Hvordan blev du ejer af huset?

Vi gik simpelthen ud og købte huset for 2 år siden. Det tog lidt tid at undersøge markedet og finde ud af hvordan markedsmekanismerne er på dette marked, f.eks. at mange der har sommerhuse til salg ikke er interesserede i at forhandle om prisen, selvom markedet er meget presset. Men vi endte med at få lov til at købe huset.

Beskriv dit hus

Huset er et træhus bygget i 1964 af en tømrermester for en dame der hed Else. Huset er på 35 kvm. og har oprindeligt haft et værelse og et kammer samt et meget lille toilet, og derudover køkken og stue. I dag er kammeret blev inddraget til at lave større badeværelse og større soveværelse. Huset er moderniseret med nyere køkken og bad, og vi har fået sat en brændeovn ind.

Hvad betyder huset for dig?

Det er et fristed, hvor vi har været meget bevidste om at skabe en atmosfære der er anderledes end derhjemme. Når jeg træder ind ad døren til sommerhuset, får jeg automatisk en følelse af afslapning og feriestemning, og jeg tænker slet ikke på arbejde og pligter. Det betyder at jeg kan bruge det til afstressning og restitution.

Hvor meget bruger du huset?

I de 2 år vi har haft huset har vi brugt det både til sommerferie og andre ferier året rundt, vi har bla. tilbragt nytårsaften deroppe. Og så tager vi derop i de weekender i forår og efterår, hvor det passer med vores øvrige planer.

Hvad får du typisk tiden til at gå med?

Badeværelset er faktisk større end derhjemme, så jeg giver mig god tid til personlig pleje og har nogle ekstra lækre produkter stående i sommerhuset. Jeg får næsten aldrig læst de blade og bøger jeg har med, for der er så meget andet spændende.

I den ferie vi lige har haft, har vi taget meget på stranden for at bade, og ellers er det altid hyggeligt at tage på havnen i Gilleleje og købe ind til frokost – man kan få det lækreste landskendte rugbrød på en af restaurationerne og dejligt fiskepålæg i fiskebutikkerne. Og så er det jo skønt når mine forældre eller andre har lyst til at komme på besøg og spise frokost med os i sommerhuset.

Hvad har du senest anskaffet til huset?

Vi har lige fået købt de solstole som vi hele tiden har vidst vi skulle have, men som vi ikke har kunnet finde i den rigtige kombination af design, komfort og pris. Vi vil gerne have havemøbler med tekstil, så vi ikke skal have en masse hynder der skal bæres frem og tilbage. Med tekstil kan man bare børste møblerne af og sætte sig.

Nævn 3 ting som efter din mening SKAL være i et sommerhus

1. Grill
2. Komfortable havemøbler
3. En kurv med badetøj og håndklæder, som man lige kan gribe og cykle på stranden.

Hvad hører ikke hjemme i et sommerhus?

Badevægt.

Vi har tænkt meget på hvor teknisk primitivt kontra komfortabelt det skal være. Vi har fjernsyn og radio, men ikke vaskemaskine og opvaskemaskine. Her til sommer har vi besluttet at få ADSL og trådløst netværk, da vi ikke kunne leve med den kvalitet af internetforbindelse vi kunne trække over mobilnettet.

Hvad er dit næste projekt?

Vi skal have malet soklen på huset, efter at vi malede træværket sidste år, og ellers er vi i gang med at etablere et kvashegn, som skulle skabe gode levebetingelser for pindsvin og fugle, samtidig med at det giver en god økologisk måde at komme af med haveaffald på.

Hvordan er dit forhold til dine naboer?

Området er sammensat af et blandet klientel. Ca. en tredjedel af husene i vores grundejerforening er helårsbeboede, og det er både pensionister, erhvervsaktive mennesker og så nogen lidt utilpassede beboere. Så er der folk ligesom os, der bruger huset i ferier og weekender, og dem vinker vi venligt til når vi ser dem, men vi omgås ikke. Endelig er der en del huse som udlejes, så der er også skiftende beboere, både danskere og udlændige.

Hvad kunne få dig til at skille dig af med sommerhuset?

Det er klart at en situation hvor vores privatøkonomi ændrer sig, f.eks. i forbindelse med langvarig ledighed, må vi overveje at sælge sommerhuset. Men som vi har det lige nu, vil vi nok næsten hellere sælge vores helårshus, flytte i lejlighed og beholde sommerhuset. Og ellers kan jeg kun forestille mig at forlade vores lille hus hvis vi skulle have et andet sommerhus.

Foruden vores lille bilferie har vi nemlig været 1½ uge i vores sommerhus, hvor sommerferien kom til at handle om IKKE at skulle noget:

• at tage sig tid til at vågne
• at være langsom
• at kunne se morgen-fjernsyn
• at se på heste og køer på markerne
• at nyde fugle og egern i haven
• at få en is og gå tur ved vandet
• at cykle ned og bade næsten hver dag
• konstant at have sand mellem tæerne
• at lave simpel mad på grillen
• at lade dugen blive liggende på havebordet natten over
• at gå aftentur på sommerhusvejene

Jeg føler virkelig det er sundt for sjælen at komme ned i tempo på den måde. Det tager lige nogle dage, fordi det er så indgroet at så på uret og planlægge alting, både i hverdag og sådan set også når man er på en bilferie.

Foruden ovenstående ting har vi også haft besøg et par gange, også af et egern som ikke lod sig forstyrre af at vi sad på terrassen, den puslede bare videre få meter fra os i sin jagt på nødder, nødder og flere nødder. Vi har også fået lavet lidt havearbejde, købt lidt flere havemøbler og været ude og se lidt på byer og landskab i området som vi plejer. Men frem for alt har vi taget den med ro.

Både min mand og jeg har som børn været på bilferie i Tyskland, så det var lidt af nostalgiske årsager at vi valgte denne ferieform i år. Mine minder om bilferie fra 1980′erne indebærer noget med at tælle og registrere tyske nummerplader og en masse underholdning på bagsædet. Af en eller anden grund kan jeg slet ikke huske noget om timelange bilkøer, hvor det står helt stille og ens medtrafikanter er nødt til at stå ud af bilerne og tisse direkte på motorvejen, fordi de ikke kan holde sig længere.

På alle 4 køredage oplevede vi kø som forsinkede os adskillige timer, nogle dage dog værre end andre. Jeg må indrømme at det var en udfordring for min tålmodighed. Især det med at stå helt stille og ikke kunne se hvad der sker var meget frustrerende, og hvis ikke jeg havde haft et par spil på min mobiltelefon tror jeg at jeg var blevet skør. Mage til spild af tusindvis af menneskers tid har jeg sjældent oplevet – det er så utrolig ueffektivt. Jeg ved godt at der er gode grunde til at køen opstår, men resultatet er godt nok meningsløst. Det i sig selv kan godt få mig til at afvise bilferie som en ferieform fremover.

Selve indholdet af ferien var fint. Vi havde en overnatning i Harzen på vej ned i Tyskland, hvor jeg havde lejlighed til at se det miljø hvor min mand boltrer sig hver Kr. Himmelfart med sine mountainbike-venner. Vores endelige destination var Assmannshausen ved Rhinen, tæt på den store turistby Rüdesheim hvor min svigerfamilie i mange år har været forbi på deres campingsvognturné i Europa. 2 af familierne havde da også valgt at lægge vejen forbi i år, så noget af ferien handlede om at hænge ud med min mands familie. Ellers fik vi besøgt forskellige byer i området, både store og små, og vi fik også set et skønt kloster og en borg med overdådige rosenbede. Ialt 3 hele dage havde vi i Rhin-området, hvor vi boede på et hyggeligt hotel med dansktalende ansatte.

Da turen gik hjemad, kørte vi på en søndag. Det var en fordel, fordi der ikke kører lastbiler på motorvejene om søndagen. Vi slap dog ikke helt for kø, og da vi nærmede os vores overnatningshotel udenfor Hamborg endte vi med at køre fra motorvejen og tage hovedveje det sidste stykke – et valg som vi blev glade for og er sikre på har sparet os for en del tid. Den sidste overnatning var på et moderne internationalt ‘Business Class’ hotel, en sjov oplevelse efter at have tilbragt ferien i klassiske turistområder. Her kunne man tale engelsk (jeg havde ellers udfordret migselv med at prøve mit skole-tysk af så godt jeg kunne, men jeg kom lidt til kort med mit ordforråd af og til, og så føles engelsk pludselig som et modersmål) og man kunne betale med kreditkort. Aftenmåltidet var en skøn tapasbuffet – noget vi heller ikke havde set i Rhinland eller Harzen.

De sidste par år er vores rejser primært gået til Spanien, henholdsvis Mallorca og Gran Canaria. Efter at have stiftet bekendtskab med Spanien som et komfortabelt rejseland er der en række ting der adskiller  sig ved at rejse i Tyskland:

• Det med kreditkortene er nok det som undrer mig mest – at man ikke kan betale med kreditkort på alle restauranter og hoteller synes jeg er meget mærkeligt. Det føles helt old-nordisk at skulle bære rundt på så store kontantbeløb.De steder jeg har været i Spanien har jeg kunnet brug kreditkort på alle hoteller, butikker og restauranter. Her havde jeg troet at tyskerne var lige så velorganiserede.
• En anden ting som falder i øjnene er de menukort man præsenteres for. Hvor spanierne har tilpasset menukortene til en vis grad til gæsternes smag, har tyskerne holdt fast i deres egen traditionelle mad: schnitzler og anden stegt mad. Det er dejligt med deres Pfifferlinge-menuer (kantareller), men efter et par dage længtes jeg sådan efter grøntsager, at jeg var dybt taknemmelig da svigermor inviterede på et hjemmelavet måltid i campingvognen med 3 slags grøntsager.
• Til gengæld er det tydeligt at tyskerne har et andet forhold til deres husdyr. De holder tilsyneladende meget af deres hunde, og butikkernes udvalg af mad og udstyr til hundehold er imponerende. Svigerforældrene havde deres dejlige eurasier med, og her kunne vi se at tyskerne var meget interesserede i at komme til at hilse på hende og virkede meget kærlige. Det ser man slet ikke i Spanien, her lusker hundene bare rundt for sig selv og der virker slet ikke til at være den samme omsorg og interesse for dem.

Alt i alt sidder jeg tilbage med en brugt ferie med mange gode oplevelser, men også med visse irritationsmomenter. Efter at have haft mange flyrejser de sidste par år havde jeg lyst til noget andet, fordi jeg synes det er stressende at flyve: man skal møde op mange timer i forvejen og vente en hel masse, der er 1000 regler for pakning af bagage og håndbagage, og man sidder som sild i tønde i flyet. Når man rejser i sin egen bil eliminerer man mange af disse stressfaktorer, men man får så tilgengæld nogle andre, primært i form at bilkøer.

Hvordan ferieformen skal være fremover aner jeg ikke. Heldigvis har vi vores dejlige sommerhus, som ikke indebærer nogle af disse stressfaktorer eller frustrationer. Til gengæld har jeg altid en lyst til at se noget nyt, så mon ikke vi skal ud på noget ture også fremover? Der er stadig meget af Danmark jeg ikke har oplevet, f.eks. har jeg aldrig været på Bornholm. Måske en ferie i Danmark er et godt alternativ.

Der er stadig lidt tid til jeg har sommerferie, men jeg er begyndt at glæde mig. Jeg skal nemlig have 3 ugers ferie i træk i år – det er nogle år siden jeg har haft det sidst, men jeg tror det er sundt at tage en god lang pause fra hverdagen. Og allerede nu begynder man at kunne mærke ferietiden. Veje og toge er knap så fyldte, gangene på arbejde er mere stille og aktivitetsniveauet er påvirket af at forskellige kolleger er væk på deres ferie.

Min mand og jeg skal holde en lidt anderledes sommerferie i år. Pga. mit arbejde har vi været på mange charterferie, men i år havde vi lyst til noget andet. Vi har snakket om det længe, og i år bliver det så til virkelighed: en bilferie til Tyskland. Vi har begge været på sådan nogle ferier i vores barndom, og jeg tænker tilbage på disse ture med glæde. Jeg husker tyskerne som meget gæstfrie og venlige. Mads og jeg har booket os ind på et feriested i Rhin-området, og har en overnatning på vej ned og på vej hjem.

Vi skal ikke være afsted i alle 3 uger – resten af tiden skal tilbringes hjemme og i sommerhuset. Selvom vi også bruger sommerhuset udenfor feriesæsonen, lykkedes det os sidste år virkelig at trække stikket ud og komme ned i et meget langsommere tempo, da vi holdt sommerferie i sommerhuset sidste år. Jeg satser hele butikken på at det også sker i år.

Bilen er købt fra ny og vi har nu haft den i 5 år. Der har aldrig været noget galt med den. Men pludselig ville den ikke starte. Vi måtte have Falck ud og forsøge at hjælpe, men de kunne heller ikke gøre noget, og så måtte de jo køre bilen på værksted.

Vi valgte det nærmeste værksted af praktiske grunde, et værksted vi ikke har prøvet før. Desværre havde de for mange opgaver og for få medarbejdere lige i den uge, og de kunne ikke nå at se på YB inden påsken. En lånebil fandtes ikke, men man kunne leje en bil til en betragtelig pris.

Til hverdag bruger vi ikke vores bil så meget. Min mand cykler hele vejen til arbejde, og jeg bruger en kombination af el-cykling og offentlige transportmidler. Indkøbsmuligheder har vi både i gå- og cykelafstand, så i modsætning til mange familier lammer det os ikke vores hverdag, at bilen pludselig ikke vil køre. Men når det kommer til fritid og ferie, så bruger vi bilen: til at køre i byggemarked, komme på besøg hos familie og til at komme i sommerhus. Og det var jo netop planen for denne påske.

Mange overvejelser gik igang, og vores familier tænkte også så det knagede. Vi havde ikke lyst til at blive hjemme og dermed både undvære 5 skønne påskedage i sommerhuset og 2 familiesammenkomster. Vi fik tilbud om at låne forskellige biler, men det var alligevel ikke optimalt. Der er ikke mere end 45-50 km. til sommerhuset fra vores hjem, og vi fandt ud af at det kunne lade sig gøre at komme derop på samme måde som når vi skal på arbejde: min mand kunne cykle hele vejen, og jeg kunne kombinere el-cyklen med offentlig transport.

Jeg har heldigvis et stort udvalg af cykelkurve og -tasker til min el-cykel, så ved hjælp af 2 cykeltasker på siden af cyklen, en kurv foran og en bagpå, kunne jeg faktisk have det meste af det vi ønskede at have med i sommerhus (tøj, mad, bøger osv.). Mads tog en rygsæk med sit eget tøj på ryggen og cyklede nordpå, da han kom hjem fra arbejde. Og jeg kørte med al min oppakning til Holte Station og tog S-toget til Hillerød, hvorfra jeg kunne tage en lokalbane til Gilleleje. Derfra er der kun nogle få km. hen til sommerhuset, faktisk cyklede jeg kun ialt 7 km på den tur. Det tog lidt under 1,5 time – kortere tid end det tager mig at komme på arbejde. Det var en rigtig dejlig følelse at kunne klare sig derop helt uden brug af bil, så føler man sig virkelig uafhængig.

Det lykkedes altså at komme i sommerhus uden bil. Vi kunne også nemt købe ind ved hjælp af cyklerne, og i det skønne vejr var det faktisk meget hyggeligere end at futte rundt i bil. Derfor kunne vi også nemt holde fast i vores planer om at invitere mine forældre på påskefrokost, og det blev en rigtig hyggelig Langfredag.

Desværre måtte vi opgive påskefrokosten med Mads’ familie. Den skulle foregå på en campingplads i Nykøbing Sjælland. Når man har bil virker det så nemt lige at køre fra Gilleleje til Hundested og tage færgen over. Men hvis man er henvist til cyklen og offentlige transportmidler er det knap så enkelt. Afstandene er for store, og infrastrukturen er ikke indrettet på at man rejser den vej på tværs. Lokalbanerne kører kun 1 eller 2 gange i timen, og man ville skulle en kæmpe omvej – alt i alt ville det tage os mindst 3 timer hver vej. Når man tænker på at vi til daglig bor 15-20 minutters kørsel fra hinanden er det jo lidt absurd.

Vi var afsted på cyklerne hver dag – enten for at købe ind eller bare for at få en is på havnen, og ellers var vi hjemme i sommerhuset, hvor vi nød vejret, haven og huset. Hvis vi havde haft bil havde vi nok fået alle mulige idéer om at køre i byggemarkeder eller på planteskole, men fordi vores rækkevidde var mere begrænset fik vi faktisk slappet noget mere af. Vi levede i nuet og var nærværende – nød solen, varmen, fuglenes sang og tulipanerne som sprang ud, og vi fandt ind i en langsommere rytme ligesom da vi holdt sommerferie i sommerhuset i sommers. Man kan roligt sige at intet er så skidt at det ikke er godt for noget.

Weekenden forløb nogenlunde som en normal weekend. Min mand havde ikke fri i hverdagene op til påske, så der var ikke den helt store feriestemning. Jeg havde forsøgt at danne mig et overblik over alle de praktiske ting der trængte til at blive gjort i hjemmet og haven, og allerede i weekenden fik vi bla. gjort rent og ordnet en masse.

Da det blev mandag morgen oplevede jeg denne velsignede situation, at det er hverdag, men at jeg ikke skal på arbejde. Det giver mig altid en helt utrolig lykkefølelse. Normalt når man har fri i en weekend eller på en helligdag så er alting lukket og alle har fri. Eller også har man en eller flere ugers ferie sammen med sin familie, og så skal der ske noget helt andet. Men når man har fri alene på en hverdag, så kan man gøre en masse ting man ellers ikke kan gøre. Man kan gå i butikker, på posthuset, på planteskole – man kan ringe til virksomheder og organisationer som man har et eller andet ærinde med. Det er et af de store afsavn ved det sædvanlige 8-16-job, at man ikke kan administrere sit liv, fordi alting kun er åbent når man er på arbejde.

Lige til at starte med ramte jeg dog ind i en rastløshed. Jeg havde alle tingene på listen som skulle gøres i huset og haven, ting det ellers er svært at få tid til. På den anden side havde jeg 3 hverdags-fridage helt for mig selv, hvor jeg kunne gøre lige hvad jeg ville.

Når min mand har fri uden at jeg har fri, så er det ikke for at passe have og vaske tøj, så er det for at dyrke sin fritidsinteresse sammen med sine venner. Og han havde også opfordret mig til at hygge mig og ikke lade det hele gå op i pligt. Men jeg kunne ikke mærke hvad jeg havde LYST til! Mine tanker pendulerede imellem pligt og lyst – og nogle af pligterne havde jeg jo også lyst til at udføre, om ikke andet så for at få dem ordnet.

Rastløsheden fik jeg dog skudt til side, så tiden trods alt ikke blev brugt til ingenting, og dermed hverken lyst eller pligt blev tilgodeset. Det blev til en god blanding. Af pligterne blev det til noget havearbejde (som nu også er meget sjovt når man først er igang), en række praktiske småting samt oliering af træterrasse. Af lyst-tingene blev det til madlavning (banankage & hummus), en cykeltur, shopping og sushi med hjem til frokost.

Det var tankevækkende for mig at opleve, at jeg faktisk havde svært ved administrere at have fri. Til hverdag navigerer jeg efter rammer der primært omhandler arbejde og måltider. Og jeg længes hele tiden efter at have nogle dage fri til at lave alt det, der ikke er plads til i hverdagen. Men når der så endelig kom et par hverdags-fridage, blev jeg helt rundt på gulvet.

Sådan har jeg ikke haft det før – måske er det fordi jeg har haft ekstra travlt på arbejde, og dermed havde sværere ved at slippe den disciplinerede tilgang til opgaver. Eller også er det fordi der bare er så utrolig meget at gøre OG at nyde her i foråret.

Vi overvejede forskellige rejsemuligheder – en personale-charterrejse sydpå, en tur i sommerhus eller noget helt tredje? Beslutningen faldt på et kroophold i Danmark, på samme måde som vi gjorde med vores bryllupsrejse for 3 år siden. Jeg Google’de ordene ‘hyggelig’ og ‘kro’ og fandt  Lindelse Kro, som ligger på Langeland. Da de har fået en gastronomi-pris, tøvede jeg ikke med at booke 2 overnatninger her.

Noget af det bedste jeg ved, er at vågne op på en hverdag og vide at alle andre skal på arbejde, men idag har JEG fri. Og sådan var det så i mandags. Vi skulle først checke ind på kroen efter kl. 15, så vi havde god tid til morgenmad, at komme i tøjet og pakke. Turen til Langeland gik nemt, og da vi kørte fra motorvejen i Nyborg var turen særdeles smuk.

Vel ankommet til Lindelse Kro fik vi udleveret nøglerne til værelse nr. 10, som viste sig at være et af værelserne ovenpå selve krobygningen. Et KÆMPE værelse på ca. 35 kvm. Her var selvfølgelig dobbeltseng, TV og badeværelse, men der var også spisebord til 6 personer, 3-personers lædersofa, sofabord og en dragkiste.

En del af opholdet var 3-retters menu i restauranten begge aftener, og vi var selvfølgelig spændte på hvad de ville servere. Vi gik ned i den helt fyldte krostue kl. 19 og fik serveret løgsuppe, mørbrad og chokoladekage med is. Maden var meget veltillavet, desværre var kokkens smag for salt noget over min smag – suppen og kartoflerne var simpelthen så salte at jeg ikke kunne spise dem. Senere på aftenen og næste morgen var jeg så uendelig tørstig, at jeg er overbevist om at det var oversaltet.

Tirsdag var så vores bryllupsdag og den eneste hele dag på vi havde på Langeland. Vi havde besluttet os for at køre lidt rundt på øen og se et par af seværdighederne. Vi startede med at køre til Tranekær Slot, som er et flot syn udefra. Undervejs morede vi os over øens bynavne. Dels de mange ‘bøller’ som øen er kendt for, vi så skilte med 12 ud af de ialt 15 bøller der er på Langeland. Nogle af de sjoveste er Skattebølle, Klavsebølle og Næstebølle. Der er også andre sjove bynavne – hvad mener du om at bo i Fæbæk, Snøde eller Kædeby?

Efter turen til nordøen tog vi ind til Rudkøbing. Her gik vi en tur op og ned ad gågaden, hvor vi nød de smukke byhuse. (I det hele taget har vi været meget imponerede over hvor mange smukke og velholdte huse der ligger på Langeland, også udenfor byen).Vi fandt en fantastisk charmerende cafe der hed Thummelumsen, hvor vi fik stjerneskud og fiskefrikadeller til frokost – begge dele af fisk fanget af fiskere fra Bagenkop, havnebyen i syd. Maden var god, og stedet var virkelig hyggeligt, pænt indrettet og med et godt menukort. Og værten John var utrolig behagelig og venlig – vi var helt ærgerlige over at vi ikke kunne komme igen lige foreløbig.

Efter den skønne frokost kørte vi til den sydlige del af øen, hvor vi dels så Bagenkop havn, hvor rigtige fiskere hældte rigtige fisk i baljer fra kuttere, og dels kørte vi forbi Langelandsfortet. Vi havde overvejet at besøge Koldkrigsmuseet, men på det tidspunkt var vi trætte og nøjedes med at se fortet udefra.

Herefter tog vi hjem på kroen, hvor Mads trængte til en eftermiddagslur, efter at jeg uden min nye magiske hovedpude havde snorket flere timer af hans nattesøvn væk. Jeg gik ned i krostuen og  spurgte om jeg kunne købe et krus  te til at tage med op på værelset, hvorefter jeg fik bragt en hel te-bakke med tepotte, kop, mælk, sukker, tebreve, citron og en småkage. Jeg må indrømme at det gav mig en WOW-oplevelse. Jeg har nemlig lavet rigtig, rigtig mange te-bakker i mine unge dage, hvor jeg som teenager gik til hånde hos en fin ældre dame i Dronninggårds-kvarteret i Holte nogle dage om ugen. Jeg tror faktisk aldrig at jeg selv har fået en te-bakke bare til mig. Sammen med en wales-bolle og en avis fra bageren i Rudkøbing blev det en hyggelig eftermiddag i suiten, mens husbond fik indhentet den manglende søvn.

Aftenens menu i kroens restaurant lød på dampet torsk, oksefilet og nøddekage – en rigtig lækker middag, og denne gang tilpas krydret. En dejlig måde at fejre sin bryllupsdag på. Via trådløst netværk og min mini-PC fik vi faktisk mange hilsner på dagen over Facebook og e-mail – rigtig hyggeligt.

Onsdag checkede vi ud fra Lindelse Kro efter endnu en gang morgenmadsbuffet og begav os mod grænsen for at handle dåsesodavand og lidt slik. Vi har før været i Fleggaard i Harrislee, men denne gang kørte vi forbi noget der hed Scandinavian Park i Handewitt, og det viste sig at være mere spændende. Dels var der flere typer sodavand, f.eks. Cherry Coke og Ginger Ale, og dels var der en masse andre varer lige fra ting til hjemmet over elektronik til madvarer.

Vi var hjemme ved 18-tiden med bilen fuld af dåsesodavand og en stor trang til grøntsager. Al den lækre restaurant-mad 3 dage i træk indeholdt nemlig næsten ingen grøntsager, så lige da vi var kommet hjem gik jeg ned i den lokale Irma og købte grøntsager til aftensmaden – det blev en blanding af lasagne og moussaka, men uden kød.

Krise og utryghed

Jeg sluttede sidste år af med lidt dystre tanker om krise og arbejdsløshed, fordi Mads havde fået varsel om fyringer på sit arbejde. Denne bekymring slap vi heldigvis af kort inde i det nye år, da Mads fandt et nyt arbejde. Truslen var dog reel; fyringsrunden er blevet gennemført i slutningen af året, og når vi hører hvem som er blevet fyret, så lyder det som om Mads også kunne have været blandt de fyrede.

På mit eget arbejde har der også været krise, idét askeskyen i april måned gjorde at vi ikke kunne gøre vores arbejde i mange dage. Jeg var på et tidspunkt alvorligt bekymret for mit job, men koncernen offentliggjorde endnu et milliard-overskud ved regnskabsårets afslutning i efteråret, så helt galt gik det ikke.

Nye oplevelser

Året 2010 har for mit vedkommende stået i oplevelsernes tegn. Jeg har i år gjort en ekstra indsats for at komme ud og se og opleve noget – og gerne noget nyt. Jeg er blevet storkunde hos FOF og har været til foredrag om Blekingegadebanden, Brdr. Price og særligt sensitive mennesker. Det er også blevet til et par kurser i mindfulness, hvor jeg bla. har lært lidt om at meditere. Jeg har også været på Arken, set Skt. Hans-bål på Marienborg og til cykelløb i nærområdet, og i november gik jeg med til mit første blogtræf og mødte en masse nye mennesker.

Rejser

Der blev derimod ikke er så mange rejser at rapportere fra i år. I starten af året havde vi planer om at tage til Tromsø med min veninde, men det blev i første omgang udskudt pga fyringstruslen på Mads’ arbejde. Efter den utrolig lange vinter havde vi pludselig ikke så meget lyst til at tage en tur nord for polarcirklen, og vi besluttede i stedet at tage en uge til Mallorca. Vi havde en fantastisk tur i september, hvor vi bare nød solen og vandet – jeg tør godt sige at batterierne virkelig blev ladet op igen for os alle 3.

Sommerhus

En væsentlig grund til at vi ikke har rejst så meget i år, er selvfølgelig at vi har anskaffet os vores sommerhus. En del af de penge, vi ellers ville bruge på at rejse, skal nu gå til driften af dette lille hus. Det føles nu ikke så hårdt rent økonomisk at have sommerhuset – vi føler faktisk ikke at vi har mærkbart færre penge i hverdagen.

Til gengæld er glæden ved at have sommerhuset kæmpe stor! I 2010 har vi holdt både vinterferie, sommerferie og adskillige weekender i sommerhuset, og vi elsker det hver gang vi åbner døren og træder ind i stuen deroppe. I juni holdt vi en yderst vellykket familiefrokost med mine forældre, min morbror og hans kone. Alt var bare perfekt og vejret var super skønt, så vi havde en rigtig dejlig dag. Senere på året har vi også fejret min mors fødselsdag deroppe.

Det har dog ikke kun været fest; der bliver også ordnet nogle pligter deroppe. Huset og især haven var jo meget misligholdt da vi overtog det, og der har også i 2010 været en del ting som skulle ordnes. I foråret begyndte ukrudtet igen at spire, og vi indså at trods en masse timers arbejde med ukrudtsbekæmpelse måtte vi ned under fliserne på terrassen for at komme det helt til livs. Vi tog simpelthen alle fliserne op, fjernede rodnet, lagde ukrudtsdug og lagde alle fliserne igen – et kæmpe arbejde! Ved samme lejlighed lagde Mads en helt ny trappe fra terrassen ned i haven. I september malede vi huset og garagen med hjælp fra mine forældre. Nu står huset da også i en relativt god stand med kun få udestående reparationsarbejder tilbage.

Det nye år

Alt i alt har det været et dejligt år med en masse dejlige oplevelser. Jeg har forsøgt at tænke nyt og prøve at komme lidt ud af  mine sædvanlige cirkler ved at opsøge nye fora og nye oplevelser. Og jeg har dyrket mine nære relationer ved at have oplevelser sammen med mine yndlingsmennesker. Hvad det nye år byder på aner jeg ikke, men jeg går det i møde med optimisme og gå-på-mod.

Rigtig godt nytår til alle der læser med her!

At tage afsted på en rejse er stressende for mig. På en eller anden måde får jeg opsamlet alle mulige detaljer der skal huskes, og det fylder enormt meget. Når jeg skal ud at flyve får jeg næsten altid hovedpine – måske har det at gøre med den fysiske påvirkning ved at flyve, men jeg tror bestemt også det hænger sammen med at jeg stresser migselv med praktiske bekymringer. Det var faktisk også meget af årsagen til beslutningen om at købe sommerhus. Det har dog også vist sig at indebære en del detaljer, men det tror jeg at jeg kan afhælpe med huskelister.

Men når ferien så går rigtigt igang, hvadenten det er ferie hjemme, i sommerhus eller på en rejse, så er det første der sker, at der skal soves. Hvor jeg til hverdag i månedsvis åbenbart kan leve med 7 timers søvn hver nat, har jeg pludselig brug for langt mere søvn. Når jeg har ferie tillader jeg migselv den luksus at sove til jeg vågner. I starten af en ferie vågner jeg alligevel på det tidspunkt hvor jeg normalt står op, men så konstaterer jeg bare med fryd at jeg ikke skal op og på arbejde, og lægger mig derfor om på den anden side og sover videre. Og så kan jeg godt sove til kl 8 eller 9 – altså 3-4 timer mere end til hverdag. Langsomt begynder jeg at gå senere i seng, men tit bliver det til 9 timer hver nat i en ferie, hvis jeg giver migselv lov.

Morgenerne bliver også helt anderledes. Til hverdag har jeg en meget effektiv udnyttelse af tiden, simpelthen for at slippe for at stå endnu tidligere op. Når jeg har ferie så elsker jeg at tage det langsomt. Jeg starter gerne med tusse lidt rundt i pyjamas. Så kommer der morgenmad på bordet, og hvis der er en avis er det ekstra dejligt. Så kan jeg sidde og læse avis og drikke te i timevis. En surftur på PC’en eller lidt zappen TV kan det også sagtens blive til før jeg kommer i bad og i tøjet og er klar til at møde omverdenen.

Øvrige måltider bliver også spredt mere ud – frokost kan sagtens blive kl 15 når jeg har ferie. Aftensmad spiser vi tit kl 20 – også på hverdage.

Efter at søvnunderskudet er indhentet, det tager normalt et par dage, så begynder jeg at være friskere rent mentalt. Så kommer ideerne. Ideer til hjemmet, haven, huset: nye måder at indrette sig praktisk, planter jeg har lyst til at anskaffe, mad jeg har lyst at prøve at lave. Og ideer om mit personlige liv, sundhed, personlig udvikling: motion jeg kunne dyrke, kurser jeg kunne tage, bøger/blade jeg kunne læse. Man kan vel kalde det en livsappetit, som dukker op når trætheden og hverdagsrutinen er kommet på afstand.

Kedsomhed er en underlig størrelse. Jeg kan godt blive meget frustreret af at kede mig. Det kan både være ting jeg skal lave, der er kedelige for mig, og så kan det naturligvis være kedeligt ikke at lave noget. Men når jeg har ferie kan det at sidde og stirre ud i haven og ikke lave noget som helst også være velsignet.

På et tidspunkt får jeg lyst til at komme ud og opleve noget og evt. se andre mennesker. Det kan lige så godt være en gåtur i byen som decideret forlystelser, museumsoplevelser, naturoplevelser eller at gå ud og spise.

Når så ferien er ved at være slut, får jeg lyst til at lave en afslutning. Jeg er ikke så slem til at gå og ‘sørge’ i dagevis over at ferien er slut, men jeg er bevidst om at vi nærmer os enden. Min måde at markere afslutningen handler oftest om at sortere og publicere billeder fra ferien, skrive blogindlæg om ferien og så gøre nogle praktiske ting hjemme som at rydde op og vaske tøj. På den måde gør jeg ferien færdig og klar til at hverdagen skal starte igen.

• man kan drikke vandet i hanen
• bløde varme trægulve i stedet for klinker
• håret er ikke tørt og stift af konstant badning i havvand og pool
• optimale køkkenfaciliteter
• der er ikke sand på badeværelset, ved min seng, i mine hjemmesko, allevegne…
• intet guide-show udenfor vinduerne når man vil sove

Ting der er skidt ved at jeg ikke længere er på Mallorca og holder ferie:

• der kommer ikke nogen og gør rent efter mig
• man kan ikke gå i vandet lige når man har lyst
• det er mindst 10 grader koldere
• der er slet ikke nok blomstrende hibiscus og bougainvillea
• jeg skal selv lave morgen- og aftensmad HVER dag
• der er ikke mentalt overskud til at tænke over sit liv