Det er stadig en stor nydelse for mig bare at hoppe på el-cyklen og køre på arbejde, i stedet for at være afhængig af flere led af offentlig transport. Det hjælper selvfølgelig også meget at vi har fået en så – indtil nu – mild vinter, men jeg bliver vitterlig fyldt med glæde, lettelse og taknemmelighed hvergang jeg hører i radioen om problemer med Kystbanen, metroen eller 20-minuttersdrift på s-togene. Pga. vejarbejde tager det mig næsten en time hver vej, men det er god motion og jeg har faktisk smidt et par kilo efter jeg skiftede arbejde.

Jeg har dog også prøvet at tage på arbejde med det offentlige – den dag der var julefrokost, og så i torsdags hvor der var varslet vindstød af stormstyrke, hvilket kan være på grænsen til det livsfarlige for en el-cyklist. Det fungerer også fint. Ved at kombinere 2 busser kan jeg blive transporteret næsten fra dør til dør, og ellers er det nemt med s-tog og en gåtur i hver ende.

Efter nytår har jeg fået en ny plads i storkontoret, så jeg nu sidder med ryggen op mod nogle reoler og ikke har så meget trafik bag om ryggen. Det føles godt, jeg synes det er nemmere at koncentrere mig. Jeg sidder stadig ved vinduet og kan nu se ud på Trekroner Fort i stedet for på vindmøller – en dejlig udsigt.

Det er også lykkedes mig at finde ud af hvad systemet er med de salutter jeg hører om morgenen og om aftenen på vej til og fra arbejde. Jeg har fundet ud af, at det er Batteriet Sixtus der markerer at Rigets Flag går op og ned ved solopgang/nedgang. En procedure omkring Danmarks suverænitetsflag som går tilbage til 1700-tallet.

På det faglige område går det også stadig godt med at komme ind i stoffet. Jeg føler stadig at jeg har gode erfaringer og viden med mig fra mit tidligere job som jeg kan trække på, og jeg er også flere gange stødt på folk fra jeg kender fra tidligere. I fredags spiste jeg frokost med en pige som jeg mødte på et kursus lige før jeg startede i mit nye job – hun arbejder nemlig i samme bygning som mig, men for et andet firma. Det var skønt at få snakket job og networke på det den måde.

Alt i alt er mit jobskifte en succes-historie som har givet mig mere energi og mere livskvalitet. Og som det fremgår af mit forrige blogindlæg, giver det mig endda en mulighed for at begynde at arbejde realistisk med at udleve min drøm om at få hund.

For mig har det heldigvis primært været gode ting der er sket, selvom der også har været omvæltninger i mit 2011. Allerede 3 dage inde i året fik jeg en fornemmelse af at 2011 skulle blive MIT år. Og det blev det på flere måder.

Nyt job

Efter i hele 2010 at have søgt job, søgt job og søgt job uden noget resultat, og tilmed set min mand og 2 nærmeste venner gafle lækre jobs efter kun en enkelt ansøgning, håbede jeg at 2011 skulle blive året hvor jeg slap af med min daglige transporttid på 3 timer. Midt på året blev det virkelighed, og jeg fik et drømmejob med højere løn, bedre vilkår og endda i cykelafstand fra mit hjem. En kæmpe succes, som jeg stadig glæder mig over. Endelig!

Oplevelser

Der sker jo mange ting i løbet af et helt år, og jeg har haft en masse oplevelser i 2011:

• Jeg har været på bilferie for første gang som voksen.
• Vores lokalområde fik besøg af VM i landvejscykling, og det var spændende at have sådan en verdensbegivenhed helt tæt på.
• I efteråret fyldte jeg 40 år, og det fejrede jeg på min helt egen måde.
• Jeg har fået 2 nye katte-venner.
• Jeg måtte indse at jeg skal leve med en rød regering i en tid.
• Jeg har været på Langeland.
• Det blev til flere gode arrangementer i netværket af frivilligt barnefri, hvoraf jeg selv arrangerede det ene, og vi havde mange gode debatter online.
• Værdikuponer købt på Downtown og andre tilbuds-sites gav også en masse dejlige gastronomiske oplevelser med min mand, mine forældre og svigerforældre.
• Et værdikuponbesøg på indisk restaurant 2. juli betød evakuering i bare tæer med kun en forret i maven.
• Jeg gik over til smartphone.
• Det løbende projekt med at opdatere vores hjem har budt på ny seng og nyt spisebord samt udendørs betonfornyelse af skorsten og dørtrin.

Styr på prioriteterne

2011 blev også året hvor jeg blev mere bevidst om mine egne grænser. Inspireret af teorien om positiv psykologi valgte jeg at koncentrere mig om de mennesker og aktiviteter som gør mig glad, og lade være med at bruge så meget energi på dem som gør mig ked af det. Jeg begyndte at twitte om de ting jeg er taknemmelig for, og prøvede at lade være med at brokke mig så meget. Jeg synes det har gjort mig mere glad og tilfreds med mit liv.

Jeg øver mig i at sige min mening mere direkte, og jeg er også begyndt at sige mere fra. I den virtuelle verden har det bla. afstedkommet vrede kommentarer på min blog, hatemail og diskussioner på Twitter, og det har også givet nogle sammenstød på det personlige plan. Det er hårdt ind imellem, men det føles rigtigt at turde stå ved sine holdninger og sig selv.

Da jeg forlod mit tidligere job fik jeg i afskedsgave et gavekort til en boghandel, og for det købte jeg bogen ‘Mit liv som mundlam‘ af Majse Njor. Den handler netop om at lære at sige fra, og jeg glæder mig til at læse den, så jeg kan arbejdere mere med den side af mig selv.

Det nye år

I 2012 håber jeg fortsat at kunne høste frugterne af 2011′s store succes; det nye job. En mere ukompliceret og behagelig hverdag med mere nattesøvn og bedre kost skulle gerne resultere i mere overskud til at leve livet. Jeg ved allerede nu, at jeg skal på wellness/gourmetophold i Jylland, til Elvis-koncert og spise frokost på en god restaurant – disse er nemlig gaver jeg har fået til fødselsdag og jul, og som bare ligger og venter på at blive oplevet.

En anden ting jeg ved der skal ske i 2012 er, at mine forældre flytter ‘hjemmefra’. De har købt en lejlighed og skal i foråret forlade det hus som de har boet i i næsten 30 år, og som var mit barndomshjem fra jeg var 10 til jeg var 20 år. Jeg vil gøre mit bedste for at støtte dem og hjælpe dem med det praktiske, så det bliver en god oplevelse for dem.

Ellers vil jeg fortsætte med at vende blikket indad og arbejde med mig selv – med psykisk og fysisk sundhed. På min ønskeseddel i 2011 var en yogamåtte, fordi jeg gerne vil igang med at lave De 5 Tibetanere. Jeg håber at dette fokus fortsat kan give mig nye perspektiver på livet og lade mig møde nye spændende mennesker.

Rigtig godt nytår til alle der læser med her!

På jobbet er jeg også ved at finde fodfæste. Jeg er begyndt at komme ind i opgaverne og kan nu begynde at udrette noget. Den styrke jeg følte lige da jeg havde overstået jobsøgningsforløbet, føler jeg endnu mere nu. Jeg oplever at jeg har både kompetence, erfaring og netværk til at klare lige præcis denne stilling. Hvor jeg i min tidligere stilling ofte måtte ‘opfinde den dybe tallerken’ i forbindelse med opgaver jeg ikke havde prøvet før, kan jeg nu mærke ballasten jeg har med mig.

På den sociale side går det lige så fint. I min lille afdeling har jeg det rigtig godt med mine nye kolleger, som er rigtige klassiske IT-folk på den gode måde. Når man har omgåedes sådan nogen både privat og på arbejde i over 13 år falder man hurtigt til. De øvrige kolleger er flinke og imødekommende, simpelthen normale moderne velbegavede mennesker, som det er nemt at tale med.

Jeg er stadig meget træt om aftenen. Det irriterer mig lidt. Selvom det går rigtig godt på det nye arbejde, bruger jeg nok stadig mange mentale ressourcer. Og så er der jo den kropslige træthed. Jeg cykler 15 km. til arbejde og det samme hjem igen hver dag, og det er ikke mere end hvad jeg gjorde før. Men der var en 25 minutters togtur mellem hhv. 10 og 5 km. cykeltur – måske er det lidt hårdere når man tager alle 15 km på en gang. Dertil kommer at jeg cykler i en mere trafikkeret periode og på en rute med mere vejarbejde, og det kræver meget koncentration.

Jeg håber det snart er slut med kun at have lyst til at falde om på sofaen og pive over ømme lår, når jeg kommer hjem fra arbejde. For nu skal jeg snart til for alvor at planlægge min 40 års fødselsdagsfejring. Der er lagkager der skal bestilles og stole der skal skaffes.

Jeg blev modtaget af min nye chef, og der stod et skrivebord klar til mig med blomster, en kørende PC, en velkomstpakke med information og oven i købet et sæt brevbakker med diverse kontorartikler. De beklagede flere gange at der ikke var en iPhone klar til mig endnu, men de håber på at den er der imorgen. Der var lagt en helt konkret plan for mig, så der var møde med afdelingen, rundvisning i huset, en introduktion til mine første opgaver og et møde med HR-afdelingen. Jeg følte mig virkelig velkommen og taget godt imod.

Blandt de mange indtryk der roder rundt i hovedet på mig lige nu er:

• lækre lokaler og inspirerende omgivelser
• jeg har fået bord ved vinduet med udsigt til træer og vand
• sjovt sammentræf at det var nøjagtig samme skærm og tastatur som på min gamle arbejdsplads
• virvar af navne på systemer, leverandører, afdelinger, chefer og samarbejdspartnere
• efter i 10 år at have hentet morgenmad i en kantine skal jeg nu finde en anden løsning
• venlige og imødekommende mennesker
• der er gratis æblemost til den ekstremt lækre mad i kantinen
• jeg kan parkere min el-cykel i parkeringskælderen
• hvad skal jeg have på imorgen?

Det er ikke kun den første dag der er planer for mig. I den kommende tid bliver jeg gradvist introduceret til de forskellige forretningsområder. Samtidig skal jeg begynde at danne mig et billede af hvordan jeg løser mine første opgaver. Men lige nu skal jeg hvile mig, så jeg kan klø på igen imorgen.

Det er altid en blandet oplevelse at sige farvel til et job. I fredags sagde farvel til en arbejdsplads, hvor der er en tryg og hjemlig følelse, men som ikke har holdt sin del af aftalen om hvad mit job skulle gå ud på. Jeg sagde farvel til en chef, som har kæmpet for at få vores relation til at fungere, men som jeg aldrig rigtig helt følte mig forstået af. Og jeg sagde farvel til kolleger, som virkede oprigtigt kede af at skulle undvære mig i hverdagen, men som ikke allesammen har bakket mig op i det som var min opgave.

Imorgen siger jeg så goddag til en helt ny arbejdsplads, en ny chef og nye kolleger. Jeg er spændt på en god måde. Selvom jeg glimtvis kan få et lille sug i maven ved tanken om det nye job, så er forbedringerne i min hverdag så store, at de fuldstændig opvejer usikkerheden. Jeg har det lidt ligesom når jeg skal på kursus el.l. et par dage; jeg glæder mig til at opleve nye omgivelser og mennesker og at få brudt hverdagens trummerum. Og når det bliver hverdag det nye sted, glæder jeg mig til at bruge mig selv bedre og mere.

Tæt på en Airbus

Da jeg havde været i firmaet trekvart år, skiftede firmaet navn og alle flyene skulle males om. Ledelsen besluttede at fejre det ved at lave en familiedag, hvor medarbejdernes familier helt ekstraordinært blev inviteret ind i hangaren for at se et af de nymalede fly. Det var skægt at kunne invitere sin flyglade husbond en tur ind i fragtrummet på et charterfly samt en tur ud at sidde i cockpit. I dagens anledning havde man også bedt lufthavnens brandvæsen stille op med lidt af deres udstyr, så der stod nogle af de store brandbiler på forpladsen foran hangaren – også til stor glæde for min elskede. Hangaren kunne også rumme en pølsevogn og forskellige forlystelser til børn. Det var en festlig dag fyldt med solskin og godt humør, og samme dag kom vores 4. niece til verden.

Kontroltårnet

En af mine kolleger på kontoret har kontakter i kontroltårnet i Københavns Lufthavn, så han fik organiseret at nogen af os kunne komme over og se hvordan tingene foregik der. Det var spændende at tage elevatoren op til 12. sal og komme op og se den fantastiske udsigt helt til Helsingør mod nord og Stevns mod syd. Det var lige midt i askeskyen i 2010, så der var ikke så travlt for personalet, men så havde de til gengæld ekstra god tid til at fortælle om deres daglige arbejde. Jeg fik bekræftet, at det er branche-jargon at omtale en flyvemaskine som en ‘flyver’.

Simuleret flystyrt

På lufthavnens område ligger også faciliteter til undervisning af crew. Det er en stor hal med forskellige simulatorer, hvor man kan øve forskellige situationer i et fly. I forbindelse med et afdelingsarrangment fik IT-afdelingen lov til at komme op i en af maskinerne og prøve hvordan det er, når der er urolige passagerer og røg i kabinen. Til sidst evakuerede vi ved at hoppe ud på oppustelige rutchebaner. En rigtig interessant oplevelse.

Besøg på slagteri

I en helt anden boldgade var besøget på Danish Crown i Horsens. En erfagruppe for et af de IT-systemer vi bruger, holdt møde hos et af medlemmerne. Det var tilfældigvis det store svineslagteri Danish Crown har i Horsens, som er bygget til at have mange besøg. Måske kunne jeg have fået denne oplevelse uden at arbejde i et flyselskab, men det var i hvert fald en utrolig spændende oplevelse.

En tur i cockpit

Som ansat i et flyselskab der flyver charterrejser, har jeg naturligvis været en tur til de varme lande nogle gange mens jeg har været ansat. Det har været skønt at lære Gran Canaria (2 besøg) og Mallorca (3 besøg) at kende, jeg er blevet meget facineret af den spanske kultur. Man præsenterer sig altid for crew når man går ombord på et fly, så crew ved at der er kolleger med, og på den sidste tur for et års tid siden blev vi inviteret ud og besøg cockpittet. Det var rigtig skægt at få lov at se et cockpit sådan rigtigt i brug.

Færdsel på lufthavnens område

Jeg har flere gange kørt rundt på lufthavnens område. Det har mest været i forbindelse med at en kollega har givet mig et lift til stationen, hvor de så har valgt at køre på ‘airside’ i stedet for ude på Kystvejen. Første gang er det meget grænseoverskridende at være på dette område, man normalt ikke har adgang til. Siden er det blevet sådan at jeg skal have en særlig tilladelse for at måtte cykle fra porten og hen til cykelskuret ved min arbejdsplads, og i den forbindelse har jeg været på et 3 timers kursus i at færdes på lufthavnens lukkede områder. Så nu ved jeg også lidt om hvad der skal til for at blive suget ind i en flymotor og hvad de forskellige hvide, gule og røde striber betyder.

Alt i alt har jeg fået en masse anderledes oplevelser. Også bare i det daglige, hvor jeg ofte har gået igennem hangaren når der var fly til reparation, og dukket mig når jeg gik under maven på flyet, selvom jeg godt ved at jeg lige akkurat kan stå inde under. Det er også sjovt når Catering-afdelingen kommer forbi med næste sæsons desserter og giver smagsprøver. Der er en særlig stemning når Lufthansas nyeste Airbus 380 (verdens største passagerfly) eller den amerikanske præsidents fly kommer forbi, og medarbejderne spejder ud af vinduerne eller stiller sig på taget for at få det hele med.

Rejsebranchen er en glad branche befolket af uhøjtidelige mennesker, der har let til smil. Det er helt legalt at snakke om ferie og rejser i arbejdstiden, for det er jo det som forretningen drejer sig om. Nu skifter jeg så over til en lidt mindre farverig branche, nemlig et pensionsselskab. Jeg har arbejdet i branchen før, og jeg ved at det bestemt ikke forhindrer medarbejderne i at holde nogle gevaldige fester og hygge sig sammen. Jeg kommer nok ikke til at sætte mig i cockpittet på et fly i forbindelse med min nye stilling. Til gengæld kommer jeg til at have fri hele Juleaftensdag.

• Febrilsk at zappe rundt blandt tekst-tv, websider, P4 og SMS’er for at have styr på driftsstatus for regionaltog, s-tog, metro og busser
• Koldstart på el-cykel præcis kl. 6:20 hver morgen for at transportkabalen går op
• At måtte nøjes med 6 timers søvn, bare fordi man kom til at sidde og snakke til kl. 23
• Bevare høflig facade overfor turister, der forsinker myldretidstrafikken ved at blokere metrodørene med deres kufferter
• Huske at købe klippekort
• Kuldegysninger når jeg er nødt til at gå under maven på en flyvemaskine for at komme i kantinen
• Sorte oliemærker på bukserne, fordi el-cyklen skal vristes ud af overfyldt cykelskur på stationen
• At sende onde øjne til folk som snakker i stillekupéen
• At få ransaget min cykel og rygsæk når jeg skal igennem porten til arbejde
• At være nødt til at tage 3-timers kursus for at få lov til at cykle fra porten hen til cykelskuret på arbejde
• En tung og tyk pung, fordi det kræver en beholdning af mønter at købe mad i kantinen

Samtidig siger jeg også farvel til søde kolleger, et sjovt forretningsområde og billige personalerejser. Og min mands store misundelse over at jeg kan komme tæt på flyvemaskiner. Men man kan jo ikke få det hele. Og mon ikke også der er søde mennesker det nye sted?

I første omgang handler det om at få afsluttet tingene på det gamle arbejde. De skal selvfølgelig have så meget som muligt ud af mig inden jeg forsvinder, så der er mange ting på listen over opgaver som skal klares. Ting der ellers skulle have foregået senere på efteråret er blevet rykket til september for at jeg kan nå at ordne dem. Så der er lidt mere tryk på end der plejer.

3. oktober starter jeg på mit nye arbejde, og det bliver krævende på en anden måde. I den første tid forventer jeg at være meget træt. Det er jo altid hårdt at skulle tage alt det nye ind: nye ansigter og navne, ny organisation, ny kultur, nye fysiske omgivelser. Og derefter kommer det store arbejde med at sætte sig ind i den nye virksomheds forretning og de foreliggende opgaver.

Derfor har jeg med vilje fravalgt en række ting. Det sidste års tid har taget en del kurser og foredrag hos FOF – det tager jeg ‘orlov’ fra dette efterår. De gode tilbud fra Downtown og Sweetdeal etc. må jeg også lade være i en periode, jeg forventer at det bliver for stressende at gå så meget ud som vi har gjort det sidste års tid.

Heldigvis skulle jeg gerne slippe for noget stress når jeg har fået kørt en ny hverdag ind på rutinen, i og med at jeg halverer og væsentligt forenkler min transporttid. Og det giver nok også noget ny energi at møde nye mennesker og en ny kultur på den nye arbejdsplads.

Endelig er der en vis person der fylder 40 år til november. Nemlig mig. Jeg har besluttet mig for at det skal fejres, og jeg er snart færdig med at tænke over hvordan. Der kommer lidt planlægning og praktiske ting der skal bruges tid på. Forhåbentlig giver det også et boost af energi og glæde at fejre og feste.

Og før vi ved af det er det jul igen. Hvor er jeg dog glad for at der er fri mellem jul og nytår i den virksomhed jeg starter i til oktober, for jeg har på fornemmelsen at jeg får brug for det.

• Nye opgaver og en frisk start
• Mulighed for at bruge mig selv og egne evner mere optimalt
• Enkel transport: kan cykle fra mit hjem til min arbejdsplads
• Kan sove ca. 1 time længere om morgenen
• Kortere transporttid
• Fri hele juleaftensdag, nytårsaftensdag og alle dage mellem jul og nytår
• Fri på dagen efter Kr. Himmelfart
• Fri hele Grundlovsdag
• Inspirerende omgivelser
• Økologisk kantine og mad-med-hjem-ordning

Der viser sig sikkert flere fordele når jeg starter, men det er hvad jeg ved om det indtil nu.

Til gengæld får jeg også ‘Ingen højeste arbejdstid’ og jeg mister dermed muligheden for at flexe og afspadsere. Men de siger, at de for det meste har helt almindelige arbejdsdage, og der er også mulighed for fleksibilitet hvis man har brug for det, så det skal nok gå.

Den forkætrede lange transporttid stresser mig enormt, og det er også stressende for mig ikke at bruge mit intellekt optimalt. Derfor håber  jeg på at mit jobskifte giver mig en mindre stresset hverdag.