Jeg hører radio det meste af dagen. Dels for at holde mig orienteret om vejr og trafik, dels for underholdning og dels for at kunne koncentrere mig på jobbet.

På en hverdag ser min radiodag således ud:

Clockradio-anlægget tænder på P4, hvor Hans Otto Bisgaard spiller 3-i-træk, og Jette fra trafikradioen bryder ind hvis der er særlige trafikmæssige udfordringer.

Mens jeg er i bad starter P4 Morgen på P4 København. Jeg er særlig glad hvis Ole Jacobsen er på arbejde, han spiller sådan noget god musik. På vej på arbejde lytter jeg til P4 med aktuelle sager, musik og trafik.

Når jeg er kommet frem på arbejde og har fået sagt godmorgen til alle, checket og behandlet mail, checket op på forskellige ting og spist morgenmad, er jeg klar til at fordybe mig i en af de opgaver. Her er det helt  fantastisk hvis det er Ole der er på vagt den sidste time, for der er ikke så meget snak og meget af den gode Ole-musik.

Når vi kommer op ad formiddagen bliver P4 lidt kedelig. Her skifter jeg ofte til P3, hvis der er Adam & Sara, de er sjove og finurlige. Jeg er vild med Adam Duvå Hals humor og Sara er altid lattermild uden at være irriterende. Hvis jeg skal koncentrere mig meget om det jeg laver, kan jeg være nødt til at vælge en af de digitale DR-kanaler, som kun spiller musik. Det kan f.eks. være DR Evergreen eller DR World. Men musik er jeg nødt til at lytte til, da jeg sidder i storkontor.

Henover frokost er det lidt blandet hvad jeg lytter til, nogen gange holder jeg en pause.

Ud på eftermiddagen skifter jeg igen til P4, for nu er de begyndt at sende programmet Madsen, et sender et fremragende musikprogram med Alex Nyborg Madsen. Jeg kan hurtigt få for meget af P3’s evindelige playlister, og i Madsen spilles der en masse musik som jeg ikke nødvendigvis kender – det er SKØNT med noget variation.

Nu skal jeg snart til at pakke sammen og tage hjem, og så er det nødvendigt at høre eftermiddagsradio med trafikmeldinger. Søren Rebbe eller Monica Krog-Meyer giver en dejlig hyggelig og rolig stemning, samtidig med at jeg holder styr på om jeg skal tage regionaltog eller metro hjem.

Når jeg er hjemme ved 17-tiden slukker jeg radioen, sætter mig i sofaen og puster ud. Lidt senere bliver fjernsynet tændt og akompagnerer mig gennem resten af aftenen.

Ja, det er altså kun Danmarks Radio jeg hører. Jeg ved slet ikke hvad de kommercielle kanaler sender, jeg kasserer dem alene på at de sender reklamer. Hørte dog noget TV2 Radio dengang det fandtes.

Tags : Radio

Idag er det 75 år siden at Elvis Presley blev født. Han døde som 42-årig i 1977, så tanken om at hvis han ikke var død dengang så ville han være 75 år idag er lidt søgt – jeg er ikke sikker på at han var blevet så gammel, selvom han var styret udenom det overforbrug af medicin og hvad det nu ellers var der slog ham ihjel dengang. Hans mor døde iøvrigt også da hun var nogen-og-fyrre, så generne var måske heller ikke i form til et langt liv.

Ikke desto mindre er Elvis i den grad værd at mindes – for ikke at sige nyde. Hans musik holder efter min mening 100% idag. Hør bare dette nummer, som Ole Jacobsen var så venlig at spille som et af de første numre i morgenradioen på P4 kl 6:18 – hørte det på vej ud ad døren og har haft det i hovedet hele formiddagen.

Tags : Begejstring, Tilbageblik

Det er altså forfærdeligt når gode musiknumre, der har været hits engang, bliver taget op af nye bands og genindspillet uden føling for nummerets kvaliteter. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide nye versioner generelt – jeg er vild med mange af dem. Men nogengange er det altså mindre heldigt, og jeg fatter ikke at P3 og andre bare hopper på den.

Jeg har tidligere skrevet om Time of the Season med The Zombies, her var det kun dele af nummeret der var genbrugt. Men nu har jeg set mig gal på det nummer som P3 pumper ud for tiden: “You Got the Love” med Florence and the Machine

Nummeret har en længere historie iflg. Wikipedia. Først er det indspillet i 1986 som et typisk 1980′er disco/soul-nummer. Så er det blevet mixet i 1989, og igen i 1997 til et fantastisk fedt nummer med nerve og sårbarhed. Det er det nummer som jeg bedst husker – nok fordi det spilles i sidste scene af sidste afsnit af Sex And The City-serien – kombinationen af handlingen og musikken gav mig gåsehud.

Jeg synes ikke at Florence-versionen når originalen til sokkeholderne… Det ligner mere at man ønsker at slå plat på det oprindelige nummers popularitet, end at man ærligt ønsker at fortolke et fedt nummer.

Tags : Begejstring, Kæpheste, Ærgrelse

Thriller og al den anden musik Michael Jackson hittede med i 1980′erne var soundtrack til min ungdom, men ikke den musik der lå mit hjerte nærmest. Senere begyndte jeg at interessere mig for Motown-musik og lærte den musik at kende som Michael Jackson lavede i Jackson Five i 1970′erne, og det sagde mig mere.

Se lige denne unge mand fuld af talent og energi – et kønt uskyldigt ansigt uden maske eller facade, en lille fyr som bare prøver at stille sin far tilfreds. Sådan vil jeg huske ham. Det skærer mig i hjertet at han fik sådan et liv som han gjorde. Nu er det slut – han har fået fred.

Tags : Tilbageblik

Der bliver bygget om ved siden af mit kontor, og det larmer. For at kunne koncentrere mig om mit arbejde har jeg derfor hørt meget netradio i denne uge.

Danmarks Radio har spillet et bestemt nummer temmelig meget. Det er ugens uundgåelige på P3- Melanie Fiona med ‘Give it to me right’. Den har et forspil og underlægning som jeg genkender fra et nummer som jeg kun kender perifert, men som jeg ikke har kunnet komme i tanke om hvad var. Jeg kan hverken komme i tanke om noget fra teksten, kunstner eller nummerets titel. Det har irriteret mig hele ugen fordi jeg føler mig snydt hver gang jeg hører forspillet og det så IKKE er det fede 60′er nummer jeg får associationer til.

Idag fandt jeg heldigvis frem til det originalen: The Zombies – ‘Time of The Season’. Mega-fedt nummer med en rigtig hippie-feeling. Jeg så Oliver Stones The Doors-film sidste weekend, og det her nummer minder om den stemning af stoffer, selvudforskning og Summer of Love og med dejligt orgel og meget bækken. Det foresvæver mig at den er blevet brugt i mange film, kan man ikke lige forestille sig den i en Quentin Tarantino-film?

Tags : Begejstring, Radio

På de første klassetrin i folkeskolen havde min bror en række matematikbøger der hed “Hej Matematik”. Så vidt jeg husker synes mine forældre ikke det var så godt et bogsystem, det vi havde i min klasse var vist bedre.

Men nu om dage er Hej Matematik noget jeg synes er rigtig rigtig godt!

Især er jeg blevet helt vild med det nummer der automatisk starter på ovenstående link: ‘Walkmand’ ! Det er en genial blanding af det gamle Michael Hardinger-nummer og moderne rytmer, produceret som man gør nu om dage. Rigtig lækkert. Jeg kan godt lide den linie der hedder “Gi’ den op for Dingers hook”.

Fætrene Rasted hylder Michael Hardinger med dette nummer, og på nedenstående YouTube-klip kan man også høre hvordan Søren Rasted kalder ham en af de bedste sangskriver gennem tiderne, da sangen lanceres i Vega med selveste Dinger på scenen:

Jeg var til koncert med Michael McDonald i TIVOLI igår. Det var en rigtig dejlig koncert, ikke overraskende for han er jo en dygtig fyr med masser af rutine og hjertet på rette sted. Men han leverede endnu en super god koncert med det man nok kalder et veloplagt band.

Jeg har været til koncert med Michael McDonald 2 gange før, da han var i Danmark 2 gange i 2003. Dengang var musikken ny for mig, og min oplevelse var stort set bare at få slået benene væk under mig af begejstring for musikken og Michaels fortolkning.

Sidenhen har jeg anskaffet mig en masse flere plader med Doobie Brothers og Michael McDonald og har trængt lidt mere ind i musikken. Da jeg stod til koncerten igår reflekterede jeg lidt mere over hvilken kunstner han er. Det slog mig at han virker til at være mere en musiker end en frontfigur. Når han sidder der bag sit keyboard er han så koncentreret, og det er uanset om han selv synger eller om andre band-medlemmer synger eller spiller solo. Det virker simpelthen som om han ser sig selv som en del af en helhed der skaber musik. Et meget sympatisk træk.

Tags : Anmeldelse

Sørme om ikke min hovedpine lagde sig henad kl 21 igår aftes! Kl 21:38 sad min elskede og jeg i vores bil med kursen sat mod city, og 22:05 var vi indenfor i TIVOLI – klar til koncert med Danseorkestret i TIVOLI.

Koncerten var lige så god som for nogle år siden, da de sidst spillede i TIVOLI. Det er jo også super rutinerede musikere som kan deres kram og som svinger for vildt. Udover Danseorkestrets kernemedlemmer Rasmus Kærså, Jacob Andersen og Jørgen Klubien havde de Claes Antonsen og Aske Jacobi med. Jeg nød hvert et nummer.

Deres store hit “Kom tilbage nu” er ikke lige mit yndlingsnummer, og jeg synes ikke det repræsenterer bandet så godt. Det er lidt ligesom Human League’s “Don’t you want me baby” og Depeche Mode’s “Just can’t get enough” – det var deres første kæmpe hit, men reflekterer slet ikke det som banded senere kom til at handle om.

I tilfældet Danseorkestret er jeg mere vild med det som de udviklede sig til efter det første hit, numre som “Det sidste skrig” og numrene med latinamerikanske rytmer tænder mig mere. Igår aftes fik jeg både sunget og danset til den dejlige musik, og nød den plads og fred der blev da de havde spillet “Kom tilbage nu” og de overfladiske uægte fans gik væk så man kunne blive fri for deres distraherende knævren og sms’eri.

Tags : Anmeldelse, Livsglæde

- skulle ellers have været i TIVOLI og se Danseorkestret, det havde jeg glædet mig meget til. Klynger mig til et spinkelt håb om at det går over når jeg har fået aftensmad så jeg stadig kan nå det. Husker en fantastisk koncert for nogle år siden med Danseorkestret i TIVOLI – vil bare så gerne opleve det igen!

Tags : Helbred

Jeg har skrevet fanbrev til ham, flere gange faktisk. Han er fantastisk. Han sidder i min morgenradio næsten hver morgen og sørger for at jeg kommer godt afsted på arbejde. Små historier, trafik, vejr, nyheder serverer han sammen med sin medvært. Ole Jacobsen fra P4 Morgen på P4 København. Jeg kan ikke rose ham nok.

Det er ikke kun hans rare stemme og rolige gemyt der gør at jeg “elsker” ham. Det der gør ham helt fantastisk er musikken. Han har en meget distinkt musiksmag, som jeg rigtig, rigtig, rigtig godt kan lide. Jeg skal ikke gøre mig klog på det – tror ikke jeg kan beskrive stilen i de rigtige termer. Det er nok også mere alsidigt end bare éen genre. Meget af det kender jeg ikke i forvejen. Noget kender jeg kun fra Ole. Det er Ole-musik.

Det er virkelig vidunderligt at man via radioen kan bliver introduceret til musik man ikke kender, men som man kan lide med det samme man hører det – det er skønt. Jeg har købt mange plader udelukkende på grund af at Ole har spillet det for mig i radioen.

Idag var der som så mange andre morgener en skøn afslutning på programmet P4 morgen. Ole spiller ofte noget rigtig lækker musik til sidste inden programmet slutter kl 10. Idag var det først Dieters Lieder med “Mig og vennerne” – uhm, dejlig afslappet stemning, rigtig sommeragtig, er virkelig skrevet og arrangeret så man kan mærke sandet i de varme klitter i Nordsjælland – som de synger om. I sangen synger de også “…Chaka Kahn i radioen…” – og så måtte Ole selvfølgelig spille hende med nummeret “Through the fire”. Og så slutter han lige af med endnu en mega-stemningsfuld sang med C.V. Jørgensen “Fuld af forundring”, endnu en sang hvor arrangementet får en til at føle at man ligger på en sommereng med bagende sol i ansigtet. Så blev der skruet HELT op for lyden.

Tak for endnu en dejlig musikalsk oplevelse, Ole.

Tags : Begejstring, Radio