Gennemse Kategori

Forbrugerstof

En endelig handel

I mandags fik vi besked fra vores ejendomsmægler: handelen er endelig. Vores rækkehus er solgt, handelen er godkendt og vi er frie til at begynde at se på nyt hus. Huset nåede at være til salg i 42 dage, hvilket må siges at være en relativ hurtig handel. Alligevel var det med en vis portion lettelse vi modtog beskeden, for vi synes det havde været et besværligt forløb.

Huset kom til salg i starten af januar og vi var meget spændte på hvad der ville ske. Ville der være interesse, ville der komme fremvisninger, eller ville huset bare stå på nettet og kukkelure i månedsvis? Det var jo ikke ligefrem højsæson, men vi havde hørt gode historier om god aktivitet på Virums boligmarked.

Få dage efter at huset kom på nettet var der interesse; et par henvendte sig med ønske om at se huset den efterfølgende søndag. Den fremvisning blev dog aflyst af vores ejendomsmægler, da en af mæglerne blev syg. Vi ærgrede os grundigt den søndag, hvor solen skinnede og vi skulle have haft vores første fremvisning. Heldigvis fik mægleren lavet en ny aftale med de potentielle købere, og i den efterfølgende uge meldte også 2 andre interesserede sig også, så der var 3 fremvisninger på 3 hverdage i træk. Vi var lettede, så var der i hvert fald en vis interesse.

Efter de 3 fremvisninger i træk – 9 dage efter huset kom til salg på nettet – kom der sørme også et bud på huset. Desværre var det et meget lavt bud, næsten 13% under udbudsprisen. Med den interesse vi havde oplevet i de første dage var vi ikke klar til at gå så meget ned i pris. Vi havde lovet os selv at prøve markedet af og være sikre på at vi fik så meget som muligt ud af salget. Vi har alt for ofte følt, at vi var de flinke der skulle give os, og det ville vi ikke mere. Vi valgte derfor at sige nej tak til den pris, men foreslog at vi kunne mødes på midten.

Herefter gik der 2 uger, hvor der ikke skete noget. Vi fik ikke noget svar på vores modbud, og der kom ikke nye fremvisninger. Vi anede ikke om vi skulle være optimistiske eller pessimistiske. Med tanke på at der måske var et salg på vej valgte vi dog at gå til åbent hus på et par ejendomme som kunne være relevante som nye boliger for os. Vi ville jo gerne være forberedt.

Så opstod en ny situation. Et af de huse, som stod ret højt oppe på vores liste over huse vi var interesserede i, blev sat ned i udbudspris. Det fik os til at tænke, at vi måske godt kunne gå lidt mere ned i pris på vores eget salg, hvis det betød at vi kunne købe dette hus. Vi fik derfor vores mægler til at kontakte de tavse budgivere og bad om et nyt bud. Efter et par dages betænkningstid vendte de tilbage. De ville gerne byde nøjagtig den samme lave pris, men dog med en åbning i forhold til at det ikke skulle være småbeløb der skilte os ad.

Vi valgte derfor at komme med et ret lavt modbud på 11% under udbudsprisen. Køberne bad derefter om at se huset endnu en gang. Vores mægler fortalte, at de tog deres børn med og gik rundt og fordelte værelser. Dagen efter bad de om at få tilsendt en købsaftale. Det lod til at vi var enige, selvom der aldrig var nogen der havde sagt “OK, den pris kan vi godt acceptere – vi vil gerne købe”.

Men det var ikke klaret med det. Køberne benyttede sig af en købermægler, og hun skulle på vinterferie. Vi kunne ikke få svar på, hvornår de kunne vende tilbage med en underskrevet købsaftale. Undervejs havde købermægleren antydet at køberne også så på andre huse, så tilliden var ikke den største. På det tidspunkt havde huset været til salg en måned, og det var planen at vi skulle holde statusmøde med vores ejendomsmægler for at snakke om salgsforløbet indtil nu og evt. regulere prisen. Vi valgte at gennemføre mødet og at regulere prisen som planlagt. Interessen havde været nedadgående de seneste par uger, og vi ville ikke udskyde de næste markedsføringsskridt på baggrund af en så vag mulig køber. Vi meddelte køber at vi gjorde som vi gjorde, fordi vi ikke var sikre på at denne handel ville blive til noget, og at vi forbeholdt os ret til at sælge til anden side. Vi sagde dog også, at vi stadig håbede at de ville skrive under.

Den nedsatte pris gav en fornyet interesse; mange flere klik og flere downloads. Mens vi ventede på at købers rådgiver kom hjem fra ferie, kom der også endnu en fremvisning i bogen. Dagen inden fremvisningen kom købsaftalen så retur med en underskrift på. Vi valgte at afvikle den planlagte fremvisning, før vi tog stilling til om vi ville skrive under på købsaftalen. Det kunne jo være at vedkommende ville købe til en højere pris. Det stod dog ret hurtigt klart, at den seneste fremvisning ikke ville give en handel. Vi følte at vi havde fået prøvet markedet af så godt som muligt og skrev derfor under på købsaftalen dagen efter, og forpligtede os dermed til at sælge huset. Det blev taget af nettet og markedsføringen stoppede.

Da vi fik besked om at køberne havde skrevet under, ringede vi til ejendomsmægleren vedr. det hus der var blevet sat ned. Det havde nu stået til salg til den nye, lavere pris i 2 uger, og vi var lidt nervøse for om huset stadig var til salg. Vores bange anelse holdt stik. Der var lige præcis nået at komme en handel i hus, selvom huset stadig stod til salg på nettet. Vi blev selvfølgelig grundigt skuffede over at en rådgivers vinterferie skulle betyde, at vi ikke kunne få det hus vi drømte om. Det er bare betingelserne, når man er nødt til at sælge før man kan købe, og det var jo vi jo også godt klar over.

Vores egen underskrift på købsaftalen vedr. salget af vores eget hus var ikke det samme som at handelen var endelig. Køber havde betinget sig at handelen kunne godkendes af deres rådgiver og deres bank. Derudover giver lovgivningen købere af fast ejendom 6 dages fortrydelsesret. Rådgiver-/advokatforbehold kan i princippet betyde at handelen helt annulleres, og det kan også udskyde forløbet yderligere, så vi kunne slet ikke vide os sikre. På den baggrund var beskeden i mandags om at handelen var endelig en stor lettelse. Nu var der ikke længere tvivl.

Både i sidste og i denne uge har vi vinterferie, men det stopper ikke boligtankerne her i familien. Vi har tværtimod brugt meget af tiden på at undersøge nye huse. Vi har været ude på 2 fremvisninger, og allerede i sidste uge holdt vi møde med vores advokat vedr. køb af nyt hus. Vi har i skrivende stund budt på et hus i nærheden af det, der gled vores næse forbi. Det er jo en privilegeret situation lige nu – vi kan gå ud og købe et nyt hus og ved nøjagtig hvad vi har at købe for. Det er næsten ligesom en tur i Magasin – “tager I dankort?”. Vi må være en drøm for enhver ejendomsmægler. Eneste stressfaktor er tiden. Køberne af vores hus rykkede i sidste øjeblik overtagelsesdatoen en måned frem, så vi har ikke så god tid som vi troede. Men igen er vi privilegerede, for vi har ikke børn, så vi kan bo midlertidigt hvilket som helst sted, bare vi kan komme på arbejde.

 

Lignende indlæg:

Rækkehus til salg

Vi har taget første del af springet. Vi har sat vores hus til salg hos Danbolig i Virum. Det kom på nettet for 2 uger siden, det hænger i vinduet i deres butik, og snart er huset også i avisen.

Hvis du kender nogen, der kunne være interesseret i at købe et rækkehus i Virum, der koster mindre end 3 millioner kr. så må du gerne give dette link videre.

Det er svært at vide hvad man skal forvente om sådan et salgsforløb. Der er ingen tvivl om, at boligmarkedet har ændret sig meget, siden vi sidst købte hus i 2005. På den ene side har der jo været krise de sidste mange år, hvor det har været svært at sælge boliger. På den anden side er der mange opadgående tendenser, og vi har hørt flere positive historier om god aktivitet og hurtige salg af huse i Virum.

Indtil videre er det også gået meget godt med vores hus; vi har haft mange klik og en del fremvisninger. Den næste tanke er så: hvad skal vi gøre når huset er solgt? Vi har lavet research af boligmarkedet, været ude og se på nogle huse og har en idé om hvor vi vil bo. Men vi kan ikke købe noget nyt, før vi har solgt, og det betyder at vi ikke kan gøre ret meget mere end det. Vi kan ikke vide om et bestemt hus er til salg, når vi er klar til at købe.

Jeg har været igennem en del bolighandler i min tid. Ved alle tidligere handler havde jeg købt noget nyt, før jeg satte min bolig til salg. At vi ikke kan gøre sådan denne gang er på éen gang en stor usikkerhed og en spændende følelse af at alt kan ske.

Heldigvis har vi vores sommerhus, så hvis vi skulle komme i den situation at vi ikke kan finde noget godt at købe når den tid kommer, så kan vi rykke ind der for en kortere periode. Det er selvfølgelig ikke det samme som at have et rigtigt hus – der vil være noget længere til arbejde, og vi har ikke vaskemaskine i sommerhuset. Men det kan sagtens fungere, og det tager det meste af usikkerheden at vide, at der står et andet hus klar med vores egne tandbørster og vores egne dyner.

Lignende indlæg:

En hund der er bange

December måned er hård kost for dyrene. Vores hund er som mange andre kældedyr rigtig alvorligt bange for fyrværkeri. Hun dukker sig og prøver at gemme sig under borde og bag møbler. Ørerne, som normalt vender forud hvis hun er opmærksom eller bagud hvis hun er ekstra glad, vender pludselig ud til siden, og hun får et bekymret udtryk i øjnene. Hun nægter at gå udenfor, og hvis der kommer et brag mens vi er ude at gå vil hun hjem igen lige med det samme. Hun lader sin mad stå, når hun er bange.

Selvom det kan være en flot oplevelse at se på et professionelt fyrværkeri-show, har jeg altid været irriteret på private menneskers brug af fyrværkeri. Jeg så engang et sted, at 25% af al bly-forurening i Danmark kommer fra fyrværkeri, og forureningen er jo også tydelig på veje og gader. Dertil kommer alle skaderne på mennesker, og udover kæledyrene må de vilde dyr også blive meget stressede over fyrværkeri. Det virker på mig som en meningsløs belastning af miljø, dyr og mennesker. Og nu hvor jeg oplever helt tæt på, hvor bange min egen hund er, kan jeg blive helt hidsig over det.

Men det er ikke desto mindre virkelighed i vores samfund, og vi må prøve at leve med det. I forhold til Adina gør vi meget for at afbøde generne. For det første tænker vi meget over vores egen reaktion på bragene. Vi vil helst signalere til hunden, at det ikke er noget særligt og at vi ikke selv er bange eller urolige. Vi lader hende gemme sig, hvis hun vil det, og hvis hun søger opmærksomhed får hun det, men vi prøver at lade være med at trøste og ynke.

Første gang vi oplevede Adina bange var i forbindelse med tordenvejr om sommeren, og i den forbindelse blev vi opmærksomme de forskellige stoffer der findes til at berolige. Vi har haft gode resultater med stoffet Zylkene, som er et udtræk af komælk og skal minde hunden om den tryghed den følte da den var hvalp og diede hos sin mor.

Det er vores erfaring, at hvis vi begynder at give Adina dette kosttilskud i maden fra midten af december, så er hun mindre påvirket af fyrværkeriet som virkelig tager til omkring jul og nytår. Hun bliver stadig bange, men hun ligger bare og putter sig i et hjørne. Før Zylkene oplevede vi at hun rystede over hele kroppen, hyperventilerede og var meget urolig – det ser vi slet ikke mere.

Jeg vil klart anbefale andre hundeejere at prøve dette stof. Der er ingen garantier for at det hjælper, men da det er et kosttilskud er der heller ikke nogen risiko forbundet med at prøve det af – bortset fra at det er temmelig dyrt når man skal have en stor dosis til en stor hund. Den bedste effekt opnås efter min opfattelse ved at begynde at give det nogle dage før.

Omkring nytårsaften plejer vi at tage i sommerhus. Det gjorde vi også før vi fik hund, men vi er fortsat med det i et håb om at opleve lidt mindre fyrværkeri end derhjemme. Det er noget mindre end i Virum, og det stopper tidligere på natten. Men vi slipper ikke helt, heller ikke i et sommerhusområde i Gilleleje. Med Zylkene og nogle rolige mennesker omkring hende, havde Adina faktisk en tålelig nytårsaften. Hun spiste både aftensmad og resten af min entrecote, og faldt endda i søvn flere gange i løbet af aftenen. Det tager vi som en succes.

Lignende indlæg:

Anmeldelse af Topbike 7-gears damecykel

Johnny fra Toprobot er blevet cykelimportør og har fået fremstillet sine egen el-cykel. Hans erfaringer fra mange år som forhandler af Lifebike og Egobike har givet ham lyst til at designe sin helt egen el-cykel, og jeg har fået lov til at teste et af de allerførste eksemplarer. I sidste uge skiftede jeg derfor min Cube ud med en Topbike, og jeg bringer her min anmeldelse af cyklen.

Første indtryk

Topbike er en klassisk forhjuls-trukket el-cykel med indvendige gear og oprejst siddestilling. Cyklen har hvid lakering med grønt logo/brandnavn. El-systemet er 36 V og leveres med et batteri på hele 20 AH, som derfor er noget større end de batterier jeg ellers kender. Der er kommet 2 håndbremser på denne model foruden fodbremsen.

Johnny har lagt vægt på bedre kvalitet af materialer på en lang række af cyklens dele, og cyklen fremstår nydelig med f.eks. aluminiumsskærme, frakkeskåner mv. Eneste område der faldt igennem var el-cyklens display; på den model jeg testede var det kraftigt ridset som følge af en transportskade, og plasten virkede som en ret ringe kvalitet. Den så dog ud til at være godt forsejlet for vandtæthed. Og så var min mand, der er elektronik-tekniker af uddannelse, ikke imponeret af dynamolygten, hvor ledningerne sad så de lavede kortslutning – han måtte lidt rette lidt på dem før jeg kunne komme til at cykle med lys på.

Hele cyklen er ret harmonisk og har en god balance. Sadlen er til den bløde side og giver en følelse af ‘sofacykel’ samme med den oprejste kørestilling. Og så har den en virkelig god ringklokke – vigtigt når man cykelpendler i myldretid!

Motor og batteri

Topbike leveres som nævnt med et 20 AH-batteri, hvilket er en virkelig stor størrelse. Jeg kunne køre til og fra arbejde 2 dage i træk på samme opladning, i alt ca. 70 km. Derefter viste batteriindikatoren at der stadig var langt over halvdelen tilbage. Her er et batteri der kan klare rigtig lange ture og på længere sigt vil kunne klare både ud og hjemtur på de fleste pendlerture, selvom det bliver ældre og slidt og i vinterkulde.

Motoren er ret kraftig. Denne testmodel havde faktisk ikke fået sat hastighedsbegrænsningen til, så motoren stoppede ikke ved de 25 km/t som den danske lovgivning kræver (det er en indstilling man laver elektronisk på cyklens computer). Jeg kørte derfor med næsten 30 km/t. på arbejde – en hastighed jeg lige skulle vænne mig til, men for en erfaren el-cyklist som mig var det egentlig dejligt ikke at blive begrænset, og jeg var da også lidt hurtigere på arbejde end jeg plejer.

Desværre larmer Topbike når den accellererer på samme måde som Lifebike med en uharmonisk på samme tid hylende og raslende lyd. Jeg synes det var helt pinligt at larme sådan når lyset skiftede til grønt. Når cyklen når march-hastighed larmer den ikke længere.

Motoren slår til lidt senere end jeg er vant til fra andre el-cykler, så man skal lige træde tungt et par gange før man får motorhjælp. Til gengæld slår den også fra noget senere, hvilket gav et par potentielt farlige situationer, da jeg igennem mange år har vænnet mig til bare at køre i frihjul når jeg skal decelerere op mod et rødt lys el.l. Her fortsatte motoren i nogle sekunder, selvom pedalerne ikke drejede rundt, og jeg var nødt til at aktivere en af håndbremserne for at slukke for motoren og nedsætte farten så det passede til forholdene.

Konklusion

Topbike er et bud på en el-cykel fra den billige kategori, der er blevet opgraderet på en række punkter. Det er en kraftig cykel med 36V el-system. Jeg synes det er meget værdifuldt at cyklen har så stort et batteri, og at der er lagt vægt på forbedret kvalitet i cyklens dele. Især synes jeg det er vigtigt at der er kommet håndbremser på både for- og baghjul.

Et nyt batteri kommer ikke til at koste ret meget, skulle man få brug for det en dag, men selve cyklen placerer sig nu er i øverste ende af prisskalaen for de billige cykler med en pris på 12.995 kr. Den nærmer sig dermed mærke-cyklerne i prisleje, men finishen er der ikke helt endnu med den ret larmende motor, kvaliteten af display og dynamolygte.

Vurdering:  ★★★★☆ 

(Dette indlæg er lavet i samarbejde med Toprobot, reflekterer min egen mening og jeg har ikke modtaget honorar for at skrive indlægget)

Lignende indlæg:

Om at drikke sig mæt

Det er ikke specielt mange timer af mine 5:2 fastedage jeg føler sult, men ind imellem kommer det selvfølgelig. Der er mange måder at gribe sulten an, når den banker på. Det første er selvfølgelig at drikke vand, men der er en grænse for hvor meget jeg gider at skvulpe nede i maven. Det der virker mest effektivt for mig er te.

Almindelig sort te fungerer fint, og fra mit basissortiment hjemme i køkkenskuffen har jeg også stor glæde af grøn te med citron. Den frisker godt op i en lidt passiv mundhule på fastedagen. Men jeg opnår endnu større mæthed og sanselig tilfredsstillelse med nogle mere eksotiske teer.

De første dage brugte jeg Pickwicks Minty Morocco, som er en te med lakridsrod og mynte. Lakridsroden giver en masse smag på tungen, og på en eller anden måde formår den at fylder det godt i maven. Hvis jeg føler mig rigtig sulten oplever jeg faktisk, at jeg kan fjerne sulten fulstændig med en lakridsrodste. Myntesmagen bidrager til at man har en smags- og duftoplevelse.

Ret hurtigt derefter blev jeg opmærksom på Yogi Te. Her er en lang række varianter som indeholder en masse gode aromaer, bla. chili, ingefær, citrusfrugter i tillæg til lakridsrod. Det er en noget dyrere te, men når man ikke bruger penge på aftensmad den dag går det vel an. Der findes så mange varianter, at man kan få god variation på fastedagen. Pakkerne har flotte dekorationer, så hele te-oplevelsen bliver også en visuel nydelse. Jeg føler at jeg forkæler mig selv, når jeg laver mig et krus Yogi Te.

Nu har vi jo lige været igennem en sommer med megen varme, og så er det måske ikke helt så oplagt at drikke te. Der er nogen der laver iste – det har jeg endnu ikke prøvet, men jeg kunne godt forestille mig at det kunne være godt. Men jeg har fundet, at de lidt syrlige, friske teer med citrus og ingefær fungerer rigtig fint for mig på en sommerdag. I LIC fandt jeg et for mig ukendt mærke ’Clipper’, hvor varianten Citron & Ingefær har været min absolutte favorit på de varme dage – dejlig læskende faktisk.

For nylig har vi på arbejdet fået nogle meget interessante teer; Pukka Te. De er bla. gået videre med lakridssmagen med varianten ‘Pure‘, som indeholder fennikel- og anisfrø. Jeg er også ret glad for varianten ’Love’  med kamille, rose og lavendel foruden lakridsrod. De har tilmed en række trippel-varianter, hvor der er 3 slags mynte, fenikel eller ingefær i. Nu kan jeg også i løbet af arbejdsdagen forkæle mine sanser når jeg faster.

Lignende indlæg:

Anmeldelse af Cube Epo Touring el-cykel

I et års tid har jeg forberedt mig på at få en ny el-cykel. Jeg har sparet op og undersøgt markedet, og i juni fandt jeg endelig det jeg søgte: en el-cykel der både havde skivebremser, udvendige gear, et passende stort batteri og en udformning der passede til en husmors pendling til og fra arbejde med cykelkurve mv. Det var en Cube Epo Touring, og i starten af juli blev den min. Jeg er rigtig glad for den.

Her følger mine erfaringer og oplevelser i en slags anmeldelse. Som jeg tidligere har skrevet, oplever jeg at jeg har taget et skridt frem i udviklingen af el-cykler, og her vil jeg forsøge at fortælle om forskellene i forhold til de traditionelle el-cykler med forhjulstræk og indvendige gear, som har været så almindelige i mange år.

Først og fremmest fremstår cyklen som rigtig god kvalitet. Alle detaljer er meget lækkert udformet. Stellet har en flot mat lakering, sort med røde markeringer udvalgte steder. Kabler og andre elementer på cyklen er ordentligt monteret, og man overvejer slet ikke om noget skulle gå løs eller begynde at rasle. Kontaktflader som sadel, håndtag og gear passer bare lidt mere perfekt end de andre cykler jeg har haft. At der står BOSCH på motoren giver en fornemmelse af at have købt noget solidt.

Momentstyret

Denne BOSCH-motor sidder ved kranken og er momentstyret. Det betyder, at der er en sensor der mærker hvor hårdt jeg træder, og doserer motorkraften efter det. Det betyder at man får mere hjælp når man kører op ad bakke end når man kører ligeud.

Dette er en fundamental forskel fra tidligere, og jeg har skullet vænne mig lidt til det. Når jeg bare trådte i pedalerne som jeg var vant til fra Promovec’erne, fik jeg samme mængde motorhjælp, uanset hvilken kraft jeg trådte med. I starten kunne jeg mærke at der komme et lille ryk af øget motorkraft når jeg f.eks. kørte over et bump, men jeg lærte hurtigt at styre det. Nu kan jeg ved hjælp af fødderne bestemme hvor meget hjælp jeg vil have fra motoren. Det er f.eks. dejligt, at man lige får et ekstra boost ved at træde lidt hårdere når man vil overhale.

Pga den ens motorkraft på de gamle cykler, oplevede jeg eksempelvis, at modvind betød at hjemturen krævede flere kræfter end ved medvind eller mere vindstille, og jeg kunne godt få ondt i knæene disse dage. Med den momentstyrede motor får jeg mere hjælp når der er behov for det, hvilket umiddelbart virker mere skånsomt. Jeg har i hvert fald ikke haft ondt i knæene med den nye el-cykel endnu.

Udvendige gear

Jeg ønskede mig udvendige gear, fordi der er en bedre energioverførsel, og fordi jeg efter mange års bøvl med indvendige gear tog min husbonds ord for, at det faktisk var nemmere at vedligeholde og justere. Det er også helt fundamentalt forskelligt at køre med udvendige gear, og det har nok været det jeg har skullet bruge flest kræfter på at vænne mig til.

Den store forskel ligger i, at man skal træde rundt når man skifter gear – i modsætning til indvendige gear, hvor man skal køre i frihjul når man skifter. Det er en fordel når man accelererer på en el-cykel, at man kan blive ved med at træde når man skifter op i gear, for så bliver motoren ved med at hjælpe og man får en mere jævn kørsel. Til gengæld har jeg haft det lidt svært når jeg skal reducere farten, for det er så indgroet i mig at køre i frigear frem til f.eks. et rødt lys, og så får jeg jo ikke gearet ned i det lave gear der skal til for at starte. Der er også den udfordring, at det er svært at reducere farten når man stadig træder i pedalerne, fordi motoren hjælper til, og jeg er ved at udvikle en teknik hvor jeg bremser, mens jeg træder rundt og gearer ned – det virker lidt unaturligt. Og hvad gør man lige i alle de situationer hvor man er nødt til at katastrofebremse, fordi fodgængere eller biler pludselig bryder ens bane? Så står man der i et højt gear og skal starte fra nul, og det er ikke godt for hverken gear eller motor.

Skivebremser

Til gengæld vænner man sig lynhurtigt til de hydrauliske skivebremserne. De virker bare! De er langt bedre end den fod- og v-bremse jeg har været vant til, og det er meget nemmere at dosere og bremse hurtigt. Jeg føler det er blevet langt mere sikkert at færdes i myldretidstrafikken, nu hvor jeg er i stand til at bremse godt og effektivt – jeg stoler fuldstændig på bremserne.

Vægt

En anden ting som hurtigt bliver tydeligt, er at cyklen virker tung. Den er angivet til at veje 22,6 kg., hvilket er stort set det samme som andre el-cykler. Når jeg løfter på en cykel er det typisk for at komme ind og ud af cykelstativer, hvor jeg en svinger bagenden af cyklen rundt så det passer. Her opleves cyklen væsentlig tungere end mine tidligere cykler, og her mærker man nok motorens centrale placering. En motor i forhjulet løftes jo ikke på samme måde i denne situation.

Pris

Denne Cube-model står som standard til at koste 19.999 kr. Det er mange penge for de fleste, det er det i hvert fald for mig. Det er jo lige før at man kan få en brugt bil for de penge. Jeg var heldig at få min cykel på tilbud til 16.999 kr. (en pris der i øvrigt i skrivende stund stadig er gældende), og så nærmer prisen sig hvad man skal give for en standard Promovec-cykel. Set i den sammenhæng føler jeg, at jeg får langt mere kvalitet og komfort for pengene.

Alt i alt har det været en rigtig god oplevelse at skifte fra Promovecs ellers udmærkede cykler, til en cykel med en anden teknologi og anden finish. Jeg har fået det løft i kvalitet og funktionalitet som jeg ønskede, og det er en stor nydelse at cykle til og fra arbejde på den.

Vurdering:  ★★★★★ 

 

 

Lignende indlæg:

Cykelhandleres faglige stolthed

På listen over dårlig troværdighed hos forbrugerne står altid ejendomsmæglere og brugtvognsforhandlere. Jeg må sige, at for mit vedkommende er cykelhandlere også ret højt oppe på den liste. Interessant nok er der en direkte sammenhæng med hvor stor en investering der er tale om, og hvor nemt man kan føle sig dårligt behandlet.

Jeg har lige haft endnu en af disse store milepæls-agtige dage man husker tilbage på; dagen hvor man tager en ny anskaffelse i brug. Ligesom når man får nøglerne til sit nye hus eller bil, er det en stor dag når jeg får ny cykel. Efter mange overvejelser, hvor jeg har vejet for og imod, nøje overvejet specifikationer og regnet på hvad jeg kan og vil give for en ny cykel, vil jeg bare gerne nyde produktet.

Man skal dog ikke tro, at man kan gå ned til en cykelforhandler, begejstret køre dankortet igennem på et beløb på godt over 17.000 kr.  og så få en god oplevelse ud af det. Jeg tøjlede min begejstring, for jeg regnede ikke med at cykelhandleren kunne matche, hvor stort det er for mig. Og det var skam ikke helt problemfrit – heller ikke denne gang.

I butikken blev jeg betjent af 2 forskellige medarbejdere, hvilket gav forvirring i forhold til hvad jeg havde fået med. Jeg kunne ikke få en rigtig kvittering på købet, da forretningen var løbet tør for den slags blanketter, og de indstillede ikke cyklen til mig. Den højde sadlen havde da jeg prøvekørte den måtte være god nok, og styret så vi slet ikke på. Til gengæld havde de sat 2 beslag på, som jeg kom til at betale ekstra for, selvom det var aftalen at de ikke skulle på, da jeg havde det i forvejen hjemme. Da jeg tog den i brug kunne jeg mærke, at styret sad i en helt forkert vinkel og håndtagene sad skævt i forhold til hinanden. Og da jeg kom hjem viste det sig, at det var et alt for lille (og meget billigere) batteri der sad på cyklen, og der manglede en ledning til strømforsyningen.

Da jeg kom ud fra cykelhandleren med den nye cykel, mødtes jeg med Mads, som tog en omvej på sin cykeltur hjem fra arbejde. Han vil nemlig ikke have, at jeg kører på en cykel der kommer direkte fra forhandleren, før han har checket at hjulene sidder fast (!) og at han har spændt den efter. Det siger noget om, hvor mange dårlige erfaringer vi begge har med kvaliteten af service hos en cykelhandler. Jeg har selv tidligere cyklet hjem fra cykelhandler med en sadel der sad helt løst, og når man taler med andre om det, er der mange der har tilsvarende oplevelser. Det er både tekniske fejl og administrativt sløseri, og det gælder også i salgssitautionen og når man senere kommer for at få service på cyklen. De enkelte mekanikere er som regel meget flinke og søde, men de rammer som ledelsen laver om hele oplevelsen i butikken gør, at man føler sig som en irriterende klient mere end en værdsat kunde.

Man kan spekulere længe over, hvad det er der gør, at man har sådan en dårlig opleve hos den lokale cykelhandler. I en tid hvor man kan købe billige cykler i Kvickly/Bilka/T. Hansen, og dyrere cykler langt billigere i Tyskland, skulle man tro at det netop var service der kunne retfærdiggøre de lokale cykelhandleres eksistens. Dette at kunne gå ned til en håndværker, som kan sit fag, og få løst en opgave burde være det der gjorde forskellen fra om man køber cyklen online eller i en butik. Men der er tilsyneladende ikke den store faglige stolthed i det fag.

Jeg er sikker på, at hvis jeg havde bestilt min nye el-cykel i Tyskland, så havde forsendelsen indeholdt et korrekt batteri og ikke manglet ledninger. Tyskerne har styr på den slags ting, og de kontrollerer forsendelsen, det har vi oplevet igen og igen hjemme hos os. Nu var denne cykel sat så meget ned, at den var billigere end de priser jeg kunne finde i tyske netbutikker, men i mange tilfælde vil man kunne få en mere fejlfri leverance til en lavere pris. Når man alligevel selv skal justere styr og sadel, er det svært at se grunden til at vælge en butik i Danmark.

Men ikke desto mindre er der stadig mange cykelhandlere blandt alle de tomme butikslokaler i gadebilledet. Forretningerne ser ud til at trives, og der sælges stadig mange cykler i Danmark. Der stjæles også mange cykler, måske det hænger sammen? Måske har det også noget at gøre med den stigende travlhed og tab af færdigheder som samfundsudviklingen byder på – man ser og hører ofte at folk går til cykelhandleren for så simple ting som lapning af cyklen. Det er dog svært at tro at der er så mange penge i den slags arbejde, men mon ikke der er ret store avancer på salg af cykler i det hele taget? Der er jo også mange danske online cykel-butikker. Man må i hvert fald konstatere, at det tilsyneladende kan lade sig gøre at drive en cykelhandler-forretning i et marked med stor konkurrence uden at anstrenge sig særligt.

Nå, men jeg tog da bare lige til Vanløse en gang til for at få det jeg har betalt for, og der var heller ikke nogen problemer med at få det rigtige batteri. Jeg er også nødt til at komme til det første service efter 3 måneder, så jeg kan få en rigtig kvittering for cyklen. Men derefter tror jeg ikke de ser ret meget til mig, med mindre der kommer defekter som er dækket af garantien. Jeg er nemlig så heldig at bo sammen med een, der kan klare de fleste justeringer og reparationer på en cykel. Og ham stoler jeg ærlig talt en hel del mere på.

Lignende indlæg:

En ny generation af el-cykel

Lige siden jeg testede Promovecs Whistle sidste sommer, har jeg sparet op til ny el-cykel. Jeg kunne godt mærke at min MBK el-cykel var ved at være lidt slidt. Da jeg fik bonus og skat retur i starten af året havde jeg egentlig penge nok til at købe en ny. Men først nu har jeg fundet en jeg vil have.

I min anmeldelse af Promovec Whistle beklagede jeg mig over, at el-cykler ikke har udviklet sig nok på det tekniske område. Der er sket en del med design og lidt med batteriernes kapacitet, og der er også begyndt at komme MTB-elcykler. Men det har ikke været til at finde en almindelig pendler-elcykel med både skivebremser og udvendige gear med et passende stort batteri. Der har været mange gode bud her på bloggen, og det var da også via en kommentar fra Milan Olsen at jeg kom på sporet af min næste el-cykel. For da jeg googl’ede hans forslag, kom jeg ind på Vanløse Cykelcenters webshop, hvor jeg så en helt anden cykel – en el-cykel der havde det hele; hydrauliske skivebremser, udvendige gear, affjedret forgaffel og plads til cykelkurve!

Jeg begyndte at undersøge cyklen nærmere. Kun 2 forhandlere i Danmark ser ud til at have den på programmet, var det nu en god idé at springe ud i en el-cykel i en helt anden kategori end det jeg er vant til? Turde jeg forlade Promovecs trygge danske univers? Den så ud til at være mere udbredt i Tyskland at dømme efter webshops, men ingen anmeldelser var at finde. En uge efter satte Vanløse Cykelcenter endda denne model 3000 kr. ned, og så besluttede jeg at tage ud og se på den. Her ser i mig på Cube Epo Touring Lady cyklen efter en prøvetur i sidegaderne omkring butikken.

Cube el-cykel
Cube el-cykel

Med denne model får jeg en helt anden motor-teknologi. Hvor jeg indtil nu kun har kørt med forhjulstræk, får jeg nu en motor der sidder nede ved kranken og hjælper direkte der, hvor min fodkraft går ind via pedalerne. Jeg forventer at det giver en bedre udnyttelse af el-kraften, og at frihjul ikke længere er et tema. Det føltes i hvert fald fint at få hjælpen derfra, meget smooth.

Cube er ikke et mærke vi har set i el-cykelverdenen indtil nu. Det er et veletableret mærke indenfor det man kalder high-end cykler, altså ikke almindelige hverdagscykler, men dem som mountainbikere og gaderacere i cykeltøj drøner rundt på. Min mand var begejstret for at kunne genkende produktnavne på cyklens dele; gear, eger, bremser mv. Det betyder formentlig, at det bliver nemt at vedligeholde den og få reservedele til den.

Jeg købte cyklen i dag, og jeg kan hente den på mandag. Efter sommerferien forventer jeg at kunne skrive en anmeldelse af en ny spiller på markedet, som jeg mener tager el-cykler til os, som pendler frem og tilbage fra arbejde, ind i en ny tidsalder.

Lignende indlæg:

Anmeldelse af Sony Xperia V

Jeg har fået ny smartphone. Det er sket lidt udenfor nummer, for det var egentlig meningen at min Arc S, der var en topmodel da jeg fik den i 40-års fødselsdagsgave, skulle kunne holde noget længere – især efter at jeg den blev ‘levetidsforlænget’ ved at jeg fik min Nexus 7. Men jeg begyndte at få nogle hardwareproblemer som var for irriterende i længden, og så fristede den nuværende topmodel fra Sony fælt.

Som det måske fremgår af ovenstående billede ligner designet Arc S’en en del med den elegante kurvede bagside, der er så behageligt i både hånd og lomme. Fronten adskiller sig dog og nærmer sig desværre iPhones monotone & monokrome look, men heldigvis bryder metalkanten symetrien på en elegant måde.

Det piner mig lidt at måtte pensionere min Arc S, for den holder faktisk stadig teknologisk på mange punkter. F.eks. er skærmstørrelsen på min nye telefon den samme, og de har begge HD-teknologi på skærm og kamera. Men der er nu alligevel kommet mange nye ting til.

Denne model er en del af en ny tendens hos Sony, hvor man nu gør mange telefoner vandtætte. Det er ikke fordi det er håndværker-telefoner der kan tåle al mulig hård medfart, men man skulle kunne putte telefonen i et glas vand i ½ time uden at den tager skade. Ikke at jeg skal bade med telefonen, men almindelige smartphones kan faktisk ikke tåle en hverdagsforteelse som at man taler i den i regnvejr, og garantien dækker ikke hvis den har fået fugt. Vandtætheden i Xperia V gør, at indgange til strøm og hovedtelefoner er dækket af små dæksler, hvilket kan være en anelse irriterende at skulle lukke op og i. Men da husbond også har investeret i denne model har vi købt en dock, som kan lade telefonen op uden at man skal åbne dæksler, så det er til at komme over.

En anden ny teknologi er NFS – Near Field Communication. Telefonen leveres med 2 brikker som kan aktivere en lang række funktioner når man fører telefonen forbi dem. Indtil videre har jeg sat en brik op på arbejde, så et ‘checke ind’ på arbejde udløser lydløs tilstand. Også placering i oplader, tilslutning af headset eller alene et bestemt tidspunkt kan udløse diverse apps mv. Man kan f.eks. sætte den op til at være på lydløs om natten, hvilket kan være nyttigt hvis man er typen som ikke slukker telefonen om natten og måske endda bruger den som vækkeur. Jeg glæder mig til at udforske perspektiverne yderligere.

Telefonen er en LTE-telefon, dvs. den kan bruge det nye mobilnetværk kaldet 4G. Jeg har dog ikke haft mulighed for at prøve det, da min teleudbyder Telmore ikke udbyder dette endnu.

Det er en fornøjelse at have Xperia V i hånden. Alting går lynhurtigt og skærmen er fremragende. Sony er som sædvanlig nyskabende og banebrydende når det kommer til brugervenlighed. Nu hvor jeg kender den originale android-platform fra min Nexus, kan jeg tydeligt se alle de steder Sony går ind og forbedrer brugeroplevelsen. Det gælder bla. tastatur og features til indretning af skærmbillederne. Det er stadig utrolig nemt og ligetil at skrive beskeder på Sony Xperia V. Foruden apps, temaer og widgets leverer Sony nu mini-apps, som ses når man trykker på task manager-knappen. Det er små ting som et stopur og en lommeregner, som kommer op som en post-it ovenpå skærmbilledet. Det er nu også muligt at få mere end de 5 hjemmeskærme.

Telefonen er i skrivende stund topmodellen hos Sony, men der er en større model på vej. Her i marts kommer Xperia Z, som har 5″-skærm og quad core-processor i modsætning til V’s dual core. Jeg vidste godt at den var på vej, da jeg købte Xperia V, men her kommer min snusfornuft op i mig. Som jeg tidligere har argumenteret for, synes jeg at man skal overveje hvad man får for pengene når det kommer til disse gadgets til mange tusinde kroner. Får man virkelig så meget mere værdi ud af at have de dyreste telefoner i toppen af markedet? Xperia Z kommer vist nok til at koste ca. 2000 kr. mere end Xperia V og der dermed prissat som en iPhone. Når jeg har min Nexus 7 føler jeg ikke at jeg har brug for den større skærm og den kraftigere processor. Det er jo ikke fordi Xperia V er en low-end telefon, hvor jeg giver ikke afkald på en masse nye smarte features. De 2000 kr. i prisforskel kunne jeg bruge på en Nexus 7, hvis ikke jeg allerede havde sådan en, en ny lækker vinterfrakke eller et wellness-ophold med min elskede.

Jeg kan på det kraftigste anbefale Xperia V. Det eneste der ærgrer mig i forhold til den kommende topmodel er, at den kommer til at kunne fås med farve på (lilla). Xperia V er lidt trist at se på, når man bare betjener den almindeligt og ser den lige forfra. Den ligner en iPhone eller en anden smartphone uden personlighed, og jeg savner at se noget andet end sort. Derfor bliver det også kun til 4 stjerner. Men det skyldes ikke performance eller målbare specs – kun et spørgsmål om personlig smag mht. udseende.

Vurdering:  ★★★★☆ 


Lignende indlæg:

Anmeldelse af Nexus 7

I julegave gav min dejlige mand mig en tablet-computer. Det var en Google Nexus 7, altså en 7-tommers tablet med rendyrket Android. Jeg havde tænkt at jeg ville købe den til mig selv, hvis jeg fik bonus i starten af 2013, men min mand synes jeg skulle have den i julegave. Og det gjorde lykke!

Nexus 7 skiller sig ud fra de andre Android-tablets ved at være helt i top på de tekniske specifikationer (32 GB lagerplads, quad-core processor og 1 GB RAM) og den nyeste version af styresystemet Android. Så vidt jeg kunne se i diverse anmeldelser var de andre Android-tablets på markedet ikke helt så godt med, og jeg har af mange årsager ikke lyst til at melde mig ind i Apple-familien.

Prisen er også en vigtig faktor når jeg kigger på gadgets, for man kan hurtig købe sig fattig. Når det kommer til tablets er det min opfattelse, at udviklingen går hurtigt lige i øjeblikket, og jeg er ikke interesseret i at bruge alt for mange tusindkronesedler på en dims, som er forældet inden der er gået et år. Her har Nexus 7 positioneret sig klogt, idet den koster under 2000 kr. Det er en overkommelig pris, når man tænker på hvor hurtigt man risikerer at den bliver forældet – man kunne gå hen og få lyst til at bruge penge på endnu en gadget.

Da tablet-computere begyndte at komme på markedet med iPad’en i spidsen var jeg skeptisk. Jeg så dem som kæmpe-iPhones der i praksis endte med at blive sindsygt dyre spillekonsoller, som mest blev brugt af børnene i familien. Jeg havde ikke lyst til at blive slået i hardkorn med Apple-lemmingernes kritikløse fascination, og jeg kunne slet ikke se behovet for den der ting midt imellem PC og smartphone.

Men så begyndte min smartphone at nå toppen af sin kapacitet. Jeg havde en Sony Ericsson Arc S som jeg var utrolig glad for, men desværre havde jeg undervurderet pladsforholdene. Med et hukommelseskort på 16 GB troede jeg at der ikke var nogen ko på isen, og jeg havde da heller ikke hverken musik, data eller apps i den størrelsesorden. Det viste sig bare at mange apps ikke kunne køre fra hukommelseskortet og derfor var nødt til at ligge på den ret begrænsede interne hukommelse.

Samtidig var paletten af app’s begyndt at blive så bred, at det ikke var dem alle som var relevante at have på en telefon. Jeg så en fordel i at adskille de ting som man har brug for når man er på farten (kamera, rejseplanen, kort-tjenester mv) og så de ting som egentlig mere er noget jeg sidder og nusser med hjemme i sofaen (e-boks, godkendelse af blog-kommentarer, hovedpinedagbog).

Tabletten blev en aflastning for en overbelastet smartphone, og pludselig kunne jeg se en masse formål for sådan en maskine. Den er perfekt til sofa-brug. Den større skærm gør det mere afslappet at se på skærmen, samtidig med at den ikke er så stor at den er tung at have i hånden. Den fylder ikke mere end en kalender, og i samme omgang gik jeg væk fra papirkalender og over til at have mine aftaler online.

Sammenlignet med smartphonen er den lynhurtig og har masser af plads, så man kan bare fylde på med app’s, også de fjollede og dem man lige er nysgerrig på. Udvalget af apps er en af de ting der kritiseres når det kommer til Android-tablets, men jeg savner ikke noget. Jeg klarer alle de sociale tjenester, tilbudsaviser, nyheder, musiktjenester, spil og administrative apps jeg vil uden begrænsninger.

Alt i alt ser jeg Nexus 7 som en tablet hvor man virkelig får ‘value for money’. De fravalg der er taget i forhold til dyrere tablets er ikke noget der generer mig. Hvem har egentlig brug for et bagudrettet kamera på en tablet, det har man jo i sin telefon? Apple-fans vil måske efterlyse en mere lækker finish, men den gummi-agtige bagside er efter min mening langt bedre at håndtere end de blanke og glatte modeller, hvis man da ikke vil putte sin Nexus 7 i en form for etui, og så bliver det jo ligegyldigt. Jeg kan varmt anbefale Nexus 7.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg: