Pas på med at købe programmer og spil til mobilen

Jeg har en Sony Ericsson w910i, som jeg er glad for. Jeg bruger den meget, bla. til underholdning på min lange transporttid hver dag. Derfor har jeg købt nogle programmer og spil online via telefonen. Jeg har f.eks. købt spil som Zookeeper og Tetris, og jeg har også købt Politikens Mobilordbog så jeg kan slå spanske ord op når jeg er på ferie. Programmerne koster 30-50 kr. pr. styk.

Min telefon har altid haft nogle software-fejl. Af og til genstarter den spontant, hvorefter temaet på telefonen bliver sat tilbage til det som det blev leveret med. Her på det sidste er det blevet oftere og oftere, og det udløses af websider som før har virket. Jeg besluttede mig for at opgradere telefonens software via  Sony Ericsson Update Service.

Jeg vidste godt at denne opdatering ville omfatte mange ting på telefonen, så jeg tog backup af så meget som jeg nu engang kunne ved hjælp af Sony Ericssons eget backuprogram. Jeg sikrede mig at programmer, spil og musik udelukkende lå på hukommelseskortet, for det skulle ikke blive omfattet af nulstillingen. For at være helt sikker fjernede jeg endda hukommelseskortet fra telefonen da jeg foretog opdateringen.

Så var det ellers igang med kablet og Sony Ericsson Update Service – den bekræftede at der var kommet en ny version af software, og efter at have siddet og holdt c-knappen på telefonen nede i noget der mindede om en halv time var telefonen opdateret.

Jeg lagde mine kontakter på telefonen igen og konstaterede til min glæde at jeg nu kunne gå på de websider jeg havde problemer med før. Telefonen virkede også hurtigere og der var endda allerede lavet definitioner til internetforbindelse og MMS-afsendelse.

Men men men – som man nok kan fornemme efter denne lange opbygning – alle mine programmer og spil var væk! Hvordan kan det dog ske, når de ligger på hukommelseskortet?

Jeg har kommunikeret med Sony Ericssons kundesupport, og de afviser sådan set bare at hjælpe da jeg i opdateringsprocessen har accepteret nogle vilkår hvor de fraskriver sig ansvaret for datatab. Når jeg går dem på klingen siger de at når man køber programmer og spil så lægges en del på hukommelseskortet, og når den del der ligger på telefonen fjernes af opdateringsprogrammet er det købte ubrugeligt. Jeg tror der er tale om en form for licens/rettighedsstyring der lægges på telefonen.

Det der gør situationen meget ironisk er at mange af disse programmer og spil er købt hos Sony Ericsson selv. Jeg kan ikke begribe hvordan de kan synes det er fair at sælge programmer og spil til deres egne telefoner, og samtidig designe en opdateringsfunktion til telefonerne som gør det købte ubrugeligt. Opdatering er jo nødvendigt fordi de selv har lavet for dårligt telefonsoftware til at starte med.

Jeg føler at jeg har garderet mig så godt som jeg kunne og taget alle forholdsregler. Men jeg er også godt klar over at jeg accepterer alle mulige langtrukne vilkår når jeg bruger disse tjenester, og jeg kan godt se at jeg har tabt i den her. Tilbage er så bare at forsøge at advare andre forbrugere i håb om at de ikke kommer ud for samme dårlige oplevelse.

Lignende indlæg:

Om at komme af med sine brugte ting II

I et tidligere indlæg har fortalt hvordan jeg har sat mit gamle dukkehus til salg på QXL og at det gik meget godt.

Nu er handelen ved at være afsluttet og jeg synes lige jeg vil følge op på succes-historien. Den har selvfølgelig en bagside.

Den handel jeg beskriver endte med at der i sidste øjeblik kom yderligere 3 bud, og prisen endte på 540 kr. for mit gamle dukkehus. Herefter begynder så handelens realiteter.

For det første kan jeg se at QXL ved afsluttet handel fakturerer mig for gebyrer langt over det jeg selv havde regnet mig frem til. Det er desværre ikke særlig gennemskueligt hvad det egentlig koster at bruge QXL, og jeg har tilsyneladende taget fejl. Prisen for at bruge QXL ligger for mit vedkommende på ca 10% af varens pris.

For det andet viser det sig at køberen med det højeste bud har overset mine leveringsbetingelser: kontant ved afhentning. Dukkehuset er stort og tungt og jeg synes ikke det egner sig til erhvervsmæssig transport, jeg ved ikke hvordan jeg skulle finde emballage osv. Køberen bor langt oppe i Sverige og har ikke tænkt sig at komme og hente dukkehuset her i Danmark. Da jeg endelig får kontakt med ham – QXL’s kontaktformular virker åbenbart ikke – følger en lang mail-korrespondance hvor køberen forsøger at få mig til alle mulige krumspring så han slipper for at hente varen hos mig og stille med kontanter.

Alt i alt en lidt mere ærgerlig oplevelse end det først så ud til. Jeg har tidligere forsøgt at sælge dukkehuset på loppemarked uden held. Jeg hader at smide gamle ting ud som godt kan bruges, jeg synes genbrug og handel med brugte ting er mere “bæredygtigt” set i samfunds-perspektiv. Men det er ærgerligt at det skal være så besværligt. Nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal gøre med de andre ting jeg ikke har brug for mere – for der er ikke plads til dem i kælderen.

Lignende indlæg:

Apples produkter er vist lidt for populære

I den forgangne uge skulle jeg købe en fødselsdagsgave til en ven, og han ønskede sig en dock til sin nye iPhone. Jeg gik derfor i Humac på Lyngby Hovedgade, hvor man kan købe Apple-produkter og tilbehør. Her fik jeg en så elendig betjening, at jeg håber at jeg aldrig er nødt til at gå derind igen.

Da det blev min tur i køen henvendte ekspedienten sig til mig ved at kigge på mig med løftede øjenbryn.

Da manden ikke sagde et ord, begyndte jeg at forklare hvad det var jeg kom for at købe.

Hertil svarede han kun med at ryste på hovedet.

Da han igen ikke “sagde” mere end det, spurgte jeg uddybende om det betød at de ikke havde den pågældende vare, hvorefter han vendte sig om og begyndt at gå på en hjemmeside på en pc ved siden af. Endelig åbnede han munden og sagde at han lige skulle se om jeg kunne købe den online, hvortil jeg måtte svare at det var en gave jeg skulle give om få dage så online-køb var ikke aktuelt.

Det sidste jeg fik ud af ham var at “så er løbet kørt” – sagt i en arrogant tone som om at det var jeg selv ude om.

Den fåmælte mand sagde herefter ikke mere, og jeg måtte så bare sige “så må jeg jo gå igen” hvortil svaret lød “Ja”.

Jeg er godt klar over at alt hvad der har med Apple og specielt iPhone i øjeblikket går som varmt brød. Det er virkelig en række produkter som har succes, og tillykke med det. Men når man så ikke formår at have varerne i sin butik, så synes jeg nærmere man burde beklage overfor sine kunder, end at behandle dem som undermennesker der selv er ude om at de ikke kan få lov til at købe varen. Det må da være dejligt at arbejde med succesfulde produkter, hvorfor dog ikke et lille smil eller lidt imødekommenhed?

Mage til arrogant behandling har jeg dog sjældent oplevet. Det kan godt være man slipper afsted med den opførsel i opgangstider, men hvad vil de gøre den dag det går den anden vej?

Lignende indlæg:

Om at komme af med sine brugte ting

Vores kælder er fyldt med en masse brugte ting, som vi ikke skal bruge mere. For noget tid siden bad mine forældre mig hente de ting jeg havde stående hos dem – de skulle selv bruge skabene. Jeg hentede derfor bøger, legetøj, et dukkehus og selv rangler og andre babyting fra min barndom. Og i vores ferie har vi som tidligere beskrevet rykket om på stuen, hvilket også har genereret nogle overskydende møbler og hifi-udstyr.

Alt i alt står jeg nu med en række ting som jeg ikke skal bruge og som der ingen grund er til at gemme. Vi bor i et ret lille hus, så vi kan ikke blive ved med at stuve tingene af vejen i kælderen – der er ikke mere plads tilbage nu.

Hvad gør man så med det? I tidligere situationer har jeg spurgt venner og bekendte om de er interesseret, men disse gamle ting har allerede været gået “i arv” i omgangskredsen. På den anden side er det ting som stadig virker og som godt kunne gøre nytte, så det giver ikke mening at smide tingene ud. Derfor har jeg prøvet noget andet: salg over internettet.

Til at starte med har jeg sat mit gamle dukkehus til salg på QXL. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente. Når jeg så på andre varer der var til salg, var det meget forskelligt hvordan det gik – nogle havde fået adskillige bud, andre var der slet ingen interesse for. For mit dukkehus er det gået godt, jeg har i skrivende stund fået 2 flotte bud. Så jeg synes det er spændende og har fået mod på at prøve at sælge nogle af de andre gamle ting online.

Lignende indlæg:

Butikkers åbningstider

Jeg gik en tur i mit lokale supermarked idag på vej hjem fra shoppetur med en veninde. Klokken var 15:45 og supermarkedet lukker kl 16:00. På dette tidspunkt var butikkens medarbejdere godt igang med at lukke butikken. Varerne der står udenfor butikken var taget ind, så dem kunne man ikke købe. De var så stillet foran reolerne indenfor, så varerne på disse hylder kunne man heller ikke få fat på. Delikatesseafdelingen og fiskeafdelingen var helt tom for varer.

Når en butik lukker kl 16 så forventer jeg at kunne komme kl 15:45 og købe butikkens varer. Det er det som begrebet åbningstid betyder for mig. Men for ansatte i mange butikker betyder disse tider måske mødetid? Det virker som om medarbejderne ikke får penge for at være til stede efter lukketid, således at de skal være klar til at gå på slaget når butikken lukker.

Det synes jeg er meget provokerende. Hvis ikke butikkens ejer vil betale for at medarbejderne bruger tid efter lukketid på at fjerne varer og lukke ned, så vil jeg egentlig hellere at de sagde at butikken lukker en halv time tidligere. På den måde slipper man som kunde for at gå forgæves.

Lignende indlæg: