Vinterferie på Langeland

I år havde Mads og jeg mulighed for at holde en uges vinterferie, og den placerede vi midt i februar. Dels for at forsøde den triste vintertid lidt, og dels for at fejre vores 3 års bryllupsdag.

Vi overvejede forskellige rejsemuligheder – en personale-charterrejse sydpå, en tur i sommerhus eller noget helt tredje? Beslutningen faldt på et kroophold i Danmark, på samme måde som vi gjorde med vores bryllupsrejse for 3 år siden. Jeg Google’de ordene ‘hyggelig’ og ‘kro’ og fandt  Lindelse Kro, som ligger på Langeland. Da de har fået en gastronomi-pris, tøvede jeg ikke med at booke 2 overnatninger her.

Noget af det bedste jeg ved, er at vågne op på en hverdag og vide at alle andre skal på arbejde, men idag har JEG fri. Og sådan var det så i mandags. Vi skulle først checke ind på kroen efter kl. 15, så vi havde god tid til morgenmad, at komme i tøjet og pakke. Turen til Langeland gik nemt, og da vi kørte fra motorvejen i Nyborg var turen særdeles smuk.

Vel ankommet til Lindelse Kro fik vi udleveret nøglerne til værelse nr. 10, som viste sig at være et af værelserne ovenpå selve krobygningen. Et KÆMPE værelse på ca. 35 kvm. Her var selvfølgelig dobbeltseng, TV og badeværelse, men der var også spisebord til 6 personer, 3-personers lædersofa, sofabord og en dragkiste.

En del af opholdet var 3-retters menu i restauranten begge aftener, og vi var selvfølgelig spændte på hvad de ville servere. Vi gik ned i den helt fyldte krostue kl. 19 og fik serveret løgsuppe, mørbrad og chokoladekage med is. Maden var meget veltillavet, desværre var kokkens smag for salt noget over min smag – suppen og kartoflerne var simpelthen så salte at jeg ikke kunne spise dem. Senere på aftenen og næste morgen var jeg så uendelig tørstig, at jeg er overbevist om at det var oversaltet.

Tirsdag var så vores bryllupsdag og den eneste hele dag på vi havde på Langeland. Vi havde besluttet os for at køre lidt rundt på øen og se et par af seværdighederne. Vi startede med at køre til Tranekær Slot, som er et flot syn udefra. Undervejs morede vi os over øens bynavne. Dels de mange ‘bøller’ som øen er kendt for, vi så skilte med 12 ud af de ialt 15 bøller der er på Langeland. Nogle af de sjoveste er Skattebølle, Klavsebølle og Næstebølle. Der er også andre sjove bynavne – hvad mener du om at bo i Fæbæk, Snøde eller Kædeby?

Efter turen til nordøen tog vi ind til Rudkøbing. Her gik vi en tur op og ned ad gågaden, hvor vi nød de smukke byhuse. (I det hele taget har vi været meget imponerede over hvor mange smukke og velholdte huse der ligger på Langeland, også udenfor byen).Vi fandt en fantastisk charmerende cafe der hed Thummelumsen, hvor vi fik stjerneskud og fiskefrikadeller til frokost – begge dele af fisk fanget af fiskere fra Bagenkop, havnebyen i syd. Maden var god, og stedet var virkelig hyggeligt, pænt indrettet og med et godt menukort. Og værten John var utrolig behagelig og venlig – vi var helt ærgerlige over at vi ikke kunne komme igen lige foreløbig.

Efter den skønne frokost kørte vi til den sydlige del af øen, hvor vi dels så Bagenkop havn, hvor rigtige fiskere hældte rigtige fisk i baljer fra kuttere, og dels kørte vi forbi Langelandsfortet. Vi havde overvejet at besøge Koldkrigsmuseet, men på det tidspunkt var vi trætte og nøjedes med at se fortet udefra.

Herefter tog vi hjem på kroen, hvor Mads trængte til en eftermiddagslur, efter at jeg uden min nye magiske hovedpude havde snorket flere timer af hans nattesøvn væk. Jeg gik ned i krostuen og  spurgte om jeg kunne købe et krus  te til at tage med op på værelset, hvorefter jeg fik bragt en hel te-bakke med tepotte, kop, mælk, sukker, tebreve, citron og en småkage. Jeg må indrømme at det gav mig en WOW-oplevelse. Jeg har nemlig lavet rigtig, rigtig mange te-bakker i mine unge dage, hvor jeg som teenager gik til hånde hos en fin ældre dame i Dronninggårds-kvarteret i Holte nogle dage om ugen. Jeg tror faktisk aldrig at jeg selv har fået en te-bakke bare til mig. Sammen med en wales-bolle og en avis fra bageren i Rudkøbing blev det en hyggelig eftermiddag i suiten, mens husbond fik indhentet den manglende søvn.

Aftenens menu i kroens restaurant lød på dampet torsk, oksefilet og nøddekage – en rigtig lækker middag, og denne gang tilpas krydret. En dejlig måde at fejre sin bryllupsdag på. Via trådløst netværk og min mini-PC fik vi faktisk mange hilsner på dagen over Facebook og e-mail – rigtig hyggeligt.

Onsdag checkede vi ud fra Lindelse Kro efter endnu en gang morgenmadsbuffet og begav os mod grænsen for at handle dåsesodavand og lidt slik. Vi har før været i Fleggaard i Harrislee, men denne gang kørte vi forbi noget der hed Scandinavian Park i Handewitt, og det viste sig at være mere spændende. Dels var der flere typer sodavand, f.eks. Cherry Coke og Ginger Ale, og dels var der en masse andre varer lige fra ting til hjemmet over elektronik til madvarer.

Vi var hjemme ved 18-tiden med bilen fuld af dåsesodavand og en stor trang til grøntsager. Al den lækre restaurant-mad 3 dage i træk indeholdt nemlig næsten ingen grøntsager, så lige da vi var kommet hjem gik jeg ned i den lokale Irma og købte grøntsager til aftensmaden – det blev en blanding af lasagne og moussaka, men uden kød.

Lignende indlæg:

Rolleunderskud

Jeg tror det er vigtigt for de fleste mennesker at udfylde en plads i livet. At gøre nytte, at varetage en opgave eller at have en funktion. Alt i alt at have en eller anden form for rolle i relation til andre mennesker – det er tæt knyttet til ens identitet. Man ser tydeligt hvor vigtige roller er når det er tid til at skifte dem, f.eks. afslutte en uddannelse, skifte job, eller ændringer i familie-situation. Det er meget ressourcekrævende og kan være stressende for den enkelte.

Når jeg tænker på mit liv på den måde, så giver det mening at jeg nogen gange føler mig lidt i et vadested. For jeg har sluppet en del af mine roller, og der er ikke kommet nær så mange nye til.

Ven

I løbet af de sidste mange år har min rolle overfor en lang række mennesker ændret sig meget. Over årene er ret mange mennesker gået fra at have mig som ven til at have mig som bekendt. Der er ikke så mange der er gået den anden vej. Rollen som ven har jeg idag kun overfor ganske få mennesker.

Søster

For 10 år siden flyttede min bror til USA. Efterhånden som årene er gået, har det vist sig at det er en permanent situation, og min rolle som søster eksisterer derfor næsten ikke idag. Jeg er jo stadig hans søster sådan rent biologisk/familiært, men vi er ikke en del af hinandens liv til hverdag og kun sjældent til fest og andre særlige begivenheder. Så i praksis er min søster-rolle blevet meget lille.

Studerende

I mange år har jeg uddannet mig ved siden af mit fuldtidsjob. Da jeg blev færdig som Datanom var jeg egentlig glad for at lægge rollen, som en person der uddanner sig, på hylden. Det var svært at rumme sammen med alle de andre roller.

Medarbejder

Jeg har været på arbejdsmarkedet siden jeg var 19 år. Min faglige rolle har udviklet sig. Jeg startede som piccoline og idag er jeg intern konsulent. Som mit nuværende job er skruet sammen, er det ikke helt klart hvad min rolle er. De forudsætninger, som var sat op for stillingen da jeg startede, er ret udviskede pga. organisationsændringer. Idag varetager jeg så vidt forskellige opgaver, at jeg nogengange har svært ved at finde ind i en rolle omkring mit job.

Datter

En rolle som jeg har haft hele mit liv og forhåbentlig har et godt stykke tid endnu, er rollen som datter. Jeg har et godt forhold til mine forældre, bor ret tæt på dem og vi er en stor del af hinandens liv. Rollen har naturligvis ændret fra at være et barn i en familien til at være en voksen person der har sit eget selvstændige liv og sin egen lille familie. Men det er en ny rolle som jeg befinder mig godt med.

Partner

I 2004 mødte jeg min mand, og efter 10 års singletilværelse fik jeg langsomt en ny rolle i mit liv; rollen som partner/kæreste/ægtefælle. Det er idag en rolle som fylder meget for mig. Det beriger mit liv uendelig meget. Og det stiller nogle krav til mig, som jeg gør mig meget umage for at leve op til.

Når jeg gør det op sådan her, så tror jeg at jeg er i noget man kunne kalde rolleunderskud. På trods af de nye roller som partner og voksen datter, så tror jeg at jeg har mistet mere ved ikke længere at være søster for min bror og en del af en vennekreds. Når jeg samtidig har svært ved identificere min rolle på arbejde, så er der meget at forholde sig til.

Det er ikke fordi det er et problem hele tiden, men jeg kan godt mærke at det er en frustration ind imellem. Jeg kan godt få en følelse af at det hele er ligegyldigt, af ikke at høre til og jeg kan savne at betyde noget for de mennesker som har valgt mig fra.

Kan man gøre noget ved det? Jeg må acceptere de forandringer som skyldes andre menneskers valg. Men man kan være opsøgende omkring nye roller. Jeg kan mærke at jeg søger henimod nye roller i forskellige sammenhænge, f.eks. blogger, FOF-kursist, sommerhusejer. Jeg tror egentlig at der i fremtiden skal komme masser af nye roller. Jeg har lyst til at få nye roller. Mulighederne er jo uendelige, det er bare om at få øjnene op for dem.

Lignende indlæg:

Alene hjemme

Jeg er alene hjemme i øjeblikket. Mads deltager i et mountainbike-løb i alperne og er væk i 11 dage. Mads’ sport gør at han ind imellem er væk en aften, en dag, en weekend eller flere dage til løb eller træningsture med gutterne. Så klarer jeg skansen derhjemme.

Jeg kan godt lide at være alene hjemme. For det meste nyder jeg at have lidt tid for mig selv, hvor jeg kan vælge aftenmenu og tv-program helt efter min egen smag, eller sidde og nørde med snuden nede i pc’en uden at have dårlig samvittighed over ikke at være social. Før jeg flyttede sammen med Mads boede jeg alene i 10 år, så jeg har en del ‘erfaring’ med at leve alene.

11 dage er nu alligevel lang tid. Før han tog afsted havde jeg en lille klump i halsen og forventede at komme til at savne ham meget. Efter at have boet sammen i over 5 år er vi groet lidt sammen og trods Mads’ cykelaktiviteter vant til at tilbringe meget tid sammen. Nu hvor han er afsted går det nu meget godt, faktisk helt fint.

Mads var afsted til samme løb sidste år, og der havde jeg simpelthen så travlt, fordi jeg brugte næsten al min vågne tid på ham: sørge for at sende Tour de France-status på SMS, holde øje med Mads’ resultater online, SMS’e med ham, tale i telefon med ham og skrive blog-indlæg om løbet på hans blog. I år blogger jeg også, men jeg prøver at tage den lidt mere med ro: hænger ud med mine forældre og min veninde, tager på planteskole og andre ting som jeg gør for min egen skyld. Det hjælper også at jeg nu ved hvad det går ud på med løbet og ikke behøver at være bekymret for om det går ham godt.

På mandag kommer han hjem igen. Det skal blive dejligt. Og så har vi 2 ugers ferie sammen – herligt.

Lignende indlæg:

TIVOLI’s åbningsdag

Det er blevet en tradition for mig og min mand at gå i TIVOLI på åbningsdagen. Idag var ingen undtagelse.

I år valgte vi at starte med at finde noget at spise. Vi gik på Færgekroen, hvor vi fik rigtig dejlig mad. Jeg fik dagens menu med stenbiderrogn, kalveroulade og rabarberkage med is, og Mads fik Ceasar Salad, unghanebryst og is med chokoladesovs. Mums! Ovenikøbet god og veloplagt servering – det er en af de charmerende ting ved at spise i TIVOLI på åbningsdagen, alle de ansatte virker entusiastiske omkring at byde havens gæster velkommen.

Bagefter gik vi en tur rundt i haven. Som altid fint plantet til med påskeliljer, tulipaner og bellis. De har også fået flere eksotiske og meget meget flotte ænder. Der var vist ikke nogen nye kørende forlystelser, men der kan vist snart heller ikke være flere. Til gengæld har Det Kinesiske Tårn fået en makeover og skiftet navn til Det Japanske Tårn. De kommer vist til at servere et fusionskøkken med både sushi og wokmad, men de er ikke åbnet endnu – der var ligefrem spærret af med minestrimmel, ikke så indbydende.

En anden nyhed, der heller ikke var åben endnu var et Rasmus Klump-land. Det kommer til at ligge der hvor der før var en legeplads og burgerbar helt ovre ved H. C. Andersen-slottet. Til vores store sorg har det betydet døden for et træ der har en særlig betydning for mig og min mand – vores lyserøde sky.

Ikke desto mindre er endnu en milepæl i foråret er nået – en dejlig solrig dag som er med til at markere forår, og som er en af de mest romantiske mærkedage for os. De kan fælde vores kysse-træ, men de kan ikke tage vores tradition fra os, vi skal nok komme igen!

Lignende indlæg:

Farvel til et årti

Jeg tror nok at vi forlader et årti nu hvor vi går fra 2009 og 2010 – kan det ikke passe? Fandt vi nogensinde ud af hvad vi ville kalde det her årti – nullerne? Da vi forlod 1980’erne gik jeg i gymnasiet og så frem til at blive student samme sommer. Da vi gik ind i 2000 arbejdede jeg i IT-branchen og der var stor spænding om hvordan årsskiftet mon gik.

Ved dette årti-skifte er der knap så meget spænding over fremtiden hos mig. Men udover at gøre status over det ene år som er gået, får jeg også lyst til at se hvad det forgangne årti betød for mig. Der er nemlig sket rigtig mange ting, og dette årti har haft nogle andre karaktertræk end de forrige.

Den helt store forandring for mig har helt sikkert været at gå fra at være single til at være i parforhold.

Fra 1994 til 2004 var jeg single. Jeg boede alene og klarede livet på egen hånd i 10 år. Aggressive larmende naboer, mine bedstemødres bortgang, retssag om bedrageri begået mod mine forældre, diverse jobskifte, min brors valg om at forlade familien i Danmark og drage til USA, adskillige køb og salg af fast ejendom, min bedste ven der mistede sin far alt for tidligt og en socialdemokratisk regering der synes at boligejere var dem der kunne beskattes ubegrænset, var alle ting som jeg håndterede alene i mine ejerlejligheder.

Ca. midt i årtiet mødte jeg min store kærlighed. Han sad lige ved siden af mig på arbejde, og efter at vi havde arbejdet sammen i 1 år gik det op for os at der var en tiltrækning. Et år efter købte vi rækkehus og 3 år derefter blev vi gift og jeg skiftede efternavn.

Det har selvfølgelig været en fundamental forandring af mit liv, men det har alligevel ikke føltes som sådan en omvæltning, som jeg nok havde troet forinden. Man vænner sig hurtigt til noget der er godt. Det er fantastisk at have nogen at dele hverdagen med, både glæder og sorger. Det er skønt at være noget for nogen, og det er skønt at der er nogen der passer på én når man har brug for det. Og så NYDER jeg simpelthen at være sammen med min elskede; han er sådan et i særklasse dejligt menneske og jeg er beæret over at han vil være sammen med mig.

For en der har boet alene i 10 år indebærer parforholdet selvfølgelig også et frihedstab – man kan ikke længere gøre nøjagtig som det passer éen, og der er en masse hensyn at tage. Pludselig er der også en hel svigerfamilie at forholde sig til, hvilket gør mange ting langt mere komplicerede. I det hele taget er der dobbelt op på relationer, og det er enormt tidskrævende. Det har også betydet er jeg er blevet mindre social på visse punkter – går feks. sjældnere med til sociale ting på jobbet.

Mit arbejdsliv har også været markant anderledes i nullerne end det var før.

Jeg begyndte at arbejde på fuld tid i 1991 som 19-årig. I 1990’erne arbejdede jeg mig op igennem hierakiet som kontormedarbejder. Jeg var en lavtstående medarbejder som ikke havde meget ansvar eller indflydelse, men jeg var også ret beskyttet. Der var altid en chef eller en fagforening som passede lidt på mig.

I nullerne begyndte mit arbejdsliv at blive mere ansvarsfuldt. Jeg tog en videregående IT-uddannelse og fik større ansvar i mine jobs. Jeg fik en højere status, blev behandlet med respekt og som en medarbejder med kompetencer der var værdifulde for virksomheden.

Samtidig fik jeg også at mærke en ubeskyttethed på arbejdsmarkedet, som jeg ikke havde oplevet før. Outsourcing betød at jeg, uden selv at ville det, 2 gange måtte forlade min arbejdsplads og lade mig ansætte i et andet firma. Der var ingen fagforening til at tage en dialog på vegne af medarbejderne, og take-it-or-leave-it vilkår har været dagens orden i disse år.

Som en naturlig følge af at få mere ansvar i mit job, har jeg også stået mere alene med min opgaveløsning – der er sjældent nogen at spørge om hjælp og man bliver kastet ud i opgaver uden den støtte man før var vant til. ‘Find selv ud af det’ synes mantraet at være.

Jeg er heldigvis også begyndt at tjene langt flere penge i dette årti, hvilket har givet nogen andre muligheder. Jeg har fået mulighed for at bo i bedre boliger og har rejst langt mere end jeg gjorde i 1990’erne. Julegaverne er blevet større og restaurant-besøgene flere.

Det sidste område jeg vil nævne er personlig udvikling.

Jeg har idag en langt større selvtillid end jeg havde i 1990’erne. Jeg hviler meget mere i mig selv og stoler på min egen dømmekraft. Jeg tror det er et naturligt resultat af at have klaret sig igennem uddannelse, opgaver, kriser og udfordringer.

På den anden side er jeg også blevet mere opmærksom på alt det der kan ske – ting der kan gå galt og udfordringer som kan opstå. Jeg har ikke så meget tillid til andre som jeg havde før i tiden. Erfaringen siger mig at advokater kan stjæle pengene fra éen, ejendomsmæglere forsøger helt sikkert at snyde uanset hvilken side de er på, familiemedlemmer lever ikke evigt og arbejdsgivere er loyale overfor dig præcis ligeså længe det passer bestyrelsen. Jeg er nok blevet lidt mere kynisk for at beskytte migselv.

I det hele taget må man nok sige at det var i nullerne jeg blev rigtigt voksen. Hvor jeg i 1980’erne var barn og teenager og levede et fuldstændig ubekymret og festfyldt liv, og i 1990’erne var i mine 20’ere, på arbejdsmarkedet og udeboende, men ikke værre end at jeg kunne leve på dagpenge hvis det skulle være og stadig var single, udadvendt og festende, så har jeg i 2000’erne virkelig fået et voksent liv med familie, hus, bil og indtægter og udgifter som giver større muligheder og større risici.

For det meste nyder jeg at være veletableret, respekteret på arbejdsmarkedet og have en god økonomi. Men ind imellem kan det etablerede liv også føles som lidt af en spændetrøje. Jeg har i hele årtiet levet med den realitet, at hvis jeg mister mit arbejde så skal jeg sælge min bolig; jeg kan IKKE opretholde min livsstil på dagpenge længere. Og jeg kan ikke pludselig skifte bane og komme til at arbejde med hunde, farver eller stå i chokoladebutik, uden at det har konsekvenser for livsstilen, og det ikke kun for migselv men også for ham jeg bor sammen med.

Hvis jeg skulle se lidt fremad og overveje hvad det nye årti mon bringer for mig, så ser jeg det etablerede liv samme med min elskede på samme måde som idag. Det ville være dejligt hvis arbejdslivet kunne udvikle sig sådan, at det fylder lidt mindre både mentalt og tidsmæssigt så jeg i højere grad kan nyde livet sammen med min mand i vores sommerhus og på anden vis. Og så må min familie i 2010’erne meget gerne omfatte mindst 1 hund.

Lignende indlæg:

Smil – det er et bryllup

Tilbage fra ferie lå der et par mails med jokes og sjovt indhold fra kollegerne. En af dem faldt jeg pladask for, og jeg føler straks jeg må publicere den her på min blog, for jeg blev straks i bedre humør da jeg så den.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=4-94JhLEiN0[/youtube]

Hvorfor skal det altid være så alvorligt og formelt til bryllupper? Det er jo en glad begivenhed, og det ser dette par ud til at gøre noget ved!

Lignende indlæg:

Forårspause

Igen er en ferie ved at gå på hæld. En lille ferie på 1½ uge ved hjælp af påskedagene og 4 feriedage er ved at være til ende, og det har været rigtig dejligt.

Jeg har simpelthen oplevet så meget, og haft gang i så mange aktiviteter,  at det er helt overvældende. Det føles som en ferie der var meget længere end bare 10 dage:

  • Middag i TIVOLI
  • Solgt brugt sofa
  • Frilandsmuseum og hjemmebagt kage-hygge med venner
  • Besøg hos begge forældrepar
  • Uddelt påskeæg til nevøer og niecer
  • Have: drivhus, skyggebed, klipning af stauder, lugning
  • Hus: vinduespudsning, rengøring
  • Bil: vask og rengøring inde og ude
  • I butikker og på planteskole i ro og mag på en hverdag
  • På Frihedsmuseet, i Mindelunden og kørt forbi de 2 adresser hvor hhv. Flammen og Citronen døde
  • Tidlig morgen-cykeltur i Dyrehaven
  • Spillet en masse wii
  • Biografen: Blekingegadebanden
  • På Bakken
  • Passet postkasse på 2 adresser og passet 3 fugle

At have lavet så mange forskellige ting og fået så mange oplevelser, gør at jeg føler jeg har haft en rigtig god og lang pause fra hverdagens trummerum med job, tranporttid, indkøb og madlavning.

Det har som altid været dejligt at tilbringe lang tid sammen med min elskede – at vågne op sammen hver morgen, og være sammen lige frem til man går i seng, det er dejligt. Han har dog også været ude på en del cykelture, og så har jeg nydt at være hjemme og indadvendt i en rolig atmosfære i mit hjem.

Nu kan jeg så se frem til et travlt og aktivt forår med frisk energi.

Lignende indlæg:

5-årsdag

Idag er det 5 år siden at Mads og jeg blev kærester. Jeg er så lykkelig og stolt over hvor godt vi har det sammen. På mange måder har vi det stadig som da vi var nyforelskede.

Vi prioriterer stadig samværet med hinanden meget højt. Vi finder nærhed og lader op ved er at tilbringe tid sammen i vores hjem, eller på en gåtur, i TIVOLI, på ferie eller andre steder hvor vi kan skabe vores eget rum.

En af de ting som jeg tror gør vores forhold stærkt er, at vi ser os som et team: vi står sammen mod resten af verden. Hverdagens modgang, stress og frustration giver ikke anledning til stridigheder eller skænderier imellem os. Derimod føler vi en fælles modstand mod det som går os på, og det kan vi så være sammen om.

Selvom vi lige har haft bryllupsdag skal vi markere dagens jubilæum. 5 år er lang tid at holde sammen i en verden hvor alting er i forandring, og hvor man siger at 7-årskrisen er afløst af 4-årskrisen. Vi fejrer dagen med en rigtig lækker middag hjemme i Virum.

Lignende indlæg:

Med til cykelløb

Udover vores dejlige vinterferie er der ikke sket ret meget i vores liv i årets første måneder. Min mand og jeg har et billedsite hvor vi lægger billeder af både hverdag og fest, og da jeg lagde et par billeder derop idag kunne jeg se at der i år kun har været hverdagsbilleder fra en ting, nemlig cykelløb.

Min mand er begyndt at konkurrere i sin store passion, mountain-bike. I starten er det foregået forår, sommer og efterår og lige i nærheden, og så er han bare lige trillet afsted til et løb og kommet hjem igen et par timer efter. Men her til vinter er løbene foregået i Korsør, på Amager og idag i Frederiksværk, og der har jeg været med. Dels for at vi kan få oplevelsen sammen, og dels for at kunne hjælpe med det praktiske. Når det er 2 grader skal man have noget overtøj på mens man venter på at løbet starter, og så er det smart at der er nogen der lige kan holde det når man så skal igang.

Det er gået rigtig godt til vinterens løb, faktisk har min mand haft sine bedste resultater når jeg har været med. Det betyder åbenbart noget at der står nogen og venter ved målstregen. Det er dejligt at kunne gøre en forskel for den man elsker, så jeg er stolt og glad over at dele disse oplevelser med ham.

Lignende indlæg:

Årsopgørelse 2008

Så gik det gamle år, og vi kan se frem imod et frisk nyt år, blankt som et kanvas. Det giver mig lyst til at gøre status over året 2008.

Vielse

Året startede ud hemmelighedsfuldt og fyldt med spænding og glæde. I december måned havde Mads nemlig rakt sin hånd henover spisebordet til mig og spurgt om vi ikke skulle gifte os i det nye år, og det synes jeg jo var en god idé. Vi var enige om at det skulle være hemmeligt, og først efter nytår ville vi begynde at tænke på hvordan og hvorledes.  Januar blev derfor måneden hvor vi bestilte vielsesringe, udfyldte papirer hos kommunen og bestilte kroophold. Det var hyggeligt at gå og glæde os sammen i hemmelighed, og de første måneder af 2008 blev derfor lidt sjovere end normalt. Vielsen fandt sted i februar, og jeg har siden været Fru Appelby.

Succes i drivhuset

En af de ting jeg glæder mig meget over i forår og sommer er haven og drivhuset. Vi havde god succes i vores drivhus i 2008. Vi besluttede at forspire chilfrø ved at sætte minidrivhusene på varmeapparatet, hvilket gav en meget hurtigere spiring. Om det også var årsagen til spirerne udviklede sig til store og sunde chiliplanter der gav virkelig stort udbytte ved jeg ikke, men vi har i hvert fald fryseren fyldt med chili nu. Igen i år lykkedes det også at slippe fuldstændig for bladlus, som ellers iflg. alle fagbøger er helt uungåeligt når man dyrker chili og peberfrugt. Måske det skyldes at vi dyrke tagetes lige ved siden af chiliplanterne? Jeg har i hvert fald tænkt mig at gøre det igen til næste sæson.

Vuf

En anden stor glæde i sommeren 2008 var at Mads og jeg fik lov til at passe min fætters hund. Hun er en fantastisk hund s0m både er sød og kærlig men også velopdragen, hvilket gjorde det til en nem og dejlig oplevelse at have hende boende i en uges tid. Det gav også næring til vores ønske om selv at blive hundeejere på et tidspunkt.

Arbejdslivet

På jobfronten har der været en del turbulens. Det startede i forsommeren, hvor min makker i kvalitetsfunktionen pludselig blev fyret efter 10 års ansættelse. Årsagen var lidt uklar, de grunde vi fik at vide holdt ikke helt når man tænkte efter. Det var et chok for mig, og det gav en rigtig dårlig stemning i afdelingen. Jeg tolker det dels som utryghed i forhold til ‘hvem bliver den næste?’ og dels stor utilfredshed med at det lige skulle være ham som vidste så meget og havde så stor forretningsviden. Da chefen så senere på året selv valgte at stoppe blev jeg endnu mere forvirret. Jeg følte mig som en skakbrik i et spil skak, hvor jeg ikke kendte reglerne. Vi har nu en HR-chef som konstitueret IT-chef, og jeg ser frem til at få lidt mere styr på jobsituationen i 2009.

Midt i alt dette rundede jeg 1 års-dagen for min ansættelse, hvilket udløste det store privilegie: personalerejser! Vi skyndte os at prøve det af med en uge på Mallorca i en lækker lejlighed med havudsigt, og om 3 uger tager vi afsted på en 2 uger lang rejse til Gran Canaria. Det er jo ikke gratis rejser, så man skal lige sørge for at have lagt penge til side til alle de ting man gerne vil, men nu hvor jule- og nytårsfriheden lakker mod enden sætter man virkelig pris på denne mulighed.

Surpriseparty

Den helt store familiemæssige begivenhed for mig i 2008 var surpriseparty for min mor, som fyldte 65 i oktober. Det lykkedes at overraske hende totalt med hele hendes familie incl. hendes søn som bor i Californien. Det var dejligt at kunne samle familien og lave en sjov begivenhed for os alle sammen, og det var en bonus at jeg fik lejlighed til at lave noget sammen med min bror, som jeg ellers ikke ser så tit og da slet ikke har oplevelser sammen med.

Økonomi

Alle taler om økonomi her ved årsskiftet, og det har også været et tema her på bloggen. Vi har da også ændret adfærd på nogle områder.

Vi sidder egentlig godt i det. Da vi købte hus for knap 4 år siden købte vi et af de billigste huse vi kunne finde, og vi tog fastforrentet lån. Set med datidens øjne kunne vi sikkert have købt et dyrere hus, da vi havde haft pæne overskud på salg af vores lejligheder. Huset er idag formentlig mindre værd end da vi købte det, men da vi ikke har planer om at flytte, behøver vi ikke at realisere det tab.

Der hvor vi er ramt er på vores indtægter. De sidste mange år har  vores arbejdsgivere ikke givet os en lønudvikling der svarer til prisernes udvikling, hvilket betyder at vi lige så stille udhuler vores økonomi. Årsagerne til den manglende lønfremgang er flere: dels bliver man økonomisk straffet for at skifte job eller afdeling, dels har hverken Mads eller jeg været gode til at forhandle løn og endelig har vi begge været i situationer hvor det har været svært at synliggøre vores indsats. Det kan man jo så tænke over om man kan prøve at arbejde med. Men man kan godt blive bekymret for hvordan det skal gå hvis vores virksomheder, som hidtil har haft rekordresultat på rekortresultat, går ind i nedgangstider.

Alt dette har betydet at vi har ændret vores adfærd på 2 områder. Dels har vi solgt gamle ting i stedet for blot at kassere dem – det har faktisk givet os et pænt beløb som kan betale det meste af vores rejse til januar. Og dels er vi blevet mere sparsommelige med husholdningsbudgettet, vi laver billigere mad og planlægger flere dages mad for at udnytte overskydende madvarer.

Kærligheden

Året sluttede af med en dejlig samhørighed. Som en konsekvens af at min bror kom til Danmark i efteråret, tog mine forældre over til ham for at holde jul i Californien. Det betød at jeg holdt jul sammen med Mads og hans familie. Det har været fantastisk at være så meget sammen med Mads her i jule- og nytårsdagene.

Til marts har vi været sammen i 5 år, og vi bliver bare mere og mere glade for hinanden, og især når vi har fri sammen kan vi mærke styrken af vores forhold. Det er et fantastisk udgangspunkt at gå ind i det nye år med.

Det nye år

Hvis jeg skal se frem på det nye år ser jeg først og fremmest et blankt kanvas. Der er plads til en masse nye oplevelser. Jeg har selvfølgelig nogle håb og drømme, og der er også et par konkrete planer allerede.

Hvis jeg skal starte med planerne så ligger det nu fast at Mads skal køre bjergløbet Transalp i juli. Han tager nok også i træningslejr i Harzen til maj. Det betyder at vi ikke kommer til at have så meget sommerferie sammen, så jeg planlægger at tage en chartertur med min veninde Mette. Foreløbig har vi snakket om at tage til hovedbyen på Mallorca, der er vi nemlig sikre på at der er mindst 1 sushi-restaurant.

I afdelingen for håb for fremtiden må jeg naturligvis i forlængelse af mit afsnit om økonomi ønske mig at det går bedre med pengene. Både Mads og jeg har i det forgangne år bevist en masse i vores jobs, og det burde smitte af på resultatet af lønrunderne i vores virksomheder. Ellers må man jo sætte sin lid til skattelettelser 🙂  Der er også en del usikkerhed i vores begges daglige jobsituation, så jeg vil også ønske for os begge at vi får lidt mere stabilitet og forudsigelighed på den front.

Ellers drømmer jeg bare om at fortsætte mit lykkelige liv sammen med mit livs kærlighed her i vores lille rækkehus i Virum.

Jeg vil ønske alle læsere af denne blog et godt nytår – jeg håber at det nye år vil bringe jer det I ønsker!

Lignende indlæg: