Juleaften på Bøgevej

For huset var det 108. gang det var jul. Vores nye, gamle hus i Birkerød har holdt jul under både 1. og 2. verdenskrig, under 60’er-oprøret og oliekrisen i 1970’erne. Det er som om huset bare vifter med hånden og siger “pfff…. det er da ikke noget – det har jeg prøvet masser af gange!”.

For os var det første gang vi skulle holde jul i det hus, og det havde vi glædet os meget til. Vi synes at det klassiske murstenshus med højt til loftet, stuk, store flotte vinduespartier og fine parketgulve var nogle rigtig fine rammer for vores version af denne traditionelle aften.

Jeg har altid ønsket mig at have tallerkener med juletema, og har også haft et par tilløb med stel som meget hurtigt gik ud af produktion igen. I år besluttede jeg at gå “all in”. Til min fødselsdag i november ønskede jeg mig tallerkener fra Royal Copenhagens serie Stjerne Riflet, og det lykkedes mig at samle både 6 tallerkener, sovseskål og et par fade – et komplet sæt til juleaften. Det fine stel har motiver inspireret af den gamle Peters Jul, som jeg synes passede perfekt til det gamle hus.

Jeg har prøvet at holde jul selv en enkelt gang før, nemlig for 2 år siden i vores rækkehus i Virum. Dengang fandt vi frem til en menu som vi virkelig godt kunne lide. Den rummer både tradition og fornyelse, så den holdt vi fast i. 

I år blev julen fuldendt set fra min families synspunkt, for min bror kom fra Sydcalifornien for at holde jul med vores forældre, mig, min mand og ikke mindst vores hund Adina. Både Mads og jeg havde fået fri de 3 hverdage op til juleaften, og der var dømt jul en hel uge. De første dage gik med indkøb af julegaver, juletræ og madvarer. Familien samledes til hjemmelavede æbleskiver hos os, og der blev også tid til et besøg hos et vennepar i Allerød. De sidste dage inden jul fik vi gjort rent og pyntet det gamle hus fint op med nisser, hæklede snefnug, juleklokker og på juletræet masser af glaskugler.

Selve juleaften forløb rigtig godt. Vi startede aftenen kl. 16 med at se Disney Juleshow. Maden var sat i ovnen til langtidsstegning, men stegetermometret afslørede at kalkunen blev noget hurtigere færdig end forventet. Vi spiste derfor ikke så lang tid efter at juleshowet var færdigt.

Måltidet er designet til at være både nemt og lækkert, og det blev det heldigvis også. Vi spiste

  • kalkunbryst farseret med kyllingekød, andelever og spæk og med flettet, soltørret skinke udenom
  • små runde, halverede kartofler i ovn med godt med krydderier og smør
  • rødkålssalat med appelsinfileter, tørrede tranebær og ristede mandler
  • flødesovs

Til dessert fik vi islagkage med 2 slags is: dajm-is med kanel og flødeis med pureret kirsebærsovs.

Til min store glæde kunne alle lide maden, og der blev spist godt. Faktisk var alle så mætte bagefter, at der slet ikke var plads til de lækkerier i form af marcipan og chokoladetrøfler vi havde taget med hjem fra Tyskland en måned forinden.

Da vi havde besluttet at droppe julegaverne i år, havde jeg forberedt lidt forskellig underholdning. Mellem hovedretten og desserten lavede vi en lille pakkeleg. Aftenen inden sad jeg sent oppe og hyggede mig med at beklæde små æsker med gavepapir og fylde dem med forskelligt slik. På den måde var det ikke en rigtig gave, og jeg tænkte at især min bror ville sætte pris på noget dansk slik. Vi raflede, og dem der fik en 6’er måtte vælge en pakke, først fra puljen og derefter fra de andre deltagere om bordet.

Jeg havde også forberedt et par quiz’er med spørgsmål dels om jul, og dels om os selv. Jeg havde egentlig tænkt at det kunne være underholdning inden maden, men da maden blev så hurtigt færdig, tog vi dem senere.

Efter maden gik vi ind i pejsestuen, tændte de levende lys på juletræet og satte os i magelige stole med en kop kaffe. Vi satte noget klassisk julemusik på anlægget og nød synet af juletræet. Det blev en både stemningsfuld og afslappet stund. Det var slet ikke mærkeligt at der ikke skulle pakkes julegaver op.

Til sidst satte vi os ind i fjernsynsstuen med vores smartphones og gættede på hvad der kan gøre min bror mest rasende, hvilken uddannelse Mads i grunden har, og mine shoppevaner. Det gav et par gode grin, og måske fik vi også opfrisket lidt af vores viden om hinanden.

Ved halv elleve-tiden blev mine forældre og min bror kørt hjem – mætte, trætte og i godt humør. Juleaften plejer ikke at vare helt så længe i min familie, og alle gav da også udtryk for at det havde været en god aften. Jeg synes også selv at det hele gik op i en højere enhed. Det var en hyggelig, nærværende, smuk og velsmagende jul i mit eget hus.

Lignende indlæg:

Køkkenmaskiner 2015

I 2010 skrev jeg et blog-indlæg om de køkkenmaskiner vi brugte dengang. Der er sket en del i mellemtiden, og siden da er vi flyttet til et køkken med en anelse mindre skabsplads. Vi har til gengæld fået et stort viktualierum, og vi bruger stadig en del elektriske køkkenmaskiner.

Siden 2010 har vi fået os en foodprocessor. Den bruger jeg temmelig meget, da det gør det nemt og hurtigt at lave husbonds yndlings-banankage, og den er også god at lave hummus på. Sammen med den store røreskål kom også en blender-skål, som overflødiggjorde den gamle blender.

En anden stor succes er en elektrisk damper. Køkkenbordet er næsten altid befolket med enten riskogeren eller damperen, og vi er allerede på vores maskine nr. 2 for begges vedkommende – første maskine er for længst slidt op. Vi bruger hovedsagelig damperen til broccoli, for det bliver helt perfekt og fuldt af smag, men den er også genial til alle andre grøntsager – f.eks. asparges, som er svære at få perfekte i en gryde. Vi har også talt om at prøve at dampe dim sum.

I over 10 år har jeg haft en Senseo kaffemaskine. Når man ikke selv drikker kaffe, er det en dejlig nem måde at byde gæster på kaffe, fordi man ikke behøver at tænke på dosering. I lørdags købte vi en Tassimo kapsel-kaffemaskine. Den har samme fordele som Senseo, og derudover letter den mit liv yderligere ved det, at jeg ikke behøver at huske at købe mælk når der kommer gæster til kaffe – hvilket der gør en del oftere efter at vi er flyttet. Kapslerne der bruges til denne maskine indeholder nemlig også mælk. Maskinen kan lave en større palette af varme drikke: mælke/kaffedrikke, kakao/chokolade og te incl. chai latte. Vores gamle, trofaste Senseo virker sådan set endnu, og kommer nok til at stå i sommerhuset, hvor vi indtil nu kun har kunnet byde på frysetørret kaffe.

Disse maskiner bruger vi stadig meget – hvis ikke hver dag, så i hvert fald hver uge:

  • El-kedel
  • Riskoger
  • Damper
  • Æggekoger
  • Brødrister
  • Stavblender/minihakker
  • El-pisker

Maskiner vi bruger ind imellem:

  • Foodprocessor
  • Kaffemaskine (Senseo/Tassimo)
  • Toaster

Ting vi næsten aldrig bruger

  • Saftcentrifuge
  • Vaffeljern
  • Æbleskive-jern
  • Smoothieblender
  • Friturekoger

Ting som vi ikke har længere:

  • Alm. blender
  • Kartoffelskrællemaskine

Man skal ikke at være ret meget ældre end mig for at rynke på næsen af alle disse maskiner. Det kan jeg sådan set være ligeglad med, for jeg har både plads, råd, interesse og forstand til at bruge dem. Det er da rigtigt, at nogle af de maskiner vi har anskaffet over tiden er kommet til at samle støv på en hylde, men det er kun kartoffelskrælleren der har været en decideret fiasko. De fleste bruger vi faktisk med stor succes, og de sparer både kræfter, tid og el.

Lignende indlæg:

Juleaften på Bøgevang

Som jeg nævnte i mit sidste blogindlæg, skal jeg i år selv holde jul. Det er første gang i hele mit liv at jeg skal være vært for den legendariske juleaften. Hvert andet år er Mads og jeg sammen juleaften, og den rytme betyder, at vi skal være sammen i år. Jeg har tænkt på det i noget tid, og i år besluttede vi os for at det skulle være i år at vi skulle prøve at holde jul hjemme. Mine forældre vil heldigvis gerne komme hjem til os og være med.

Som det er tradition i min familie, definerer jeg selv hvordan julemiddagen skal være. Da min mor begyndte at holde sin egen juleaften besluttede hun at menuen ikke skulle være flæskesteg eller and, men en juleskinke. Til dessert fik vi i starten is, men siden blev det ris a’lamande.

Mads og jeg har også valgt at nytænke julemenuen efter vores egen smag. Vi vil gerne lave noget med kalkun, og jeg har derfor et par gange lavet en prøvemenu. Vi har nu fundet frem til at det bliver farseret kalkunbryst med baconnet, ovnkartofler og rødkålssalat efter Claus Meyers opskrift. Vi har også nytænkt desserten. Det bliver stadig noget med kirsebær og mandler, men jeg laver en islagkage med kanelis og en is på de kirsebær vi høstede i sommerhuset i sommers. Den har jeg også lavet en prøve på, og den blev meget, meget lækker.

Udover at vi gerne vil finde en menu som passer vores egen smag og egen måde at lave mad på, så er det også vigtigt for mig at finde en sammensætning som ikke giver stress. Det er vigtigt for mig at tænke i baner at ting der kan gøre sig selv færdige i ovnen eller som kan laves i god tid i forvejen. Og det kan den menu vi har valgt.

Lignende indlæg:

Et kvartal med 5:2-diæten

I skrivende stund ved jeg ikke hvordan vægten har udviklet sig siden sidste status, for jeg er i sommerhus og her er ikke nogen badevægt. Men det kører fint med de 2 fastedage om ugen, og nu hvor jeg begiver mig ind i 4. måned med 5:2 faste-diæten er jeg stadig glad for konceptet. Jeg oplever stadig et rigtig godt humør og overskud, en markant forskel i forhold til hvordan jeg havde de i april, da jeg startede. Hovedpine på fastedage er stadig en udfordring, men jeg får hele tiden nye ideer til at modvirke det. Og med 10 cm mindre om taljen startede jeg sommerferien med tøjshopping!

Indtil nu har jeg tilrettelagt fastedagene efter hverdagens rytme. Sommerferien betyder, at jeg må finde en ny måde at gennemføre en fastedag. En feriedag er anderledes, dels fordi der ikke er så faste rammer hvad angår spisetider, sengetider osv., og dels skal jeg lave mit ene 500 kcal-måltid selv i stedet for at vælge fra kantinens lækre buffet. Desuden er der i modsætning til en arbejdsdag langt mere ledig tid, hvor jeg ikke er optaget og dermed distraheret – det kunne måske være en udfordring i forhold til at føle sig sulten.

Det varme sommervejr har gjort det nemt mht. maden. Jeg er knap så sulten, og det er oplagt at lave sig en lækker salat. Jeg har bla. lavet mig en lækker salat med rigtig gedefeta, radiser og karse, hvilket har givet en god og fuld smagsoplevelse, og der var også plads til en lækker fuldkornsbolle. Hvad angår den tid hvor jeg ikke spiser er det også gået rigtig godt. Jeg kan sagtens slappe af og gøre ferie-ting uden at få krise over at jeg ikke kan spise spontant. Før ferien var jeg faktisk lidt i tvivl om jeg kunne holde faste-mønsteret i ferien, det skulle jo ikke ødelægge ferien. Men det har ikke været svært, og jeg er glad for at jeg kan faste i ferien også.

Det ser ud som om at 5:2 faste-diæten begynder at blive mere udbredt i Danmark. I weekenden var der 3 artikler om det i Politiken, og det skyldes jo nok at netop Politikens forlag udgiver en dansk oversættelse af Michael Mosley og Mimi Spencers bog om nogle uger. Efter artiklerne i Politiken har der været stor tilstrømning af medlemmer i den danske Facebook-gruppe om emnet, og jeg kan også se flere besøg her på bloggen på baggrund af Google-søgninger på emnet.

I dag havde jeg besøg af en journalist og en fotograf fra Ude og Hjemme. De planlægger også et tema om diæten i forbindelse med den danske bogs udgivelse. De ønskede at interviewe en kvinde der havde været i gang med spisemetoden i nogen tid, og kom op og besøgte mig i sommerhuset. Jeg fortalte lidt om hvordan jeg var kommet i gang, min motivation og hvordan en fastedag foregår for mig. Og så tog de en masse billeder.

Jeg er spændt på hvordan 5:2 fastediæten bliver lanceret og modtaget i Danmark. Slanke-aspektet er nok det som tiltrækker flest læsere/seere. Den danske bogs titel “5:2 Kuren” indikerer også, at man ser det som en slankekur, mere end en livsstil eller vej til større sundhed, og jeg kan også se tendensen på Facebook-gruppen. Min egen motivation for at gå i gang med at semi-faste 2 dage om ugen handlede primært om at modvirke stress. Det var en dejlig bonus hvis jeg kunne tabe mig, men jeg troede i starten ikke helt på at det kunne ske. Og så var det en god følelse, at jeg kunne gøre godt for min sundhed på længere sigt. Det er jo temmelig overvældende, hvilke fordele diæten har på aldersbetingede sygdomme både fysisk og psykisk, så jeg håber at disse aspekter også bliver omtalt.

Lignende indlæg:

Det bedste ved 5:2-diæten som slankekur

De fleste slankekure og livsstilsændringer involverer som regel, at man sætter sig ind i en teori (Stenalder, Atkins, LCHF, Dukan og hvad de nu ellers hedder alle sammen) og indretter sin kost efter nogle bestemte principper. Det betyder helt konkret, at man skal læse bøger eller på nettet om teorien, man skal købe anderledes ind, måske man skal lave mad efter opskrift eller konkrete forskrifter. Udover selve indsatsen med at spise et og holde sig fra noget andet, kommer man til at bruge en del mentale ressourcer på at tilvejebringe de rammer, der skal til for at man lever efter de nye principper.

Mange slankekure har også indvirkning på ens sociale liv. Ofte er man er nødt til at involvere dem man er sammen med i sin kur. Man er måske nødt til at spise noget andet en familien når man spiser sammen, og når man er ude på restaurant eller inviteret hjem til nogen kan man være nødt til at bede om specialbehandling.

Med 5:2 faste-diæt er der også nogen, der bruger meget krudt på at skabe de perfekte rammer. I England og USA er der udgivet adskillige opskriftsbøger, der giver deres bud på mættende måltider der lever op til de 500 kcal om dagen. På den danske Facebook-side kan man se, at der er mange der gør sig overvejelser om præcis hvordan de skal leve på ikke-fastedagene. Nogen overvejer at kombinere principperne, så de spiser efter en bestemt teori de dage de ikke faster.

Det gider jeg ikke. Jeg synes er den helt store styrke ved denne måde at spise på er, at man netop ikke er nødt til at gøre en masse anstalter for at passe ind. På fastedage spiser jeg 1 almindeligt måltid til frokost, og så skal jeg ellers ikke tænke mere over det den dag – jeg skal bare lade være med at spise mere. De andre dage lever jeg fuldstændig som jeg plejer og er vant til. Det er helt som ophavsmanden Michael Mosley lægger op til, og det virker for mig når det kommer til vægttab.

De 2 dage om ugen, hvor man spiser mindre, kan lægges hvornår det skal være. Med mindre man spiser ude alle ugens 7 dage, så påvirker 5:2-diæten ikke ens sociale liv. Man lægger selvfølgelig bare fastedagene på dage, hvor man ikke skal ud. For dem, hvor det er vigtigt at spise sammen med familien hver aften, kan man indrette fastedagene sådan, at man spiser sine daglige 500 kcal. ved aftensmåltidet.

Mennesker kan vænne sig til meget, også at spise efter bestemte principper og teorier. Jeg tror da også, at der er en del der synes det er et sjovt og spændende projekt at gå i gang med opskrifter og forskrifter osv. Men det kan ikke være alle, og dermed synes jeg at disse projekt-kure indebærer den klassiske risiko for at løbe sur i systemerne. Det er jo ikke for ingenting at 97% af alle, der går på slankekur, tager på igen.

Det er klart at det også kræver en vis mængde gå-på-mod og rygrad at gå i gang med 5:2 faste-diæten. Men indsatsen ligger primært i arbejdet med sig selv – at tåle at være sulten. Hvis man er motiveret for at lave en livsstilsændring, synes jeg det er et overkommeligt arbejde, når man ikke behøver at lave hele resten af sin hverdag om.

Lignende indlæg:

2 måneder med fastediæt

Som tiden dog flyver – det er allerede 2 måneder siden jeg startede på 5:2 fastediæten. Det går stadig rigtig godt. Mit humør har fået en tak opad. Jeg ved ikke om det skyldes et øget BDNF-niveau, som denne måde at spise på skulle udløse, eller om det simpelthen er fordi at det nu er lykkedes mig at smide 4 kg. og har fået mit BMI ned under 30.

Men glad er jeg, og jeg ser frem til hver fastedag med glæde. Fastedagene forløber ret udramatisk. Jeg har vænnet mig helt til følelsen af, at maven er tom og klarer stadig bølger af sult-fornemmelse med te og vand. Der bliver ikke lagt så meget puslespil mere – jeg behøver ikke at distrahere mig selv og kan sagtens håndtere at husbond laver og spiser aftensmad.

Bivirkninger kan man måske ikke kalde det, men jeg oplever stadig øget hovedpine og ledsmerter på fastedage og større træthed dagen efter. Jeg har valgt ikke at tænke for meget på det. Ledsmerterne klarer jeg med 2 Panodil, og trætheden forsvinder meget hurtigt når jeg får lidt morgenmad. Hovedpinen er et livsvilkår for mig, noget jeg har levet med i over 8 år. Jeg ved reelt ikke om jeg ville have haft hovedpine disse dage selvom jeg ikke fastede, og det er ikke alle fastedage jeg har hovedpine. Jeg har uden held forsøgt med vand og salt at forebygge væske- og saltmangel, så måske er det ikke relateret til mangel på mad.

Det er stadig strategien at spise helt normalt på ikke-fastedagene, så jeg siger ikke nej til kage på arbejde eller en cola til aftensmaden på de dage. I øjeblikket tænker jeg meget over, at det føles som om at den psykiske lyst til de usunde ting stadig er der, men at kroppen ikke beder om det. Husbond siger også at han synes jeg spiser mindre.

Måske er det derfor at vægttabet nu har et omfang, som ikke længere kan forklares med udsving i væskebalance og maveindhold. Jeg synes godt kan jeg konstatere, at jeg taber mig af at spise sådan her. Jeg begynder at se i øjnene, at jeg måske skal til at se mig selv anderledes i spejlet og have lidt nyt tøj.

Lignende indlæg:

Jeg faster stadig

Jeg har nu fulgt 5:2 faste-diæten i en måned, og jeg er klar til at tage en status på hvordan det er gået.

Min første oplevelse er, at det slet ikke er så svært som man skulle tro. Selve det at undvære mad morgen og aften har ikke været noget problem. Hvis maven har rumlet lidt, har jeg nemt kunnet fjerne det med et krus te eller et glas vand, og jeg har ikke på noget tidspunkt være fristet til at afvige fra fasten og tage noget mad.

Nogle af dagene har jeg haft hovedpine, og jeg har oplevet en øget træthed dagen efter faste. En par af fastedagene har jeg haft flere ledsmerter end normalt. Det er alt sammen gener som normalt er en del af min hverdag, men tankevækkende at de kommer oftere på fastedage.

Nu hvor jeg har prøvet at faste 8 gange, har jeg vænnet mig til fornemmelsen og tænker mindre og mindre over det, hvilket hjælper til at afdramatisere situationen og gøre fastedagen mere som en normal dag. Et par af dagene har min mand helt glemt at jeg har fastedag, fordi vi har lavet de samme ting som vi plejer og jeg ikke snakker om at faste. Nogle dage lægger jeg puslespil eller ser TV mens han spiser aftensmad, andre dage sidder jeg ved bordet sammen med ham og drikker en kop te.

På fastedagene har jeg observeret en række ting omkring mig og sult. Jeg har tydeligt oplevet det, som Mosley skriver i sin bog om, at lyst til at spise langt fra altid handler om sult. Det kan sagtens både være tørst, tørhed i mund og hals, kedsomhed, mangel på energi, dårligt humør, socialt betinget, ren vane eller simpelthen et spørgsmål om tidspunkt på dagen. Sidstnævnte mærker jeg omkring aftensmadstidspunktet, som er det tidspunkt hvor jeg mærker mest sultfornemmelse når jeg faster. Når min mand har spist og aftenen går over i en anden fase, forsvinder sulten faktisk.

Sultfornemmelsen er der altså ikke konstant, men kommer og går. Når den ind i mellem er der, er det en fin tanke at man kan spise igen i morgen. Det med at man bare lige udskyder spisningen lidt gør det meget nemt – man skal jo bare lige vente lidt. Det ligger i konceptet, at man må spise hvad som helst dagen efter, så nogle af de første dage lovede jeg mig selv at jeg måtte få kanelgifler eller burger dagen efter. Og jeg har da også spist som jeg plejer på ikke-fastedagene, både sundt og usundt. Men stik imod min forventning er jeg ikke markant mere sulten end normalt næste dag.

Da jeg startede med fastediæten, var jeg i tvivl om motion var godt eller skidt på fastedagene. Jeg tænkte at det måske kunne øge min appetit at forbrænde de flere kalorier, og dermed gøre fasten mere ubehagelig. Rent praktisk er det er dog langt det nemmeste for mig i hverdagen at gøre som jeg plejer og snuppe min el-cykel de 17 km til arbejde, så det startede jeg ud med. Det viser sig at fungere fint. Mange dage har jeg også gået en god lang tur med hunden når jeg er kommet hjem, bla. for at distrahere mig fra tanker om eftermiddagssnacks, og så er det jo altid dejligt at komme ud i naturen.

Når det kommer til de målbare resultater, er det ikke på nuværende tidspunkt helt klart om diæten virker som en slankekur for mig. Min vægt har svinget, naturligvis lavest på dagen efter en fastedag (ca. 2,5 kg under startvægt), og så lidt højere dagene efter. Det mest sammenlignelige er at veje mig her søndag morgen, et par dage efter en fastedag og 4 uger efter startvejning. I dag vejer jeg 1,2. kg. mindre end for 4 uger siden, og jeg er 3,5 cm. mindre i livet. 

Jeg ved at andre på denne diæt har oplevet mere overvældende resultater i starten. Jeg har ikke noget imod at vægten går langsomt nedad, det er sikkert også sundt nok. Men et vægttab i den størrelsesorden giver ikke et signifikant indtryk af at jeg taber mig. Denne livsstil skulle også give en række andre gevinster, som kan måles i hvor blodværdier og risiko for sygdomme – det har jeg ikke indblik i her og nu. Men jeg må sige, at jeg allerede er helt afhængig af den fri-aften det giver mig, at jeg ikke skal lave og spise aftensmad 2 hverdagsaftener. Jeg har IKKE lyst til at vende tilbage. Tanken med denne diæt er da også, at man skal spise sådan resten af livet, så jeg skal nok nå at komme ned på en bedre vægt med tiden, hvis den svage tendens med 1 kg. om måneden fortsætter.

Vigtigst er nok, at jeg har lært nogle ting om migselv og psykologien omkring at spise. Dels er der erfaringen omkring årsagerne til jeg får lyst til at spise. Og dels så føler jeg, at jeg træner mine ‘muskler’ indenfor disciplin og tilbageholdenhed. Jeg har lært at acceptere, udholde og abstrahere fra sult, og har lært at jeg ikke falder om hvis jeg springer et måltid over. Måske ligger fidusen på vægttabs-aspektet af denne diæt i, at man med tiden kan rykke på sine vaner på ikke-fastedage, selvom det ikke ligger i konceptet at have en bevidsthed om at holde sig selv tilbage på disse dage.

Jeg samler mine erfaringer vedr. denne diæt på en særskilt side på bloggen.

Lignende indlæg:

Sprang ud i det

Jeg gjorde det. Jeg sprang ud i det. Jeg tog en faste-dag efter 5:2 fastediæt-princippet. Det var i mandags. Og så gjorde jeg det igen i går.

Det var ikke svært at undvære morgenmaden. Som tidligere nævnt er jeg ikke sulten lige når jeg står op, så det var ikke specielt uvant at tage af sted på arbejde med kun et glas vand i maven. I løbet af formiddagen drak jeg vand og te som jeg plejer og var lige så sulten som jeg plejer, da det blev tid til frokost. Jeg lagde mærke til at jeg blev lidt tør i munden, men et glas danskvand hjalp.

Jeg er så heldig at arbejde et sted, hvor kantinen laver mad efter fine principper. Det er fedtfattigt/fuldkorn/økologisk/lavt glykæmisk indeks/lokalt produceret og meget andet godt, så jeg kan spise mig mæt i protein og grøntsager med en stor smagsoplevelse og uden stort fald i blodsukkeret senere. Jeg har valgt at lægge fastedagens 500 kcal på frokosten alene, og det gør at jeg kan spise et ret normalt frokostmåltid. Jeg sprang bare kartoflerne og den friskpressede æblejuice over.

Efter arbejde cyklede jeg mine 17 km hjem på el-cykel som jeg plejer, og da jeg kom hjem gik jeg en god tur med hunden. Nu begyndte det at blive mere usædvanligt for mig. Jeg oplevede alle de impulsive tanker, hvor jeg normalt bare uden at tænke særligt over det tager en snack, en kage eller lignende. Disse tanker måtte jeg naturligvis afvise, og det kunne jeg godt.

Min strategi var i øvrigt at distrahere mig selv, så jeg havde allieret mig med skønt puslespil, som jeg satte mig ned på mit kontor i kælderen med, da husbond begyndte at lave aftensmad til sig selv. Det virkede ret godt for mig, jeg glemte sultfornemmelsen og sad faktisk over puslespillet i flere timer.

Da aftensmads-tidspunktet havde passeret, følte jeg mig mindre sulten. Jeg satte mig op i sofaen til familien og så lidt TV. Jeg lavede mig 2 krus te med lakridsrod og mynte, og det må jeg sige var meget effektivt til at fjerne den sidste rest af sult.

Sultfølelsen var på intet tidspunkt så intens som jeg havde regnet med. Når jeg normalt tænker på at være rigtig sulten, handler det om følelsen af et stor ‘hul’ i maven og megen rumlen. Sådan var det på intet tidspunkt. Jeg kunne hele tiden mærke, at det føltes anderledes i maven end normalt, og det skyldes nok også den psykiske bevidsthed jeg hele tiden havde omkring dette eksperiment. Dertil kommer at jeg drak langt mere vand end jeg plejer, dels for at fylde maven, men også for ikke at dehydrere når nu jeg fik væsentligt mindre mad end normalt – man får jo også en del væske gennem maden.

Da det nærmede sig sengetid var jeg lidt ør og træt, men godt tilpas og glad. Stolt over at kunne klare at springe 2 måltider og mellemmåltider over, og positivt overrasket over hvor forholdsvis u-svært det havde været. Der står i bogen om denne måde at spise på, at kroppen hurtigt vænner sig til at mangle mad i lidt længere tid, og det tror jeg på nu hvor jeg selv har prøvet det. Jeg tror også at jeg psykisk kan vænne mig til at der ikke er nogen måltider morgen og aften 2 dage om ugen. Spisetider handler jo meget om vaner, og jeg tror godt at man kan ændre den vane.

Alt i alt er jeg slet ikke afskrækket og har mod på at fortsætte med denne metode.

Lignende indlæg:

Test af julemenu

Jeg har aldrig prøvet at være den der holder jul, og jeg har derfor aldrig prøvet at lave en julemiddag, sådan for alvor. I en del år mødtes jeg med en ven lillejuleaften og lavede og spiste flæskesteg med sukkerbrunede kartofler. Denne menu kom fra min vens juletradition – jeg har aldrig selv spist flæskesteg til jul, men kom til at holde af det og synes det var sjovt at prøve.

Efter at jeg har fået min egen lille familie, har jeg fået lyst til en dag selv at prøve at holde jul, og har derfor tænkt og snakket med min mand om, hvordan julemiddagen skulle være. I mit barndomshjem fik og får vi lidt utraditionelt skinke, og min mand kommer fra en tradition med både flæskesteg og andesteg på bordet.

Vi har idag lavet prøvemiddag på en julemenu inspireret af Brdr. Price. Jeg tog et helt kalkunbryst på brystben med skind, skar benet af, lagde fars i midten og samlede det til en rund steg. Hertil lavede jeg ovnstegnte kartofler. Grøntsager blev idag bare dampede rosenkål fordi det er nemt. Til en evt. julemiddag tror jeg at det skulle være en frisk syrlig og bitter salat. Til dessert lavede jeg min gamle succes Dajm-islagkage, hvor jeg puttede kirsebær-is ovenpå.

Det var en god middag. Både stegen og isen blev ret vellykket, og det smagte rigtig godt. Vi har valgt denne menu fordi den passer godt med vores smag, samtidig med at der er lidt tradition over det. Kalkun ligger på tredjepladsen over danskernes foretrukne julemenu, selvom det dog er under 10% der spiser det til jul. Islagkagen er inspireret af ris a’lamande. Mandlerne kom i stedet i islagkagens bund i form af mandel-marengs, og kirsebærisen var simpelthen lavet med blendet kirsebærsovs.

Menuen er også valgt ud fra, at det ikke skal være et alt for stort knokle-arbejde at fremstille den. Det bliver vigtigere og vigtigere for mig at finde de gode enkle løsninger. For det første har jeg tendens til at stresse over alle detaljerne i et kompliceret måltid. Og for det andet er hverken mine ben eller min ryg glade for mange timer i køkkenet, og sådan en aften hvor det er meningen at man skal hygge sig, har jeg ikke lyst til at være overvældende fysisk træt når jeg endelig sidder om bordet. Det handler derfor om at lave så meget som muligt på forhånd (is og fars), bruge ovnen så vidt muligt (steg og kartofler) og ikke lave mere end der er behov for.

Jeg kunne godt forestille mig at servere denne menu, hvis jeg en dag skulle holde juleaften. Jeg ved ikke hvornår det kunne blive. I øjeblikket kører vi et system, hvor jeg er sammen med mine forældre til jul, og Mads er skiftevis hos sin familie hvert andet år, og samme med mig og mine forældre det andet år. Det skyldes, at vi på den ene side ikke ønsker at mine forældre er alene juleaften, men på den anden side vil Mads gerne se sin familie til jul. I takt med at mine forældre er blevet ældre og kræfterne er blevet mindre, tror jeg at sandsynligheden for at overtale mine forældre til at komme til juleaften hos os en gang er stigende.

Lignende indlæg:

Anmeldelse af Aji Sushi i Lyngby

Der er nu 3 sushi-restauranter i Lyngby: Sticks’n’Sushi, Dondon Sushi og Aji. For en sushi-spiser er Sticks’n’Sushi et velkendt koncept, selvom restauranterne er lidt forskellige – maden og menukortet er det samme. Jeg har tidligere anmeldt Dondon, fordi frisklavet discount-sushi var et koncept jeg ikke kendte til.

Restauranten på Lyngby Hovedgade 50A har jeg tidligere omtalt her på bloggen, da den hed TA KE Wok og Sushi. Den var den første sushi-restaurant i Lyngby. I april i år skiftede restauranten ejer og serverer nu udelukkende japansk mad. Der er både varme retter a’la carte og sushi, sidstnævnte på transportbånd som såkaldt running sushi. Man kan få running sushi til både frokost og aften.

Nogle meget attraktive tilbud har fået mig til at prøve restauranten en del gange. Første gang havde de ligefrem halv pris på søndags-frokost, og da frokostprisen lyder på sølle 138 kr. er det jo værd at stå i kø for. Siden har de haft hvad de kalder sushi-brunch om søndagen til 98 kr. pr. person – det er simpelthen for billigt til at jeg kan lade være.

Sushien har en fin kvalitet som svarer fuldstændig til den man finder på restauranter inde i byen. På bordene står små sæt med soya, wasabi og wasabinødder, og så kører transportbåndet ellers bare. Der kommer edemame-bønner, ingefær og tangsalat til at starte med, og ellers er det mest inside out-ruller og nigiri. En enkelt gang har der også været en salat med kylling, og nogen gange kommer der nogle mere fantasifulde gunkan o.l. – det virker som om udvalget varierer lidt, måske efter hvilken kok som er på arbejde, eller simpelthen hvad der er af råvarer på lager.

Det kan godt være stressende at spise running sushi, hvis der er mange gæster i restauranten, fordi alle sidder og lurer på de samme små tallerkener. Når jeg har prøvet running sushi andre steder har der være rigeligt med tallerkener så alle kunne få, og sådan har det også været de første gange jeg var på Aji fordi der ikke var så mange mennesker.

I søndags var der pludselig fuldt hus – så fuldt at vi ikke kunne få plads med det samme og vi måtte gå en tur og komme igen en halv time senere. Da var det desværre ikke bedre; de gæster som vi tidligere synes så ud til at være ved at være færdige var ikke gået endnu. Da vi endelig fik plads ved transportbåndet fandt vi ud af hvorfor – der kom simpelthen ikke nok sushi afsted på båndet. Vi sad tæt på kokken og var nogen af de første som sushien passerede forbi, men vi følte ikke vi kunne tillade os at tage det vi havde lyst til, for alle de andre gæster virkede også meget sultne. Det er ikke en behagelig måde at spise sushi på for mig – jeg er hele tiden splittet imellem at jeg gerne selv vil have noget sushi og hensynet til mine medspisende, og det ender med at blive en stressfaktor.

Det er jo dejligt at det går frem med antallet af gæster, for det er trods alt for meget forlangt at kunne have en sushi-restaurant helt for sig selv, som jeg prøvede et par gange i starten. Jeg har da også selv spredt budskabet via Facebook og Foursquare for at hjælpe dem igang – og for at beholde min mulighed for running sushi i mit lokalområde. Og nu ser det ud til at der er gang i butikken, i hvert fald om søndagen til disse brunch-tilbud. Så må man bare bestille bord – det er heldigvis muligt. Og de kommer forhåbentlig efter det mht. at producere en passende mængde sushi når der er mange gæster.

Vurdering:  ★★★★★ 

——————————————-

13. juni 2011 – Opdatering

Jeg er nødt til at ændre min rating for Aji Sushi. Idag har vi købt take away hos Aji. Sushien var kedelig. Den panerede reje var ikke frisklavet, og derfor helt blød i paneringen og havde ingen smag. Agurken var ikke frisk, den var tør og indsunken. Det er svært at afgøre om ingredienserne har ligget længe, eller om sushien har været samlet længe. Men frisk var det ikke. Når jeg tænker over det, så har jeg før oplevet dette ifm. running sushi på Aji, selvom det bestemt ikke er hver gang. Det er ikke iorden, og det gør at jeg ikke har lyst til at hente take away derfra igen.

Vurdering:  ★★☆☆☆ 

——————————————-

30. oktober 2011 – Opdatering

Jeg har har nu været til søndagsbrunch hos Aji Sushi en del gange, og jeg må sige at de har oppet sig. Kvaliteten er helt i top hver gang og hele 3 kokke knokler for at holde transportbåndet helt fyldt med sushi hele tiden. Alting er super frisk, og de panerede rejer er frisklavet.

Jeg kan ikke forestille mig andet end at deres take away-sushi også er i top sådan som der er gang i den hos Aji.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg: