En overgang

Da jeg havde skrevet under på fratrædelsesaftalen, afleverede jeg mit adgangskort og hentede mine private ejendele. Nu var det pludselig helt slut med at have en arbejdsplads. Jeg kunne slippe alle bekymringer og forpligtelser, men også følelsen af at høre til.

Omgående begyndte jeg at sove godt om natten. Det fortalte mig, at det var den rigtige beslutning jeg havde taget. At leve med udsigt til økonomisk usikkerhed var åbenbart mindre belastende end at være i et forkert job. Tankevækkende.

Der var mange følelser jeg skulle håndtere. Af positive følelser var lettelse, håb, optimisme – nu var døren pludselig åben for at alt muligt spændende kunne ske. Af negative følelser var bekymring for økonomien, vrede over ting der var sket, sorg over at miste kolleger og sammenhold, og også skyldfølelse overfor familien, fordi jeg havde sat os i denne situation.

I denne periode var jeg ret bevidst om at gøre noget for at finde balance og styrke igen. Jeg sammensatte en hverdag med elementer der gav mig glæde, afslapning og nydelse. Jeg gik i svømmehallen, så interessante tv-programmer, sov middagslur og lyttede til musik.

Efter et par uger tog jeg på rekreation hos min bror i Californien. Jeg tilbragte en uge med at lave tæt på ingenting. Sad på terrassen og nød solen. Drak cola lavet i Mexico på rørsukker. Gik tur med hunden. Husbond passede hele hjemmefronten, og jeg kunne slippe alle pligter for en stund.

Det gjorde mig godt. Jeg følte mig som mig selv igen. Det gik op for mig at det var længe siden.

Lignende indlæg:

Blogpause og sommerpause

Det er nogle måneder siden jeg sidst havde noget på hjerte, der blev nedfældet her på bloggen. Det skyldes at jeg har fået nyt job, og det har opslugt det meste af mit overskud.

Jeg startede i det nye job 1. marts, og det er faktisk lykkedes mig at skrive et par blogindlæg i løbet af de første måneder. Derefter har jeg manglet overskud og følelse af inspiration.

Det har været krævende på flere planer at starte i det nye job. Dels fordi det er en helt ny branche for mig – der er meget at lære, og dels fordi jobbet har vist sig at have et noget andet indhold end jeg havde forestillet mig.

Nu har jeg sommerferie, og her en uge inde i sommerferien tror jeg, at jeg er ved at have den ro og det overskud der skal til, for at jeg kan nedfælde mine tanker. Jeg har ophobet en del idéer til blogindlæg. Jeg håber at jeg kan få skrevet nogle af dem her i ferien.

Lignende indlæg:

Juleferie 2015

Det føles allerede som længe siden, at jeg havde 2 hele ugers ferie ifm. jul og nytår. Men det er faktisk kun lidt over 2 uger siden. Mens det stod på var jeg helt fyldt op af oplevelser og gøremål. Nu tænker jeg tilbage med længsel.

Når min bror kommer til Danmark ifm. jul kan man aldrig vide hvordan det bliver. Man håber selvfølgelig på at tilbringe noget god tid sammen. Men min bror bliver meget medtaget af jetlag, og det kan påvirke samværet meget. Det sker også ret tit at virus eller allergi gør ham syg. Ved dette besøg lykkedes det faktisk at få nogle hyggelige timer sammen, og jeg tænker tilbage på dagene op til jul, hvor han var på besøg, som ret vellykkede.

Juledagene gik i det hele taget godt. Udover de traditionelle aktiviteter med juleaften og julefrokoster 1. og 2. juledag, lykkedes det både mig og Mads at slappe af og nyde livet. Vi fik set filmen Tarok i fjernsynet, og fordybede os i de julegaver vi havde givet hinanden. Jeg fik bla. et Smartband, som kan fortælle mig hvor godt jeg sover, hvor mange kalorier jeg forbrænder og hvor stresset jeg er. Og Mads lærte sin fjernstyrede bil bedre at kende. Det var også rigtig hyggeligt 3. juledag at lære genboens hund lidt bedre at kende, ved at lufte hende mens ejerne var til julefrokost.

På hverdagene mellem jul og nytår havde jeg fri, mens Mads skulle på arbejde. Jeg er altid helt vild med at have fri på hverdage. Jeg fik ordnet praktiske ting, taget julepynt ned, men også hygget med lidt shopping.

Når jeg tænker på de 3 fridage, tænker jeg især på nogle dejlige, lange gåture med Adina. Pga. fyrværkeri skulle gåturene foregå med snor på. Til daglig er vi så heldige at have mange muligheder for at gå i hundeskove uden snor, så der kommer vi mest. Men når nu snoren skulle på, kunne vi lige så godt udforske andre områder, hvor snor er obligatorisk. Det viste sig at der var dejlige parker og naturarealer i nærheden, som vi slet ikke havde opdaget. At gå der med sin elskede hund, på en hverdag og i ro og mag, var helt fantastisk for mig. Jeg nød at kunne gå tur i dagslys, og at der var god tid.

Henover nytåret tog vi i sommerhus som vi plejer, og vi fik 4 yderst afslappede dage i det lille hus. Mens vi støttede vores fyrværkeri-angste hund, spiste vi nem mad, slappede af, fik set nogle flere film og sov middagslur. Det er sjældent at det lykkes os begge to at være så passive, og det gjorde godt. Det var rigtig dejligt bare at være sammen i lang tid.

Nu hvor hverdagen er gået i gang igen, er jeg kommet til at se i kalenderen. Julen 2016 bliver en rigtig ’arbejdsgiverjul’ med kun ganske få fridage og ingen oplagt mulighed for at holde så lang en ferie som jeg gjorde denne gang. Det fik mig til at blive meget, meget taknemmelig for, at jeg har haft mulighed for at få sådan en skøn juleferie i 2015, med så mange oplevelser og så meget afslapning. Det har virkelig været terapeutisk at koble helt fra i lang tid. Da jeg kom tilbage på arbejde kunne jeg godt huske mit password, men alle de andre detaljer var langt væk – det tog mig nogle dage at komme helt op i omdrejninger igen.

Lignende indlæg:

Vintertur i sommerdæk

I sidste uge var Mads og jeg en lille tur til Stralsund efter samme model som sidste år. Det var en herlig tur, denne gang helt uden migræne. Vi nød byen og hotellet i fulde drag. Vi fik shoppet, besøgt hyggelige caféer, spist lækker mad og slappet af i hotellets lækre wellness-område.

Adina kom på ferie hos Mads’ søster og hendes familie, og de hyggede sig gevaldigt. De gik masser af ture, legede og kælede, og Adina var aldrig alene. Hun kom hjem og var godt fyldt med indtryk og temmelig træt, og familien havde haft en hyggelig oplevelse.

Da tiden så kom til hjemturen blev det pludselig vinter. Da vi kørte i land i Gedser var det tørvejr og 6 grader, men efterhånden som vi kørte nordpå begyndte en snestorm lige så stille. Vi havde ikke fået skiftet til vinterdæk endnu, og var derfor meget forsigtige. Vi stuvede vores bagage sammen i bilen så vi kunne hente Adina på vejen, og kom hjem i god behold.

Næste morgen vågnede vi til 30-40 cm. sne og brugte de 2 første timer af dagen på at skovle sne på vores lille vej sammen med naboen, så man kunne komme ud med en bil. De sagde at det kun var 2. gang på de over 20 år de havde boet der, at det havde været så hårdt arbejde at gøre den lille grusvej klar til at man kunne køre ud.

I løbet af søndagen og dagene efter udrullede der sig et sandt raseri på Facebook og nyhedssider over folk der kørte i de vinterlige tilstande uden vinterdæk. Der var åbenbart mange, der følte sig stærkt generet af bilister i sommerdæk, og der var en meget aggressiv og fjendtlig retorik fra flere Vrede Mænd. Det var ikke særlig sjovt at læse, når man selv var en af dem der måtte tage turen op gennem Sjælland på sommerdæk.

Bagefter har jeg egentlig undret mig en del over den voldsomme vrede. Når man oplever trafikken i sådan en ekstrem situation som det snefald der kom i weekenden, synes jeg der er mange ting der kan være farlige. På motorvejen var der f.eks. en del der overhalede os i høj fart, hvilket resulterede i store mængder vand og ’slush’ på vores forrude. Det sendte vores vinduesviskere til tælling. Sådan en adfærd har jo ikke noget med sommerdæk at gøre, men måske nærmere den aggression og egoisme, som De Vrede Mænd står for.

Vores tur til Tyskland er et eksempel på, at selv for fornuftige mennesker, der har vinterdækkene stående i carporten og kan sætte dem på med 45 minutters varsel, kan det ske at man havner i en snestorm på sommerdæk. De Vrede Mænd ville måske hævde, at vi burde have skiftet dæk inden vi tog afsted, fordi der var blevet varslet sne tidligere på ugen. Men der er jo en grund til at man ikke kører på vinterdæk hele året, og den grund handler om at sommerdæk har bedre egenskaber så længe temperaturerne er over et vist niveau.

Jeg synes den debat var helt ensidig og tabloid-agtig. Jeg er skuffet over at flere af mine Facebook-venner nedlod sig til at deltage i den. Det duer simpelthen ikke at sprede så meget vrede og had over så ensidigt et emne.

Jeg synes vi er nødt til at give hinanden lidt mere råderum til at leve. Det er helt urealistisk i dagens Danmark at forvente, at alle er perfekte og rettidige. Der er SÅ mange ting, som man i dagens Danmark skal huske og have styr på. Det kan godt være at De Vrede Mænd både har fået vinterdæk på og skruer i deres nummerplader, men har de husket at bruge tandtråd og sætte sig ind i detaljerne om den kommende afstemning om retsforbeholdet? Man skal ikke kaste med sten når man bor i glashus, og faktisk tror jeg de fleste af os bor i glashus – der er altid et eller andet vi kan gøre bedre.

Det er heller ikke godt for De Vrede Mænd selv at dyrke den vrede. Jeg kender det fra mig selv: når jeg bliver vred i trafikken eller en anden sammenhæng, har jeg en dårligere dag. De Vrede Mænd skulle prøve at finde en indre ro, så de kan have større tolerance overfor andre mennesker. Så kan de også tilgive sig selv, hvis de en dag skulle komme til at aflevere en biblioteksbog for sent.

Lignende indlæg:

Ferie for en sensitiv

I nogle år arbejdede jeg i rejsebranchen og rejste flere gange om året. Jeg havde også 3 rejser til USA, hvor min bror bor. Det gik op for mig, at jeg havde migræne på 1. rejsedag hver eneste gang, og jeg fandt ud af at det faktisk stresser mig temmelig meget på et ubevidst niveau at rejse.

Efter nogle år med mange rejser valgte min mand og jeg at købe sommerhus og gøre det til vores primære ferieform. Det passede rigtig godt med, at vi ønskede os at blive hundeejere på et tidspunkt. I dag har vi haft sommerhus i 6 år og vi elsker at komme op til det lille blå hus, som vi kun forbinder med afslapning og gode oplevelser. Antallet af logistiske detaljer som jeg kan stresse over er langt mindre. Det hjælper også at man i sommerhusområdet kan gøre brug af lange åbningstider – også på helligdage – og en række lækre spisesteder, der kan kompensere for at man ikke lige havde fået købt ind.

Vi rejser stadig lidt. En gang om året tager vi en mindre tur med et par overnatninger på en kro eller hotel i Danmark eller Nordtyskland. Her får jeg tilfredsstillet min nyhedssøgende side, som rigtig gerne vil opleve noget nyt.

Retur til Et liv for en sensitiv

Lignende indlæg:

Sommerferie 2015

Endnu en sommerferie er ved at være slut. I denne sidste weekend vasker jeg tøj, rydder op og ordner ukrudt. Huset er rent, fordi vi gjorde rent inden vi tog afsted, men jeg forsøger at gøre hjemmet klar og ‘nulstillet’ til den normale hverdag. Og så skriver jeg mine oplevelser fra ferien ned i et blogindlæg, som jeg plejer.

I år har vi som sagt haft lidt senere sommerferie end normalt. Egentlig føles det ikke så sent for mig, for jeg har i mine single-år ofte holdt ferie i august, så jeg synes det er meget normalt. Men for Mads føltes det sent, og det synes min chef vist også. På min arbejdsplads ønsker man at medarbejderne lægger deres ferie i skolesommerferien, men da min husbond ikke kunne få ferie på andet tidspunkt end den sidste uge af skoleferien og 2 uger efter, måtte jeg søge om dispensation – og fik den.

Som ferien nærmede sig i juli gik det op for mig, at jeg ikke glædede mig specielt meget til sommerferien. Vi havde ikke andre planer, end at vi skulle i sommerhus som vi plejer, så der var ikke noget konkret at se frem til. Husbond har haft ekstremt travlt på arbejde meget længe, så jeg var bange for at det var for meget at begynde at planlægge ting vi skulle i ferien. Omvendt har jeg haft en meget kedelig tid på arbejde det meste af året, så jeg trængte til at opleve noget.

Det fik vi heldigvis talt om inden, og ferien fik derfor fokus på oplevelser. Det blev fint understøttet af vejret. Både maj og juni var ret kolde, og på nær en weekend med >30 graders varme var juli faktisk også ret trist. Men lige så snart august – og vores sommerferie – startede, kom der godt vejr. Det har været solskin næsten alle dage i vores ferie, og behagelige temperaturer på 20-25 grader, der har medført mere aktivitet og lidt mindre dasen.

Vi starter altid vore ferier med en tur til Kgs. Lyngby, hvor vi kigger på butikker og spiser en frokost. I år blev det sushi på Aji Sushi. Vi plejer at tage os et par dage til at falde ned, blive mennesker, får vasket tøj og pakket i ro og mag.

Vi var 14 dage i sommerhuset. Oplevelserne kom ved små ture til de omkringliggende byer. Selvfølgelig skulle vi ned i vores egen by, Gilleleje, hvor vi køber det gode rugbrød og fiskepålæg, og hvor der er gode restauranter. I år valgte vi at gå med på en byvandring, arrangeret af Museum Nordsjælland. Det var en spændende fortælling om Gilleleje før og nu, inkl. et par anekdoter fra besættelsestiden. Det er også et must for os at tage til Helsinge for at gå en tur på gågaden og spise på det hyggelige cafeteria ved Kvickly. En gåtur med is på promenaden ved Rågeleje strand blev det også til, og da mine forældre kom til frokost fik vi en fantastisk naturoplevelse i Heather Hill, hvor lyngen var på sit højeste. Vi var i Loppehal i Blistrup og så solnedgang fra Søren Kierkegaards yndlingssted ved Gilbjerg Hoved. Vi tog også en tur til Hornbæk, hvor vi shoppede lidt tøj, klipklapper og spiste is. Og sidste dag på nordkysten gik turen til Tisvilde Hegn.

Den sidste uge af ferien tilbragte vi i Birkerød, men også med fokus på små ture og oplevelser. Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum har åbent om onsdagen, og endelig havde vi muligheden for at besøge det. Vi ville gerne lære lidt mere om vores nye by, og måske danne os et billede af hvordan byen så ud da vores hus blev bygget i 1907. Det var en sjov oplevelse, som vi delte med min historie-interesserede far, og afsluttede med en is på Madsens Is-café. Et gavekort givet i indflytningsgave sidste år blev indløst i Plantorama i Hillerød. Det er Nordens største havecenter og sjovt at opleve; der var utrolig meget at kigge på . Vi fik købte os nogle gode blomster til haven. En anden dag tog vi Adina med til Bernstorffsparken, hvor hunde må løbe frit. Det var en stor oplevelse, for Adina blev helt vildt glad over at være der. Hun boede i Hellerup de første 2½ år af hendes liv, så der er nok nogle gode minder for hende i den park. Turen blev afsluttet med en is i Rungsted Havn. På den sidste feriedag tog vi til København, hvor vi spiste dim sum til frokost, gik en tur på Strøget. Vi har fået is næsten hver dag, men denne dag fik vi i stedet en super lækker cheesecake hos Bertels Kager.

Vejret gjorde det også muligt at få lavet nogle af de praktiske ting, der trængte sig på. I sommerhuset var det selvfølgelig nødvendigt at give haven en overhaling, selvom vi havde været deroppe og trimme lidt forinden. Den nye træterrasse blev som forventet en stor succes, og vi sad derude næsten hele tiden. Der var dog også lidt færdiggørelse i forbindelse med terrasen, så Mads fik bygget et trappetrin ned fra huset til terrassen og skruet nogle flere skruer i. Det lykkedes os også i fællesskab at få lavet et nyt hegn ud mod vejen, efter at det gamle er blevet påkørt og/eller smadret i 2 omgange de seneste par år. Hjemme i Birkerød gik vi gang med at udskifte punkterede termoruder i køkkenet, og mens jeg alligevel havde penslen og den hvide maling i gang, fik jeg malet tilbygningens vinduer udvendigt.

Vi har været lidt mere sociale end vi plejer i vores ferie – nok fordi alle andre var kommet hjem fra ferie da vi holdt ferie. Vi har været til frokost hos min onkel i Næstved, på kinesisk restaurant med Mads’ søsters familie, til 13 års fødselsdag i Vanløse, og så har vi haft besøg i sommerhuset 2 gange, dels af mine forældre til frokost og køretur til Heather Hill, og dels til grillning og rosé på terrassen af Mads’ forældre.

De behagelige temperaturer var perfekte til at arbejde og tage på ture. Det var dog ikke helt oplagt til at dovne i solstole; i solen var det for varmt men i skyggen en anelse for koldt. Når vi har kunnet nå både de mange ekskursioner og en del praktisk arbejde er det nok på bekostning af almindelig dasning. Om aftenen har vi dog taget det meget afslappet. Vi har spist nem og let mad og set lidt fjernsyn. De sidste 2 somre har jeg nydt TV-serien Store Forretninger (Mr. Selfridge), og sørme om DR ikke i år sendte 3. sæson lige som jeg havde sommerferie. I år blev Mads også grebet af den, så vi har hygget os med et nyt afsnit hver aften i de sidste 2 uger af ferien.

På trods af mine lave forventninger til ferien er det blevet en helt perfekt ferie lige efter mit hoved. Det har været en god blanding af oplevelser, praktiske gøremål og afslapning i helt perfekte temperaturer – hvad mere kan man ønske sig? Vigtigst af alt har vi tilbragt rigtig meget tid sammen; Mads, Adina og jeg. Jeg føler mig godt tanket op til at begynde en ny arbejdsperiode.

Lignende indlæg:

Før sommerferien 2015

Det har været en kold maj og en kold juni måned. Planter og blomster er slet ikke på samme stadie som sidste år, og majsmarkerne har slet ikke den højde de normalt ville have på denne tid af året. DMI udsendte i slutningen af juni en månedsprognose, der ikke var alt for optimistisk. Men knap var juli startet, så kom der en flok sommerdage. Vi må nyde det så længe det varer.

I vores familie har vi ferie sent på sommeren. I år stod Mads bagerst i køen, da der skulle fordeles ferie på hans arbejdsplads, og faktisk kommer vi til at have 2 af ferieugerne udenfor skolernes sommerferie. Det kunne min arbejdsplads heldigvis godt acceptere, og der er flere fordele ved at have sen ferie. Vejret er relativt tit godt i august, og der er lidt mindre pres på faciliteterne; kortere kø til ishuset og nemmere at få bord på caféer. Jeg nyder at have noget at se frem til. Desuden kommer efteråret, der ellers tit føles som et langt stræk hen til fridagene i julen, til at føles lidt kortere.

Indtil vi skal have ferie, klarer vi hverdagen i et ferieramt miljø. Vi nyder at gaderne er mindre trafikkerede. På mit arbejde går aktivitetsniveauet væsentligt ned, mange ting er udskudt til efter ferien. Jeg håber det samme sker på Mads’ arbejde, hvor deres verden til hverdag er ved at gå under af travlhed. Efter en aktiv juni er der nu ingen sociale arrangementer, og vi kan vende os indad og nyde sommer-fyraften ved at lege med hunden, slå græs, spise is og sidde ude når det er vejr til det.

Når vi er hjemme mens alle andre har fri, er det også tid til en anden tilbagevendende syssel: pasning af andres hjemmefront. I denne sommerferie skal vi passe en undulat, en guldhamster, se til svigerforældrenes hus og have et halvt øje på teenage-nevø, som er nødt til at blive hjemme alene, mens familien tager på sommerferie i Italien – der er nemlig skoleperiode i hans lærlingeuddannelse.

Når kalenderen viser august, er det så vores tur til ferie. Igen i år går turen op til vores sommerhus i Gilleleje. Så er det tid til at høste frugten af det hårde slid i påsken, hvor vi byggede en ny træterrasse. Det bliver en helt anden oplevelse at leve udendørslivet, når vi har sådan en fin terrasse at være på, og vi har glædet os lige siden april. Det har været et særdeles hårdt år med både flytning og for Mads ekstra stort arbejdspres. Vi trænger virkelig meget til at slappe af og lade op i trygge og smukke omgivelser.

I øjeblikket siger jeg ”god ferie” til alle dem der drager afsted. Når de kommer tilbage, kan de se misundeligt på at jeg siger farvel og går på ferie. Eneste ulempe er, at når jeg selv kommer tilbage på arbejde efter ferie, har arbejdspladsen været oppe i omdrejninger i flere uger. Det er nok ikke muligt for mig at starte ferie-hjernen langsomt op, som man ellers anbefaler. Jeg har dog lagt en aftale ind i min arbejdskalender mandag formiddag, så der er tid til at få læst mails og indhente diverse efter ferien.

Lignende indlæg:

Påskeferie 2015

Lige siden vi købte sommerhus i sommeren 2009 har vi tilbragt påsken i sommerhuset. De år hvor vi har haft ferie i hverdagene op til påsken, har vi fået en dejlig ferie ud af det, og de år hvor der ikke har været feriedage tilbage til det, har vi nydt at vi kunne suse op til nordkysten lige inden påske og ikke behøve at tænke på at få købt ind inden butikkerne lukker i helligdagene – i sommerlandet er butikkerne nemlig også åbne i påskedagene.

I år var det et af de år, hvor vi kunne tilbringe en god uges tid i sommerhuset, og det har vi set frem til. Vinterferien gik desværre lidt i vasken for os pga. sygdom og arbejde, så vi længtes virkelig efter noget sammenhængende fritid. Vi valgte at afsætte noget af påskeferien til at få lavet en ny terrasse rundt om det lille hus. Du kan læse om projektet her.

Det er jo ellers ikke fordi vi mangler fritidsprojekter, efter at vi overtog vores nye hus sidste sommer. Det har været krævende for os begge at bruge efteråret på at lave en carport. Her i det tidlige forår er vi gået igang med den anden af de 2 ting vi på forhånd havde besluttet os for der skulle gøres ved huset; opsætning af støjhegn. Der opstod nemlig en mulighed for at købe et restparti af lige den slags moduler, vi gerne ville bruge. Ved helårshuset flyder forhaven derfor med støjhegnsmoduler, opgravede buske og afklippede grene. Der er lavet en bane i bevoksningen mod den store vej 1 meter fra skellet, og der er støbt en række 5 x 5-stolper klar til montage. Og der er masser af andre opgaver vi kan kaste os over i det nye hus.

Da vi var i sommerhus i vinterferien talte vi om, at tiden var mere end moden til at udskifte terrassen. Vi kom i tanke om hvordan det som regel rammer os, når vi sidder på terrassen i sommerferien, at den ikke er optimal at bruge når den er så slidt og begroet. På det tidspunkt er det som regel for sent at gennemføre sådan et stort projekt, som det vil være at udskifte terrassen. Vi vil for det meste også gerne holde helt fri i sommerferien, og så skyder vi det fra os. Men nu besluttede vi os for at ofre noget af påskeferien på det, og ser det som en investering i en endnu bedre sommerferie.

Påskeferien indeholdt dog også lidt afslapning. Langfredag kom mine forældre til frokost – en tradition vi har startet efter vi fik sommerhuset. Husbond og jeg kører ned i Gilleleje Havn og køber fiskepålæg og et af de berømte rugbrød fra Retaurant Gilleleje Havn, og mine forældre ruster sig med god appetit mens de kører nordpå. Det er altid dejligt at nyde noget af forårets lys sammen i det lille hus. I år kunne vi sidde i en lækrog på den nye terrasse og nyde lidt sol i ansigtet efter maden.

I dag lørdag laver vi ikke rigtig noget, og i morgen går turen hjemad mod Birkerød. Der venter nemlig lidt flere pligter. Vores cykler, som vi bruger hver eneste dag året rundt, trænger til en kærlig omgang efter vinteren. De skal gerne være klar med nye kæder, tandhjul, bremser og hjul til på tirsdag, hvor hverdagen starter igen.

Lignende indlæg:

Minieferie til Stralsund

I den forgangne uge har min mand og jeg været på miniferie til Stralsund. Det var en meget vellykket tur. Vi fandt Hotel Scheelehof via rejse-sitet Travelbird.dk. Her bookede vi 3 overnatninger med morgenmad, et aftensmåltid, en frokostpakke og fri adgang til wellness-område.

Vi tog afsted onsdag formiddag og kørte til Gedser, hvor vi tog færgen til Rostock. Overfartstiden på 2 timer tilbragte vi i buffet-restauranten, som bød på frokost med drikkevarer, kaffe, kage og is ad libitum. Det var et rigtig fint koncept uden stress, fordi der var rigeligt med tid.

Efter en køretid på lidt over en time med en meget behagelig mængde trafik, nåede vi frem til hotellet. Det er en gammel industribygning, som er fuldstændig renoveret i 2010. Hotellet var derfor meget nyt og fint alle vegne med charmerende indretning. Vi fik et dejligt værelse aller øverst oppe under kip, som havde karakter af tårnværelse – der var velux-vinduer i begge sider og dermed ingen naboer og dejligt stille.

Samme aften som vi var ankommet benyttede vi os af den medfølgende middag, og fik en gourmetoplevelse i restaurant Zum Scheel, der var langt bedre end jeg nogensinde har oplevet i Tyskland. Vi fik pastinaksuppe, andelår og en kugle is og det var meget veltilberedt og lækkert. Hotellet satser virkelig på gourmetmad, og huser også en Michelin-restaurant, som vi dog ikke prøvede.

Torsdag skulle vi rigtig ud og se den gamle by Stralsund, som hotellet lå midt i. Det er en meget charmerende gammel by med en gågade, mange fine bygninger og en del hyggelige butikker og cafeer. I hver ende af gågaden er der et torv, hhv. Alter Markt og Neuer Markt, hvor der pga. julemarked var opstillet tivoli-forlystelser og boder med glühwein og pølser. Vi gik en tur op og ned ad gågaden og var inde i flere af butikkerne. Vi havde bla. en retro-oplevelse i stormagasinet Peek & Cloppenburg, hvor vi ikke kunne lade være med at synes at der måtte være nogle spor fra DDR-tiden i butiksindretningen. Der var god plads, ensfarvet, træpaneler og man skulle betale på en anden etage end man havde fundet sin vare. Mads fandt et par lækre bukser.

Vi havde fået hotellets frokostpakke med i en fin messenger-bag, men det var faktisk så koldt at vi besluttede os for at spise hjemme på hotelværelset. Da vi kom tilbage fik jeg desværre migræne, og måtte ligge i sengen resten af dagen.

Næste dag var jeg heldigvis frisk igen, og vi fik udforsket byen lidt mere. Vi fik set på julemarkedet i kælderen under rådhuset og shoppet hjemmesko og chokolade. Højdepunktet var næsten en afslappet frokost på en af de hyggelige cafeer. Tilbage på hotellet fik vi varmen i wellness-området med 3 slags sauna, fodbad, fancy brusere og et afslapningsområde. Om aftenen gik vi ud og spiste vietnamesisk, og desserten fik vi på en af de mange iscaféer, som vidner om at byen nok er en større ferieby om sommeren.

Lørdag formiddag kørte vi hjemad igen. Både turen på de tyske veje, grænsehandel i Calle og Bordershop og turen med færgen forløb lykkeligvis uden alt for meget kø og mylder. Vi var hjemme lidt efter det blev mørkt.

På trods af migræne på et meget dårligt tidspunkt, var det en virkelig vellykket tur, hvor det lykkedes at få slappet af, oplevet lidt og nydt livet uden stress og jag. Da vi tog afsted fra Hotel Scheelehof har vi lyst til at vende tilbage en anden gang.

Lignende indlæg:

Feriemigræne

Jeg er lige kommet hjem fra en lille ferie med min mand. Vi havde booket 3 overnatninger på et lækkert hotel i Nordtyskland, og havde således 2 hele dage til at slappe af og opleve den fine gamle by og nyde hotellets wellness-afdeling. Den ene dag gik med at have migræne.

Det er ikke første gang jeg oplever, at jeg får migræne den første dag på en rejse. For nogle år siden tog vi ret ofte på flyrejser, og da havde jeg næsten hver gang voldsom migræne på den første dag af ferien. Det var kraftigt medvirkende til beslutningen om at købe sommerhus.

Jeg har haft migræne siden jeg blev kærester med Mads, dvs. i ca. 10 år. Jeg har været i behandling hos en neurolog og forsøgt forskellig forebyggende medicin, og heldigvis virker anfaldsmedicin i de fleste tilfælde. For jeg har migræne 2-4 gange om måneden, og det giver mig en hverdag, hvor jeg ikke kan regne med mig selv. Hvis ikke pillerne tog de fleste af anfaldene, ville jeg have en meget ringe livskvalitet.

Anfaldet i torsdags kunne desværre ikke slås ned af piller. Jeg måtte igennem et migræneanfald for fuld skrue. Det kommer altid gradvist, og i starten er jeg i tvivl om det er almindelig hovedpine eller migræne. Når kvalmen starter, er jeg klar over at det er migræne. Så er det bare med at få taget en migrænepille, for de skal tages i starten af anfaldet for at virke. Pillerne virker først efter 2 timer, hvis de altså virker. Hvis de ikke virker efter 2 timer, kan jeg tage en pille mere og igen håbe på bedring. Der er altså en ret lang periode med usikkerhed, og i torsdags kunne jeg ikke fortælle min mand om jeg ville være i stand til at lave noget sammen senere. Det endte med at ingen af pillerne virkede, og at jeg lå i sengen resten af dagen og aftenen med stærke smerter.

Det er hårdt at have så stærke smerter, jeg bliver utrolig træt og passiv. Men den psykiske effekt er næsten mere ødelæggende. Jeg får altid en masse negative følelser, når jeg har migræne.

Det første der rammer mig er frustration og modstand – jeg VIL IKKE have migræne. Efter så mange år med migræne ved jeg jo godt, at der ikke er noget at gøre, når først den er der, men på grund af den lange periode hvor der stadig er håb om at pillerne virker, får jeg tanken alligevel.

Når jeg må indse, at denne migræne ikke er til at komme udenom, føler jeg mig magtesløs. Det er en rigtig ubehagelig følelse ikke at have kontrol over sit liv. I et moderne liv er der ikke plads til at tage en dag ud af kalenderen, og det bliver tydeligt illustreret, når man sidder på et hotelværelse og har lagt planer om alle mulige oplevelser. Men det er lige så slemt når man må melde sig syg fra arbejde, melde afbud til et socialt arrangement eller må opgive at nå de ting derhjemme man havde tænkt sig den lørdag.

Den frustration afleder andre negative følelser. Jeg føler skyldfølelse over at ødelægge hele den ene dag af vores miniferie, og jeg bliver utrolig ked af at sætte min mand i den situation, at han må gå alene ned i wellnessområdet, efter tålmodigt at have siddet i timevis og ventet på om jeg fik det bedre. Jeg kan jo ikke gøre for at det bliver sådan, men ikke desto mindre er jeg skyld i at hans dag bliver helt anderledes end han troede.

Alle disse negative følelser tilsammen gør mig i utroligt dårlig humør, og jeg skal virkelig passe på ikke at ende i depressive tendenser. Jeg har perioder, hvor jeg er meget opgivende og synes jeg har et dårligt liv. Vrede, frustration, skyld og alle de andre følelser kan ikke bruges til ret meget, og det bedste er hvis jeg kan nå til et punkt hvor jeg accepterer at miste en dag til migræne. Jeg er nødt til skyde det fra mig og prøve at se fremad. Dagen efter migrænen har jeg det som regel fint igen, selvom jeg kan være lidt træt.

Det er oplagt at lede efter årsager til migrænen, og tro mig – jeg har analyseret som en besat. Man kender til mange meget forskellige årsager til migræne, og de omfatter både indre og ydre påvirkninger, kost, miljø mv. For mig er migrænen formentlig startet pga. brug af p-piller, men der er ingen vej tilbage der – det hjælper desværre ikke at stoppe med dem igen. Derudover kan jeg tydeligt se et mønster omkring stress, hvor jeg enten får migræne når jeg er overbelastet, eller når jeg slapper af efter en hektisk periode. Desværre er det meget svært for mig at styre denne faktor i mit liv.

Jagten på årsager kan også blive for meget. Det ligger fuldstændigt i tråd med den hverdag jeg lever i, at analysere situationen og derefter iværksætte en indsats der kan forebygge at det uønskede sker. Men jeg oplever at migræne ikke er helt så rationel. Årsag og virkning er meget mere kompleks end hvad jeg kan analysere mig frem til, og jeg tror det er det mest sunde for mig at acceptere at den er der. På trods af ændringer i livsstil, køb af sommerhus, diverse medicin og kosttilskud og bevidsthed om en masse af de psykologiske mekanismer der giver mig migræne, har jeg stadig på 10. år migræne. Jeg vil simpelthen ikke lægge det pres på mig selv det er, fortsat at skulle gøre noget ved det.

At acceptere migrænen betyder også, at jeg er nødt til at bede mine omgivelser om at acceptere migrænen, og jeg er nødt til at bede om forståelse. Jeg må bide i det sure æble og sige til min mand, at jeg ikke kan garantere at en miniferie ikke bliver påvirket af et migræneanfald. Jeg må risikere min arbejdsgivers reaktion når jeg af og til må melde mig syg pga. migræne (det sker heldigvis ikke så tit, da migrænen tit kommer i fritiden). Og jeg må trække på min familie velvilje, når jeg enten melder afbud til et socialt arrangement eller gennemfører med smerter og dermed ikke er så nærværende. Når jeg gør det er der masser af forståelse, men jeg er alligevel ked af at måtte gøre det.

Man kan også bede om hjælp. Sidst jeg var ude at rejse med min mand og min veninde, bad jeg min veninde om at være den der stod for billetter og alt det praktisk ifm. rejsen, og det hjalp faktisk. Jeg havde for en gangs skyld IKKE migræne den første feriedag. Det er en psykologisk diciplin i sig selv at stole på, at ens nære gerne vil hjælpe, men det giver faktisk meget når det virker – også for dem der hjælper. Men det kunne kun lade sig gøre, fordi dette var en forudsigelig situation – der er mange andre migræneanfald som jeg ikke kan forudse.

Lignende indlæg: