Blogpause og sommerpause

Det er nogle måneder siden jeg sidst havde noget på hjerte, der blev nedfældet her på bloggen. Det skyldes at jeg har fået nyt job, og det har opslugt det meste af mit overskud.

Jeg startede i det nye job 1. marts, og det er faktisk lykkedes mig at skrive et par blogindlæg i løbet af de første måneder. Derefter har jeg manglet overskud og følelse af inspiration.

Det har været krævende på flere planer at starte i det nye job. Dels fordi det er en helt ny branche for mig – der er meget at lære, og dels fordi jobbet har vist sig at have et noget andet indhold end jeg havde forestillet mig.

Nu har jeg sommerferie, og her en uge inde i sommerferien tror jeg, at jeg er ved at have den ro og det overskud der skal til, for at jeg kan nedfælde mine tanker. Jeg har ophobet en del idéer til blogindlæg. Jeg håber at jeg kan få skrevet nogle af dem her i ferien.

Lignende indlæg:

Responsivt design

Jeg har ladet mig fortælle, at Google fra april måned begynder at favorisere websites, der er gode at læse på mobile enheder.

Denne blog har stort set ingen faste læsere, men får en del besøg via Google-søgninger. Min blog dumpede Googles test, og jeg har derfor valgt at skifte til et tema som understøtter det man kalder responsivt design.

Jeg har ladet billedet med fuglen i træet blive, jeg synes det er blevet bloggens signatur. Jeg håber det er til at finde rundt på bloggen – velkommen til det nye design!

Lignende indlæg:

Anmeldelse af HP Chromebook 14″

Min PC er ved at være 5-6 år gammel og er lidt langsom. Det er nok ikke kun pga. alder, men også fordi jeg bruger den langt sjældnere, nu hvor jeg har både smartphone og tablet. Der går så lang tid imellem, at der er nye systemopdateringer hver gang jeg tænder den. Jeg har tænkt på om jeg skulle have en ny PC, men er også ærgerlig over at skulle skille mig af med den. Den virker sådan set godt nok, omend langsomt. Og så er der det ved det, at nu om dage kan man ikke få en PC med farve på, og min gamle PC er flot lilla og har en matchende mus.

Indrømmet, det var det med farven der fik mig sporet ind på en Chromebook. HP har nemlig både en koralrød og en havturkis variant af deres chromebook, og dem stødte jeg på da jeg surfede lidt på de muligheder der var for en erstatning for min lilla PC.

Men så kom jeg til at tænke på, at det egentlig er ret smart at lade alting være synkroniseret op mod skyen, og så kun have det vi i IT-verdenen kalder en ‘tynd klient’, hvor man ikke har ret meget data eller system liggende lokalt på den enkelte maskine. Nu hvor jeg bruger min tablet så meget, støder jeg ofte på ønske om adgang til et dokument eller en mail der ligger på min PC – det kunne være smart at have mails, dokumenter og billeder liggende et andet sted end lokalt på en enhed. Ifm. hushandel og flytning har vi haft stor glæde af at have salgsopstillinger og senere handelsdokumenter liggende på box.com, for så kunne man nemt finde det frem hvis man i løbet af dagen, mens man var på arbejde, fik behov for at finde dem frem. Og jeg har i længere perioder undladt at starte min mailklient på PC’en, så de seneste mails ikke blev hentet ned til PC’en men var tilgængelige på mailserveren.

Med en Chromebook har man taget skridtet fuldt ud og lavet en maskine, som i bund og grund er opbygget omkring en browser. Programmerne ligger i browseren, mails og dokumenter ligger i skyen og redigeres fra en browser, og der kan simpelthen ikke installeres andet end plugins til browseren. Der ligger et lille styresystem på maskinen, men så lidt som muligt. Det siger sig selv at man skal have netværksforbindelse for at komme nogen vegne, selvom det godt kan lade sig gøre at arbejde offline.

Prismæssigt er der meget at vinde ved at vælge Chromebook. Den er noget lavere bestykket når det kommer til hardware end en almindelig PC/Mac, og der er ikke en masse dyr software på. Jeg fik min Chromebook for 2.495 kr., hvilket er mindst det halve af en normal PC. Der skulle også være en del at vinde omkring hurtighed – den skulle være hurtig klar og hurtig at arbejde med. Så jeg besluttede mig for at købe en Chromebook, og begyndte at lægge alle mine filer, musik og billeder over på Google Drev og gav endelig efter for Android-enhedernes massive pres for at få mig på Google+.

Det er jo altid skønt at få en ny gadget, og jeg pakkede som sædvanlig maskinen ud med begejstring. Den var flad og let, farven var superflot og overfladerne lækre at røre ved. Jeg åbnede låget, og før jeg selv var klar blev jeg præsenteret for en loginskærm. Her loggede jeg på med min Google-account og på mit wi-fi, og så var jeg klar. Maskinen viste mig et baggrundsbillede, og forneden et par genveje, et lille felt med angivelse af klokkeslæt og batteristatus, og der hvor man i Windows 7 har sin Windows-menu var den velkendte 3×3 Google-felt med flere apps/genveje. Alle genveje startede en fane i Chrome.

Nu er det spændende i hvor høj grad denne maskine kan erstatte min PC. Der er nogle begrænsninger man kender på forhånd, som gør at jeg nok er nødt til at have PC’en i baghånden:

  1. Maskinen ikke kan køre Java, hvilket betyder at man ikke kan bruge Nem-ID i den gamle form. Min netbank har den nye løsning med Javascript i beta allerede, men vi skal have e-boks og de andre portaler der bruger Nem-ID til at skifte til Javascript før man bliver fri for at have PC’en som backup.
  2. Man kan ikke printe direkte fra Chromebook, hvis man ikke har en printer som er beregnet til Cloud Print. Det kan lade sig gøre at printe fra Chromebook via en PC.
  3. iTunes findes ikke i en browser-version, og da man ikke kan installere noget på en Chromebook, og der ikke findes en iTunes-app til Chromebook, kan man ikke bruge iTunes fra en Chromebook.

Alle 3 begrænsninger var jeg indstillet på at leve med, da jeg forventer at punkt 1 bliver elimineret indenfor det næste halve år, og de 2 andre er noget jeg bruger meget sjældent. Men hvordan vil det fungere med at integrere al mit eksisterende data via Chromebook?

Mail

Jeg har brugt Outlook på min PC i mange, mange år og har en stor mængde mails liggende lokalt der. Ifm. skift af PC og mailklient har jeg erfaret, at det er meget omstændeligt at håndtere lokale Outlook-filer, så jeg besluttede til at starte med, at jeg ikke ville forsøge at flytte de gamle mails.

På Chromebook bruger man Gmail som mailklient, også til andre mailkonti, så nu skal jeg lære den at kende. Umiddelbart synes jeg ikke den er så intuitiv, så det kommer nok til at tage mig lidt tid at blive vant til den. Og så skal jeg finde mig i at se på reklamer inde blandt mine mails.

Jeg kan også bare bruge min mailudbyders webmail, den er ret god. Så er spørgsmålet hvad pladsbehovet bliver med tiden, når man lader mail’ene ligge på serveren. Jeg har udvidet min mailbox på vores webhotel, og så må vi se.

Filer

Ligeledes har jeg akkumuleret mange års dokumenter i Word, Excel og Notepad. Meget af det er forældet og ligger på backup på en ekstern harddisk, mens en mindre mængde er yderst aktuel og vigtig for mig, bla. økonomi-ting med budgetter, skat mv. Og så er der hele mit billed-bibliotek, som jeg stadig gerne vil have til rådighed.

Jeg flyttede de aktuelle mapper over på Google Drive, hvor man ifm. køb af en Chromebook får 100 GB gratis lagerplads de første 2 år. Det er rigeligt til mig. Det har taget min gamle PC og min temmelig sløve TDC-forbindelse 3-4 døgn at synkronisere dette udsnit af mine filer.

Når jeg åbner mine gamle dokumenter via Google Dokumenter eller Google Ark bliver det i kompatibilitets-tilstand. Umiddelbart har jeg ikke særlig mange redigeringsmuligheder i denne tilstand. Jeg har ikke prøvet at gemme i Google-format for at se om jeg så får flere muligheder, men jeg kan se hvis jeg åbner et nyt dokument så har jeg langt flere muligheder. Det vil nok være muligt at konvertere de gamle Microsoft Office-dokumenter til Google-format, men så kan jeg formentlig ikke længere arbejde på dem i Office på PC’en.

Musik

På min PC har jeg brugt et program leveret af Sony til at organisere min musik. Det skyldes at jeg i alle årene har haft mobil musik liggende på Sony-telefoner. Når man bruger Chromebook foreslår Google at man bruger Google Musik, som tilbyder det samme som iTunes og Sony; et repository til den eksisterende/ejede musik og en butik hvor man kan købe ny musik. Jeg har synkroniseret al min gemte musik ind i dette program, men det er kun ca. halvdelen der er blevet overført.

Jeg bruger dog ikke så meget af min elektronisk lagrede musik. Jeg bruger Telmore Musik, en fyldestgørende streaming-musiktjeneste, som kan bruges på alle mine enheder. Det seneste 1½ år er mobilnettet blevet så dækkende de steder jeg er, så jeg næsten aldrig kommer ud for at måtte ty til lokal lagret musik.

Konklusion

Jeg skriver dette blogindlæg på min Chromebook, og det kører fuldstændig uden forhindringer. Det slår mig, at jeg har haft maskinen i mindre end 2 uger – det føles allerede som et værktøj jeg er helt vant til, og det er jo et klart tegn på at der ikke er de store irritationsmomenter. Og det på trods af at tastaturet er lidt anderledes end på en PC; der er f.x. ikke F-taster og ingen Delete-tast, kun Backspace. Jeg skriver blindskrift med 10-fingersystem og mange tastaturgenveje, så det kræver faktisk lidt at vænne sig til for mig.

Baggrunden for, at jeg stadig føler at jeg har brug for en større maskine end en tablet er, at jeg har behov for en normal skærm og et godt tastatur, når jeg skriver blogindlæg, når jeg en gang i mellem skal skrive et brev hvor det er vigtigt at det formuleres og formatteres rigtigt, og når jeg skal arbejde med budgetter og anden økonomi i regneark.

Kan en Chromebook erstatte min PC? Nej, det kan den ikke. Det skyldes hovedsagelig min alder og dermed det ‘bagkatalog’ af gamle data der følger mig. Og så de 3 ovennævnte begrænsninger.

Derfor har maskinen nu alligevel sin fulde berettigelse for mig, når jeg tager i betragtning hvordan de forskellige aktiviteter fordeler sig procentvist. Det er så relativt sjældent at jeg printer, kigger på gamle dokumenter og har brug for at downloade sange fra iTunes. Jeg regner med at Chromebook kan klare 97% af det jeg plejer at bruge en PC til, og her vil jeg have en super-hurtig følgesvend i hverdagen. Den er klar lige med det samme, og har en enorm batterilevetid.

Chromebook er fin for mig, fordi jeg er villig til at tilpasse mig vedr. data, afsavn og lavpraktiske ting omkring tastatur. En lav pris og en flot farve opvejer dette for mig – så meget betyder farver for mig, og derudover er jeg principielt imod at købe meget dyr elektronik, fordi det nemt går i stykker og fordi det stadig udvikler sig ret hurtigt. En Chromebook må være helt optimal til folk der starter forfra – f.eks. skoleelever eller studerende, som ikke har en forhistorie med Microsoft, iTunes og andet. For folk der er mere vanedyr omring deres brug af PC eller Mac, og har samme bagkatalog som jeg, kan det nok være en større hurdle at gå over til Chromebook.

Det passer mig i øvrigt rigtig fint, at jeg kan beholde min fine lilla PC. Den kan stå på mit nye kontor, som jeg er ved at indrette oppe på 1. sal, og så kan jeg have den hurtige hverdagsmaskine nede i stuen.

Når det kommer til stjerner, giver jeg Chromebook 5 ud af 5. Som beskrevet er der nogle få bump på vejen, men jeg synes det vejes op af det innovative ved dette produkt. Her har man taget et skridt videre for at følge med den teknologiske udvikling, og det synes jeg er stærkt.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg:

Bloggen er kommet på Facebook

Jeg har oprettet en Facebook-side for denne blog. Der vil komme opdateringer på Facebook-siden når der er nye indlæg på bloggen, og så skriver jeg også lidt om presseomtale og andre ting som bloggen afstedkommer. Hvis du har lyst til at følge med i bloggen via Facebook, så gå ind og ‘Synes godt om’.

https://www.facebook.com/BloggenTrineLouise

Lignende indlæg:

Facebook som betalt tjeneste

Da Facebook blev lanceret tilbage i starten af årtusindet, kunne det ikke ret meget. Man kunne finde gamle klassekammerater, noget som var prøvet før af bla. Jubii. Til at starte med handlede det meget om at have en side der præsenterede een selv, og vi som havde egen hjemmeside kunne vist ikke se så meget fidus ved det. Men over årene har tjenesten som bekendt udviklet sig temmelig meget.

Idag er Facebook en avanceret netværkstjeneste, hvor vi kan forbinde os til hinanden og dele tanker og oplevelser med hinanden. Facebooks succes er indiskutabel, og fungerer vist nærmest som det primære opslagsværk når man skal finde nogen. Oveni i de mellemmenneskelige relationer bruges Facebook også som kontaktforum for organisationer, firmaer, offentlige instanser og meget andet.

Alt dette får vi gratis. Vi skal bare holde ud at se på nogle reklamer, og det gør vi gerne. Ind i mellem spreder der sig rygter om, at man på et tidspunkt skal til at betale for Facebook, og det afstedkommer altid store protester blandt brugerne. Selvom mange af os har svært ved at forestille os ikke at skulle bruge Facebook, vil vi ikke betale for det.

I takt med at vi lægger mere og mere personlige oplysninger ind på Facebook, diskuteres det mere og mere hvordan rettigheder og sikkerhed håndteres. Har Facebook ret til at bruge dine feriebilleder til markedsføring? Ejer Facebook indholdet? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de oplysninger man indtaster om sig selv bliver brugt til at målrette de reklamer man præsenteres for.

Senest er der meldt om en ny app til Android-telefoner, som vil infiltrere hele telefonen. Noget af det har f.eks. Sony i forvejen har arbejdet med i mange år – f.eks. at man kan se informationer fra Facebook når man kigger på sine kontaktpersoner på telefonen. Jeg er lidt bekymret for, hvor omfattende denne app bliver, og jeg har faktisk været inde og framelde automatisk opdatering af denne app i Google Play, så jeg lige kan se det lidt an før jeg selv opdaterer.

Jeg bliver mere og mere opmærksom på, at Facebooks primære formål i bund og grund IKKE er at forbinde mennesker med hinanden, men en tjeneste der er designet til at give virksomheder en avanceret markedsføringskanal. Det er simpelthen et avanceret katalog over potentielle købere af alt mellem himmel og jord, som er meget værd for virksomheder. Pludselig virker ideen med at betale for denne service ikke så skræmmende. Jeg ville egentlig gerne betale for at have dette forum, hvor jeg nemt kan se hvordan min brors Hummer-tur til Utah gik, hvor jeg kan vise et sjovt billede af min hund til dem der er interesserede i det, og hvor jeg kan give en sidste hilsen til en afdød eks-kollega fra Barcelona. Især hvis det betyder, at jeg selv ejer mine billeder og at mine oplysninger ikke bliver solgt til firmaer som vil sælge ting til mig. Lidt på samme måde, som jeg i højere grad er blevet villig til at betale rimelige småbeløb for apps, som tilbyder mig en god service.

Virkeligheden er nok, at det kommer ikke til at ske. For det er en fuldstændig anden businesscase end den Facebook er opbygget på. Desuden er det store flertal af brugerne nok ikke interesserede i at betale for tjenesten.

Lignende indlæg:

Nr. 1 på Google

I 2010 skrev jeg et blogindlæg som hed “Sandheden om el-cykler“. Det er åbenbart en titel som virker interessant for mange. Det ene indlæg har virkelig booste’t min blogs besøgsstatistik. Folk der google’r ordet ‘el-cykel’ har ret ofte valgt linket til mit blog-indlæg, og da jeg i februar i år blev kontaktet af Toprobot.dk med henblik på test af deres Lifebike, gik det op for mig at jeg faktisk ofte lå nr. 1 på Google med dette søgeord. Og det gør jeg stadig!

Det er da meget sejt, ik? 🙂

Lignende indlæg:

Velkommen tilbage

Denne blog ligger på et webhotel, som drives af Surftown. Surftown har deres hardware i en kælder i en bygning, der ligger ud til Nordhavn. Under skybruddet i lørdags var de blandt de mange der fik vand i kælderen, og det betød at mange af deres kunders systemer gik ned. De har arbejdet i døgndrift siden lørdag aften. I mandags begyndte min mail at virke igen, og her onsdag morgen kan jeg se at det er lykkedes dem at få min blog op at køre igen. Herligt!

Så jeg siger velkommen tilbage på bloggen efter næsten 4 dages nedetid. Hvis du ser noget der ikke virker som det plejer, så sig meget gerne til via en kommentar eller en e-mail.

Jeg havde selv en ret heftig oplevelse med regnen i lørdags, og jeg har forberedt et blogindlæg om det. Pga. Surftowns nedbrud har jeg ikke kunnet publicere det, men nu hvor bloggen er oppe igen vil jeg lægge det på så snart som muligt.

Lignende indlæg:

Sådan bruger jeg sociale tjenester i 2011

De sociale tjenester, også kaldes sociale medier, griber om sig og der er idag hundredevis af tjenester, der gør det muligt at dele sit liv med andre mennesker og leve et interaktivt liv online. Det startede for mig med Facebook, siden kom Twitter, foruden selve bloggen her. I starten tænkte jeg meget over hvor mange steder man egentlig skal være oprettet, og mulighederne er jo uendelige hvis man vil, så det er stadig en overvejelse for mig at begrænse mig. Men der er alligevel forskellige tjenester til forskellige behov, så på det seneste er listen ‘Her er jeg også’ på nærværende blog blevet udvidet en del.

Facebook

Her er jeg ‘venner’ med familie og venner, både nære og fjerne. Jeg er også forbundet til nogle af de kolleger og eks-kolleger som jeg har/haft det godt med. Men jeg er ikke venner med nogen som jeg ikke har mødt i virkeligheden, og jeg har en lukket profil så det kun er mine Facebook-venner der kan se hvad jeg skriver. Jeg skriver opdateringer hver dag, og her vises også check-ins i Foursquare (se længere nede) samt musik og videoer jeg kan anbefale.

Twitter

De mennesker jeg følger på Twitter kender jeg ikke i virkeligheden, og det er samme gælder dem som følger mig. Det er alle sammen nogen som jeg har ‘mødt’ på Twitter og de er både kendte mennesker, journalister og privatpersoner.

Jeg tænker på Twitter som micro-blogging. Det vil sige at jeg skriver ting som på en eller måde siger noget (kort) om mit liv på en dagbogsagtig måde. Hver morgen skriver jeg ‘Dagens Friskhed’ på en skala fra 1 til 10 og en lille kommentar til dagen, og hver aften skriver jeg ‘Dagens 3 gode‘ som er 3 ting jeg har oplevet eller set, som har gjort mig glad idag. Derudover skriver jeg ting jeg tænker eller oplever, som kan beskrives på de 140 karakterer der er til rådighed. På Twitter har jeg en åben profil som alle kan se – også uden en Twitter-konto.

Twitpics

Et lille appendix til Twitter, hvor man kan se alle de billeder jeg har vist på Twitter. Af hensyn til beskyttelse af privatlivets fred viser jeg ikke noget særligt her. Der er ingen mennesker eller ansigter på billederne, mest mad og sjove her-og-nu oplevelser.

LinkedIn

Faktisk er det nok den allerførste tjeneste jeg meldte mig til – jeg tror det er næsten 10 år siden jeg oprettede en profil her. Det er bare først de seneste år det er blevet et meget aktivt forum.

Her er jeg forbundet til folk jeg har/haft en arbejdsmæssig relation til, og det udgør i praksis mit erhvervsmæssige netværk. Jeg har været så heldig at arbejde på nogle store og gode arbejdspladser, hvor jeg har lært en masse spændende og dygtige mennesker at kende, og jeg kan godt lide at holde forbindelsen til dem. Næsten alle mine jobs har jeg fundet eller fået hjælp til at få igennem mit netværk, så jeg er helt klar over at netværk er uhyre vigtigt.

Plaxo

– er vist opstået som et alternativ til LinkedIn. Her har jeg også arbejdsrelationer. Jeg har ikke indtryk af at det bliver brugt særlig meget – jeg bruger det i hvert fald ikke aktivt.

Delicious

Denne tjeneste gør det muligt at gemme links til f.eks. interessante artikler og meget andet et centralt sted. Det er nyttigt når man har mere end 1 computer eller bare i det hele taget vil være uafhængig af hvor man logger på fra. Hvis der skulle være nogen der var interesseret i hvad jeg interesserer mig for, kan man gå ind på min profil og se hvilke links jeg gemmer.

Foursquare

En geografisk service, som gør det muligt at ‘checke ind’ når man kommer til et bestemt sted. På smartphones bruges et lille program der via telefonens GPS kan finde ud af om man står foran f.eks. TIVOLI, og ellers kan man gå ind på en mobilside. Man kan bruge det til at fortælle andre hvor man er – på samme måde som jeg på Facebook kan finde på at skrive hvad jeg laver el.l. Hvis man har venner der også bruger Foursquare kan man bruge det til at finde hinanden når man f.eks. skal til koncert el.l. For mig er det som en slags dagbog ligesom bloggen, så jeg kan tænke tilbage på og glæde mig over ting jeg har oplevet.

Jeg har en lukket profil, da oplysningerne selvfølgelig også kan bruges af indbrudstyve til at finde ud af om man er på sommerferie osv. Men mine Facebook-venner kan se det via det link jeg omtalte under Facebook, og hvis jeg skulle få nogle kontakter inde på Foursquare kan man selvfølgelig også følge mig der.

Last.fm

Jeg har oprettet mig hos Last.fm fordi jeg gerne vil høre musik når jeg arbejder. Last.fm giver mod en beskeden betaling mulighed for at høre musik som et radio-koncept. Man indtaster sin smag, en kunstner eller en stilart, og så vælger systemet selv musik af samme slags. Derigennem har jeg hørt meget musik jeg ikke kendte og det har været fantastisk – jeg kan godt lide at lære ny musik at kende, og det er et skønt alternativ til konventionel radio, som tit spiller den samme musik igen og igen. Og så er der bare musik og ingen snak, hvilket kan være ret befriende når man skal arbejde. Last.fm er også åbent som en social tjeneste, så andre kan gå ind på min profil og se hvilken musik Last.fm har spillet for mig for nylig.

DandyID

Dette er en tjeneste til at holde styr på alle de andre tjenester. Jeg har en profil hvor jeg har angivet hvilke sociale tjenester jeg bruger, og jeg har den udelukkende for at kunne lave den lille liste ‘Her er jeg også’ i sidemenuen på bloggen. Hos DandyID kan man iøvrigt danne sig et billede af hvor mange sociale tjenester der faktisk findes.

Youtube

Alle kender Youtube, der som bekendt indeholder alverdens videoklip af alt muligt. Jeg har oprettet en profil for at samle de ting jeg har set og evt. har syntes godt om. Hvis jeg trykker ‘like’ på en video, har jeg sat det op sådan at der vil blive lavet et opslag på min Facebook-væg. Så absolut i den lette ende, og derfor også en åben profil.

About.me

Det sidste jeg vil nævne er About.me. Egentlig er det ikke en social tjeneste på den måde at det er interaktivt. Jeg tror man kalder den en splash-side: en side som er den første man lander på, når man skal besøge en person på nettet. Herfra er det så muligt at linke til alle de andre steder man er repræsenteret, dvs. alle de ovennævnte tjenester. Hvor jeg før linkede til denne blog som en henvisning til mig, har jeg nu lavet mig en About.me-side for at samle det hele i et. Også her er det muligt at begrænse indholdet, så der f.eks. ikke vises mine Facebook-opdateringer offentligt, da det jo er en profil jeg vil holde lukket.

Når man læser mit tøvende og lidt forskrækkede indlæg fra 2008, må man sige der er sket rigtig meget. Jeg elsker sociale tjenester og bruger dem lige præcis som det passer mig. Jo vist skal man passe på, men man vænner sig til at tænke i de baner, og mulighederne for at lægge begrænsninger på hvem der ser hvad, er meget bedre end for 3 år siden. Jeg har meget sjov ud af de sociale tjenester og nyder at bruge dem.

Lignende indlæg:

Ven med kommunen

Facebook bliver brugt til mange ting. I starten handlede det mest om relationer mellem privatpersoner, men hurtigt kom firmaerne med. Nu bruges Facebook i høj grad til at håndtere relationer mellem privatpersoner og alle mulige former for organisationer. I P4 hørte jeg her til morgen en historie om at kommunerne nu også begynder at gå på Facebook for at have dialog med borgerne ad den vej. Kritikken af såkaldte eksperter var massiv, og gik på at ingen da ville have lyst til at checke hvad der nu er på færde i Teknisk Forvaltning.

Det er helt klart, at når kommuner, private firmaer og kendiser bruger sociale medier til at komme i kontakt med deres borgere/kunder/publikum, så skal de tænke sig godt om. Jeg kan godt få det indtryk, at mange ser det som endnu en markedsføringskanal og dermed kun bruger det til envejs-kommunikation. På Twitter følger jeg komikere og politikere, som aldrig svarer på henvendelser eller kommentarer. Det er ikke det der er præmissen på disse sociale medier, så de ender med at skuffe deres publikum.

Men der er faktisk også organisationer som godt kan finde ud af at bruge sociale medier. Mit eget firma har ansat en Social Media Editor, men da antallet af fans er gået fra 2.000 til 33.000 på et år har hun overdraget vedligeholdelse af siden til Kundeservice. Der kommer nemlig en masse konkrete henvendelser fra kunder, som man ønsker at lave konkret sagsbehandling på. Og det tror jeg er klogt, for så lever man op til sine kunders forventninger, og så kommer de måske igen.

Hvis kommunerne kan finde ud af at have samme forhold til sine Facebook-venner, så synes jeg det er fint at de er repræsenteret her. Min egen kommune har en hjemmeside, men der står kun generel information – hvordan man søger om dit og dat og hvordan man bliver gift og den slags. Der står ikke konkrete dag-til-dag oplysninger. I vinters kunne jeg f.eks. godt have tænkt mig at man havde informeret om hvornår man havde tænkt sig at rydde sne, det kunne man have brugt Facebook til. Den mail jeg sendte til kommunen, som aldrig blev besvaret, var måske blevet besvaret hvis man havde en strategi om brug af sociale medier? Det går selvfølgelig ikke at behandle ansøgninger om kontanthjælp og den slags, men der er en række ting der godt kunne foregå over Facebook.

Så jeg er bestemt ikke enig med Magnus Barsøe fra webbureauet Dwarf, som udtalte sig til P4 idag, i at Facebook-brugere ikke er interesseret i information fra kommunen. Det lyder som om han synes, at det der foregår i kommunen er uvedkommende og langt væk fra hverdagen. Det synes jeg ikke det er. Tværtimod – det der foregår i kommunen handler jo udelukkende om vores hverdag og omgivelser.  Jeg selv er ikke er den store forbruger af kommunale ydelser, nærmere en af dem der er med til at betale gildet. Men jeg vil da gerne vide hvad der foregår med vore veje og cykelstier, grønne områder og biblioteker. Og tænk på alle dem der har børn i institutioner, ældre pårørende, bruger biblioteker, får udbetalt diverse ydelser, bor på kommunale veje med kommunal kloakering osv. osv. Og vi er allesammen på Facebook.

Lignende indlæg:

Positiv tænkning

For noget tid siden så jeg Karen Thisted på Talkshowet Meyerheim (ja, jeg ser TV2 Charlie engang imellem selvom jeg ikke er fyldt 40 endnu). Karen Thisted fortalte om humørets op- og nedture, og nævnte et godt råd, som hun havde fået af Johannes Møllehave. Det handlede om at man hver dag inden man gik i seng skrev ned eller på anden måde noterede sig 3 ting som var sket den dag, og som havde gjort én glad. Hun oplevede at det hjalp på dårligt humør.

Det må vist høre ind under det man kalder positiv psykologi, hvor forskning peger på at hvis man fokuserer på de positive ting i ens liv, så bliver man sundere og gladere, også selvom der er dårlige og sørgelige ting i éns liv. Jeg hørte lidt om det på et mindfulness-kursus for et år siden. Teorien går bla. ud på at man kan øve hjernen og biokemien i at være glad ved at tænke på de gode ting i ens liv.

På den anden side fortalte Lise August fra Sensitiv Balance på et foredrag i starten af dette år, at man ved at særligt sensitive mennesker kan blive frustrerede og deprimerede af at ensidigt fokusere på den del af livet der er positivt, simpelthen fordi den særligt sensitive gerne vil have alle nuancer med.

Personligt er jeg træt af mig selv når jeg brokker mig og fokuserer på det negative. Jeg kan godt sympatisere med tanken om at skubbe alle de negative ting væk, for i virkeligheden nytter de tanker og brokkeriet ikke så meget, de gør ligesom ikke godt for noget. Men jeg tager det som et tegn på at jeg ikke er i mental balance, når mit fokus går i den retning, for grundlæggende er jeg en glad og positiv person. Og i den situation føler jeg ikke det er sundt ikke at bearbejde eller tage stilling til dem.

Ikke desto mindre har jeg besluttet mig for som et eksperiment at gøre som Karen Thisted og Johannes Møllehave. Jeg gør det på Twitter; hver aften skriver jeg ‘Dagens 3 gode’. Det betyder også at jeg i løbet af dagen går og tænker over når der sker noget godt, for at lave en mental note om at det skal med i aftenens tweet. Her er et par eksempler:

Dagens 3 gode: rolig morgen med god tid, forårsstund på bænk i Ørstedsparken, skøn tapas-middag med danskere+svenskere+nordmænd+englændere
24. marts

Dagens 3 gode: har set årets første vibe, aftensmad på 10 minutter takket være den lokale kineser, oplevede godt sammenhold i min familie.
29. marts

Dagens 3 gode: reklamer fra hele 3 forskellige sushisteder i lokalavisen, mor er vel hjemme fra hospitalet, opdaget Ubuntu for netbook
30. marts

Dagens 3 gode: mange hakker på to-do listen på job, hurtig frokostaftale med veninden på søndag, hyggeligt stop forbi hos mor og far
1. april

Dagens 3 gode: succesfuld shoppingtur, dejlig middelhavsbuffet til frokost, æbletræer befriet i sommerhushaven af far og mor
2. april

Det er jo ikke alle dage man synes alting har været godt, og i den periode hvor jeg har prøvet denne praksis af har der da også været dage hvor jeg har haft svært ved at finde 3 gode ting. Den aften hvor min mor måtte overnatte på hospital var jeg ikke specielt glad, men da jeg tænkte godt efter en gang til, var der selvfølgelig også sket små gode ting, selvom min mors sygdom overskyggede dem. Men de var ikke desto mindre små gode oplevelser.

Jeg vil bruge denne praksis til at huske på de gode ting. Jeg vil ikke fornægte de dårlige ting, dem tror jeg stadig at jeg har brug for at bearbejde og gøre noget ved. Men jeg vil ikke lade dem skubbe de gode ting af vejen, og med en lille note hver aften om 3 gode ting jeg har oplevet, prøver jeg om jeg kan lægge mere vægt på de positive ting og få en bedre balance mellem de to.

Lignende indlæg: