Klar til køkken

Sommerferien er ved at være slut og hverdagen banker på. Det er nogle uger siden at husbond og jeg skrev under på køb af et nyt køkken og indbetalte en stor del af købesummen på Invitas bankkonto. Nu er jeg ved at være mentalt klar til at der sker noget.

Invita kunne dog først påbegynde forløbet i midten af september, så det varer lidt endnu før der for alvor begynder at ske noget. Køkkenmodulerne bestilles på fabrikken til levering medio oktober. Det ser ud til at der kommer til at være en periode på 5-6 uger, hvor vi ikke har et brugbart køkken – den periode er jeg allerede begyndt at tænke over hvordan vi klarer. Vi skulle gerne have nyt køkken til jul.

Vi har fået at vide at det første der sker, det er at montagelederen laver en tidsplan for vores entreprise. De forskellige faser som nedtagning, gulvlægning, elektikerarbejder, levering af køkkenmoduler, levering af hårde hvidevarer, montage, opmåling til bordplade og levering af bordplade bliver sat ind i et diagram, så alle parter har overblik over hvornår der sker hvad.

I dette diagram skal vores egne aktiviteter også fremgå. Når det gamle køkken er fjernet, skal vi selv fjerne glasfibervæv og gøre væggene i stand. Vi skal også lave nyt loft og montere emhætte på et tidspunkt i forløbet.

Jeg er meget spændt på det hele, og jeg kan komme til at spekulere meget over hvilke benspænd og forhindringer vi kan komme ud for.

Udgangspunktet var jo at Invita skulle stå for det hele, og for at få prisen ned på et overkommeligt niveau går vi så selv ind og laver vægge og loft. Allerede da vi skrev under på aftalen viste der sig dog en lille ting som Invita ikke tog sig af (afmontering af vandbåren håndklædetørrer), så måske er der også andre ting der dukker op hist og her, hvor vi alligevel skal have fat på andre håndværkere.

Jeg kan også godt blive bekymret for, at vi opdager nogle grimme ting når vi begynder at fjerne køkken, vægbeklædning og gulve. Skrækeksemplet er hussvamp og anden nedbrydning af den grundlæggende konstruktion. Det nuværende køkkken er lavet for 25 år siden, så der bør ikke være ubehagelige hilsner fra dengang huset blev bygget i 1907. Men man ved jo aldrig. Heldigvis gælder vores ejerskifteforsikring 1 år endnu.

Det jeg frygter er uforudsete ting som enten koster en masse ekstra penge, eller betyder at perioden uden køkken bliver meget længere end forventet. På den ene side forventer jeg at der dukker uforudsete udfordringer op. På den anden side så har jeg egentlig god tillid til at Invita nok skal træde til. De laver jo ikke andet end at montere køkkener – også i gamle huse som vores – og jeg regner med at de har en løsning på mange af de ting der kan opstå. Det er i hvert fald det indtryk jeg har fået i dialogen med Invita-sælgeren.

Samtidig glæder jeg mig også utrolig meget til at få et helt nyt køkken som vi selv har valgt. Husbond har prøvet selv at sætte et mindre køkken op i sin første lejlighed, men jeg har aldrig prøvet at få nyt køkken. De fleste steder jeg har boet har der været et ældre køkken som jeg har levet med. I vores rækkehus var der et ca. 5 år gammelt IKEA-køkken som var udmærket, men det er jo ikke det samme som selv at have valgt alle farver, materialer og tilbehør.

Jeg er jo lidt af en gadget-freak, så jeg glæder mig også til at få nye hårde hvidevarer med lækre features. Induktions-komfur har været på markedet længe, men det bliver nyt for mig og noget jeg skal lære at kende. Vi får en ovn med indbygget stegetermometer, en ting vi bruger meget i vores madlavning. Opvaskemaskinen er den mest ‘lirede’ gadget – der er lys i og den er på nettet så man kan sætte den igang fra sin mobiltelefon mens man er på arbejde. Lidt fjollet og stort set overflødigt, men det er sjovt for sådan nogen nørder som husbond og mig.

Lignende indlæg:

At købe et køkken

Et år efter at husbond og jeg startede vores opsparing til nyt køkken, gik vi ind i Invitas butik i Hørsholm. Vi ville starte de konkrete tanker om nyt køkken og havde brug for en snak om hvordan det kunne foregå. Der kom til at gå 3 måneder, før vi vidste hvordan og hvor meget.

På forhånd havde vi en idé om, at køkkenet skulle være i landlig stil med grå-malede profilerede låger og en komposit-stenbordplade, og det vidste vi at de havde hos Invita. Vi havde en holdning om, at vi gerne ville samarbejde med nogen, der kunne tage sig af hele entreprisen, så vi ikke selv skulle koordinere en hel masse forskellige typer af håndværkere.

Derudover var vi helt på bar bund; ingen af os indtil nu har prøvet at få nyt køkken på denne måde. Vi regnede med at en køkkenkonsulent/sælger ville kunne præsentere os for en masse spændende muligheder og vejlede os i forhold til hvad der passer bedst til os.

I butikken fortalte vi sælgeren om vores ønsker, og at der er tale om et projekt hvor der skal  laves både gulv, vægge, lofter, samt leveres nye køkkenelementer og nye hårde hvidevarer. Vi havde printet en grundplan. Vi fortalte at vores budget var 180.000 kr. og at vi var interesseret i at Invita tog sig af den fulde entreprise, men at vi dog selv var i stand til at lave vægge og lofter. Sælgeren tog beredvilligt imod vores input. Han sagde, at det skulle nok kunne lade sig gøre, men antydede dermed samtidig, at der ville være behov for kompromis for at holde prisen indenfor denne prisramme. Til sidst lavede vi en aftale med sælgeren om at han skulle komme hjem til os for at se på sagen.

Ved det første besøg i vores hjem var der fokus på selve køkkenet. Sælgeren hørte på vores detaljerede ønsker og behov (kaffehjørne, krydderurter, affaldssortering) og målte rummet op med en lasermåler.

Et par uger efter at sælgeren havde været på besøg i vores hus, mødtes vi i butikken i Hørsholm og blev præsenteret for 2 forslag til design på et nyt køkken til os. Det ene forslag lignede det gamle køkken noget, det andet forslag var mere nytænkende.

Det var det sidste vi faldt for og besluttede at arbejde videre med. I forslaget var der en køkkenø med kogeplade og et cafehjørne med vitrineskabe. Det så hyggeligt og funktionelt ud.

Vi fik tegninger og simulerede billeder med hjem, så vi kunne tænke over det. Vi mødtes med sælgeren en gang mere for at rette designet til med nogle af vores ønsker, og vi endte med en opstilling som vi synes var rigtig god.

Nu begyndte vi så småt at tale om pris.

Lige fra starten blev pris nævnt som en begrænsende faktor i alle køkkenets elementer. Den lågetype vi ønskede var ikke den billigste (dog heller ikke den dyreste), alene farven på lågerne kunne gøre det dyrere og alle de smarte indretningsløsninger Invita har i sit sortiment blev slet ikke præsenteret for os, da det ville gøre løsningen for dyr. Samtidig beroligede sælgeren os dog og sagde, at han nok skulle finde nogle gode rabatter til os.

Som konsekvens heraf valgte vi standardfarven lysegrå i stedet for grå, og fravalgte smarte løsninger så køkkenet kun bestod af almindelige skuffer og skabe.

Valg af bordplade er en af de store poster i et køkkenbudget, og den type bordplade vi i første omgang synes bedst om (komposit-sten) ville koste omkring 80.000 kr. i vores opstilling. Sælgeren viste os en række andre materialer til bordplade. Det var svært at overskue fordele og ulemper ved de forskellige materialer. Selvom det passer virkelig godt til et landkøkken, var vi overbeviste om at vi ikke ville have en bordplade af træ – sådan en skal nemlig efterbehandles 4-6 gange om året og det ved vi er urealistisk for os at få gjort. Vi endte med at vælge en bordplade i kompaktlaminat, som var virkelig lækker at røre ved. Kompromiset var, at der ikke var så mange farver at vælge imellem. Jeg ville gerne have haft en varm farve sammen med den grå farve på lågerne, men det blev til en mørkegrå bordplade. Som kompensation valgte vi greb i en gylden farve.

Nu begyndte hovedet virkelig at snurre på mig, for nu var der så mange detaljer at tage stilling til at det var svært at rumme. Sælgeren havde fra starten sagt, at han ville indsnævre valgene for os så vi ikke blev helt forvirrede, og det gjorde han også. Det havde bare den konsekvens, at jeg ikke følte mig sikker på at jeg havde taget de forskellige beslutninger på et fuldt informere grundlag. Ja, den brune sten-bordplade var sindssygt dyr, men var der en billigere mulighed indenfor dette materiale? Er massiv granit virkelig billigere end en bordplade af komposit som består af granit-grus? Og hvorfor?

I det hele taget forskød vores almindelige syn på priser og penge sig fuldstændig. Vi synes at et beløb på 180.000 kr. var et utrolig stort beløb, men det så ikke ud til at slå til i denne sammenhæng. Et eksempel kunne være en reol, som blev en del af køkkenet – en helt almindelig smal høj bogreol med justerbare hylder. Den kostede over 4000 kr. Hvis man havde købt en Billy-reol i IKEA kunne man få den for 250 kr. Det er helt ude af proportioner, selvom man så får den i samme nuance som resten af køkkenet. Jeg har meget svært ved at forstå at der kan være så store forskelle.

Da køkkendesignet lå fast, skulle de håndværksmæssige opgaver estimeres. I første omgang kom Invitas montageleder på besøg, og da han så gulvet, konstaterede han, at der var behov for at få en specialist til at se på det. I anden omgang kom montagelederen sammen med en tømrer og elektriker. Alle håndværkere var meget sympatiske og virkede kompetente. Montagelederen fortalte os lidt mere om hvordan forløbet i sådan et projekt er. Det var interessant at finde ud af, at man f.eks. laver gulv før man maler vægge.

Nogle uger efter blev vi præsenteret for et samlet tilbud på køkken med bordplade, montering, renovering af gulv og nyt loft men eksklusiv hårde hvidevarer, vandhane og indretning. Det første beløb sælgeren nævnte for os startede med et 3-tal. Jeg havde migræne og kvalme da vi sad i det alt for varme butikslokale, og jeg var næsten ved at besvime da jeg hørt prisen.

Så kom elementet rabat, som jeg har læst meget om på forskellige websider. Det er tilsyneladende almindeligt, at der gives en form for rabat når man køber køkken. Nogen gik meget op i procenten, og så alt fra 3% til 40%, så det var svært på forhånd at skyde sig ind på hvilken størrelsesorden man kunne forvente. Jeg konkluderede bare, at man ikke skulle tage listepriserne for gode varer. Et udgangspunkt på over 300.000 havde jeg ikke forventet, men det vigtigste er det beløb der står på nederste linje.

Efter at rabatten var trukket fra, lød tilbudet på ca. 275.000 kr. Det er næsten 100.000 mere end det beløb vi havde angivet som vores budget. Oveni tilbudets beløb kommer udgifter til hårde hvidevarer, belysning, maling m.m. Næsten halvdelen af beløbet var håndværkerudgifter på 130.000 kr. til loft, gulv og elektrikerarbejde.

Det var lidt af en kamel at sluge, og i første omgang var jeg noget slået ud og i tvivl om køkkenprojektet kunne blive virkelighed. Jeg har aldrig haft håndværkere til at lave større arbejder, så jeg var rystet over hvor dyrt denne del var. Undervejs i tilbudsforløbet havde vi jo godt fornemmet, at det ville være svært at klare det indenfor vores budget, især da vi fik set på gulvarbejdet med håndværkere. Men at vi skulle op på så højt et beløb havde jeg ikke forestillet mig.

Det første vi gjorde var at besluttede at lave loftarbejdet selv. Det alene kunne skære 30.000 kr. af tilbudet. Vi vurderede at vores eget indkøb af materialer ville beløbe sig til en brøkdel af dette beløb, og husbond har god erfaring med at sætte loft op.

Dernæst gik jeg igang med en detaljeret analyse at tilbudet. Invita er i modsætning til andre køkkenfirmaer så fair, at de har lagt en fuld prisliste ud på deres hjemmeside, og jeg så hurtigt, at de enkelte køkkenelementer stod med en noget højere pris i tilbudet end i prislisten. Det viste sig at sælgeren havde misforstået hvad der var standard-farver og hvad der var farver der udløser tillæg til prisen.

Som tidligere nævnt var vi gået på kompromis med farven for at holde prisen nede, så det var jo ærgerligt at vi alligevel skulle betale tillæg for farven. Sælgeren imødekom os og regulerede prisen. Da tilbudet var justeret for dette, var det stadig langt over vores budget. Vi granskede vores økonomi, og mine forældre var så flinke at tilbyde at give et bidrag til projektet. Vi fandt ud af at vi godt kunne gå højere op i pris end vores oprindelige budget, men beløbene var nu så store, at det mindede om bil- eller hushandel. Hvad skulle vi gøre – ville vi virkelig bruge så mange penge på et køkken?

Tidligt i forløbet besluttede vi, at vi ikke ville indhente tilbud fra flere forskellige køkkenfirmaer. Sådan en beslutning kan nok få det til at krympe sig i enhver kræmmersjæl. Det var ikke desto mindre vores valg, og det var baseret på en erkendelse af, at et køkken er en meget kompliceret ting at få tilbud på. Vi var ret sikre på, at selvom vi havde flere tilbud foran os at vælge imellem, så er der så mange parametre, at det ville det være nærmest umuligt at sammenligne, og dermed at vurdere hvad der var den rigtige pris. Jeg er ret sikker på at det bare ville gøre os endnu mere forvirrede.

Vi kunne også at have indhentet alternative tilbud på håndværker-delen af tilbudet. Jeg kan da godt blive i tvivl om det kan passe, at det skal koste 70.000 kr. at rette et gulv op. Omvendt havde vi holdning om, at vi gerne ville have 1 leverandør der stod for det hele. Jeg synes ikke det er fair at ulejlige en anden håndværker når han ikke har en chance for at få opgaven, udelukkende for at presse prisen hos Invita.

På dette tidspunkt havde vi altså ikke noget at sammenligne med, udover en generel antagelse om at et køkken fra IKEA ville være billigere. Vores tanker om et grå-malet køkken i landstil kom faktisk oprindeligt fra et besøg i IKEA, og i dette forløb var vi da også en tur til Gentofte for at genbesøge deres model. Lågerne virkede lækre nok, men efter 9 år med IKEA-køkken var vi ikke trygge ved den samlede kvalitet af IKEA-moduler og deres hvidevarer.

Vi besluttede at gribe det an som køb af fast ejendom, og prøve at forhandle prisen så langt ned som muligt. Det var den eneste måde vi synes der kunne give os tryghed for, at vi ikke kom til at betale for meget. I bedste huskøber-stil kom vi med et modbud, hvor vi bad om at få fjernet den del, der handlede om loftet og det elektriske arbejde forbindelse med loftet. Til gengæld ville vi gerne have at tilbudet indeholdt en vandhane, noget indretning til skuffer og skabe, samt de 3 stk hårde hvidevarer vi gerne ville udskifte, således at tilbudet omfattede et fuldt køkken. Vi meddelte at vi kunne betale 230.000 kr. for den kombination.

Invita vendte tilbage med et tilpasset tilbud på dette beløb, men der var kun inkluderet 1 stk hårde hvidevarer. Begrundelsen var at sælgeren havde givet mere rabat end han egentlig måtte.

Sælgeren kunne dog tilbyde os nogle såkaldte ‘kampagnepriser’ på hårde hvidevarer. Hårde hvidevarer er et helt kapitel for sig, hvor det er umuligt at sammenligne priser. Hvis man leder efter en ovn med stegetermometer hos Skousen eller Wupti finder man visse modeller. Hvis man spørger Invita, kommer de med en helt anden model, som man ikke kan finde hos nogen af de almindelige forhandlere. Sjovt nok er den op imod dobbelt så dyr uden at man kan se hvorfor.

Invita havde dog skruet det sådan sammen, at tilbudet uden hårde hvidevarer indeholdt tilslutning af Invita-leverede hårde hvidevarer, så hvis vi købte hos dem, ville tilslutningen følge med ifm. montering af køkkenet. Det ville understøtte vores ønske om en totalleverance fra Invita, hvor vi ikke selv skal jonglere med en masse forskellige leverandører, og risikere at ingen ville tage ansvar hvis der var problemer. Vi besluttede at det var værd at tage med. Vi regnede med at de dyre hårde hvidevarer var lækrere, og det var en god tanke at tage et nyt køkken i brug med nye lækre hårde hvidevarer. Selvom vi selv har monteret mange opvaskemaskiner i tidens løb, regner vi med at der nok at tage sig til for os, når vi når til montering af køkkenet.

Den første tirsdag i vores sommerferie skrev vi under på en samlet pris på ca. 245.000 kr. for et fuldt køkken med 4 stk. hvidevarer og nyt linoleumsgulv. Vi beholder vores store A+++ køleskab. Derudover får vi udgifter til materialer til vægge og lofter: plader, tapet, maling og fliser. Vi kommer også til selv at købe og montere lys og lyd, så det passer de platforme vi anvender (Philips Hue og Sonos). Og måske køber vi en ny emhætte.

Alt i alt har det været temmelig krævende at få tilbud på nyt køkken. Jeg var overrasket over at det tog så lang tid, men det skyldes til dels os selv, da det er svært for os gå så tidligt fra vores jobs, at vi kunne komme til møde i Hørsholm kl. 16 eller tage imod håndværkere i løbet af deres arbejdsdag. Jeg synes det var stressende at balancere ønsker og behov med de helt afsindige priser. Når man er i den kreative proces med at vælge farver og udseende, er det irriterende med alle de begrænsninger der sættes pga. store prisforskelle på farver og materialer. Jeg stadig i tvivl om køkkenet bliver flot nok med de kompromiser vi har indgået. Jeg er også i tvivl om den pris vi ender med at betale er rimelig.

I det mindste ved jeg, at jeg har gjort mit bedste. Jeg har forsøgt at være konsekvent overfor vores værdier og fair overfor dem vi satte til at arbejde på et tilbud. Man bliver nok aldrig helt sikker på alting i så stor en entreprise. Derfor har jeg besluttet mig for at glæde mig til det nye køkken, og bruger nu en masse tid på at lede efter de perfekte lamper, tapet og fliser, så det nye køkken bliver så fint og hyggeligt som muligt.

Lignende indlæg:

Nyt køkken

Vi skal have nyt køkken. Jeg er meget spændt på det, og det er allerede nu kommet til at fylde meget.

Beslutningen blev taget for et år siden, hvor jeg havde opsparet et større beløb efter et turbulent jobskifte, hvor jeg frygtede at skulle på dagpenge i en periode. Jeg ville helst ikke bare klatte pengene væk, men gerne bruge dem på noget stort, der gav værdi til mit liv. Jeg fik overtalt husbond til at etablere en fælles opsparing til nyt køkken.

Vores køkken er ca. 25 år gammelt. Udseendemæssigt fremstår det rimelig pænt, og det fungerer sådan set OK i hverdagen. Da vi købte huset forestillede vi os ikke, at vi skulle skifte køkkenet foreløbig. Men efterhånden er det gået op for os, at mange dele af køkkenet trænger til fornyelse, og det vil ikke kunne betale sig at lave lappeløsninger.

Selve køkkenet er noget nedslidt når man kommer tæt på. Bordpladen er så slidt, at mønstret i laminaten er forsvundet visse steder. Der er buler i samlingerne og den har en klistret kant som vi ikke kan få væk. Låger og skabe er slidt og svære at holde rene, og visse steder slipper melaminbelægningen på korpus. Værst af alt, så er bordhøjden for lav, så selv jeg, der er moderate 170 cm høj, får ondt i ryggen af at arbejde i køkkenet. Vi synes at belysningen er utilstrækkelig, og den er i øvrigt baseret på forældet teknologi (lysstofrør og halogen).

Gulv, vægge og loft trænger også til renovering.

Gulvet har oprindeligt været et lakeret parketgulv, men de tidligere ejere har slebet lakken af og hvidpigmenteret det. Denne overflade er umulig at holde ren, og der er derfor store fedtskjolder rundt om komfuret og andre steder. Gulvet ligger henover en tidligere rumadskillelse, hvor der er en niveauforskel på 3 cm fra den ene del til den anden del. Gulvpladerne giver efter, så man nærmest snubler, når man går forbi det sted.

Væggene er beklædt med glasfibervæv, som ikke sidder helt lige. Der er ikke fliser eller anden beklædning ved køkkenbordet, så det er ikke så nemt at fjerne flødeskums-sprøjt og andet der rammer væggen i daglig brug.

Loftet er et nedsænket loft med nogle loftplader med træ-look. Husbond synes det ser hæsligt ud, og jeg kan godt se at det hører en anden tid til.

Hele rummet er 25 kvm stort og indeholder også en spisesektion. Det er altså en større omgang vi skal ud i, når både gulv, vægge og lofter skal renoveres foruden selve køkkenet. Selvom husbond kan lave mange ting selv, så vil vi gerne have professionelle til at tage sig af gulvet med den niveauforskel der er, og montering af køkken samt bordplade vil vi også gerne undgå – vi forestiller os at det gøres både hurtigere og bedre af specialister som gør sådan noget til hverdag.

Vi tog hul på projektet, da vi i starten af april gik ind i Invitas butik i Hørsholm og så på deres udstilling og snakkede med en sælger om processen. Invita tilbyder at tage sig af hele entreprisen, og det var interessant for os.

Det var både spændende og skræmmende at kaste sig ud i konkrete tanker om køkken. Spændende fordi jeg kunne blive kreativ og begynde at drømme om noget bedre. Skræmmende fordi det er en omfattende proces der koster rigtig, rigtig mange penge.

I det efterfølgende blogindlæg skriver jeg om processen med at købe et nyt køkken.

Lignende indlæg:

Havesofa

I 2016 byggede husbond en terrasse lige der hvor solen skinner, når man kommer hjem fra arbejde. Hele september det år havde vi – ligesom denne maj i år – en lang periode med sommerligt vejr.

I begejstring over den nye terrasse og det flotte vejr blev jeg fristet af et efterårstilbud på en udendørs hjørnesofa. Et stort lækkert møbel, der oprindeligt havde kostet et 5-cifret beløb. Den er større end sofaen i TV-stuen og både husbond og jeg kan ligge på langs i den samtidig. Sofaen gav mig en berusende følelse af luksus. Med en stor parasol kunne jeg for første gang nu sidde rigtig komfortabelt udendørs.

Når man sidder der i godt vejr, i en sofa med hynder der er betrukket med tekstil, kan man godt komme til at glemme den dårlige side af det danske vejr. Jeg har dog levet så længe, at jeg godt er klar over, at jeg var nødt til at sørge for at sofaen kunne dækkes til når den ikke bruges. Sammen med sofaen købte jeg derfor også et overtræk som passede præcis over sofaen og det tilhørende bord. Det var tungt og virkede som god kvalitet, og det kostede da også derefter – 800 kr. måtte jeg betale.

Da efteråret kom, pakkede vi hynderne væk på loftet, og overtrækket skulle nu passe på sofaen vinteren over. Da foråret kom, var overtrækket noget slidt, og i løbet af den efterfølgende sommer gik overtrækket i stykker flere steder. Vores robotplæneklipper fik også lavet et par huller i overtrækket, og det viste sig hurtigt at gaffa-tape ikke var tilstrækkeligt til at holde sofaen tør. Til sidst kom der en stor revne da vi løftede overtrækket af.

Et år efter at vi havde købt sofaen, måtte vi investere i et nyt overtræk, så vi kunne klare endnu en vinter uden at vores sommer-luksus skulle gå til i skimmelsvamp og alger.

Desværre var det nye overtræk også meget nedbrudt, da vi startede sæsonen i år – et helt nyt overtræk som kun lige havde været pakket ud og sat over sofaen ifm. at vi pakkede ned for vinteren. Indersidens belægning hang i flager, og efter det første skybrud var sofahynderne våde. Denne gang var der ikke nogen skader vi selv havde forvoldt, så jeg skyndte mig at reklamere til webshoppen, hvor jeg havde købt overtrækket – det kunne da ikke være meningen at det allerede var utæt?

Nu er det næsten 2 år siden at jeg oprindeligt købte sofaen og betrækket, og ingen af delene er i webshoppens sortiment længere. Selvom jeg i henhold til købeloven har krav på at butikken hjælper mig når en vare er defekt, så var der ikke meget at gøre. COOP prøvede at sende mig et andet overtræk, men det passede ikke i dimensionerne, og det endte med at de ville give mig pengene tilbage.

Det er normalt en udmærket løsning at få pengene tilbage, men i denne situation står jeg med en udesofa, som uden et betræk er blottet overfor det danske vejr. Et langt større køb, sofaen, risikerer nu at blive værdiløs fordi dette overtræk har for dårlig kvalitet. Sofaen er så stor, at jeg ikke bare lige kan tage ind i huset. Nu er gode råd dyre.

Jeg fik lov til at vente med at returnere overtrækket, til jeg har fundet et nyt. Det betyder også at jeg først får mine penge tilbage senere. Det skal gå hurtigt med at finde en erstatning, men jeg vil ikke have den samme dårlige kvalitet en gang til. Jeg har søgt på nettet efter overtræk. Min research viste, at mange af de materialer man bruger til disse overtræk bliver hårde i frostvejr, hvilket fører til at det knækker og dermed bliver utæt og porøst. Udsigterne til fremover at kunne beskytte min havesofa så ikke gode ud.

Heldigvis lykkedes det at finde et overtræk i et andet materiale, hvor der udtrykkeligt står at det kan holde til det danske vejr. Der er dog 2 ulemper: overtrækket passer ikke specifikt til min sofa, det er for stort. Og prisen er det dobbelte af hvad jeg gav for det første overtræk. For at begrænse skaden har jeg fundet produktet på tyske Amazon, hvor prisen var lidt lavere. Nu er jeg spændt på at se det nye overtræk – og spændt på hvor meget regn vi når at få indtil det ankommer.

Min havesofas fremtid er helt afhængig af, at et dumt overtræk fungerer. Jeg føler mig dum, fordi jeg har været impulsiv og købt et luksusprodukt uden at tænke på praktikken. Det har været dyrt og besværligt at få det praktiske til at fungere, og jeg er ikke i mål endnu. Det er trættende, og jeg er faktisk vred over at COOP sætter mig i denne sitaution ved at sælge et produkt, som er helt uegnet til dets formål.

På den anden side har jeg brugt den havesofa utrolig meget i dette forår. Med min korte transporttid, har den givet mig mulighed for at bruge tid på at læse avis i haven og slappe af efter arbejde. Købet af et luksusprodukt har givet mig større  værdi end jeg troede. Det er jeg ærlig talt meget begejstret for.

Lignende indlæg:

Anmeldelse af lampen Illumin Rubber20

For et par år siden fik vi lampen Illumin Rubber 20 Pendel som en gave. Det er en større loftslampe, som man selv samler. Lampen består af 20 ens stykker plastik og 30 sorte elastikker, som man sætter sammen til en tilnærmelsesvis rund facon. Indeni monteres lampen med en gennemsigtig plade af plastik og en fatning med stofledning. Det var ret nemt at samle lampen, og vi valgte at hænge den i vores trapperum, hvor der er nogle højdeforskelle som den symetriske og geometiske lampe gjorde sig godt i. Vi var glade for den.

Desværre viste det sig, at elastikkerne der holder lampen sammen, er af en kvalitet, som ikke er holdbar. Efter bare et års tid var de møre og begyndte at falde af. Hvad gør man så?

Først troede jeg, at jeg kunne finde nogle andre elastikker i en webshop, men det var ikke så nemt. Jeg kontaktede producenten af lampen, og de sendte mig en pose med flere elastikker af samme slags. Så kunne lampen lidt igen, men året efter var problemet der selvfølgelig igen.

Det er faktisk rigtig irriterende, når elastikkerne bliver møre. En for en begynder de at falde af. Når den første elastik mangler, holder lampen stadig sammen, og man har lidt tid til at finde en løsning. Men de andre elastikker er jo lige så møre, og hurtigt efter falder flere elastikker af, og så åbner lampen sig og kan ikke holde formen. Det er svært at finde en midlertidig lappeløsning, fordi det kræver elastikker af en helt speciel størrelse, og når man begynder at pille, falder lampen meget nemt helt fra hinanden.

Jeg kan se, at man nu kan købe en pose med elastikker for 80 kr. på nettet. Hvis man skal købe sådan en pose en gang om året, bliver det jo en dyr lampe i længden, foruden alt besværet med at pille lampen ned og montere den helt forfra.

Jeg synes ikke det var holdbart at fortsætte med de originale elastikker. Kunne man ikke få en bedre kvalitet af elastikker, som kunne se pænt ud? Jeg gik på jagt i diverse hobbyforretninger efter en mere langsigtet løsning. Jeg fandt 3 mm elastiksnor i en syforretning. Her kunne man få alverdens farver, hvilket appellerede til min kreative åre – så kunne man jo skifte farve og dermed udtryk på lampen. Jeg fandt også noget lidt tykkere elastiksnor i en webshop der handler med udstyr til dykkere og surfere.

Da jeg fik det forskellige snor hjem var jeg fortrøstningsfuld. Begge typer bestod af tynde strå af elastik omkranset af tekstil. Jeg forestiller mig at det er mere holdbart, fordi elastikken ikke på samme måde er eksponeret for luft og sollys.

Så var spørgsmålet hvordan jeg skulle få elastiksnoren til at blive en ring, som kunne holde lampens dele sammen. Jeg prøvede at binde forskellige knuder, men det blev ret stort. Med enderne strittende til siderne var det visuelt ikke så pænt, når det blev sat på lampen.

Med inspiration fra den måde min mand samler kabelender på sin cykel, gik jeg på jagt efter et tyndt metalrør, man kunne samle elastik-enderne med. Igen kom hobbyforretningerne mig til hjælp, og det lykkedes at finde noget tyndt messingrør, der i indre og ydre diameter passede med det elastiksnor jeg havde.

Så var jeg klar til endnu et forsøg. Jeg måtte i kælderen efter værktøj og have husbond igang med dremmel-maskinen. Messingrør blev skåret ud i stykker af ca. 1 cm og slebet lidt, så der ikke var ru kanter. Jeg klippede elastiksnoren stykker på 21,5 cm med en skarp saks, og satte enderne ind i røret. Derefter klemte jeg sammen i hver ende af messingrøret med en skævbider. Jeg fandt hurtigt en måde der holdt.

Resultatet blev nogle elastikker, der mindede om de hårelastikker man kunne få da jeg var barn. Stof på ydersiden, elastik indeni og samlet med et lille messingrør. Det så overraskende flot ud på lampen. Faktisk synes jeg det er flottere end originalen pga den ensartede stofoverflade.

Jeg har brugt adskillige hundrede kroner på at finde materialer til denne løsning. Hvis man i forvejen har betalt 799 kr. for en Rubber20-lampe, må den føles dyr i drift. Siden vi fik den for nogle år siden, er den da også faldet noget i pris – måske pga. disse problemer. Det ville ærgre mig at skulle smide lampen ud pga. denne – i mine øjne – designfejl, så jeg er glad for at jeg fandt en løsning så vi kan brug lampen lidt endnu. Men det er godt nok meget ulejlighed for at beholde sin lampe.

Jeg anmelder lampen med 2 ud af 5 stjerner. Den får 2 stjerner, fordi jeg synes den har et flot udseende. Den får ikke flere, fordi materialevalget stiller forbrugeren i en irriterende situation, når elastikkerne falder af og man skal samle lampen igen. Jeg får lyst til at advare andre forbrugere, men jeg har ikke kunnet finde en mulighed for at anmelde produktet på en webshop el.l. Derfor denne anmeldelse på min blog.

Vurdering:  ★★☆☆☆ 


Lignende indlæg:

Sony Xperia Z5 Compact

Her ser du Sony Xperia Z1, Z3 og Z5 Compact ved siden af hinanden. Den hvide til højre fik jeg i bryllupsdagsgave af min mand sidste weekend, og den er min tredje telefon på mindre end 2 år.

Den limegrønne fik jeg lige da vi var flyttet til Birkerød, da jeg helt udmattet simpelthen stod og tabte forgængeren ud af hånden, mens flyttemændene tømte rækkehuset i Virum. Stress og belastning gør mig klodset, og det varede desværre ikke længe før jeg kom til at tabe en Global-kniv ned på skærmen af den nye. Stor ærgrelse! Efter et stykke tid kunne jeg ikke holde ud af se på det dybe mærke midt i det hele. Den tjener idag som firmatelefon for husbond.

Den orange har jeg haft i et år. Her er det ikke min egen klodsethed, der gør det af med den. Bagsiden er begyndt at krakelere, en revne ad gangen, der bare pludselig er der når jeg tager den op af tasken, uden at den har været udsat for overlast. Kameraet laver nu et hvidt skær når jeg fotograferer min hvide hund. Jeg kan se på nettet, at der er mange Z3-købere som har oplevet at bagsiden revner, men desværre bliver de afvist når de benytter reklamationsretten.

Om lidt starter jeg på et nyt job og et nyt hverdagsliv. Det kommer til at foregå med en ny, hvid telefon i lommen. Der er ikke den helt store forskel på de 3 ‘søskende’ her, men jeg er faldet for Sonys verden. Det er unikt at få en telefon i det lille format uden neddroslet kapacitet, og jeg vil ikke undvære kamera-knap og andre Sony-features. Den nye telefon har dog et betydelig bedre kamera, så jeg kan godt mærke at jeg har fået ny telefon. Jeg er rigtig glad for den, jeg prøve at passe bedre på den.

Lignende indlæg:

Indsigelse

Forrige onsdag, da jeg kom tilbage fra frokost på min arbejdsplads, var der kommet 11 SMS’er med engangs-koder fra nets. Jeg kender dem fra når jeg har brugt mit VISA-kort i en betalingsløsning, der bruger Visa Verified. Men jeg havde ikke brugt mit kort den dag, og var i øvrigt stadig i besiddelse af kortet, så jeg blev selvfølgelig mistænksom.

Mens jeg sad i telefonkø til min banks hotline, fik jeg en SMS fra banken om at mit VISA-kort var blevet lukket pga. mistanke om at nogen har kendskab til mit kortnummer. De kunne ikke fortælle hvad der var sket, og hvorfor.

Jeg har før prøvet at få lukket mit kort pga. mistanke om misbrug. Så fik jeg et nyt kort en uge efter, og kunne bruge den samme pinkode. Og så skete der ikke mere. Det er irriterende ikke at kunne bruge sit kort i en uge, og jeg blev faktisk lidt vred på nets over at jeg skulle have dette bøvl med at skifte kortnummer.

Denne gang skete der mere. 2 dage senere begyndte der er komme transaktioner på min konto, som jeg ikke kendte noget til. Det så ud til at være fra hele verden: pizza i Sverige, børnetøj i Canada, indisk mad i Australien og en række andre transaktioner fra USA og Israel, som jeg ikke kan se hvad handler om.

Det var meget ubehageligt at se disse mystiske transaktioner. Jeg vidste ikke hvor mange der ville komme, og jeg kunne bare sidde og se saldoen på min konto blive til et større og større negativt beløb.

Det er jo præmissen for dansk udstedte kreditkort, at bankerne dækker misbrug, så længe man selv passer godt på sit kort. Jeg har tit tænkt på hvordan det mon fungerer helt praktisk. Det fik jeg så lejlighed til at finde ud af nu.

I min bank skal man download’e en redigerbar PDF-fil og udfylde den med personlige oplysninger samt de transaktioner man ikke kender noget til. Den skal så printes, skrives under og sendes med postvæsenet til banken. Man skal altså både bruge en printer, en kuvert og for 19 kr. frimærker for at kunne gøre indsigelse.

Jeg skyndte mig at få det på plads, og fik blanketten afsted fredag aften. Pyh, så havde jeg i hvert fald gjort hvad jeg kunne.

I weekenden ærgrede jeg mig meget over det, og spekulerede en del over hvordan det kunne være sket. Nogle dage inden kortet blev spærret havde jeg brugt det til onlinekøb i USA og Canada, og jeg kunne ikke lade være med at tænke om det var i den forbindelse at mit kortnummer var blevet opsnappet og sikkert solgt videre. Jeg besluttede at skrive til de 2 webshops og bede dem checke sikkerheden i deres betalingssystemer.

Om mandagen modtog jeg besked fra banken om at de havde modtaget min indsigelse, og at de ville begynde sagsbehandlingen i næste uge. Samme dag kom der flere transaktioner, jeg ikke kunne acceptere, så jeg måtte igang igen med at udfylde blanket, printe, finde frimærker og i postkassen med en ny indsigelse. Om tirsdagen kom der endnu en mærkelig transaktion.

Henover 3 dage kom der i alt 11 mystiske transaktioner – samme antal som de 11 engangs-koder – til sammenlagt 6.497,87 danske kroner. Jeg sendte 3 breve med indsigelser, og det kostede mig i alt 57 kr. i frimærker.

Efter et par dage fik jeg endnu en mail fra banken. De havde indsat et midlertidigt beløb på min konto, og de sendte nu sagen videre til behandling hos nets. De skrev, at hvis jeg ikke havde hørt noget indenfor 6 måneder, kunne jeg betragte sagen som afsluttet.

Det overraskede mig noget, at det foregik på denne måde. Jeg var forundret over, at der skulle en manuel papirgang til. Nu hvor brevportoen er steget til 19 kr. for et almindeligt brev, giver det jo en betydelig udgift for den forurettede. Min bank er ellers rimelig godt med mht. digitalisering. Man kan f.eks. skrive under på lån digitalt, uden at møde op i banken.

Jeg havde nok også troet, at de forkerte transaktioner simpelthen blev fjernet eller ført tilbage, sådan at der ikke fremgår en periode på min konto hvor saldoen er negativ. Og så synes jeg det er en mærkelig situation, at man nu skal gå i 6 måneder og vente på om man evt. hører mere i sagen. Jeg kan da godt blive lidt i tvivl om jeg kan bruge de penge der er indsat på min konto, og om jeg risikerer at pengene fjernes igen.

Jeg har nu fået et nyt VISA-kort, og har skiftet kortinformationer de steder, hvor betalinger kører over kortnummeret. Tror jeg nok. Godt jeg ikke havde knyttet rejsekortet op på det kort, det er vist en helt forfærdelig proces når man skal skifte kortnummer. Fremover kommer jeg nok til at være mere tilbageholdende med at bruge mit kort, især i udlandet.

Lignende indlæg:

Sorte fredag

Det er nu godt en uge siden at fænomenet Black Friday rullede henover Danmark. I år kom det til at fylde vældig meget. Både de fysiske butikker og online-butikker var i år på banen med heftige tilbud. Selv en tankstation satte benzin ned til næsten halv pris – med så stort trafikkaos til følge, at politiet måtte stoppe det.

I USA er Black Friday detailhandelens forsøg på at skyde julehandlen i gang ved at lancere en masse gode tilbud på en dag, hvor amerikanerne har fri fra arbejde: dagen efter den store helligdag Thanksgiving, som altid falder på en torsdag. Det er vist ikke en særlig gammel tradition. Det med det sorte henviser så vidt jeg kan google, til at gaderne er sorte af mennesker – eller også er det noget med at butikkernes regnskab på denne dag går fra røde til sorte tal.

Jeg er en af den slags danskere, som bliver irriteret når vi tager amerikanske traditioner til os, fordi jeg synes at vi har vores egne der fungerer udmærket. Jeg synes f.eks. det er noget pjat når vi tager en ting som Haloween til os, når nu vi har vores egen tradition for udklædning og børn der går fra dør til dør, nemlig Fastelavn. Lige så har jeg det med Black Friday. Vi har jo ikke fri den fredag til at gå ud og starte vores juleindkøb, så det giver bare kaos i en i forvejen travl hverdag.

Udsalg har vi masser af tradition for i Danmark. Der er det store januar-udsalg, og det meste af sommeren er også præget af tilbud og udsalg. Hvorfor skal vi nu tage sådan en tradition som Black Friday til os?

Som forbruger kan man jo ikke være utilfreds med at varerne koster mindre, og det ligger dybt i den danske folkesjæl at gøre en god handel. Jeg er imponeret over hvor meget de danske butikker bød ind med tilbud i år. Mange butikker havde 10, 20, 30 eller sågar 40 % rabat på alt i butikken eller på store kategorier af varer, og det kan jo godt mærkes hvis man som min kollega har 4 børn der alle skal have sko, eller som vi har brug for en ny emhætte til køkkenet – en type som ellers aldrig er på tilbud.

Der var dog også butikker der fedtspillede lidt. Mads og jeg går normalt ud og handler dagligvarer til en hel uge hver fredag. Forrige fredag gik vi forbi Imerco inden. Mads skulle bytte en gave, og så kunne vi jo se om vi kunne finde noget andet via Black Friday-tilbud. De tilbød 20% på alt i butikken, dog undtagen i forvejen nedsatte varer. Og mon ikke det meste i butikken i forvejen var nedsat? Der sad små røde skilte på næsten alle priserne i butikken. Jeg føler mig ikke overbevist om at det var reelle nedsættelser, uden dog at kende før-priserne. Vi gik derfra med en flad fornemmelse.

Alt i alt endte vi dog med at høste indtil flere Black Friday-tilbud.

Vi har som sagt længe ønsket os at udskifte den 20 år gamle emhætte, der hænger i vores køkken. Den er frithængende ned fra loftet, og lige præcis den type er temmelig dyre, væsentlig dyrere end andre typer. Vi har derfor holdt øje med tilbudsaviserne i en længere periode, men der er aldrig tilbud på den slags emhætte. Vi kendte derfor priserne og markedet, da det pludselig var muligt at opnå 30% rabat hos Powers online-butik, og så var det bare med at slå til. Den blev leveret med fragtmand i fredags, og i dag går Mads igang med at montere den.

På vores fredags-shoppetur opdagede jeg at boghandleren holdt længe åbent. Vi køber normalt ind efter kl. 18, så der er altid lukket i den ellers hyggelige boghandel, men denne fredag var der åbent. Vi forsømte ikke lejligheden til at kigge ind, og vi kom da også ud med et par små-gaver til børnene i Mads’ familie.

Søndagen efter opdagede jeg, at mit teleselskab havde tilbud på taletidspakker i hele weekenden. Jeg kunne derfor opgradere min taletidspakke til at indeholde hele 30 timers tale og 30 GB data til samme pris.

Da jeg søndag gik i gang med gavekalender til Mads opdagede jeg, at jeg havde talt forkert og ikke havde 24 gaver til ham. Jeg måtte skynde mig at bestille et par ting mere. Den ene webshop sendte varerne med det samme og jeg havde den et par dage efter. Men varerne fra den anden har jeg stadig ikke modtaget, og de har sendt mig en mail, hvor de meddeler, at de ikke kan leve op til deres løfter om leveringstider pga. Black Friday. Efterhånden har man temmelig høje forventninger til e-handel, og man behøver ikke længere at være bekymret for om varerne når frem til jul selv når man bestiller ugen inden. Så det stikker ud når en webbutik ikke kan holde til presset fra sådan en Black Friday.

Den sorte fredag har været en blandet oplevelse for mig i år. Det er fornuftigt kun at købe tilbudsvarer, som man i forvejen ville have købt, og det er da også konklusionen i denne sammenhæng. Emhætten var en klokkeklar gevinst, og når der pludselig er mulighed for at få mere for de samme penge, som med telepakken, er det en positiv overraskelse. Det er hyggeligt når butikker holder længere åbent, så vi der først kan handle sent kan se noget andet end supermarkeder. Men at gå i butikker og se på tilbud uden noget specielt formål skal man ikke gøre, heller ikke på Black Friday.

Lignende indlæg:

Medieforbrug 2015

I disse år udvikler mediebilledet sig meget. Internettet har været her i mange år, men det ser ud til at det særligt er i disse år at det for alvor påvirker distributionen. Både de trykte medier og tv/radio er for alvor begyndt at bruge internettet, og det har også rykket på vores forbrug af medier.

Vi har en særskilt sektion i vores budget til medier, fordi det hurtigt kan løbe op med forskellige abonnementer, og derfor har jeg også et ret godt overblik over vores forbrug på det område.

Sidste sommer lancerede mit mobilselskab Telmore Play, hvor man for 250 kr. om måneden foruden taletid, fri SMS og data til mobilen, også fik en lang række medie-tjenester. Det kunne ikke betale sig ikke at tegne dette abonnement, og det har også ændret en del på vores forbrug.

Trykte medier

Avis

Jeg er vokset op i et hjem med avis. I mit barndomshjem holdt vi Politiken, og lige siden jeg flyttede hjemmefra har jeg holdt Berlingske Tidende. Jeg har nydt at have den fysiske avis at sidde og bladre i. Om søndagen satte jeg god tid af til de mange dybdegående artikler. Til hverdag blev det mere overfladisk, og nogle dage kom dagens avis urørt hen på avishylden under sofabordet. For et par år siden ændrede vi abonnementet, så vi kun fik avis fredag, lørdag og søndag i erkendelse af, at vi ikke fik læst så meget i den på hverdage, og prisen var efterhånden krøbet godt opad.

Ved nytår steg prisen på Berlingske fredag, lørdag og søndag til en årspris på mere end 3000 kr. Der gik grænsen for os. Vi opsagde abonnementet helt, og gik over til at købe avis i løssalg hos bageren om søndagen af og til.

En livslang vane blev brudt, og jeg var nervøs for om jeg ville savne avisen. Mest af alt var det nu en lettelse. Nu havde vi ikke længere de store stakke med gamle, ulæste aviser at skille os af med, og det pyntede godt i budgettet.

Til hverdag læser jeg nu hovedsagelig avis fredag eftermiddag, hvor jeg læser de 2 små lokalaviser vi modtager. Jeg sidder i den gode lænestol med benene oppe og nyder at have fyraften og weekend.

I sommerferien har vi både sidste år og i år tegnet et kortvarigt abonnement på BT, fordi det er hyggeligt at have lidt avis at læse når man har fri. BT er billigere, mindre, og har væsentligt mindre læsestof – og en del pseudo-journalistik, som ikke giver nogen værdi. Men der er enkelte gode artikler, nogle er taget direkte fra Berlingske, og det passer fint til mit læse behov.

Via Telmore Play har vi online-abonnement på Politiken og Ekstra Bladet. Politiken kører dog så utrolig langsomt, at min tålmodighed ikke rækker til søndag formiddags-læsning. Ekstra Bladet bruger jeg kun yderst sjældent, da jeg ikke bryder mig om deres redaktionelle linje.

Tidsskrifter

Vi holder næsten altid en række blade, men reviderer jævnligt udbyttet af at holde dem. Vi har en tidsskriftholder stående ved vores læsehjørne, og her er det helt synligt, når der er blade vi ikke får læst, for så ligger de i plastikindpakningen når næste udgave kommer.

Senest har jeg abonneret på bladet Psykologi og Vi med hund, men har opsagt begge abonnementer, da jeg ikke kunne følge med. Jeg har stadig uåbnede blade liggende, selvom det er et år siden jeg abonnerede sidst. Ikke engang en sommerferie i sommerhus kan gøre kål på de ulæste blade.

Husbond har stadig glæde af Gør Det Selv, Aktiv Træning og Cykelmagasinet. Telmore Play giver os digitalt abonnement på Euroman, Eurowoman, Gastro, Rum og Fit Living. Bladene kan læses på tablet. Desuden får man abonnement på bog-tjenesten Mofibo, som husbond bruger en del.

Fjernsyn

Flow-tv

Da vi flyttede til Birkerød måtte vi undersøge markedet grundigt. Fra vores tidligere boliger havde vi været vant til at have kabel-TV, men det var ikke en mulighed på vores nye adresse. Der var 3 muligheder:

  1. Det luftbårne signal, som i dag er digitalt signal fra Boxer
  2. Parabol fra Viasat eller Canal Digital
  3. Internetbaseret fjernsyn

Efter i mange år bare at have valgt den store pakke fra Yousee, måtte vi analysere vores reelle behov for at finde den løsning der bedst passer til os.

Et af vores behov var sports-kanaler, og det gjorde opgaven mere kompliceret. Egentlig var parabol-udbyderne stærkest på dette område, men det var også rasende dyrt. Internet-TV var jeg noget skeptisk overfor; var produktet mon modent nok? Da jeg fandt ud af, at vi på adressen kun kunne få en hastighed på 10 mbit/s var det afgjort – jeg stolede ikke på at det ville blive en tilstrækkelig stabil løsning. En efterfølgende snak med naboen har da også bekræftet mig i den beslutning.

Tilbage var Boxer, som vi havde i forvejen i sommerhuset for at kunne se TV2. Vi valgte den største pakke. Vi fik knap så mange kanaler som vi var vant til med Yousee, men prisen var også en smule lavere. Med Boxer opnår vi yderligere en fordel i forhold til sommerhuset, fordi vi kan bruge samme abonnement deroppe – så har vi alle de samme kanaler som derhjemme uden at det koster ekstra.

Husbond har i perioder haft et online abonnement hos Eurosport, så han kan se alle Eurosports kanaler på PC og tablet. Vi anskaffede et Samsung-TV, som også har en app til Eurosport, og på den måde fik vi en passende sports-dækning til en OK pris.

Streaming

Vi var så småt begyndt på at have forskellige streaming-tjenester, da vi flyttede til Birkerød. Foruden de omtalte Eurosport-abonnement har vi også i perioder haft abonnement på TV2 Play, bla. i et forsøg på at finde en billig løsning til sommerhuset.

Via Telmore Play har vi abonnement til TV2 Play, HBO Nordic og C More Play. Vi bruger TV2 Play temmelig meget, senest ifm. Tour de France, hvor husbond kunne komme hjem fra arbejde og nyde den fulde udsendelse af dagens etape via denne tjeneste, selvom han arbejdede over næsten hver dag. Det fungerede fint, og så var vi fri for at optage live-udsendelsen.

Vi har en enkelt gang prøvet at leje en film hos Blockbuster via app på  fjernsynet – det fungerede ret fint. Her betaler man ikke abonnement, men betaler bare pr. film man ser. Vores Boxer-abonnement giver mulighed for en tilsvarende tjeneste fra SF Film via Boxer Bio-boxen. Vi må dog erkende, at vi ikke er typerne der ser vældig mange film og serier, og derfor bruger vi heller ikke HBO eller C More ret meget.

Det er ved at være et stort virvar af tjenester og metoder, og man skal holde tungen lige i munden for at finde ud af sine muligheder. Nogle tjenester har apps til Samsung-fjernsyn, andre har til Sony – nogle har Chromecast-support, og nogle har en begrænsning på hvor mange enheder man kan bruge dem fra.

Chromecast er begyndt at være et meget nyttigt format. Denne lille dongle, man sætter i fjernsynets HDMI-port, giver nemlig mulighed for at sende forskelligt indhold fra apps på tablets over til fjernsynet. I starten var det stort set kun Youtube og Netflix, der kunne bruges med Chromecast, men på det seneste har de har de fleste af vores tjenester fået understøttelse for Chromecast – i skrivende stund mangler vi faktisk kun at Eurosport Play får Chromecast-support!

Det er især smart i sommerhuset, hvor vi har et lidt ældre fjernsyn af hensyn til indbrudsrisiko. Vi kan få adgang til en masse indhold udover flow-tv, selvom det ikke er et Smart TV, fordi det kan tilsluttes internet og har en HDMI-indgang.

Musik

Flytningen til Birkerød for et år siden tvang os også til at tage stilling til vores musikbehov. I mange år har jeg ikke nænnet at stille mine LP’er væk, og det samme gælder nu CD’erne, selvom de heller ikke bliver spillet ret meget mere. Vi har ikke pladespiller sat til vores musikanlæg, men der er stadig CD-afspiller.

Da vi skulle indrette os med møbler i den nye bolig valgte vi at lægge størstedelen af CD’erne på loftet. Vi satte et lille skab på på væggen til udvalgte CD’er, som vi gerne ville kunne hive frem og høre af og til. Vi valgte specielle indspilninger og kunstnere, som vi forventede det ville blive svært at finde på streamingtjenesterne.

Musikstreaming har vi brugt i længere tid end film og andet visuelt materiale. Vi har både prøvet Spotify, Last.fm og Grooveshark, og alle årene har vi haft adgang til TDC pga. ADSL-abonnement. De sidste par år har vi dog brugt Telmores musiktjeneste, som ligner TDC’s meget (jeg tror det er samme IT-løsning). Det sidste år har den kørt upåklageligt, og man kan finde næsten alt det man ønsker sig.

Telmore Musik er en del af mit mobilabonnement, og det har også den fordel, at dataforbruget via mobilsignal er gratis når man bruger denne tjeneste. Tidligere foretrak man at være på wi-fi når man streamede musik, men det er ikke længere så attraktivt. Efter at vi fik 4G, har datahastigheden været langt bedre via mobilsignal end via wi-fi.

På arbejde lytter jeg ofte til musik, da jeg sidder i kontorlandskab. Jeg sætter hovedtelefoner til min smartphone. Udover Telmore Musik bruger jeg DR Radio, Tunein Radio og Beyond Pod.

Hjemme lytter vi til musik via et mindre Denon-anlæg og Minipod-højttalere. Radio hører vi via DAB og FM, og streaming foregår ved at vi forbinder vores mobile enheder via Bluetooth til anlægget.

Alt i alt er jeg glad for vores nuværende setup. Vi har adgang til de ting vi har brug for og kan bruge dem på gode og effektive måder. Vi har også adgang til lidt mere end vi bruger, men det er primært via mit Telmore Play-abonnement og går derfor ikke ud over økonomien. Jeg kunne godt tænke mig en bedre internetforbindelse, men man kan jo håbe at TDC’s opgraderingsindsats engang kommer til Birkerød. I mellemtiden glæder jeg mig over god mobildækning og adgang til al den underholdning jeg kan ønske mig.

Lignende indlæg:

Køkkenmaskiner 2015

I 2010 skrev jeg et blog-indlæg om de køkkenmaskiner vi brugte dengang. Der er sket en del i mellemtiden, og siden da er vi flyttet til et køkken med en anelse mindre skabsplads. Vi har til gengæld fået et stort viktualierum, og vi bruger stadig en del elektriske køkkenmaskiner.

Siden 2010 har vi fået os en foodprocessor. Den bruger jeg temmelig meget, da det gør det nemt og hurtigt at lave husbonds yndlings-banankage, og den er også god at lave hummus på. Sammen med den store røreskål kom også en blender-skål, som overflødiggjorde den gamle blender.

En anden stor succes er en elektrisk damper. Køkkenbordet er næsten altid befolket med enten riskogeren eller damperen, og vi er allerede på vores maskine nr. 2 for begges vedkommende – første maskine er for længst slidt op. Vi bruger hovedsagelig damperen til broccoli, for det bliver helt perfekt og fuldt af smag, men den er også genial til alle andre grøntsager – f.eks. asparges, som er svære at få perfekte i en gryde. Vi har også talt om at prøve at dampe dim sum.

I over 10 år har jeg haft en Senseo kaffemaskine. Når man ikke selv drikker kaffe, er det en dejlig nem måde at byde gæster på kaffe, fordi man ikke behøver at tænke på dosering. I lørdags købte vi en Tassimo kapsel-kaffemaskine. Den har samme fordele som Senseo, og derudover letter den mit liv yderligere ved det, at jeg ikke behøver at huske at købe mælk når der kommer gæster til kaffe – hvilket der gør en del oftere efter at vi er flyttet. Kapslerne der bruges til denne maskine indeholder nemlig også mælk. Maskinen kan lave en større palette af varme drikke: mælke/kaffedrikke, kakao/chokolade og te incl. chai latte. Vores gamle, trofaste Senseo virker sådan set endnu, og kommer nok til at stå i sommerhuset, hvor vi indtil nu kun har kunnet byde på frysetørret kaffe.

Disse maskiner bruger vi stadig meget – hvis ikke hver dag, så i hvert fald hver uge:

  • El-kedel
  • Riskoger
  • Damper
  • Æggekoger
  • Brødrister
  • Stavblender/minihakker
  • El-pisker

Maskiner vi bruger ind imellem:

  • Foodprocessor
  • Kaffemaskine (Senseo/Tassimo)
  • Toaster

Ting vi næsten aldrig bruger

  • Saftcentrifuge
  • Vaffeljern
  • Æbleskive-jern
  • Smoothieblender
  • Friturekoger

Ting som vi ikke har længere:

  • Alm. blender
  • Kartoffelskrællemaskine

Man skal ikke at være ret meget ældre end mig for at rynke på næsen af alle disse maskiner. Det kan jeg sådan set være ligeglad med, for jeg har både plads, råd, interesse og forstand til at bruge dem. Det er da rigtigt, at nogle af de maskiner vi har anskaffet over tiden er kommet til at samle støv på en hylde, men det er kun kartoffelskrælleren der har været en decideret fiasko. De fleste bruger vi faktisk med stor succes, og de sparer både kræfter, tid og el.

Lignende indlæg: