Anmeldelse af Aji Sushi i Lyngby

Der er nu 3 sushi-restauranter i Lyngby: Sticks’n’Sushi, Dondon Sushi og Aji. For en sushi-spiser er Sticks’n’Sushi et velkendt koncept, selvom restauranterne er lidt forskellige – maden og menukortet er det samme. Jeg har tidligere anmeldt Dondon, fordi frisklavet discount-sushi var et koncept jeg ikke kendte til.

Restauranten på Lyngby Hovedgade 50A har jeg tidligere omtalt her på bloggen, da den hed TA KE Wok og Sushi. Den var den første sushi-restaurant i Lyngby. I april i år skiftede restauranten ejer og serverer nu udelukkende japansk mad. Der er både varme retter a’la carte og sushi, sidstnævnte på transportbånd som såkaldt running sushi. Man kan få running sushi til både frokost og aften.

Nogle meget attraktive tilbud har fået mig til at prøve restauranten en del gange. Første gang havde de ligefrem halv pris på søndags-frokost, og da frokostprisen lyder på sølle 138 kr. er det jo værd at stå i kø for. Siden har de haft hvad de kalder sushi-brunch om søndagen til 98 kr. pr. person – det er simpelthen for billigt til at jeg kan lade være.

Sushien har en fin kvalitet som svarer fuldstændig til den man finder på restauranter inde i byen. På bordene står små sæt med soya, wasabi og wasabinødder, og så kører transportbåndet ellers bare. Der kommer edemame-bønner, ingefær og tangsalat til at starte med, og ellers er det mest inside out-ruller og nigiri. En enkelt gang har der også været en salat med kylling, og nogen gange kommer der nogle mere fantasifulde gunkan o.l. – det virker som om udvalget varierer lidt, måske efter hvilken kok som er på arbejde, eller simpelthen hvad der er af råvarer på lager.

Det kan godt være stressende at spise running sushi, hvis der er mange gæster i restauranten, fordi alle sidder og lurer på de samme små tallerkener. Når jeg har prøvet running sushi andre steder har der være rigeligt med tallerkener så alle kunne få, og sådan har det også været de første gange jeg var på Aji fordi der ikke var så mange mennesker.

I søndags var der pludselig fuldt hus – så fuldt at vi ikke kunne få plads med det samme og vi måtte gå en tur og komme igen en halv time senere. Da var det desværre ikke bedre; de gæster som vi tidligere synes så ud til at være ved at være færdige var ikke gået endnu. Da vi endelig fik plads ved transportbåndet fandt vi ud af hvorfor – der kom simpelthen ikke nok sushi afsted på båndet. Vi sad tæt på kokken og var nogen af de første som sushien passerede forbi, men vi følte ikke vi kunne tillade os at tage det vi havde lyst til, for alle de andre gæster virkede også meget sultne. Det er ikke en behagelig måde at spise sushi på for mig – jeg er hele tiden splittet imellem at jeg gerne selv vil have noget sushi og hensynet til mine medspisende, og det ender med at blive en stressfaktor.

Det er jo dejligt at det går frem med antallet af gæster, for det er trods alt for meget forlangt at kunne have en sushi-restaurant helt for sig selv, som jeg prøvede et par gange i starten. Jeg har da også selv spredt budskabet via Facebook og Foursquare for at hjælpe dem igang – og for at beholde min mulighed for running sushi i mit lokalområde. Og nu ser det ud til at der er gang i butikken, i hvert fald om søndagen til disse brunch-tilbud. Så må man bare bestille bord – det er heldigvis muligt. Og de kommer forhåbentlig efter det mht. at producere en passende mængde sushi når der er mange gæster.

Vurdering:  ★★★★★ 

——————————————-

13. juni 2011 – Opdatering

Jeg er nødt til at ændre min rating for Aji Sushi. Idag har vi købt take away hos Aji. Sushien var kedelig. Den panerede reje var ikke frisklavet, og derfor helt blød i paneringen og havde ingen smag. Agurken var ikke frisk, den var tør og indsunken. Det er svært at afgøre om ingredienserne har ligget længe, eller om sushien har været samlet længe. Men frisk var det ikke. Når jeg tænker over det, så har jeg før oplevet dette ifm. running sushi på Aji, selvom det bestemt ikke er hver gang. Det er ikke iorden, og det gør at jeg ikke har lyst til at hente take away derfra igen.

Vurdering:  ★★☆☆☆ 

——————————————-

30. oktober 2011 – Opdatering

Jeg har har nu været til søndagsbrunch hos Aji Sushi en del gange, og jeg må sige at de har oppet sig. Kvaliteten er helt i top hver gang og hele 3 kokke knokler for at holde transportbåndet helt fyldt med sushi hele tiden. Alting er super frisk, og de panerede rejer er frisklavet.

Jeg kan ikke forestille mig andet end at deres take away-sushi også er i top sådan som der er gang i den hos Aji.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg:

En formiddag i Jægersborg

Jeg har i nogle måneder modtaget mails fra de nye tilbuds-tjenester Downtown, Sweetdeal o.l. Det har allerede givet mig og min mand et par gode oplevelser som vi ellers ikke ville have fået, og jeg kan anbefale det til alle der bla. godt kan lide at gå ud og spise.

I februar var der et tilbud fra Restaurant Wohlert, som ligger i forbindelse med Schæffergården. Her kunne man få søndagsbrunch for halv pris, og jeg slog til. Jeg har været på Schæffergården et par gange i forbindelse med arbejde, og begge gange synes jeg ikke at jeg fik nydt de smukke omgivelser optimalt. Især da jeg var der sidst, hvor der til frokosten i restauranten var et kæmpe fad med jomfruhummer, og vi pga. et presset program ikke havde tid til at nyde disse, følte jeg mig snydt for en sanselig oplevelse. Jeg vidste faktisk ikke at de havde søndagsbrunch, og brunch er heller ikke noget jeg har dyrket så meget. Men da der via Sweetdeal var en mulighed for at opholde sig i disse smukke omgivelser i sin fritid var jeg helt sikker på at det var noget jeg ville prøve.

Idag indløste vi så vores værdikupon og nød den luksuriøse brunch-buffet. Lokalerne er meget stemningsfulde: mørkt træ, klinker, pejs – minder mig lidt om de nyere bygninger på Louisiana. Buffet’en var overdådig. Jeg fik pølser/røræg/champignon, pandekager, den bedste croissant jeg har fået i meget lang tid, hjemmebagt brød med røget laks, røgede jomfruhummer og rejer og sluttede af med frugt og 2 mini Sarah Bernhard-kager, selvfølgelig hjemmelavet og overtrukket med den lækreste kvalitetschokolade. Både min mand og jeg synes det var den absolut bedste brunch-/morgenmadsbuffet vi nogensinde har oplevet.

Citronen mindesten

Efter det fyrstelige måltid gik vi lidt rundt på ejendommen og nød den smukke forårsdag – helt uden overtøj! I den strålende sol og ingen vind nød vi de gamle træer med bristefærdige knopper og forårsblomsterne – og vi så en spætte oppe i et højt træ. Da vi igår aftes genså filmen Flammen og Citronen i anledning af årsdagen for Danmarks besættelse, gik vi lige lidt længere op ad Jægersborg Allé hen til nr. 184, hvor Citronen fik sit endeligt. Hjemturen kørte vi ad Strandvejen, hvor det gode vejr virkelig blev nydt af motorcykler, cykler, biler med åbent tag, veteranbiler og folk på rulleskøjter. Alt i alt en stemningsfuld dag med en stor madoplevelse.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg:

Kursus i linser og bønner

Igår var jeg på sæsonens sidste FOF-kursus. Det foregik på Kildevældsskolen på Østerbro og handlede om madlavning med linser, bønner og kikærter.

Jeg havde tilmeldt mig kurset fordi jeg gerne vil vide mere om disse produkter. Hjemme hos mig har vi opdaget, at vi trives godt med at det ikke er alle måtider der indeholder kød. Ikke fordi vi synes det er synd for dyrene, men fordi det giver en god variation og nogle andre smagsoplevelser. Det er kommet af sig selv, at et middagsmåltid betår af f.eks. pasta med hjemmelavet pesto eller tomatsovs, broccoli og så måske nogle hvidløgsbrød til. Vi vælger det fordi vi kan lide det. Senere er vi blevet bevidste om, at det også er godt for miljø og bæredygtighed at man spiser mindre kød, og derfor er vi begyndt at tænke mere på at spise på denne måde. Deraf er opstået en ønske om at udvide mulighederne for kødfri måltider, og kurset her bød på en god mulighed for at få noget inspiration og viden.

Kurset foregik i skolekøkkenet på ovenstående skole. Der var fuldt hold med 16 deltagere, faktisk mødte der 17 personer op. Underviseren Irene Larsen har en baggrund som kok og har senere arbejdet med ernæring og sundhed, massage, healing og meget mere. Hun indledte med at forklare kort om linser, bønne og kikærters muligheder som protein-kilder for vegetarer, og hun lagde også vægt på bæredygtighed ved at få protein fra andet end kød.

Vi havde placeret os i de 4 køkkener efterhånden som vi var ankommet, og dette udgjorde de grupper vi arbejdede i. Efter den korte introduktion fik vi uddelt nogle ark med en række opskrifter. Irene havde været forbi aftenen før og sat diverse bønner til udblødning, og derudover havde hun en masse råvarer med der understøttede opskrifterne. Der var supper, gryderetter med og uden kød, postejer og salater. Vi skulle så vælge os et par forskellige retter vi ville prøve at lave i grupperne.

I min gruppe valgte vi i første omgang en lammegryde, en suppe og humus, og da vi senere fandt ud af at vi havde tid til mere, lavede vi også en linsepostej, bønnemos og en bønnesalat. Ialt arbejdede vi i 4 timer, hvorefter vi samlede alle kreationerne og satte os til bords for at smage. Det var sjovt at prøve alle de forskellige retter, men man blev også hurtigt mæt af det fiber- og proteinholdige kost, så det kunne ikke lade sig gøre at smage det hele.

Med mig hjem har jeg en række opskrifter, nogle smagsoplevelser og lidt erfaring med at tilberede denne type mad. Og iøvrigt nogle smagsprøver fra det vi fremstillede. Kurset gav et godt indblik i denne verden, og vores underviser var både sød og dygtig. Med mig hjem havde jeg desværre også en hovedpine, for det er anstrengende at arbejde sammen med fremmede mennesker i  ukendte omgivelser om at lave mad man ikke har prøvet før. Ialt 5½ time i et køkken hvor man står og arbejder det meste af tiden er også fysisk hårdt, så jeg havde brug for en tur på sofaen da jeg kom hjem.

Nu skal jeg igang med at tænke over hvordan linser, bønner og kikærter kan integreres bedre i vores daglige madlavning. Indtil nu har vores repertoire omfattet at hælde en dåse kidneybønner i chili con carne, en enkelt bønnesalat og at lave en gang falafel – lækkert, men der er jo mange flere muligheder.

Vurdering:  ★★★★☆ 


Lignende indlæg:

Anmeldelse af Dondon Sushi i Lyngby

Når jeg tænker på hvor længe jeg har spist sushi, og hvor længe siden det er at Sticks’n’Sushi i Nansensgade var den eneste restaurant i København, synes jeg det lidt mærkelig at det har taget så lang tid for sushien at blive udbredt til den nordlige del af Storkøbenhavn hvor jeg bor. Befolkningstætheden er også stor her, og befolkningen er yderst købestærk.

Men nu begynder det at hjælpe på det. For 3 år siden kom Sticks’n’Sushi til Lyngby og jeg jublede. Næsten samtidig startede en asiatisk restaurant op i Lyngby  med både wok og sushi. Stedet har netop skiftet ejer og navn: hedder nu Aji og er nu et rent japansk sted med running sushi og varme japanske retter.

Og senest er lavpriskæden Dondon Sushi åbnet i Lyngby – iøvrigt meget tæt på Sticks’n’Sushi. Der gik ikke mange dage fra jeg havde hørt om dem, til jeg skulle prøve dem. Jeg valgte deres månedens sushi, som tog udgangspunkt i sæsonvaren stenbiderrogn. Jeg valgte en menu der bestod af en inside-outrulle med agurk og flødeost toppet med avocado, stenbiderrogn, purløg og rødløg. Derudover var der en futomaki med samme indhold, bare altsammen indeni, og så var der 2 gunkan med….. samme indhold pånær avocado. Det er godt set af Dondons kokke at sætte disse ting sammen i sushi, det er en af min absolutte yndlings-kombinationer når den står på blinis herhjemme. Men jeg må indrømme det blev lidt ensformigt at det hele smagte af det samme. Sushien var i sig selv af fin kvalitet, gode velsmagende og velmarinerede ris – helt iorden og godkendt. Og boksen var velanrettet og æstetisk som sushi skal være.

Med mig hjem fik jeg et menukort, og det har jeg studeret grundigt. Dondons sortiment er nemlig ret anderledes i forhold til de fleste sushi-steder. Her kan man godt se, at Dondon slår sig op på at være en lavpriskæde: der er ikke så mange eksotiske kombinationer med dybstegte ting, specielle saucer og sjove kombinationer (udover månedens tilbud). Det virker som om man satser på det sikre.

Når jeg spiser sushi, er jeg mest til inside-outruller (uramaki). På de fleste restauranter er det de mest spændende indholdsmæssigt, og derudover passer de bedst i størrelsen i min mund. Dondons version af inside-out kalder de maki deluxe, og de er alle toppede. De toppede ruller plejer at være de dyreste på de fleste restauranter, fordi de både har lækkert fyld OG så får man noget ekstra ovenpå. Hos Dondon er det knap så luxuriøst, for indholdet i langt de fleste varianter af denne kategori er kun agurk og avocado, det som jeg ser som tilbehør til hovedindholdet. De er så toppede med det som gør dem forskellige: tun, laks, agurk osv. I en sushi-verden, hvor menukortene hos de forskellige restauranter ligner hinanden rigtig meget, er det her en ret usædvanlig måde at gøre det på. Ikke at det er dårligt, men man skal lige vænne sig til at hovedsmagen ikke ligger i midten, når man spiser rullen. I forhold til menukort betyder det, at man ikke helt så nemt kan spore sig ind på hvilken variant man vil have, som man er vant til.

Futomaki er normalt store ruller, hvor tangen ligger yderst. De plejer at være så store, at man enten skal bide dem over eller, hvis man tager dem i en mundfuld, få fyldt munden så meget at det er svært at lukke munden, endsige smage detaljerne. Sådan er det ikke hos Dondon Sushi. Her er futomaki også noget med tang yderst, og man får 10 stykker for hver rulle, som man kun betaler 59 kr. for. Men man får hvad man betaler for – rullerne er ganske simpelt mindre end normalt. Diameteren er mindre end deres inside-out ruller, og de er også tyndere skåret.

En unik ting hos Dondon er sushi med sorte ris. Jeg har set sushi-kort med brune ris, men ikke disse sorte ris. Jeg har ikke prøvet dem endnu, men det skal klart prøves. Udseendemæssigt giver det et helt andet udtryk, at dømme efter billederne i menukortet. Og så skulle de være vældig sunde.

Alt i alt vurderer jeg Dondon’s sushi positivt, især når man lige har vænnet sig til konceptet. Jeg tror godt at det kunne blive et prisbilligt alternativ til det ekstremt travle Sticks’n’Sushi, på de dage hvor jeg får lyst til at hente sushi på vej hjem fra arbejde. Dondon har ligesom Sticks mulighed for internetbestilling, så det burde kunne fungere lige så praktisk med at man bare lige kan smutte forbi og hente sin bestilling på vejen.

Vurdering:  ★★★★☆ 


Lignende indlæg:

Gastronomisk november

Nu er november snart slut, og det ser ud til at vi går ind i december med et Danmark dækket af sne. Det har været en god november. Hver lørdag har jeg haft spændende planer, og det har bla. resulteret i nogle dejlige gastronomiske oplevelser.

13. november var jeg til blogtræf, som tog os til Green Sushi i Grønnegade. Jeg har spist sushi i mere end 10 år og gør det flere gange om måneden, så det var ikke som sådan ny mad for mig, men jeg bliver ALDRIG træt af sushi. Lige den restaurant havde jeg ikke prøvet før, og det var interessant at se et menukort med vegansk sushi, og hvor man endda kunne få brune ris i sin sushi. Jeg sprang dog begge dele over – har hørt blandede anmeldelser af de brune ris, og for mig handler sushi rigtig meget om fisken og skaldyrene, så dem ville jeg ikke undvære.

Lørdagen efter var det min fødselsdag, og den fejrede jeg også gastronomisk. Jeg inviterede min mand og min veninde på TIVOLI’s Det Japanske Tårn hvor man både kan få sushi og wokretter. Min mand er vild med wokmad, og min veninde er min faste ledsager når der skal spise sushi. Det endte med at vi alle 3 fik sushi. Menukortet var ikke helt så omfattende som på andre sushi-restauranter, men de variationer der var, var meget velvalgte, og kvaliteten var meget høj. Det var en dejlig oplevelse.

Igår gik turen så igen til en restaurant – denne gang i selskab med et andet online netværk jeg deltager i. Vi startede aftenen på L’Education Nationale, en lille fransk restaurant/bistro i Larsbjørnsstræde. Al maden på menuen er klassisk fransk, og man kunne vælge mellem 4-5 forretter, hovedretter, oste og desserter. Jeg valgte dagens ret, som var skaldyr. Bare skaldyr. Sådan får man det åbenbart i Frankrig – ingen grøntsager, ingen ris, ingen sovs – bare mayonnaise, brød og smør. Og så en kæmpe tallerken med alskens skaldyr.

Jeg er en stor skaldyr-elsker, men her var ting som jeg aldrig har smagt, og det var faktisk ikke det hele der faldt i min smag. Øverst var 4 rå østers. Jeg har aldrig smagt rå østers, og synes ikke de lyder særlig tiltalende, men jeg tænkte at jeg måske havde potentiale til at kunne lide dem siden jeg elsker skaldyr så meget. Jeg spiste 3 østers, og ventede på at vænne mig til smagen, men det kom ikke. I stedet kastede jeg mig over nogle snegle, som jeg efter et par stykker meget godt kunne lide, især hvis de blev dyppet lidt i mayonnaisen. Jeg prøvede også nogle små muslinger som også var rå – dem kunne jeg heller ikke rigtig lide. Men de 2 jomfruhummere, krabbe-armen og rejerne kunne også sagtens gøre mig mæt. Mens de andre ved bordet stadig var småsultne efter deres hovedret, var jeg godt mæt da min fantastiske Crème Brûlée blev serveret.

Nu kommer så december med al dens julemad. Så er vi hjemme i den danske madkultur igen, og det er også meget hyggeligt. Jeg holder meget af sild og meget af det andet kolde mad der hører til på julefrokostbordet, men de varme ting er ikke så spændende for mig. Jeg kan godt lide lidt flæskesteg en enkelt gang imellem, men så er det også nok. Jeg kan godt finde på at lave ris a’la mande til mig selv et par gange i løbet af december, så spiser jeg det som aftensmad med masser af kirsebærsovs uden bær. Selve juleaften er det lidt utraditionelt i min familie – menuen lyder på skinke med smørristede kartofler, ærter og champignonflødesauce. Men vi får dog ris a’la mande som de fleste andre familier.

Efter julen har min sushi-spisende veninde og jeg tit fået nok af den danske julemad, og har flere år brugt en eftermiddag mellem jul og nytår på at lave en ordentlig omgang sushi hjemme i mit køkken. Det har vi også talt om at gøre i år. Og december sluttes af med en nytårsaften hvor alt kan ske rent gastronomisk – jeg ved ikke i skrivende stund hvad jeg skal lave og hvad menuen bliver, men det skal nok blive godt.

Lignende indlæg:

Noget om køkkenmaskiner

Jeg er åbenbart inde i en periode hvor jeg har trang til at fortælle om mine forbrugsgoder – en slags materiel-narcissisme? Et indlæg hos Madame fik mig til at tænke over hvor mange elektriske redskaber man egentlig har i køkkenet. Debatten hos Madame afspejler ikke overraskende, at mange mennesker har mange maskiner, og at det ikke er alle maskinerne der er i brug.

Hjemme hos os er vi så heldige at have ret god skabsplads i vores køkken, så vi har også fået anskaffet os en del køkkenmaskiner med tiden. Vi har også et alibi: ofte bruger man mindre energi/el ved at bruge en specialdesignet maskine. For eksempel lærte jeg i folkeskolen at man brugte langt mindre el på at koge vand i en el-kedel end i en gryde/kedel på komfuret. Når jeg skal koge pasta eller grøntsager koger jeg derfor altid vandet i el-kedlen før jeg hælder det i gryden.

Men det er nu ikke alle køb der har været lige vellykkede, og skabe og skuffer er ved at være fyldt nu. 

Ting vi bruger hele tiden:

  • riskoger
  • smoothieblender
  • brødrister
  • el-kedel
  • æggekoger
  • stavblender/minihakker
  • el-pisker

Ting vi bruger ind imellem

  • senseo kaffemaskine (vi drikker ikke selv kaffe, så det er kun når der er gæster)
  • friturekoger
  • æbleskive-dims

Ting vi næsten aldrig bruger

  • kartoffelskrællemaskine
  • saftcentrifuge
  • vaffeljern
  • toaster  

Ting som er i stykker og burde smides ud:

  • alm. blender

Ting vi ville ønske vi havde:

  • røremaskine (Kitchen Aid el.l.)

Riskogeren er klart det bedste køb vi har gjort. Den bruges adskillige gange om ugen, og det er utrolig nemt lige at sætte ris over og så passer det sig selv. Samtidig har man et blus på komfuret fri, hvis der skulle blive trængsel. Jeg gætter på at der er samme besparelse af el som ved brug af el-kedlen – det er jo lidt samme princip hvor vandet varmes meget direkte.  

Kartoffelskrælleren købte vi næsten samtidig – den har vi godt nok ikke brugt ret mange gange. Kartoflerne skal helst være meget runde for at man får et godt resultat, og de skal alligevel efterbehandles når de har været nede i skrælleren. Det er et frygteligt svineri at gøre rent bagefter – tror alt i alt det er hurtigere at skrælle/skrabe kartoflerne i hånden.


Lignende indlæg:

Tanker om restauranter

I anledning af min mands fødselsdag var jeg på restaurant idag . Vi gik på den nye Restaurant Rosetti i Holte, som ligger på samme adresse som Restaurant Buonasera gjorde. Vi har været en del gange på den gamle restaurant og var lidt vemodige over at den var lukket. Men vi var spændte på hvad den nye restaurant mon tilbød. Det viste sig dog at der ikke var så stor en forandring fra det gamle.

Det fik mig til at tænke på en programserie på TV3 som vi har fulgt med i: Med Kniven for Struben. Her kommer kokken Bo Bech ud til restauranter i hele landet og hjælper dem med komme til at fungere bedre og få mere succes. Programmet har været rigtig spændende at følge med i, fordi man får et helt andet indblik i hvordan tingene foregår på en restaurant, et miljø man ellers føler man kender.

Et af de tilbagevendende elementer i programmerne er at Bo Bech laver et nyt menukort til restauranten, hvorefter restauranten genåbner og relanceres. Pointen med det nye menukort er oftest forenkling og bedre kvalitet. Mange restauranter har tilsyneladende tendens til at tage alt for mange retter på kortet i et forsøg på at ramme så mange forskellige menneskers smag som muligt. Desværre giver det ofte anledning til kaos i køkkenet, som skal lave for mange forskellige ting med dårlig kvalitet til følge.

Det var ikke den slags forandring der var sket for vores restaurant i Holte. Man har relanceret restauranten i lokalavisen som om det var en helt ny restaurant; den er så ny at man ikke kan finde en hjemmeside eller et telefonnummer på den.

Men i virkeligheden er det nøjagtig den samme restaurant der har fået ny gulvbelægning. Lokalets indretning er den samme, tjenerne er de samme, stolene er de samme – og menukortet er efter min hukommelse stort set det samme. Lige med den undtagelse at priserne har fået et nøk opad. Forretter og pastaretter koster nu omkring 100 kr, og samtlige kødretter omkring 200 kr.

Vi sad og spekulerede meget over hvad mon formålet med at lave sådan en ændring er. Når man lancerer en ny restaurant så tager man en chance synes jeg. Man beder ligesom om en frisk start, og i og for sig skiller man sig af med stamkunderne, når man ikke signalerer at det er de samme mennesker der står bag. Ikke desto mindre vil der jo nok være nogle stamkunder som kommer, og de vil jo genkende menukortet og maden som vi gjorde og se at den eneste forskel er flisegulv og højere priser. Gør man sådan en manøvre udelukkende for at kunne tjene flere penge på restauranten? Vil man appellere til et andet publikum via de høje priser?

Jeg ved i hvert fald at jeg følte mig skuffet over at få samme gamle menukort og samme kvalitet af mad, når nu jeg havde forventet en ny restaurant. Og så hjælper det jo ikke at man ovenikøbet skal betale mere for at spise der end man plejer. Når nu der skal ske noget nyt så synes jeg det kunne være spændende med nogle nye retter, en ny farve på væggen, nogle nye møbler eller lignende. De lover simpelthen mere end de kan holde med sådan en ‘nyåbning’.

Lignende indlæg:

Softshell Crab

Da jeg i marts til min begejstring opdagede at Sticks’n’sushi skulle åbne i Lyngby blev jeg rigtig glad og skrev dette indlæg. Nu er de endelig åbnet – i lørdags.

I mellemtiden har jeg opdaget et fantastisk sted i Lyngby som også har sushi. Stedet hedder TA KE Wok & Sushi og de laver fremragende mad. Sushien er super lækker og de har nogle rigtig gode kombinationer. F.eks har de en rulle med softshell crab som får mig til at sige uhm-lyde højt, selvom jeg prøver at lade være. Smagte den igen idag…Vi har været der en del gange efterhånden, og det er godt hver gang.

Det som også gør denne restaurant specielt god er at de har andet end sushi. Min bedre halvdel er nemlig ikke så meget for sushi, men her kan han få lækker thaimad med masser af ris til. På denne måde kan det lade sig gøre at gå ud og spise sushi med ham, hvilket jeg nyder meget. Det har de sidste ca 10 år været en fornøjelse jeg kun kunne dele med en veninde eller min bror da han boede i Danmark.

Jeg har også hentet take-away sushi en enkelt gang og det fungerede bare perfekt. Jeg hoppede bare på cyklen og kørte de 2 km til Lyngby, og maden var klar på kun 20 minutter. Det er noget nemmere end at vente 45-60 minutter på at hente sushi i Hellerup, som hidtil har været alternativet.

Spørgsmålet er om jeg kommer til at bruge Sticks’n’sushi i Magasin i Lyngby – gik lige forbi efter måltidet hos TA KE og der var stuvende fuldt, så hvis der ikke er plads så ved jeg i hvert fald godt hvor jeg kan gå hen i stedet.

Lignende indlæg:

Kartoffelmad

Igår var aftensmåltidet med nye kartofler. Idag har jeg arbejdet hjemmefra. Så kunne jeg rigtig nyde en sommerspecialitet jeg elsker højt: kartoffelmad! Der var heldigvis 5 kartofler tilovers igår aftes, så med super mørkt schwartzbrot, hjemmedyrket purløg og Irmas ægte mayonaise blev det et sandt festmåltid til frokost: 4 halve med kartoffel. Mums siger jeg bare.

Lignende indlæg:

  • der findes ingen lignende indlæg

Weber contra Dancook

Man hører ofte folk sige “Jeg vil jo gerne have en Weber”, når de snakker om hvilket udstyr der skal til for at grille i haven. Det sker gerne iført kender-mine og modtages normalt af indforståede nik. Weber er nemlig det ypperste indenfor kuglegrill. Det eneste rigtige valg, vil mange sige. Jeg er ikke enig.

Vi har en Dancook kuglegrill, har haft den i 3 år og har været meget glade for den. Jeg må nok indrømme at vi primært købte den fordi vi var lidt trætte af de monopol-agtige forhold der hersker på markedet, i og med at Weber virker som det eneste valg blandt kvalitetsprodukter.

Jeg havde for nylig lejlighed til at betjene en Weber, og blev opmærksom på en del ting hvor jeg synes at vores DanCook er bedre. Håndtaget på Weber’en var temmelig varmt at holde på – det var lige før man synes man skulle have en grydelap eller handske. Selve kvaliteten af metallet er lang ringere på en Weber, den emaljerede overflade ligner noget der vil springe af så snart en ridse lader vand trænge ind og lave rust, hvilket også vil gøre lågets håndtag løst. Den tynde rist ser heller ikke langtidsholdbar ud.

Som du nok kan læse ud af det jeg skriver forholder det sig ikke sådan med Dancook, der udmærker sig ved at være lavet i lækre rustfri materialer. Derudover synes jeg at Dancooks design er langt mere moderne og skandinavisk.

Her er nok den største kilde til undren; mine jævnaldrende, der ellers sætter en ære i at skaffe sig 7’er stole, elipseborde og ægge-lænestole så hurtigt som muligt, foretrækker tilsyneladende et gammeldags amerikansk design som sandsynligvis ikke egner sig til dansk klima?

Lignende indlæg: