En anderledes weekend

Så er vi hjemme igen. Begge to. Mads har kørt solo-klassen i Nordic24 og fik en flot placering i Top 30 ud af 80 deltagere, på trods af at det er første gang han stiller op i den kategori. Han var oppe imod folk som har sponsorer, klubber og supportere til at hjælpe sig igennem de 24 timer – Mads sørger for alting selv; vaske cykel, skifte dæk, hente mad og drikke osv. Jeg er utrolig stolt af ham.

Jeg har støttet Mads dels hjemmefra og dels ved at cykle op til Rudegårds Stadion et par gange med forplejning og omsorg. Jeg kunne dog ikke være med fra starten, da jeg lige skulle overvære hans ene søsters vielse på Gladsaxe Rådhus og deltage i efterfølgende reception lørdag formiddag.

Det kunne jeg jo også godt nå når jeg var hjemme fra koncert allerede halv et fredag aften.

Pyha, det er sjældent at der sker så mange unikke ting i éen weekend. Jeg er helt fyldt op af gode oplevelser. Nu synes jeg at jeg har fortjent at slappe af og være lidt indadvendt indtil det bliver mandag morgen.

Lignende indlæg:

Sex and the City

Igår aftes var Mads og jeg i biografen og se Sex and the City-filmen. Den var god! Gode skuespillere og en masse gode og modige pointer, især i betragtning af at serien foregår i USA. Det vender jeg tilbage til.

I de 6 år serien blev sendt oprindelig så jeg den trofast, og når den siden er blevet genudsendt har jeg også hængt på når jeg “kom forbi”. Det er et virkelig godt univers man har fået skabt her.

Det som gjorde serien spændende for mig var det opgør man tog med fordommene om singlepinger. De 4 hovedpersoner viste hvordan man sagtens kan have et godt liv som single og at man ikke behøver at føle sig mindre værd bare fordi man bor alene. Det var virkelig noget jeg kunne relatere til som den single jeg var i de år. Serien tog nogle interessante situationer og problematikker op fra livet som single.

F.eks afsnittet hvor Carrie får stjålet et par dyre sko til en fest hvor man skal tage skoene af før man går ind, og værtinden efterfølgende håner hende for at have en dyr livsstil og ikke have et “rigtigt liv” da hun forsøger at få dem erstattet. Her blev det virkelig illustreret hvordan visse valg i livet bliver hyldet med opmærksomhed, engagement og gaver i stride strømme, og andre valg bliver udsat for mistænkeliggørelse, latterliggørelse og mangel på forståelse. Carrie ender med at skrive til værtinden at hun gifter sig med sig selv og på ønskelisten er kun det stjålne par sko – og hun får dem!

Filmen tog så fat i det samme univers bare 3-4 år senere. Nu bliver der behandlet emner omkring det faste parforhold, både det gode og det dårlige. En central historie er området omkring det at holde bryllup, hvordan det skal foregå og hvordan man holder fast i sig selv i den forbindelse. Igen rammer filmen noget aktuelt i mit liv, da både jeg selv og mange andre i min omgangskreds bliver gift i disse år, hvorfor jeg har gjort mig mange tanker om lige dette emne (se tidligere blogindlæg). Filmen kommer med en interessant og modig pointe om dette emne.

En sekundær pointe var også tankevækkende for både Mads og mig: dette med at hvis alting går godt, så er det OK! Man behøver ikke at forvente at alting går dårligt bare fordi man har haft medgang i en periode. Egentlig også ret modigt.

Vurdering:  ★★★★☆ 


Lignende indlæg:

Danseorkestret i TIVOLI

Sørme om ikke min hovedpine lagde sig henad kl 21 igår aftes! Kl 21:38 sad min elskede og jeg i vores bil med kursen sat mod city, og 22:05 var vi indenfor i TIVOLI – klar til koncert med Danseorkestret i TIVOLI.

Koncerten var lige så god som for nogle år siden, da de sidst spillede i TIVOLI. Det er jo også super rutinerede musikere som kan deres kram og som svinger for vildt. Udover Danseorkestrets kernemedlemmer Rasmus Kærså, Jacob Andersen og Jørgen Klubien havde de Claes Antonsen og Aske Jacobi med. Jeg nød hvert et nummer.

Deres store hit “Kom tilbage nu” er ikke lige mit yndlingsnummer, og jeg synes ikke det repræsenterer bandet så godt. Det er lidt ligesom Human League’s “Don’t you want me baby” og Depeche Mode’s “Just can’t get enough” – det var deres første kæmpe hit, men reflekterer slet ikke det som banded senere kom til at handle om.

I tilfældet Danseorkestret er jeg mere vild med det som de udviklede sig til efter det første hit, numre som “Det sidste skrig” og numrene med latinamerikanske rytmer tænder mig mere. Igår aftes fik jeg både sunget og danset til den dejlige musik, og nød den plads og fred der blev da de havde spillet “Kom tilbage nu” og de overfladiske uægte fans gik væk så man kunne blive fri for deres distraherende knævren og sms’eri.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg:

Jeg elsker Ole Jacobsen fra P4 København

Jeg har skrevet fanbrev til ham, flere gange faktisk. Han er fantastisk. Han sidder i min morgenradio næsten hver morgen og sørger for at jeg kommer godt afsted på arbejde. Små historier, trafik, vejr, nyheder serverer han sammen med sin medvært. Ole Jacobsen fra P4 Morgen på P4 København. Jeg kan ikke rose ham nok.

Det er ikke kun hans rare stemme og rolige gemyt der gør at jeg “elsker” ham. Det der gør ham helt fantastisk er musikken. Han har en meget distinkt musiksmag, som jeg rigtig, rigtig, rigtig godt kan lide. Jeg skal ikke gøre mig klog på det – tror ikke jeg kan beskrive stilen i de rigtige termer. Det er nok også mere alsidigt end bare éen genre. Meget af det kender jeg ikke i forvejen. Noget kender jeg kun fra Ole. Det er Ole-musik.

Det er virkelig vidunderligt at man via radioen kan bliver introduceret til musik man ikke kender, men som man kan lide med det samme man hører det – det er skønt. Jeg har købt mange plader udelukkende på grund af at Ole har spillet det for mig i radioen.

Idag var der som så mange andre morgener en skøn afslutning på programmet P4 morgen. Ole spiller ofte noget rigtig lækker musik til sidste inden programmet slutter kl 10. Idag var det først Dieters Lieder med “Mig og vennerne” – uhm, dejlig afslappet stemning, rigtig sommeragtig, er virkelig skrevet og arrangeret så man kan mærke sandet i de varme klitter i Nordsjælland – som de synger om. I sangen synger de også “…Chaka Kahn i radioen…” – og så måtte Ole selvfølgelig spille hende med nummeret “Through the fire”. Og så slutter han lige af med endnu en mega-stemningsfuld sang med C.V. Jørgensen “Fuld af forundring”, endnu en sang hvor arrangementet får en til at føle at man ligger på en sommereng med bagende sol i ansigtet. Så blev der skruet HELT op for lyden.

Tak for endnu en dejlig musikalsk oplevelse, Ole.

Lignende indlæg:

Barnedåb

Idag har vi været til barnedåb. Min vens datter skulle døbes. Jeg er jo ikke døbt, ej heller medlem af folkekirken, så jeg er ikke så erfaren med hvad der sker i en kirke, har mest været der i forbindelse med bryllupper og begravelser. Jeg fik prøvet noget jeg ikke har prøvet før.

Dåben foregik ved en almindelig højmesse søndag kl 10. Det var ret interessant at opleve en moderne højmesse. Jeg var overrasket over at der var mange mennesker til stede, nok et sted mellem 50-80 mennesker. Jeg havde ellers fået det indtryk fra aviserne, at de danske kirker stod halvtomme. Det var hyggeligt og en afslappet stemning, så afslappet at endda kunne ses et par nikkende hoveder rundt omkring. Det synes jeg siger noget om, at man er vant til at gå i kirke. Og alligevel var det ret højtideligt med “lad os alle bede” og trosbekendelse/fadervor flere gange. Det var også første gang jeg så 50-80 mennesker modtage nadver.

Sorgenfri Kirke er en kirke bygget i moderne stil med gule mursten og moderne glaskunst i vinduerne. Udover de klassiske tavler med salmenumrene var der på væggen 2 fladskærme, hvor der stod lidt mere om “programmet” – der stod i hvilken rækkefølge der var salmer, prædiken, dåb og nadver, og f.eks. der blev vist et billede af et maleri som eksempel under prædikenen. Lidt senere stod der “Nu skal Ida døbes…”.

Alt i alt meget interessant at opleve en almindelig gudstjeneste af 2008.

Lignende indlæg:

Jeg elsker Magasin

Jeg ved godt at der er en sang med “Venter på far” der hedder noget i den retning. Men jeg må nok erkende at jeg på nogen punkter er en af dem som de laver satire over – i hvert fald når det handler om Magasin. Jeg elsker Magasin. Jeg kommer mest i den Magasin der ligger i Kgs. Lyngby. Igen og igen oplever jeg at blive positivt overrasket over deres udvalg, specielt på 3. sal med ting til køkken og hjem.

Jeg vil gerne give et lille tip videre til blog-læsere der evt også godt kan lide shopping. Oppe på 3. sal i Lyngby-afdelingen er der kommet et område med sidste sæsons varer – de kalder det Outlet. Det er der hvor der før i tiden var cafeteria. Her er en masse af Magasins sædvanlige gode varer nedsat gevaldigt. I øjeblikket er der 70% rabat. Jeg fandt et forklæde, 2 grydelapper og en grillhandske i samme serie – det blev lige 62 kr. Det er jo RØRENDE billigt!

Lignende indlæg:

På en lyserød sky

For 4 år siden havde Mads og jeg været kærester i 3-4 uger. Som nyforelskede gik vi i TIVOLI på åbningsdagen, og det var meget romantisk. Især at stå og kysse under det nyudsprungne kirsebærtræ ved H. C. Andersen-slottet var helt fantastisk. Det træ kalder vi nu vores ‘lyserøde sky’. Det er minder som har betydet så meget for os, at vi har gjort det til en tradition at gå i TIVOLI på åbningsdagen.

Således også idag, hvor vi mødtes efter arbejde og og gik en tur i TIVOLI. Vi gik en tur og så på alle blomsterne. Der var mange flotte tulipaner, påske/pinseliljer og andre løg-blomster.

[cpg_imagenormal:1,Tivoli_paa_aabningsdagen_003.jpg]

Desværre havde de lagt nye klinker nogle steder, de klassiske gamle klinker med lygter/blomster var åbenbart blevet for skæve. Til sidst fik vi en lækker middag på Café Ultimo. En herlig start på Bededags-ferien.

Lignende indlæg:

Lille bryllupsrejse

Søndagen efter at vi blev gift tog vi på en lille ’bryllupsrejse’ til Sønderjylland. Vi havde booket et luksusophold med 3 overnatninger på Benniksgaard Hotel. Da vi ankom, fik vi champagne og chokolade på værelset og lidt senere massage i en wellness-lejlighed i samme kompleks. Vi spiste morgenmad og aftensmad på hotellet og kørte ud på sightseeing i løbet af de 2 efterfølgende dage.

Mandag var vi i Møgeltønder, hvor vi først gik op og ned ad den fine gamle hovedgade, og bagefter spiste frokost på Schackenborg Slotskro. En sjov lille oplevelse var at Prins Joakim også spiste frokost på kroen den dag. Dagen efter tog vi på Trapholt-museet og bagefter frokost og shopping i Kolding Storcenter. Der er et par billeder på vores billedsite

Lignende indlæg:

Fru Appelby

Mads og jeg blev gift i dag. Kl. 11 mødte vi op på Lyngby Rådhus og blev viet af borgmester Rolf Aagaard-Svendsen. Meget stemningsfulde lokaler flot designet af Arne Jacobsen. Der var 2 vidner stillet til rådighed af kommunen, og de var så flinke at tage billeder – de kommer på vores billedsite snarest.´

Bagefter gik vi i det lokale byggecenter Johannes Fog, hvor vi afhentede vores nye navneskilt. Derefter tog vi til Brede Spisehus, hvor vi fik en lækker frokost. Hjem igen til Bøgevang som mand og kone gav vi hinanden en gave.

Derefter var det tid til at offentliggøre nyheden. Resten af dagen brugte vi hos først mine forældre er dernæst Mads’ forældre hvor vi fejrede begivenheden med hjerteformede kager som jeg havde lavet. Vi fik også talt med vores søskende i den forbindelse.

Lignende indlæg:

Jeg elsker at være på kursus

Har lige været 3 dage på kursus. Det var herligt. Dels er det dejligt at sidde og modtage – at man ikke selv skal yde. Dels er det dejligt at få fyldt noget viden på. Og dels har jeg nydt at kurset foregik inde midt i København – det er skønt at kunne stå op 1 time senere og alligevel være hjemme før kl. 17, og det endnu dejligere at være inde i byen hvor alting sker, hvor der er liv og kultur og historie.

Lignende indlæg: