Så kom det vist endelig, foråret…. Imorgen er det 1. marts og iflg. kalenderen er det jo en forårsmåned. Det ser ud til at komme til at holde stik med det faktiske vejr. Det har været temperaturer over 0 de sidste par dage, og selvom der kommer frost i den kommende uge, så kommer der tilsyneladende plus-grader i hvert fald nogle timer mange af dagene. Et dejligt og sikkert forårstegn er de små stritter der bliver til vintergækker og de runde gule kugler der bliver til erantis ude i min have. Endelig!

Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der synes at  det har været en meget lang vinter. Allerede i november var temperaturerne meget lave, og de 27 regnvejrsdage gjorde at man allerede fra november begyndte at holde sig inde så meget som muligt. Vi fik sne allerede i december, og min bror, der var på juleferie i Danmark fik billeder af hvid jul med hjem til Californien – vist for første gang i de 9 år han har boet derovre. Siden har Danmark været dækket af frostsne hele vejen gennem januar og det meste af februar – jeg tør slet ikke tænke på de stakkels mennesker i Nordjylland og på Lolland-Falster, de har fået langt mere sne end her i Virum.

Det har været den vildeste sne-vinter i mange, mange år. Jeg kan ikke huske i mit voksne liv at der har været så massivt med sne, mere sne, ny sne og ny-glatte veje over så lang en periode. På en måde er det charmerende, det lyser jo op, og sne er i det hele taget et fascinerende ‘materiale’. Men kors, hvor det også er upraktisk når man skal transportere sig på arbejde.

Længslen efter forår bliver helt klart forstærket af så hård en vinter. Det var dejligt da vi kunne plante chilifrø i sidste uge, og jeg har også bestilt frø til krydderurter – sammen med forårsblomsterne er det dejlige forårsbebudere. Idag har jeg rullet gardinerne helt op og lukket lyset ind, fundet de forårs-grønne fyrfadslys frem. Jeg har nydt at gå en tur i området – helt frivilligt, ikke fordi jeg skulle på indkøb eller arbejde, og endda uden at fryse. Det var dejligt at trække vejret dybt ind, uden at få ondt i luftvejene eller begynde at hoste. Nu er det her endelig – foråret.

Tags : Chili, Forår, Forventning, Livsglæde, Vinter

Jeg hører radio det meste af dagen. Dels for at holde mig orienteret om vejr og trafik, dels for underholdning og dels for at kunne koncentrere mig på jobbet.

På en hverdag ser min radiodag således ud:

Clockradio-anlægget tænder på P4, hvor Hans Otto Bisgaard spiller 3-i-træk, og Jette fra trafikradioen bryder ind hvis der er særlige trafikmæssige udfordringer.

Mens jeg er i bad starter P4 Morgen på P4 København. Jeg er særlig glad hvis Ole Jacobsen er på arbejde, han spiller sådan noget god musik. På vej på arbejde lytter jeg til P4 med aktuelle sager, musik og trafik.

Når jeg er kommet frem på arbejde og har fået sagt godmorgen til alle, checket og behandlet mail, checket op på forskellige ting og spist morgenmad, er jeg klar til at fordybe mig i en af de opgaver. Her er det helt  fantastisk hvis det er Ole der er på vagt den sidste time, for der er ikke så meget snak og meget af den gode Ole-musik.

Når vi kommer op ad formiddagen bliver P4 lidt kedelig. Her skifter jeg ofte til P3, hvis der er Adam & Sara, de er sjove og finurlige. Jeg er vild med Adam Duvå Hals humor og Sara er altid lattermild uden at være irriterende. Hvis jeg skal koncentrere mig meget om det jeg laver, kan jeg være nødt til at vælge en af de digitale DR-kanaler, som kun spiller musik. Det kan f.eks. være DR Evergreen eller DR World. Men musik er jeg nødt til at lytte til, da jeg sidder i storkontor.

Henover frokost er det lidt blandet hvad jeg lytter til, nogen gange holder jeg en pause.

Ud på eftermiddagen skifter jeg igen til P4, for nu er de begyndt at sende programmet Madsen, et sender et fremragende musikprogram med Alex Nyborg Madsen. Jeg kan hurtigt få for meget af P3’s evindelige playlister, og i Madsen spilles der en masse musik som jeg ikke nødvendigvis kender – det er SKØNT med noget variation.

Nu skal jeg snart til at pakke sammen og tage hjem, og så er det nødvendigt at høre eftermiddagsradio med trafikmeldinger. Søren Rebbe eller Monica Krog-Meyer giver en dejlig hyggelig og rolig stemning, samtidig med at jeg holder styr på om jeg skal tage regionaltog eller metro hjem.

Når jeg er hjemme ved 17-tiden slukker jeg radioen, sætter mig i sofaen og puster ud. Lidt senere bliver fjernsynet tændt og akompagnerer mig gennem resten af aftenen.

Ja, det er altså kun Danmarks Radio jeg hører. Jeg ved slet ikke hvad de kommercielle kanaler sender, jeg kasserer dem alene på at de sender reklamer. Hørte dog noget TV2 Radio dengang det fandtes.

Tags : Radio

Jeg har lige modtaget afregning af vandforbrug fra kommunens forsyningsselskab. Her fremgår det at vi i det forgangne ‘vand-år’ har brugt 17% mindre vand end årene før. Jeg tror godt jeg ved hvorfor.

Her i huset tænker vi meget på at spare på ressourcerne, både af hensyn til miljøet og af hensyn til pengepungen. Både når det gælder gas, el og vand laver vi hele tiden tiltag der skal gøre det mere effektivt. Det har betydet et kontinuert årligt fald i el-forbrug på mellem 5% og 17% de sidste 4 år.

Lige da det nys afsluttede ‘vand-år’ startede fik jeg bogen ‘Feldthaus Skruer Ned’. Her går Christine hele vejen og lægger hele sit liv om i miljøets interesse. Vi taler alt fra elsparepærer til begrænsning af ferierejser og varmefotografi af huset. Hun var nok også lidt bagud – det med elsparepærer og A-køleskab har jeg i hvert fald været med på i over 10 år. Men der var mange andre ting hun gjorde som vi lod os inspirere af, herindblandt at slukke for vandet i bruseren når der vaskes hår. Det har jeg gjort lige siden, og sammen med en sparebruser og reparation af et løbende toilet tror jeg at det har været bidragende til det flotte fald i vandforbrug.

Det er også kun udmærket at sætte forbruget noget ned, for prisen på vand er eksploderet her i kommunen. Fra 2007 til 2009 er prisen pr. kubikmeter steget med 93%. Så selvom jeg stolt skriver blogindlæg om en reduktion på 17% i vandforbruget, så forslår det som en skrædder i helvede - vi kommer til at betale væsentligt mere for vand de kommende år uanset det lavere forbrug.

Tags : Miljø

Der har været lidt stille fra min side på Twitter, Facebook og bloggen. Det er fordi der ikke rigtig er noget at fortælle. Der sker ikke rigtig noget. Og jeg har heller ikke så mange tanker, idéer og føler mig ikke så inspireret.

Det skyldes nok hovedsagelig at jeg prøver at overleve den her hårde vinter med sparsomt dagslys og hård kulde. Det tager mere energi at klare min hverdag end på andre tider af året. Bare det at klæde sig på til at cykle i det her vejr tager tid og kræfter, jeg er jo så pakket ind at jeg dårligt kan dreje hovedet, og det er tungt, tungt at løfte benene med skibukser udenpå jeans’ene og store tunge støvler. Når jeg kommer hjem fra arbejde er jeg ofte nødt til at sidde og sunde mig og få varmen under et tæppe, før jeg er klar til indkøb, aftensmad osv.

En anden afgørende faktor for stilstanden er, at vi er i en venteposition i vores lille familie. I september blev der varslet fyringer på min mands arbejdsplads, og de ville ske i det nye år. Så nu hvor året er skiftet går vi og venter på at han bliver fyret. Eller at han går fri. Det som ellers kunne give håb og forventningens glæde må vi sætte på standby. Vi venter f.eks. med at bestille rejsen til Tromsø som var planlagt til februar, til vi har en afklaring.

Jeg kunne selvfølgelig godt skrive lidt mere om hvad det gør ved mig at sætte livet på standby, mens et firma beslutter sig for hvem der skal fyres. Jeg prøver faktisk på ikke at tænke så meget på det. For det kan jo ligeså godt være at der ikke sker noget, og så er alt jo som det plejer.

Tags : Vinter

Jeg tror nok at vi forlader et årti nu hvor vi går fra 2009 og 2010 – kan det ikke passe? Fandt vi nogensinde ud af hvad vi ville kalde det her årti – nullerne? Da vi forlod 1980′erne gik jeg i gymnasiet og så frem til at blive student samme sommer. Da vi gik ind i 2000 arbejdede jeg i IT-branchen og der var stor spænding om hvordan årsskiftet mon gik.

Ved dette årti-skifte er der knap så meget spænding over fremtiden hos mig. Men udover at gøre status over det ene år som er gået, får jeg også lyst til at se hvad det forgangne årti betød for mig. Der er nemlig sket rigtig mange ting, og dette årti har haft nogle andre karaktertræk end de forrige.

Fra 1994 til 2004 var jeg single. Jeg boede alene og klarede livet på egen hånd i 10 år. Aggressive larmende naboer, mine bedstemødres bortgang, retssag om bedrageri begået mod mine forældre, diverse jobskifte, min brors valg om at forlade familien i Danmark og drage til USA, adskillige køb og salg af fast ejendom, min bedste ven der mistede sin far alt for tidligt og en socialdemokratisk regering der synes at boligejere var dem der kunne beskattes ubegrænset, var alle ting som jeg håndterede alene i mine ejerlejligheder.

Ca. midt i årtiet mødte jeg min store kærlighed. Han sad lige ved siden af mig på arbejde, og efter at vi havde arbejdet sammen i 1 år gik det op for os at der var en tiltrækning. Et år efter købte vi rækkehus og 3 år derefter blev vi gift og jeg skiftede efternavn.

Det har selvfølgelig været en fundamental forandring af mit liv, men det har alligevel ikke føltes som sådan en omvæltning, som jeg nok havde troet forinden. Man vænner sig hurtigt til noget der er godt. Det er fantastisk at have nogen at dele hverdagen med, både glæder og sorger. Det er skønt at være noget for nogen, og det er skønt at der er nogen der passer på én når man har brug for det. Og så NYDER jeg simpelthen at være sammen med min elskede; han er sådan et i særklasse dejligt menneske og jeg er beæret over at han vil være sammen med mig.

For en der har boet alene i 10 år indebærer parforholdet selvfølgelig også et frihedstab – man kan ikke længere gøre nøjagtig som det passer éen, og der er en masse hensyn at tage. Pludselig er der også en hel svigerfamilie at forholde sig til, hvilket gør mange ting langt mere komplicerede. I det hele taget er der dobbelt op på relationer, og det er enormt tidskrævende. Det har også betydet er jeg er blevet mindre social på visse punkter – går feks. sjældnere med til sociale ting på jobbet.

Jeg begyndte at arbejde på fuld tid i 1991 som 19-årig. I 1990′erne arbejdede jeg mig op igennem hierakiet som kontormedarbejder. Jeg var en lavtstående medarbejder som ikke havde meget ansvar eller indflydelse, men jeg var også ret beskyttet. Der var altid en chef eller en fagforening som passede lidt på mig.

I nullerne begyndte mit arbejdsliv at blive mere ansvarsfuldt. Jeg tog en videregående IT-uddannelse og fik større ansvar i mine jobs. Jeg fik en højere status, blev behandlet med respekt og som en medarbejder med kompetencer der var værdifulde for virksomheden.

Samtidig fik jeg også at mærke en ubeskyttethed på arbejdsmarkedet, som jeg ikke havde oplevet før. Outsourcing betød at jeg, uden selv at ville det, 2 gange måtte forlade min arbejdsplads og lade mig ansætte i et andet firma. Der var ingen fagforening til at tage en dialog på vegne af medarbejderne, og take-it-or-leave-it vilkår har været dagens orden i disse år.

Som en naturlig følge af at få mere ansvar i mit job, har jeg også stået mere alene med min opgaveløsning – der er sjældent nogen at spørge om hjælp og man bliver kastet ud i opgaver uden den støtte man før var vant til. ’Find selv ud af det’ synes mantraet at være.

Jeg er heldigvis også begyndt at tjene langt flere penge i dette årti, hvilket har givet nogen andre muligheder. Jeg har fået mulighed for at bo i bedre boliger og har rejst langt mere end jeg gjorde i 1990′erne. Julegaverne er blevet større og restaurant-besøgene flere. 

Jeg har idag en langt større selvtillid end jeg havde i 1990′erne. Jeg hviler meget mere i mig selv og stoler på min egen dømmekraft. Jeg tror det er et naturligt resultat af at have klaret sig igennem uddannelse, opgaver, kriser og udfordringer.

På den anden side er jeg også blevet mere opmærksom på alt det der kan ske – ting der kan gå galt og udfordringer som kan opstå. Jeg har ikke så meget tillid til andre som jeg havde før i tiden. Erfaringen siger mig at advokater kan stjæle pengene fra éen, ejendomsmæglere forsøger helt sikkert at snyde uanset hvilken side de er på, familiemedlemmer lever ikke evigt og arbejdsgivere er loyale overfor dig præcis ligeså længe det passer bestyrelsen. Jeg er nok blevet lidt mere kynisk for at beskytte migselv.

I det hele taget må man nok sige at det var i nullerne jeg blev rigtigt voksen. Hvor jeg i 1980′erne var barn og teenager og levede et fuldstændig ubekymret og festfyldt liv, og i 1990′erne var i mine 20′ere, på arbejdsmarkedet og udeboende, men ikke værre end at jeg kunne leve på dagpenge hvis det skulle være og stadig var single, udadvendt og festende, så har jeg i 2000′erne virkelig fået et voksent liv med familie, hus, bil og indtægter og udgifter som giver større muligheder og større risici.

For det meste nyder jeg at være veletableret, respekteret på arbejdsmarkedet og have en god økonomi. Men ind imellem kan det etablerede liv også føles som lidt af en spændetrøje. Jeg har i hele årtiet levet med den realitet, at hvis jeg mister mit arbejde så skal jeg sælge min bolig; jeg kan IKKE opretholde min livsstil på dagpenge længere. Og jeg kan ikke pludselig skifte bane og komme til at arbejde med hunde, farver eller stå i chokoladebutik, uden at det har konsekvenser for livsstilen, og det ikke kun for migselv men også for ham jeg bor sammen med.

Hvis jeg skulle se lidt fremad og overveje hvad det nye årti mon bringer for mig, så ser jeg det etablerede liv samme med min elskede på samme måde som idag. Det ville være dejligt hvis arbejdslivet kunne udvikle sig sådan, at det fylder lidt mindre både mentalt og tidsmæssigt så jeg i højere grad kan nyde livet sammen med min mand i vores sommerhus og på anden vis. Og så må min familie i 2010′erne meget gerne omfatte mindst 1 hund.

Tags : Migselv, Parforhold, Tilbageblik

Så kom vinterens første sne, og det i store mængder – sammen med temeraturer omkring -5 grader. Som erfaren pendler ved man jo, at det giver visse udfordringer i forbindelse med at komme på arbejde. Og på arbejde, det skulle jeg – havde ellers overvejet at arbejde hjemmefra pga vejret, men der kom lige et møde i sidste sekund inden jeg gik hjem igår.

Ved hjælp af

• gennemtænkt påklædning: vandtætte varme støvler, skibukser samt isolerende og vindtæt beklædning på overkroppen og tildækning af hovedet
• god forberedelse hjemmefra: hør P4 Københavns trafik- og vejrmeldinger, check tekst-tv, kig ud af vinduet og check udendørstemperaturen
• information undervejs: høre radio på mobilen og bookmarks til både bussers, togs og metros mobilhjemmesider
• kampgejst og indstillet på at det kommer til at tage tid

lykkedes det mig at komme på arbejde varm, tør og i nogenlunde godt humør. Det hjalp måske også lidt at twitt’e undervejs, så jeg fik lukket lidt frustration ud mens det stod på.

Nedenstående er historien fortalt om rejsen på Twitter, trin for trin. Den planlagte rute var Virum (bus) -> Lyngby (stog) -> Nørreport (metro) -> Lufthavnen (bus) -> arbejde, men det endte med at blive til Virum (bus) -> Nørreport (metro) -> Lufthavnen (bus) -> arbejde.

07:42
Så mangler bare sidste led i transporten: bus fra Lufthavnen til Dragør. Hvor er det godt at der kører ‘hele’ 2 busser i timen efter kl 8

Tags : Transporttid, Vejr, Vinter

Det har egentlig været ret mildt i vejret indtil videre i denne vinter. Temperaturen har næsten alle dage været over 5 grader, hvilket gør det rimelig komfortabelt at cykle.

Da det i efteråret begyndte det at blive trist i vejret, ændrede jeg min rute til arbejde, så jeg nu cykler på el-cyklen ca. 10 km. til Hellerup station, hvor jeg så tager regionaltoget ud i lufthavnen og en bus hen til mit arbejde. Det tager lige så lang tid som den anden rute, men jeg slipper for at køre på Kystvejen, der går langs Øresund rundt om lufthavnen, det er for barsk. En lille bonus er at jeg kan klare den offentlige transport på et 3-zoners klip, så jeg sparer lidt penge.

Men det har faktisk været så mildt, at jeg visse dage har taget cykelturen rundt om lufthavnen også – bare for at få lidt ekstra motion. Nu varsler DMI dagsfrost i næste uge – brrr…. Jeg frygter det bliver lidt af et chok ovenpå de mange uger med milde temperaturer. Så må jeg bare pakke mig rigtig godt ind og køre forsigtigt – jeg håber at Gentofte Kommune er gode til at salte på cykelstierne før kl 7 om morgenen. Cykling på Kystvejen er udelukket – jeg tror det er nærheden til Øresund der gør at vejret føles så slemt derude, jeg har flere gange oplevet at der lynhurtigt bliver spejlglat på vejen.

Tags : Transporttid, Vinter

1. Søvnbalancen genoprettes
2. Godt humør
3. God tid til personlig pleje
4. Man får læst dagens avis
5. Man bevæger sig i lavere tempo
6. Man skal kun lave ting man har lyst til
7. Bedre overblik over ens liv
8. Man ser hvordan gader og byer ser ud på en hverdag i dagtimerne
9. Færre mennesker i bus og i forretninger
10. God tid til afslapning mellem aktiviteter

Tags : Livsglæde

Uha, så skal vi stemme på tirsdag….. Jeg er meget i vildrede. Først og fremmest aner jeg ikke hvem jeg skal stemme på, jeg har ikke engang nogen idé om hvilket parti det skal være.

En ting der rumsterer meget i hovedet på mig er hvad kriteriet for mit kryds skal være. Da jeg ikke er den store aftager af kommunal service har jeg meget svært ved at identificere mig med de sager som diskuteres. Jeg har hverken børn i institutioner eller forældre i ældrepleje, så de områder har jeg ikke indblik i, ej heller en mening om. Jeg aner ikke hvordan man skal håndtere madordning i institutionerne eller om ældre er tjent med 2 værelses lejligheder på plejehjemmene.

Der er dog visse områder hvor jeg påvirkes af kommunens beslutninger. Det er på udgifts-siden, hvor jeg de sidste 2 år har modtaget en ejendomsskattebillet der var 20% højere end året før. Kommunen er simpelthen ‘på røven’ for nu at sige det som det er – der er virkelig økonomisk krise så det batter. Igen og igen skal der gennemføres besparelser på 2-cifrede millionbeløb, senest med det resultat at der ikke længere er filial-biblioteker i kommunen og de grønne arealer bliver ikke holdt.

Men er det fair at jeg stemmer efter de ting som jeg mærker? Er det alligevel ikke vigtigere at børnene og de ældre har det godt, end at man kan gå på biblioteket eller gå en tur på de grønne arealer? Og hvis min grunds værdi skal udgøre 80% af hele ejendommens værdi for at kommunen kan kradse flere skattekroner ind, er det så ikke OK i forhold til hensynet til menneskers trivsel?

Jeg overvejer også at sætte krydset udfra kriterier som køn, alder eller ansvar for den økonomiske ruin – men her ved jeg heller ikke rigtig hvad der er det bedste. Helt galt er det med valget til Regionsrådet – jeg har heller ingen kontakt med sygehusene og derfor slet ingen idé om hvad der er rigtigt og forkert i den verden. Jeg er virkelig i vildrede, og seriøst i tvivl om det giver mening at jeg forsøger at afgive stemme på dette grundlag.

Tags : Frustration

Her sidder man så søndag aften. Weekenden er slut. Om lidt skal jeg i seng. I morgen kl 5:30 ringer vækkeuret, og kl 6:20 sidder jeg på min el-cykel pakket ind i varmt og vindtæt tøj lag på lag, på vej til Hellerup Station, på vej på arbejde. Jeg er nok ikke den eneste der sidder her søndag aften og drømmer sig lidt væk. Tænk hvis man ikke skulle på arbejde imorgen. Tænk hvis man ikke skulle så tidligt op, ud i mørket og kulden. Og tænk hvis man ikke skulle ind og tumle med de sædvanlige problemstillinger.

Jeg kommer til at tænke på ham manden, som kommer og vander planterne på kontoret. Kunne det ikke være skønt at have sådan et job? Man ville nok stadig skulle tidligt op og ud i kulden. Men det er så dejlig nært og ukompliceret. Sørge for at planterne har det godt.

Jeg har tænkt sådan her tusind gange. Jeg ved godt at når jeg er kommet derind og har fået lidt morgenmad, sludret med kollegerne, læst mails og fået taget hul på dagen, så er det ikke så slemt. Men lige nu ville jeg ønske at jeg skulle noget andet når dagen skifter til mandag.

Tags : Drømme, El-cykel, Psykologi, Transporttid