Min seneste ‘almindelige’ mobiltelefon havde GPS, wifi og både Facebook- og Twitterapps, og jeg har brugt mine seneste 3 mobiltelefoner til at gå på nettet med. Det var først da jeg begyndte at bruge Foursquare, og ikke kunne få min Sony Ericsson Hazel til at bruge telefonens GPS til checkins, at jeg indså at nu var udviklingen af almindelige mobiltelefoner gået i stå til fordel for smartphones.

Den første smartphone jeg prøvede var en HTC Wildfire. En af de mindste og billigste på markedet, som jeg fik stillet til rådighed af min arbejdsgiver. Det var en god begynder-telefon, som gav appetit på mere. Da jeg skiftede job i oktober fik jeg udleveret en iPhone af min nye arbejdsplads, og her fik jeg lov til at se hvad det var alle snakkede så meget om.

Jeg blev dog hurtigt klar over at jeg gerne ville have en privat telefon med privat abonnement, og det skulle være en Android smartphone. Jeg undersøgte markedet og ønskede mig en Sony Ericsson Arc S i fødselsdagsgave da jeg fyldte 40. Og det fik jeg!

Jeg har nu haft den i 2 uger og er rigtig glad for den, så derfor kommer her en lille anmeldelse med sammenligninger til de 2 andre smartphones jeg har prøvet.

Design

Det første jeg begejstres over med Arc S, er at skærmen er stor og at designet er behageligt. iPhone virker i sammengligning som en mursten eller glas-klods, der er tung og gammeldags i designet i forhold til Arc S. Den er let og ligger godt i min hånd, jeg er langt mindre bange for at tabe den end med iPhone. Arc’s skærm går helt ud til kanten, hvor iPhone har en del ’spildplads’ rundt om skærmen, og det får den til at virke lille når man håndterer den efter at have brugt Arc S.

Beskeder

Dernæst opdager jeg at Arc S er meget nem at skrive på. Det irriterede mig med iPhone at bogstaverne på tastaturet er VERSALER, uanset om den var på Caps Lock eller ej, og så var det til at blive sindssyg af, at der hverken var punktum eller komma på den forreste tastaturside. Med Arc har man det mest almindelige lige ved hånden, og man kan nemt se om man skriver med store eller små bogstaver. Pga den store skærm er det yderst komfortabelt at skrive på qwerty-tasturet med to tommelfingre i landscape-position. Endelig har Arc’en en fin lille pil som gør det uendelig meget lettere at rette et ord man har skrevet forkert. Med både iPhone og Wildfire har jeg haft svært ved navigere i tekstfeltet man skriver i.

Integration med sociale medier

Når jeg så begynder at bruge telefonen i hverdagen bliver jeg imponeret over hvordan alting er godt integreret. Jeg er storforbruger sociale tjenester og nyder at f.eks. kontakter, kamera og musikafspiller er integreret med SMS, Facebook og Twitter. Det virker meget gennemarbejdet. iPhone har først lige nu med IOS5 fået integration til Twitter, men endnu ikke til Facebook.

Performance

Der er en 1,4 ghz processor i Arc’en – single core. Der kommer utvivlsomt dualcore og quadcore i mange telefoner i det nye år, men jeg ved ikke hvor meget det betyder. Arc’en kører tilfredsstillende for mig, savner ikke mere tænkekraft. Jeg synes den aflader batteriet meget hurtigt, men jeg bruger den også rigtig meget og giver den fuld skrue med animeret baggrund osv. – en ting som heller ikke er muligt med iPhone.

Android vs. IOS

Det minder om en religions-krig om man er til Android eller IOS, og her vil jeg undlade at missionere. Så vidt jeg kan bedømme er der fordele og ulemper ved begge dele. Jeg kan godt se at iPhone er godt gennemarbejdet og brugervenlig, så selv folk der ikke interesserer sig for teknik kan bruge den. Men det er jo ikke alle som har problemer med teknik, så det er ikke en parameter der tæller på plussiden for mig.

Konklusion

I forhold til HTC’en tror jeg at jeg mærker at Arc S’en er Sony Ericssons nuværende topmodel, hvor Wildfire er en af de mindste på markedet. Arc’en er mere intuitiv, det kører ligesom mere ‘smooth’ og der er lidt mere styr på tingene. Med HTC’en kom jeg nemt til at ringe nogen op ved en fejl, og SMS’erne var svære at holde styr på. Det oplever jeg slet ikke med Arc’en. Jeg gætter på at en high-end HTC vil have en bedre brugeroplevelse end Wildfire, men noget af det kan måske også skyldes forskellen mellem Sony’s og HTC’s fortolkning af Android.

Mht. iPhone synes jeg at Arc’en er bedre for mig på ovennævnte kerneområder. iPhone er en af de mest hypede smartphones på markedet, men set med mine øjne er den bagefter på en række områder. Den fungerer udmærket som arbejdstelefon, hvor den synkroniserer mails og telefonbog fint med firmaets systemer. Men til privat brug er den slet ikke frisk nok til mig, og da slet ikke når den koster så meget mere end telefoner, der har det jeg efterspørger.

Min mand og jeg har fået ny bil. Den gamle bil købte vi fabriksny for 5 år siden, og i år synes vi at der var begyndt at være lidt mange reparationer. Faktisk har vi haft 2 driftstop i år – begge gange lige inden vi skulle afsted på ferie. Det har været en rigtig god bil og vi har været meget glade for den, men der er jo sket meget med biler de seneste år, og vi var også begyndt at tænke på de mere miljøvenlige biler der findes på markedet.

Nu har vi købt en ny bil. Vi har holdt os i Seat-familien, for de har sådan nogle lækre miljøvenlige biler som hedder Ecomotive. Egentlig gik vi ind for at se på en Seat Ibiza Stationcar, som kører 29,4 km/l. Men da vi “ved et tilfælde” kom til at sætte os ind i en Seat Altea var vi solgt. Der var simpelthen så god plads og den var så godt indrettet, at den lige passede til os. Udover miljøhensynet er det nemlig også blevet en parameter for os at der kan sidde voksne mennesker på bagsædet, så vi kan have f.eks. vores forældre med. Prismæssigt lå de 2 biler endda ikke så langt fra hinanden pga. forskel i udstyr (med den mindre bil ville vi skulle tilkøbe en del ekstraudstyr for at kunne få den indretning vi vil have). Og det er stadig en Ecomotive, der kører 22 km/l. og er A-mærket.

Vi købte altså en Seat Altea Ecomotive og fik den leveret for et par uger siden. Modellen der stod i udstillingen var spritny og matchede vores ønsker fuldstændig, både hvad angår farve og udstyr. Så den fik vi lov til at købe, selvom det betød at forhandleren så ikke havde en Altea at vise frem længere. Der er lang leveringstid på biler i øjeblikket, og vi kunne se frem til en ventetid på ca. 3 måneder hvis vi ville have en anden fabriksny bil, så på den måde var det også heldigt.

Nedenfor billeder af hhv. den gamle og den nye bil. Den gamle kaldte vi konsekvent for Yb pga. nummerpladen. Vi har endnu ikke fundet et godt navn til den nye – er der nogen der har nogle idéer? Nummerpladen starter med EW.

Batteriet er et 36 V – 9 AH og mærkevare fra Promovec. Da det var helt nyt kunne det i mit terræn og med min vægt køre lige omkring 40 km på en opladning for fuld motorkraft. Her efter sommerferien har jeg oplevet, at hvis der er modvind både på udvejen og på hjemvejen, så begynder el-systemet at slå fra når jeg er på toppen af en af de hårde bakker allerede efter ca. 15-16 km.

Fra 1. oktober skal jeg køre 2 x 15 km. til og fra mit nye arbejde i stedet for de nuværende 2 x 10 km. og det betyder at jeg ikke kan klare min nye hverdag med den nuværende cykel/batteri. Jeg har flere muligheder:

1. at lade batteriet op på arbejde
2. at købe nyt større batteri
3. at købe ny el-cykel med kraftigere batteri og sælge den ‘gamle’

Løsning 1 er ikke en varig løsning. Da jeg allerede idag i hårdt vejr oplever problemer efter 15 km kan jeg forudse at selv en opladning til hjemturen ikke vil være tilstrækkeligt. Især når man tænker på at batteriet går ned i ydelse når temperaturerne falder til vinter. Desuden er det besværligt at skulle have batteriet med op på kontoret hver dag, og jeg ved i virkeligheden ikke om min ny arbejdsgiver synes det er en god idé.

Løsning 2 er den billigste løsning her og nu. Selve el-cyklen har det fint, og det ER batteriets kapacitet der er problemet. Men det gamle batteri er jo ikke fuldstændig udtjent, og jeg synes det er lidt et ressourcespild at det så bare skal kasseres eller stå i kælderen og ikke blive brugt.

Løsning 3 virker som fråds. At jeg allerede efter 15 måneder skulle sælge min el-cykel og købe en ny lugter lidt af brug-og-smid-væk-mentalitet. Og det er den dyreste løsning. På den anden side ville det betyde at både cykel og batteri bliver genbrugt. Måske der var nogen med et mindre kørebehov eller som vejer mindre end mig, der var interesseret i at købe el-cyklen til en fornuftig pris og dermed kan have god glæde at cyklen som den står idag. Den fungerer nemlig fint, jeg har overholdt alle serviceeftersyn og derfor er der mere end 1½ års garanti på den. I virkeligheden er det måske den mest bæredygtige løsning.

Det er ærgerligt at stå i denne situation igen, kun 15 måneder efter at jeg udskiftede cykel sidst. Dengang troede jeg – ligesom med min første el-cykel – at jeg kunne have den cykel i mange år. Det er skuffende at batteriet ikke længere kan yde det jeg ønsker mig. På den anden side kan jeg godt se at jeg stiller store krav. Jeg vil f.eks. gerne køre med maximum motorhjælp, når først man har prøvet at køre 22-25 km/t. så virker det så kedeligt at køre langsommere. Og så er der jo godt med arbejde for den, med alle de bakker der er igennem Gentofte, den modvind der næsten altid er den ene vej og så min ikke ubetydelige personlige kampvægt.

Det er tid for forandring i mit liv i øjeblikket. Jeg har lige fået ny seng, nyt job og ny bil – måske skal jeg også til at have ny el-cykel snart. Jeg tænker lige lidt mere.

Indtil nu jeg jeg sovet i 140 cm bred boxmadras med fjedre. Den slags seng har jeg sovet på i forskellige varianter siden jeg flyttede hjemmefra. Det er sin sag at sove 2 mennesker på fælles madres af den kvalitet, især når sengen har nogle år på bagen. Sengen bliver blød på midten, så man får en følelse af at trille ind mod midten, jeg føler at jeg bruger kræfter på at modvirke det. Fjedrene gør at man hopper op og ned når naboen vender sig, og den begynder også at knirke efter nogle år.

I en proces med at udskifte vores ældre møbler har min mand og jeg nu prioriteret at få en god seng – en investering i god nattesøvn. Vi tog til Drømmeland i Hillerød og blev præsenteret for 3 teknologier i sengene: fjedre, latex og skum. Vi valgte det sidste i form af NASA-teknologien Tempur, fordi det var så fuldstændig ‘dødt’ mht. svingninger i sengen. Mads og jeg var trætte af at vække hinanden når vi vendte os. Vi har købt en lidt større seng: 160 cm bredde i form af 2 separate senge på 80 cm. med en fælles topmadras ovenpå. Sengen blev leveret i fredags, og nu skal vi til at vænne os til en helt ny type seng.

Det føles meget anderledes at sove på det her skum. Et par minutter efter man har lagt sig former det sig efter kroppen i takt med at det varmes op, så lige når man lægger sig føles underlaget ret hårdt. Fordi materialet er så svingnings-’dødt’ er det ret hårdt at vende sig i sengen, man skal simpelthen bruge flere kræfter. Fjedrene i den gamle seng hjalp åbenbart ret meget til, har jeg fundet ud af.

Den første nat i den nye seng gik egentlig meget godt, men med en konstant bevidsthed om at det var nyt. Sengen er meget højere – vi ligger nok ca. 20 cm. højere end før, det føles lidt som at sove på et plateau. Efter 2. nat vågnede jeg og var ret øm i lænd og skuldre og blev helt i tvivl om det her var det rigtige valg. Producenten nævner på hjememsiden at man skal forvente op til 2 ugers tilvænningsperiode, og de skriver ligefrem at det er almindeligt med rygproblemer i den tid. Den tredje nat er det heldigvis gået noget bedre. Jeg håber jeg kan vænne mig til det, så jeg har en god mulighed for at kunne sove godt.

Jeg er ikke i tvivl om at mange af de mennesker, som er involveret i modebranchen, er dygtige og kreative mennesker. Det er altid respektindgydende med mennesker som brænder for det de laver, og som ofrer alt for deres trang til at udtrykke sig og give verden noget af deres kreativitet. Så på den måde er det interessant nok for mig at se/læse disse reportager.

Men selve tøjet, det er altså fuldstændig uinteressant for mig.

En præsentation af en tøjdesigners kollektion ser jeg som kunst. Den kreativitet og udtryksfuldhed der ligger i et modeshow, er for mig en oplevelse på linje med oplevelsen af malerier, skulpturer, dans eller sang. Jeg kan sagtens se skønheden i noget af det. Jeg ser det ikke som en kommerciel præsentation af en vare. For jeg kunne aldrig finde på at købe noget der bare ligner.

Hele den vinkel der handler om hvilke farver, snit, facon på bukseben og højde på hæle man skal bruge i den kommende sæson, kan jeg ikke bruge til noget. Alt hvad der kaldes mode i den forstand, at alle skal have samme type tøj på, synes jeg er ligegyldig, nærmest frastødende. Jeg kan godt forstå at man køber et dyrt stykke tøj fordi det er smukt, behageligt eller får én til at se godt ud, men at købe det fordi det er moderne er mig helt uforståeligt.

For mig er det ikke et statement at klæde mig på, og da slet ikke hvis det handler om at signalere at jeg gør som alle andre (= følger moden). Det vigtigste for mig er at finde noget tøj som fremhæver mine gode træk og som er flaterende for mit udseende. Det samme gælder valg af farve. Uden at promovere 1990′ernes farvekonsulenter alt for meget, mener jeg at valg af farve kan gøre en kæmpe forskel for hvor godt tøjet klæder én.

Denne holdning betyder også, at jeg beholder mit tøj i årevis, hvis jeg synes det klæder mig. Det er klart, at de tendenser man snakker om i en modeuge, på et tidspunkt i et elller andet omfang kommer til at smitte af på det tøj jeg kan vælge i mellem i tøjbutikken. Men her må jeg sige, at hvis tøjet i butikkerne følger en tendens som ikke er flaterende for mig og min facon, så køber jeg ikke noget tøj den sæson. Det kan være ærgerligt hvis man har lyst til at få noget nyt tøj til f.eks. en bestemt begivenhed eller i anledninig af en ny årstid, men sådan må det desværre bare være.

Så jeg siger velkommen tilbage på bloggen efter næsten 4 dages nedetid. Hvis du ser noget der ikke virker som det plejer, så sig meget gerne til via en kommentar eller en e-mail.

Jeg havde selv en ret heftig oplevelse med regnen i lørdags, og jeg har forberedt et blogindlæg om det. Pga. Surftowns nedbrud har jeg ikke kunnet publicere det, men nu hvor bloggen er oppe igen vil jeg lægge det på så snart som muligt.

Jeg ser meget fjernsyn og nyder det. Det er hyggeligt. Det underholder. Det giver stof til eftertanke. Det giver viden. Det holder mig opdateret. Mit fjernsynskiggeri afspejler sig i antallet af apparater; vi har 5 fjernsyn i vores lille rækkehus.

Her til eftermiddag har jeg set et par afsnit af programserien 4-stjerners middag. Jeg elsker den slags programmer, det er guf for éen som mig der er menneske-nysgerrig. Jeg synes de udsendelser er rigtig gode til at formidle glæden ved at invitere gæster, sørge for at de har det godt og får noget god mad, og det interessante ved den gode samtale der kan komme ud af den situation. Det er fortryllende når mennesker viser noget af sig selv ved at lukke gæster ind i deres hjem.

Det er mest dokumentar eller disse reality-programmer der interesserer mig. Et program om placebo-effekten eller et portræt af Don Ø – det er lige mig. Jeg vil også helst se en nyhedsudsendelse hver dag, hvis jeg kan komme til det. Jeg er nok lidt af en nyheds-junkie. Det er også spændende i Kniven for Struben at se hvordan en restaurant fungerer i kulissen, eller at komme indenfor hos mennesker i hele landet i Luksusfælden og se hvor mange måder man kan indrette sig på økonomisk – inspirerende når man selv går med både livrem og seler. Og så kan man jo drømme sig væk til det gode liv i Liebhaverne.

Jeg ser altså relativt meget fjernsyn, og jeg synes virkelig det beriger mit liv. Selvom der også findes dårligt fjernsyn, så synes jeg det er skønt at der er så mange dygtige mennesker som arbejder på at lave en masse rigtig gode fjernsynsprogrammer til os alle sammen. Og genudsendelser er velkomne for mit vedkommende, for jeg kan slet ikke nå at se alt det gode der sendes. Der er sikkert nogen som ikke har brug for det input som fjernsynet byder på, måske fravælger de fjernsyn fordi det er stressende i en hverdag der i forvejen har mange stimuli. Men det er det ikke for mig. Jeg er en interesseret og bevidst fjernsynsseer, som udvælger det jeg vil se og reflekterer over det jeg ser. Og det er ikke bestemt ikke underlødigt eller hjernedødt.

Restauranten på Lyngby Hovedgade 50A har jeg tidligere omtalt her på bloggen, da den hed TA KE Wok og Sushi. Den var den første sushi-restaurant i Lyngby. I april i år skiftede restauranten ejer og serverer nu udelukkende japansk mad. Der er både varme retter a’la carte og sushi, sidstnævnte på transportbånd som såkaldt running sushi. Man kan få running sushi til både frokost og aften.

Nogle meget attraktive tilbud har fået mig til at prøve restauranten en del gange. Første gang havde de ligefrem halv pris på søndags-frokost, og da frokostprisen lyder på sølle 138 kr. er det jo værd at stå i kø for. Siden har de haft hvad de kalder sushi-brunch om søndagen til 98 kr. pr. person – det er simpelthen for billigt til at jeg kan lade være.

Sushien har en fin kvalitet som svarer fuldstændig til den man finder på restauranter inde i byen. På bordene står små sæt med soya, wasabi og wasabinødder, og så kører transportbåndet ellers bare. Der kommer edemame-bønner, ingefær og tangsalat til at starte med, og ellers er det mest inside out-ruller og nigiri. En enkelt gang har der også været en salat med kylling, og nogen gange kommer der nogle mere fantasifulde gunkan o.l. – det virker som om udvalget varierer lidt, måske efter hvilken kok som er på arbejde, eller simpelthen hvad der er af råvarer på lager.

Det kan godt være stressende at spise running sushi, hvis der er mange gæster i restauranten, fordi alle sidder og lurer på de samme små tallerkener. Når jeg har prøvet running sushi andre steder har der være rigeligt med tallerkener så alle kunne få, og sådan har det også været de første gange jeg var på Aji fordi der ikke var så mange mennesker.

I søndags var der pludselig fuldt hus – så fuldt at vi ikke kunne få plads med det samme og vi måtte gå en tur og komme igen en halv time senere. Da var det desværre ikke bedre; de gæster som vi tidligere synes så ud til at være ved at være færdige var ikke gået endnu. Da vi endelig fik plads ved transportbåndet fandt vi ud af hvorfor – der kom simpelthen ikke nok sushi afsted på båndet. Vi sad tæt på kokken og var nogen af de første som sushien passerede forbi, men vi følte ikke vi kunne tillade os at tage det vi havde lyst til, for alle de andre gæster virkede også meget sultne. Det er ikke en behagelig måde at spise sushi på for mig – jeg er hele tiden splittet imellem at jeg gerne selv vil have noget sushi og hensynet til mine medspisende, og det ender med at blive en stressfaktor.

Det er jo dejligt at det går frem med antallet af gæster, for det er trods alt for meget forlangt at kunne have en sushi-restaurant helt for sig selv, som jeg prøvede et par gange i starten. Jeg har da også selv spredt budskabet via Facebook og Foursquare for at hjælpe dem igang – og for at beholde min mulighed for running sushi i mit lokalområde. Og nu ser det ud til at der er gang i butikken, i hvert fald om søndagen til disse brunch-tilbud. Så må man bare bestille bord – det er heldigvis muligt. Og de kommer forhåbentlig efter det mht. at producere en passende mængde sushi når der er mange gæster.

Vurdering:  ★★★★★ 

——————————————-

13. juni 2011 – Opdatering

Jeg er nødt til at ændre min rating for Aji Sushi. Idag har vi købt take away hos Aji. Sushien var kedelig. Den panerede reje var ikke frisklavet, og derfor helt blød i paneringen og havde ingen smag. Agurken var ikke frisk, den var tør og indsunken. Det er svært at afgøre om ingredienserne har ligget længe, eller om sushien har været samlet længe. Men frisk var det ikke. Når jeg tænker over det, så har jeg før oplevet dette ifm. running sushi på Aji, selvom det bestemt ikke er hver gang. Det er ikke iorden, og det gør at jeg ikke har lyst til at hente take away derfra igen.

Vurdering:  ★★☆☆☆ 

——————————————-

30. oktober 2011 – Opdatering

Jeg har har nu været til søndagsbrunch hos Aji Sushi en del gange, og jeg må sige at de har oppet sig. Kvaliteten er helt i top hver gang og hele 3 kokke knokler for at holde transportbåndet helt fyldt med sushi hele tiden. Alting er super frisk, og de panerede rejer er frisklavet.

Jeg kan ikke forestille mig andet end at deres take away-sushi også er i top sådan som der er gang i den hos Aji.

Vurdering:  ★★★★★ 

Det er imidlertid lidt af en jungle at finde frem til en el-cykel man vil købe. De sælges mange forskellige steder, og der er mange flere specifikationer at tage stilling til end med en almindelig cykel. Det er stadig et betydeligt beløb man skal have op af lommerne for at få en el-cykel, så det er vigtigt at man får undersøgt mulighederne. Baseret på kommentarer på mine tidligere blogindlæg om el-cykler, vil jeg her forsøge at samle de overvejelser jeg synes man skal gøre sig.

A. Afdæk dit behov

Det er klart at du skal tænke over hvad du vil bruge el-cyklen til. Når du skal vælge batteri og motorstørrelse, vil dit udgangspunkt være den distance du har tænkt dig at bruge den til – f.eks. til arbejde. Nu er det dejligt forår, men prøv at tænke over hvordan det er at cykle om efteråret og vinteren – tror du at du kunne tænke dig det, når nu du får hjælp til at klare modvinden og bakkerne? Dette vil få betydning for dit valg af kvalitet på el-systemet, og måske får du også brug for at anskaffe dig noget overtøj/regntøj der egner sit til vinterbrug.

Tænk også på, at du kan køre meget længere end du er vant til med en el-cykel. Det kan sagtens tænkes at du får lyst til at cykle mere end du gør idag eller påtænker at gøre med en ny el-cykel. F.eks. klare de daglige indkøb, have børn med i anhænger, eller måske en cykelferie.

B. Vælg forhandlertype.

Der findes 3 måder at købe en ny el-cykel på:

1. at købe hos en cykelfagmand med butik og værksted
2. at købe i en butik der sælger alt muligt, som f.eks. Kvickly, Bilka eller T. Hansen,
3. at købe den online/på postordre

Derudover kan man købe brugte el-cykler på Den Blå Avis eller lignende steder, her er en del annoncer fra både private og firmaer. Pas på før og nu priser når det handler om nye cykler.

Hvis man køber efter model 2. eller 3. skal man ofte selv samle cyklen, og med 3. er der ikke nødvendigvis en fysisk butik at henvende sig til lige i nærheden, hvis der er problemer. Det kræver altså at man har en vis praktisk snilde.

Man skal gøre op med sig selv hvad man har temperament til i den forbindelse. Er man typen som gerne vil have en fagmand at henvende sig til, hvis der er problemer, anbefaler jeg 1. Selvom man er ret erfaren med at rode med cykler, er der jo dele på en el-cykel som det kræver specialistviden at håndtere, og det er ikke unormalt at man har brug for en reparation eller tilpasning af en el-cykel. På den anden side er det heller ikke alle cykelhandlere som ved ret meget om el-cykler, selvom de sælger dem.

C. Tekniske specifikationer

Her vil jeg henvise dig til den grundige gennemgang som Fantombike har på deres hjemmeside. Se også deres angivelse af hvor mange km. man kan køre på en opladning på de forskellige størrelser batterier. Du kan også se lidt inde på www.el-cykling.dk.

Tag højde for dit behov fundet under A, og husk at tænke over at batteriet med tiden vil miste kraft, så når det er et par år gammelt kan det ikke holde nær så længe som når det er nyt. Og en ting som der ikke er så mange der reklamerer med: når temperaturen er under 10 grader præsterer batteriet væsentligt mindre! Du kan simpelthen ikke køre nær så langt pr. opladning om vinteren, min erfaring siger ca. 40% af hvad et nyt frisk batteri kan på en varm sommerdag.

Og så anbefaler jeg altid at man prøver cyklen før man køber den. Især hvis man aldrig har kørt på el-cykel skal man lige finde ud af hvad ens temperament er mht. motorkraft og om det er noget man vil kunne vænne sig til – de mange næsten nye el-cykler på Den Blå Avis vidner vel om, at det er ikke alle der kan finde sig tilrette med en el-cykel. Og så er der jo lige det med om cyklens størrelse passer til en, de kommer i forskellige stel-størrelser.

D. Økonomi

El-cykler kan købes til priser fra ca. 6.000 kr. til 14.000 kr. og højere endnu. Det er min erfaring at der er en grund til prisforskellen, men derfor kan det sagtens være at man kan nøjes med en af de billigere el-cykler. Hvis man ikke kører om vinteren, hvis man kan have cyklen stående indendørs, hvis man ikke skal køre så langt på el-cyklen eller hvis man synes de kraftige motorstørrelser er for ‘vilde’ at styre, vil de billigere el-cykler sikkert dække behovet fuldt ud.

For mig har det betydning at der er så meget motorkraft som muligt, at den (så godt som) altid virker og at den kan holde til at køre hele året rundt. Derfor har jeg valgt at købe en cykel i den lidt dyrere ende. Jeg har en MBK el-cykel, som jeg har købt hos en cykelhandler. Jeg har læst på www.elcykling.dk at el-cykler fra Raleigh, MBK og Winther får lavet deres elektriske dele af Promovec, som er et dansk firma, der også har el-cykler i eget navn. Promovec har været på markedet i mange år og høstet mange erfaringer, og de lægger vægt på at el-cykler kan klare det danske vejr med regn, sne og is.

E. Forventninger til holdbarhed

Som du kan læse i mit indlæg “Sandheden om el-cykler” blev jeg selv ret skuffet, da min første el-cykel allerede efter 4 år var klar til lossepladsen. Det ligger mig derfor meget på sinde at fortælle potentielle el-cykelkøbere, at en el-cykel altså bliver slidt og at den formentlig ikke kan holde nær så lang tid som en almindelig cykel, selvom den vedligeholdes efter alle kunstens regler. Forhandleren af min første el-cykel mente at man kunne forvente en levetid på ca. 5 år på el-cykler idag.

Jeg håber, at du med disse erfaringer og råd kan komme videre i din beslutningsproces om anskaffelse af en el-cykel. Hvis du stadig er i tvivl, så tal med en forhandler eller stil et spørgsmål på www.elcykling.dk. Derinde er der mange der gerne vil hjælpe, men du skal vide at der også er forhandlere med interesse i at sælge el-cykler, som blander sig i debatten.

I februar var der et tilbud fra Restaurant Wohlert, som ligger i forbindelse med Schæffergården. Her kunne man få søndagsbrunch for halv pris, og jeg slog til. Jeg har været på Schæffergården et par gange i forbindelse med arbejde, og begge gange synes jeg ikke at jeg fik nydt de smukke omgivelser optimalt. Især da jeg var der sidst, hvor der til frokosten i restauranten var et kæmpe fad med jomfruhummer, og vi pga. et presset program ikke havde tid til at nyde disse, følte jeg mig snydt for en sanselig oplevelse. Jeg vidste faktisk ikke at de havde søndagsbrunch, og brunch er heller ikke noget jeg har dyrket så meget. Men da der via Sweetdeal var en mulighed for at opholde sig i disse smukke omgivelser i sin fritid var jeg helt sikker på at det var noget jeg ville prøve.

Idag indløste vi så vores værdikupon og nød den luksuriøse brunch-buffet. Lokalerne er meget stemningsfulde: mørkt træ, klinker, pejs – minder mig lidt om de nyere bygninger på Louisiana. Buffet’en var overdådig. Jeg fik pølser/røræg/champignon, pandekager, den bedste croissant jeg har fået i meget lang tid, hjemmebagt brød med røget laks, røgede jomfruhummer og rejer og sluttede af med frugt og 2 mini Sarah Bernhard-kager, selvfølgelig hjemmelavet og overtrukket med den lækreste kvalitetschokolade. Både min mand og jeg synes det var den absolut bedste brunch-/morgenmadsbuffet vi nogensinde har oplevet.

Efter det fyrstelige måltid gik vi lidt rundt på ejendommen og nød den smukke forårsdag – helt uden overtøj! I den strålende sol og ingen vind nød vi de gamle træer med bristefærdige knopper og forårsblomsterne – og vi så en spætte oppe i et højt træ. Da vi igår aftes genså filmen Flammen og Citronen i anledning af årsdagen for Danmarks besættelse, gik vi lige lidt længere op ad Jægersborg Allé hen til nr. 184, hvor Citronen fik sit endeligt. Hjemturen kørte vi ad Strandvejen, hvor det gode vejr virkelig blev nydt af motorcykler, cykler, biler med åbent tag, veteranbiler og folk på rulleskøjter. Alt i alt en stemningsfuld dag med en stor madoplevelse.

Vurdering:  ★★★★★