet at have såkaldt yo-yo-vægt – min konklusion har været at det må være sundest at have en stabil (men dog for høj) vægt og være fysisk aktiv.

Problemet er bare at de seneste år har min vægt ikke været helt stabil. Lige så stille har jeg taget på, og det kan jo ikke fortsætte. Med alderen falder forbrændingen og jeg tror at jeg skal til at stoppe op og tænke over situationen nu hvor jeg er i slutningen af 30′erne. Jeg leder efter inspiration. Jeg kommer nok til at se nogle flere episoder af ovenstående programmer, men jeg er ikke sikker på at det er tilstrækkeligt for mig – der skal nok lidt flere nuancer på.

Tags : Helbred, TV

Jeg  har lige haft besøg af min fætter, som hentede sin hund efter at hun har været i pleje hos os i lidt over en uge. Vi har passet hunden før, og det var igen en stor fornøjelse at dele sin hverdag med hende. Nu er det bare underligt at undvære hende, og igen kører tankerne omkring selv at få hund.

Bededags-ferien er ellers foregået meget i havens univers. Fredag tog vi vores traditionelle tur til Gartneri Toftegaard i Køge efter tomatplanter, agurkeplanter, lidt ekstra spændende chili-sorter samt deres hjemmelavede økologiske plantesække. Vi har nu startet drivhuset op med tomat og chili. Sidste år gik det galt med agurkerne da de kom ud samtidig med tomaterne, de gik simpelthen i vækststandsning og kom aldrig igang igen. Derfor lader jeg agurk og basilikum, som også elsker varme,  vente i vindueskarmen lidt endnu.

Efter at have hentet sommerblomster i både planteskoler og supermarked i flere omgange (og konstateret at Fuchsia ikke kan tåle at stå i drivhus) har jeg nu taget springet og plantet krukkerne til. Det er skønt med de flotte farver. 2 krukker ude ved vejen er stadig fyldt med ivrigt blomstrende hornviol, de får lov at blive indtil de ikke kan mere, derefter bliver krukkerne fyldt med mine hjemmelavede tagetes.

Nu skal jeg så koncentrere mig om at præsentere et forslag til videndeling på arbejde, både for ledergruppen og på et afdelingsmøde, inden jeg kan sætte mig på et fly og tage til Palma de Mallorca med min dejlige veninde og holde en uges ferie.

Tags : Drivhus, Forår, Hunde, Mallorca

Igen er en ferie ved at gå på hæld. En lille ferie på 1½ uge ved hjælp af påskedagene og 4 feriedage er ved at være til ende, og det har været rigtig dejligt.

Jeg har simpelthen oplevet så meget, og haft gang i så mange aktiviteter,  at det er helt overvældende. Det føles som en ferie der var meget længere end bare 10 dage:

• Middag i TIVOLI
• Solgt brugt sofa
• Frilandsmuseum og hjemmebagt kage-hygge med venner
• Besøg hos begge forældrepar
• Uddelt påskeæg til nevøer og niecer
• Have: drivhus, skyggebed, klipning af stauder, lugning
• Hus: vinduespudsning, rengøring
• Bil: vask og rengøring inde og ude
• I butikker og på planteskole i ro og mag på en hverdag
• På Frihedsmuseet, i Mindelunden og kørt forbi de 2 adresser hvor hhv. Flammen og Citronen døde
• Tidlig morgen-cykeltur i Dyrehaven
• Spillet en masse wii
• Biografen: Blekingegadebanden
• På Bakken
• Passet postkasse på 2 adresser og passet 3 fugle

At have lavet så mange forskellige ting og fået så mange oplevelser, gør at jeg føler jeg har haft en rigtig god og lang pause fra hverdagens trummerum med job, tranporttid, indkøb og madlavning.

Det har som altid været dejligt at tilbringe lang tid sammen med min elskede – at vågne op sammen hver morgen, og være sammen lige frem til man går i seng, det er dejligt. Han har dog også været ude på en del cykelture, og så har jeg nydt at være hjemme og indadvendt i en rolig atmosfære i mit hjem.

Nu kan jeg så se frem til et travlt og aktivt forår med frisk energi.

Tags : Begejstring, Forår

Så er det vores sidste dag her på Sunprime i Playa del Ingles, Gran Canaria. Det har været en dejlig ferie hvor vi både har fået slappet af og oplevet, lige som jeg godt kan lide det. Hotellet har været en dejlig oplevelse og vejret har været rimelig godt, dog med lidt skyer og regn af og til.

Faktisk kan man godt sige at jeg er mæt af ferie nu. Isoleret set gør det ikke noget at jeg skal hjem nu. Jeg er ved at være lidt træt af hele tiden at tænke på om rengøringen har været i lejligheden eller ej, har vi nu euro og rene t-shirts nok og den samme sang til vandaerobic kl 11:30 hver dag. Jeg savner min egen seng derhjemme og er utålmodig for at komme igang med at plante chilifrø.

Med godt med sol på kontoen tror jeg godt jeg kan tage et par måneder mere med de et-cifrede kuldegrader med derhjemme i Danmark. Det kniber mere med lysten til at skulle på arbejde. Det er den samme sang hver gang jeg har haft ferie, eller bare har haft et par fridage ifm. jul. Denne gang ved jeg at jeg skal tilbage til møder hver eneste dag, besværlig koordinering af eksterne relationer med vores interne ressourcer og en temmelig hidsig deadline. Pyh, det er ikke lige den ønske-situationen efter en ferie.

Jeg må trøste mig med at jeg har 4 fridage tilbage i dette ferieår og at det forhåbentlig snart er forår. Og lige nu vil jeg nyde den sidste dag med 20 grader, totalt fri, at nogen tager den store opvask der står ovre i vasken og en sidste lækker middag i hotellets restaurant i aften.

Tags : Gran Canaria

Så gik det gamle år, og vi kan se frem imod et frisk nyt år, blankt som et kanvas. Det giver mig lyst til at gøre status over året 2008.

Vielse

Året startede ud hemmelighedsfuldt og fyldt med spænding og glæde. I december måned havde Mads nemlig rakt sin hånd henover spisebordet til mig og spurgt om vi ikke skulle gifte os i det nye år, og det synes jeg jo var en god idé. Vi var enige om at det skulle være hemmeligt, og først efter nytår ville vi begynde at tænke på hvordan og hvorledes.  Januar blev derfor måneden hvor vi bestilte vielsesringe, udfyldte papirer hos kommunen og bestilte kroophold. Det var hyggeligt at gå og glæde os sammen i hemmelighed, og de første måneder af 2008 blev derfor lidt sjovere end normalt. Vielsen fandt sted i februar, og jeg har siden været Fru Appelby.

Succes i drivhuset

En af de ting jeg glæder mig meget over i forår og sommer er haven og drivhuset. Vi havde god succes i vores drivhus i 2008. Vi besluttede at forspire chilfrø ved at sætte minidrivhusene på varmeapparatet, hvilket gav en meget hurtigere spiring. Om det også var årsagen til spirerne udviklede sig til store og sunde chiliplanter der gav virkelig stort udbytte ved jeg ikke, men vi har i hvert fald fryseren fyldt med chili nu. Igen i år lykkedes det også at slippe fuldstændig for bladlus, som ellers iflg. alle fagbøger er helt uungåeligt når man dyrker chili og peberfrugt. Måske det skyldes at vi dyrke tagetes lige ved siden af chiliplanterne? Jeg har i hvert fald tænkt mig at gøre det igen til næste sæson.

Vuf

En anden stor glæde i sommeren 2008 var at Mads og jeg fik lov til at passe min fætters hund. Hun er en fantastisk hund s0m både er sød og kærlig men også velopdragen, hvilket gjorde det til en nem og dejlig oplevelse at have hende boende i en uges tid. Det gav også næring til vores ønske om selv at blive hundeejere på et tidspunkt.

Arbejdslivet

På jobfronten har der været en del turbulens. Det startede i forsommeren, hvor min makker i kvalitetsfunktionen pludselig blev fyret efter 10 års ansættelse. Årsagen var lidt uklar, de grunde vi fik at vide holdt ikke helt når man tænkte efter. Det var et chok for mig, og det gav en rigtig dårlig stemning i afdelingen. Jeg tolker det dels som utryghed i forhold til ‘hvem bliver den næste?’ og dels stor utilfredshed med at det lige skulle være ham som vidste så meget og havde så stor forretningsviden. Da chefen så senere på året selv valgte at stoppe blev jeg endnu mere forvirret. Jeg følte mig som en skakbrik i et spil skak, hvor jeg ikke kendte reglerne. Vi har nu en HR-chef som konstitueret IT-chef, og jeg ser frem til at få lidt mere styr på jobsituationen i 2009.

Midt i alt dette rundede jeg 1 års-dagen for min ansættelse, hvilket udløste det store privilegie: personalerejser! Vi skyndte os at prøve det af med en uge på Mallorca i en lækker lejlighed med havudsigt, og om 3 uger tager vi afsted på en 2 uger lang rejse til Gran Canaria. Det er jo ikke gratis rejser, så man skal lige sørge for at have lagt penge til side til alle de ting man gerne vil, men nu hvor jule- og nytårsfriheden lakker mod enden sætter man virkelig pris på denne mulighed.

Surpriseparty

Den helt store familiemæssige begivenhed for mig i 2008 var surpriseparty for min mor, som fyldte 65 i oktober. Det lykkedes at overraske hende totalt med hele hendes familie incl. hendes søn som bor i Californien. Det var dejligt at kunne samle familien og lave en sjov begivenhed for os alle sammen, og det var en bonus at jeg fik lejlighed til at lave noget sammen med min bror, som jeg ellers ikke ser så tit og da slet ikke har oplevelser sammen med.

Økonomi

Alle taler om økonomi her ved årsskiftet, og det har også været et tema her på bloggen. Vi har da også ændret adfærd på nogle områder.

Vi sidder egentlig godt i det. Da vi købte hus for knap 4 år siden købte vi et af de billigste huse vi kunne finde, og vi tog fastforrentet lån. Set med datidens øjne kunne vi sikkert have købt et dyrere hus, da vi havde haft pæne overskud på salg af vores lejligheder. Huset er idag formentlig mindre værd end da vi købte det, men da vi ikke har planer om at flytte, behøver vi ikke at realisere det tab.

Der hvor vi er ramt er på vores indtægter. De sidste mange år har  vores arbejdsgivere ikke givet os en lønudvikling der svarer til prisernes udvikling, hvilket betyder at vi lige så stille udhuler vores økonomi. Årsagerne til den manglende lønfremgang er flere: dels bliver man økonomisk straffet for at skifte job eller afdeling, dels har hverken Mads eller jeg været gode til at forhandle løn og endelig har vi begge været i situationer hvor det har været svært at synliggøre vores indsats. Det kan man jo så tænke over om man kan prøve at arbejde med. Men man kan godt blive bekymret for hvordan det skal gå hvis vores virksomheder, som hidtil har haft rekordresultat på rekortresultat, går ind i nedgangstider.

Alt dette har betydet at vi har ændret vores adfærd på 2 områder. Dels har vi solgt gamle ting i stedet for blot at kassere dem – det har faktisk givet os et pænt beløb som kan betale det meste af vores rejse til januar. Og dels er vi blevet mere sparsommelige med husholdningsbudgettet, vi laver billigere mad og planlægger flere dages mad for at udnytte overskydende madvarer.

Kærligheden

Året sluttede af med en dejlig samhørighed. Som en konsekvens af at min bror kom til Danmark i efteråret, tog mine forældre over til ham for at holde jul i Californien. Det betød at jeg holdt jul sammen med Mads og hans familie. Det har været fantastisk at være så meget sammen med Mads her i jule- og nytårsdagene.

Til marts har vi været sammen i 5 år, og vi bliver bare mere og mere glade for hinanden, og især når vi har fri sammen kan vi mærke styrken af vores forhold. Det er et fantastisk udgangspunkt at gå ind i det nye år med.

Det nye år

Hvis jeg skal se frem på det nye år ser jeg først og fremmest et blankt kanvas. Der er plads til en masse nye oplevelser. Jeg har selvfølgelig nogle håb og drømme, og der er også et par konkrete planer allerede.

Hvis jeg skal starte med planerne så ligger det nu fast at Mads skal køre bjergløbet Transalp i juli. Han tager nok også i træningslejr i Harzen til maj. Det betyder at vi ikke kommer til at have så meget sommerferie sammen, så jeg planlægger at tage en chartertur med min veninde Mette. Foreløbig har vi snakket om at tage til hovedbyen på Mallorca, der er vi nemlig sikre på at der er mindst 1 sushi-restaurant.

I afdelingen for håb for fremtiden må jeg naturligvis i forlængelse af mit afsnit om økonomi ønske mig at det går bedre med pengene. Både Mads og jeg har i det forgangne år bevist en masse i vores jobs, og det burde smitte af på resultatet af lønrunderne i vores virksomheder. Ellers må man jo sætte sin lid til skattelettelser   Der er også en del usikkerhed i vores begges daglige jobsituation, så jeg vil også ønske for os begge at vi får lidt mere stabilitet og forudsigelighed på den front.

Ellers drømmer jeg bare om at fortsætte mit lykkelige liv sammen med mit livs kærlighed her i vores lille rækkehus i Virum.

Jeg vil ønske alle læsere af denne blog et godt nytår – jeg håber at det nye år vil bringe jer det I ønsker!

Tags : Begejstring, Bekymring, Bryllup, Familie, Migselv, Parforhold, Penge, Romantik, Tilbageblik

Nu synes jeg igen det er tid til en lille status. Efter min mors surpriseparty, som har optaget meget tid og energi den sidste tid, står jeg nu overfor en efterårs-vintersæson og vil gerne danne mig et billede af hvad der sker i den næste tid.

I november begynder juleforberedelserne så småt. I lørdags var jeg ude og shoppe 24 små gaver til min elskede. Jeg kan nemlig godt lide at forkæle ham med en pakkekalender i december måned, det har jeg gjort i alle de år vi har boet sammen. En anden tidlig juleforberedelse jeg altid nyder, er at designe årets adventsdekoration. I år tror jeg temaet skal være rød/roser/kærlighed, fordi det er vores først jul som ægtepar.

Mads har mange aktiviteter i november, der er både indtil flere cykelløb og firma-julefrokost, så jeg får en del alene-tid i november. Det er ikke et problem, jeg elsker at være alene. Jeg håber dog ikke jeg skal være alene på min fødselsdag, som kommer i slutningen af november.

I december buldrer det normalt afsted med køb af julegaver og julefrokoster. Jeg springer nu over på firma-julefrokosten i år, jeg synes ikke julefrokoster er så sjove og plejer altid at fortryde når jeg bukker under for det sociale pres og tager med alligevel.

I år kommer julegaverne nok ikke til at fylde så meget for mig, for min familie holder jul i Californien, og jeg tager ikke med. Hvis mine forældre, min bror og jeg overhovedet giver hinanden julegaver i år bliver det nok ikke det helt store gaveorgie.

Mine forældres rejse til USA betyder at Mads og jeg ændrer på vores hidtidige praksis mht. jul. Indtil nu har vi være sammen hjemme julemorgen, og har så holdt juleaften med hver vores familie om aftenen. I år tilbringer jeg juleaften sammen med Mads, og det foregår hos hans søster sammen med hele hans familie. Det er lidt af en milesten at bryde mange års tradition og holde jul med Mads, og det passer måske meget godt at lave den ændring nu hvor vi er blevet gift. 

Januar plejer jo at være meget lang, meget fattig og meget mørk og trist. I år vil vi prøve at bryde tristheden ved at tage til Gran Canaria i 2 uger i slutningen af januar. Jeg har allerede fået fri, og lige så snart Mads har fået godkendt sin ferie booker vi en personalerejse igennem mit firma.

Tags : Efterår, Familie, Forventning, Jul, Parforhold, Vinter