Gennemse Kategori

Bolig

Opgørelse af mit 2019

I år holder vi nytår hjemme i Birkerød. Jeg plejer at sidde i sommerhuset og skrive denne slags blogindlæg, men det kan sagtens lade sig gøre fra den gode stol i brændeovnsstuen, mens hundepigen gumler ben i haven, robotten støvsuger køkkengulvet og husbond cykler indendørs i den anden ende af huset. 

Psykisk tilstand

Jeg gik ind i 2019 med en behandlingskrævende depression. Jeg var sygemeldt. Det fyldte næsten det hele, og var en virkelig ubehagelig oplevelse. I løbet af foråret begyndte jeg langsomt at få det bedre, og ved sommerferiens start var jeg på toppen og tilbage på fuld tid på arbejde.

Resten af året har jeg haft det godt psykisk. Jeg fik igen lyst til livet. Sammen med husbond besluttede jeg at få hund igen. Jeg inviterede gæster og lavede masser af mad. Jeg begyndte at købe nyt tøj til mig selv, og for første gang i flere år holdt jeg min egen fødselsdag. Jeg føler mig som mig selv igen.

FYsisk tilstand

Det har kostet nogle kilo at være deprimeret og på piller. Det ærgrer mig selvfølgelig helt vildt, men hellere det end at være deprimeret. I skrivende stund vejer jeg mere end nogensinde. Jeg håber jeg kan gøre noget ved det, når jeg stopper med depri-pillerne.

Mine næseproblemer har jeg stadig. Både om natten og om dagen lukker næsen i perioder helt til, så jeg ikke kan trække vejret gennem næsen. Det er dog lykkedes at lære mit sovende selv at trække vejret gennem munden, når jeg sover, hvilket betyder at jeg har en væsentlig bedre nattesøvn.

Hele året har jeg dog været plaget af kraftig træthed. Hverken lægen eller jeg kan finde ud af om det er en bivirkning af depri-pillerne, om det er en rest af selve depressionen eller om det er noget tredje. Efter en blodprøve har jeg fået ordineret tilskud af Kalium, men det har ikke givet de store resultater. 

Arbejde

Igennem mit sygdomsforløb har mine kolleger været enestående til at støtte mig. Der har ingen berøringsangst været, og jeg har været helt åben om hvad der skete for mig. Da jeg først kom tilbage på arbejde var chefen også meget støttende og pressede mig ikke til at øge arbejdstiden mere end jeg var tryg ved. Jeg er overbevist om at det har været med til at jeg er kommet helt på toppen igen.

Der er fortsat ekstremt travlt og konfliktfyldt på arbejde. Sammen med chefen har jeg sorteret i mine opgaver og skåret de ting fra, hvor det ikke giver så meget værdi at jeg deltager. Det har givet mig en god balance i hverdagen, men også dårlig samvittighed over at overlade det til kollegerne. Jeg har vænnet mig mere til rytmen i afdelingen, og kan bedre skille de vigtige ting fra de lidt mindre vigtige.

Familieliv

Den helt store begivenhed i 2019 var selvfølgelig at vores nye hund Norma kom ind i vores familie i sommers. Det har været en helt unik oplevelse at have en hund fra lille 8-ugers hvalp. Det har selvfølgelig været hårdt arbejde, og der er gået nogle hjemmesko til. Men det har sørme også været en stor glæde, som vi nydt at dele med vores øvrige familie.

Sygdom blev vi ikke fri for i 2019. Lige som svigerfar blev erklæret kræftfri, fik svigermor konstateret kræft, og hun måtte igennem adskillige operationer. Hun har det godt idag og skal ikke have yderligere behandling lige nu.

Min faster har et mindre gunstigt kræftforløb, og har tilbragt julen på hospital i Sverige. Hun har lungekræft der kræver både operation, stråler og kemo, og har fået en række følgegener. Vi krydser fingre og håber det bedste.

Kræftpatienterne i familien har alle det tilfælles, at kræften er opdaget ved et tilfælde, og at de ikke har haft gener af det. Til gengæld gav det mørke tanker om fremtiden. I den anden ende af spektret måtte min mor desværre ‘i asfalten’ på sin cykel, som hun handler ind på næsten hver dag. Et lille bump på cykelstien kastede hende af cyklen og brækkede begge hendes kæbeled. Hun var meget forslået, og havde voldsomt mange smerter. Men hun kom sig fuldstændig, og var endda så heldig at tænderne ikke tog skade.

Økonomi

Vores økonomi har været uforandret i 2019 og er stadig god.

Jeg er ikke kommet videre i mine tanker om hvordan mit økonomiske overskud kan konverteres til mentalt overskud.

Min læge har anbefalet mig at overveje at gå ned i arbejdstid. Der kunne nok blive råd til en lille nedgang i arbejdstid, men jeg er i tvivl om det vil give den ønskede effekt. Opgaverne vælter ned over os på arbejde, og jeg er ikke sikker på at det kan lade sig gøre at skrue mængden ned i takt med en evt. nedgang i arbejdstid. Og hvad med fremtiden?

At spare mere op til pension for at kunne gå tidligere på pension er også en tanke jeg har bakset med. Umiddelbart viser beregninger at jeg skulle være meget godt stillet selv hvis jeg går på pension som 60-årig, men der er så mange ‘hvis’-er i de scenarier. 

Indtil videre har jeg valgt at bruge penge på nyt tøj, der passer til min ekstra store krop. Og så har jeg givet husbond store fødselsdags- og julegaver.

Bolig

I foråret 2019 blev det nye køkken endelig afsluttet af Invita. Vi har virkelig nydt det nye køkken i fulde drag. Det har faktisk ændret vores hverdag til det bedre, fordi vi nyder at hænge ud i køkkenet og selvfølgelig at lave spændende mad. Og så har vi haft mange gæster.

Hvad der ellers er sket på boligfronten har handlet om at beskytte huset mod hundehvalpens unoder. Gitre ved trapper, en rampe ud i haven, gemme ledninger væk. Vi kommer til at tapetsere om i entreen når Norma er så stor, at hun ikke længere ødelægger ting, men det tager vi til den tid. 

Status

2019 har været et godt år for mig, og jeg nyder mit liv. Jeg lever i nuet og bekymrer mig ikke så meget. Udfordringen for mig er nu at fastholde det gode psykiske helbred i en hvirvelvind af arbejdspres og mange begivenheder i livet generelt.

Jeg vil gerne stoppe med depri-pillerne, så jeg kan slippe for en række bivirkninger og være sikker på at jeg er helt mig selv. Og så vil jeg gerne ned i vægt, så det ikke er så besværligt at sætte sig på gulvet med hundehvalpen.

Ellers har jeg ikke de store planer for 2020. Vi ved at vi skal se Norma komme igennem lømmel-alderen, blive kønsmoden og rigtig voksen. Tiden må tiden vise hvad der sker. 

Lignende indlæg:

Køkken afslutning

Det tog længere tid end forventet at få afsluttet køkkenprojektet. Vi var fremme i april måned, før Invita formåede at skifte de 4-5 dele der var skadet af transport eller montage. Først efter påske kunne vi lave afleveringsforretning, få vores nøgle til huset tilbage og få at vide hvordan vi skulle behandle køkkenet i det daglige.

Siden januar har der stået 3 kasser fliser nede i gangen og ventet på at vi kunne sætte dem op. Jeg må sige at jeg er temmelig skuffet over at det skulle trække så meget ud til sidst. 5 måneder længere end tidsplanens worst case, det er meget. For meget.

Jeg har skrevet en anmeldelse af vores projektforløb med Invita på www.trustpilot.dk. Jeg har gengivet min anmeldelse i dette indlæg.

Nu er det langt om længe overstået. Resultatet af køkkenprojektet er vi glade for. Vi synes det er blevet pænt. Jeg er ret spændt at se fliserne på væggen som kronen på værket, når husbond en gang får tid til at se på det.

Den daglige brug er overraskende meget bedre end det tidligere køkken. Jeg må sige at køkkenøen giver nogle nye muligheder som vi ikke havde regnet med. Emhætten monteret i loftet har også overrasket positivt. Den fungerer godt og er meget lydsvag. Alle materialevalg har været rigtige for os – jeg elsker at røre ved de malede overflader på låger og skuffer og den noprede bordplade i kompaktlaminat. Vasken af silgranit er pæn, lækker at røre ved og virkelig nem at holde pæn.

Siden køkkenet blev taget i brug har vi haft mange på besøg for at se det nye køkken. Det er en fornøjelse at have gæster i køkkenet, og jeg nyder at lave mad der.

Lignende indlæg:

Anmeldelse af Invita Køkkener A/S

En blandet oplevelse

Det er mere end et år siden, at min mand og jeg gik ind i butikken Invita Hørsholm for at tage den første snak om et køkkenprojekt. Vi fik brochurer med hjem, bla. en der hed “En god oplevelse” om processen med at få nyt køkken. 

For os har det nærmere været en blandet oplevelse at købe køkken hos Invita. Men nu er køkkenet færdigt, og vi er glade for det.

Vi meldte rent ud til at starte med, hvad vores budget var, og sælgeren sagde at det kunne godt lade sig gøre. 3 måneder efter modtog vi et tilbud der var 30% højere end vores budget uden hårde hvidevarer. Vi prøvede at forhandle lidt, måtte finde nogle ekstra penge og skrev så under. 

Derefter kom 2 måneder uden aktivitet. Ingen ‘velkomst’ eller orientering om hvad der nu skulle ske. Dernæst 2 måneder med håndværkere og montering af køkken, og til sidst en periode på 5 måneder, hvor Invita har forsøgt at udskifte transportskadede dele i mange, mange forgæves forsøg. 

Invita Hørsholm har generelt været ret imødekommende og sobre. De har dog et par udfordringer:

Forventningsafstemning: Hvem laver hvad? Vi troede vi havde lavet en aftale om totalentreprise undtagen vægge og lofter. Pludselig vist det sig at vi stod med ansvaret for at flytte VVS-installationer så de passede til det nye setup. Invita hjalp os med en feber-redning (for vores regning), men det kunne have været undgået, hvis sælgeren ved aftaleindgåelse havde pointeret at det ikke var med i tilbuddet.

Kommunikation: Hvornår leveres køkkenelementerne? Hvordan skal vi forholde os, når håndværkerne ikke kommer som der står på tidsplanen? Vi har selv måttet spørge ind, når tidsplanen skred, og kun ganske få leverancer blev varslet af Invita, selvom det kræves at man er hjemme til at tage imod. Det er i perioder svært at få fat på sine kontaktpersoner, og de er kun sjældent selv opsøgende.

Når der er fejl i leveringen går sagen videre til ‘fabrikken’, hvor man er i kontakt med et andet niveau i Invita. Invita-koncernen har en hel del udfordringer:

Økonomistyring: Invita beder om en meget stor forudbetaling, et beløb der er langt højere end værdien de køkkenmoduler som efter sigende fremstilles specielt til os. Pengene blev opkrævet 3 måneder før produktion og levering. Der skal betales via bankoverførsel, og vi måtte selv bede om en kvittering. Betalingsplanen tilpasses ikke når tidsplanen forskydes. Til gengæld sendes slutopgørelse flere måneder før projektet er afsluttet.

Kvalitetssikring: Overraskende mange dele var skadet af transport og krævede udskiftning. Den malede inderside af korpus var ridset af glashylderne, og der var afsmitning af blå sprittus på ca. halvdelen af låger/skuffefronter. Jeg undrer mig over, at en velsmurt produktionsproces ikke kan undgå disse ting, og jeg kan forstå på håndværkerne at det ikke er ualmindeligt.

Logistik/bestilling: Det har været meget omstændeligt at få udbedret transportskader. Hele hovedleverancen var korrekt, men erstatningsvarerne har gentagne gange været i forkerte formater. Eksempelvis et forsøg på at udskifte et 80 cm-korpus og et 50 cm-korpus, hvor Invita leverer 2 stk. 60 cm-korpus i stedet. Dette har trukket hele projektet ud i mange måneder, og betydet at vi først nu kan begynde at sætte fliser op, selvom vi har haft køkkenet i brug siden december.

Konduite: På trods af et utrolig langtrukkent forløb har vi kun mødt skuldertræk og beklagelse fra dem der forsøger at få udbedre fejlene. De kæmper tilsyneladende magtesløst med et stort maskineri, der ikke har sine processer på plads. Vi skal som kunder være ekstremt fleksible i forhold til et forløb, der går langt over tidsplanen, og betaling der skal falde lang tid i forvejen, men Invita viser ingen konduite i form af kompensation, dekort eller blot en lille erkendtlighed som undskyldning. Man kan godt få den fornemmelse, at dette niveau af fejl og overskridelse af tidsplan er så almindeligt at Invita ikke ænser det, på trods af løfterne om ‘en god oplevelse’.

Jeg har givet udtryk for disse oplevelser i tilfredshedsundersøgelse, der blev fremsendt i december.

Lignende indlæg:

Opgørelse af mit 2018

Endnu et år er gået, og det er tid til at gøre status. Som sædvanlig ved denne tid sidder jeg i mit lille sommerhus, foran brændeovnen med tæppe over fødderne, og tænker tilbage på 2018.

FYsisk tilstand

Min læge tager mange blodprøver, og de er altid helt i orden. Blodsukker, kolesterol, stofskifte, nyrer – alt er som det skal være hver gang. I år har jeg dog haft en række banale gener, der alt i alt har betydet, at jeg ikke har følt mig rask.

Efter en kraftig luftvejsinfektion ved påske, har jeg haft problemer med luft gennem næsen. Det har generet mig både dag og nat, og gjort mig både udmattet og fortvivlet. Siden påske er det kun sket 4 gange, at jeg har sovet en hel nat uden at vågne af manglende luft. Jeg er blevet udredt for søvnapnø, men jeg har kun en smule, som ikke kræver behandling. I år har jeg haft 4 forkølelser, så min næseslimhinde har ikke fået mange chancer for at komme sig.

Jeg har også haft problemer med maven. Selvom jeg har droppet både lyst brød og müsli på morgenmaden, blev jeg henover sommerferien oppustet som en spærreballon hver gang jeg spiste. Jeg har heldigvis kunnet forbedre situationen med mælkesyrebakterier i pilleform.

Efter 1 år med ny kantine og ny cykel-afstand til arbejdspladsen, måtte jeg konstatere, at jeg ikke har formået at få min vægt ned til hvad den var før mine jobskift. Jeg startede til Zumba 2 gange om ugen og droppede slik, men lige meget hjalp det.

Jeg har tidligere kunnet holde min vægt nede ved at spise efter 5:2-diæten, men den måtte jeg droppe i sommers. Det har været en pragtfuld sommer, men jeg har desværre haft ekstra mange migræneanfald, også efter fastedage. Da jeg nærmede mig det månedlige maksimum for antal migrænepiller, valgte jeg at stoppe med 5:2-diæten.

Psykisk tilstand

I november fik jeg en depression. Jeg var uendelig træt og trist til mode, og til sidst kunne jeg næsten ikke slæbe mig ud af sengen.

Jeg måtte melde mig syg. Hos lægen fik jeg udskrevet antidepressiv medicin. I skrivende stund er jeg begyndt at få det lidt bedre. Jeg håber at den gode udvikling fortsætter, så jeg kan komme tilbage til en normal hverdag.

Årsagen er jeg ikke helt klar over. Der har været nok af psykisk belastende situationer de seneste år, og så er det ikke just befordrende at der er håbløst travlt på arbejde.

Arbejde

På papiret er mit nuværende job et drømmejob. Gode løn- og ansættelsesvilkår, kort transporttid og ingen storrumskontorer. I praksis er det en blanding af himmel og helvede.

Himmel, fordi kollegerne er fantastiske: vi holder sammen og støtter hinanden. Og fordi jeg føler at der er plads til sådan en som mig.

Helvede, fordi hverdagen er fyldt med konflikter med leverandører og frustrationer hos interne kunder. Og fordi der er stor uoverensstemmelse mellem opgaver og ressourcer og ingen udsigt til forbedring.

Familieliv

Husbond og jeg fejrede 10 års bryllupsdag i februar. Vi har efterhånden vænnet os til en hverdag uden hund. Vi har igen fået årskort til Tivoli, været til flere koncerter, og gået meget ud at spise. Savnet af Adina er der stadig, men i dag tænker vi primært på hende med glæde.

Helt fri for hundehår har vores hjem dog ikke været, for vi har fået lov at passe flere af vores hundevenner adskillige gange. Vi ser os selv som reserve-familie for Adinas nevø Atlas. Efter at vi et par gange har hentet ham for at gå en lang tur med ham, springer han nu nærmest i armene på os når vi ses. Det er et rigtig fint venskab vi har fået, og det betyder at hans ejer uproblematisk kan få sin hund passet ifm. sine forretningsrejser.

Vores forældre har været syge i året der er gået. Min mor fik helvedesild, og det tog hårdt på hendes overskud at tilføje den slags smerter til de daglige smerter fra omfattende slidgigt i ryggen. Svigerfar fik konstateret lungekræft og måtte igennem en række ubehagelige undersøgelser, hvorefter han fik opereret 1/3 af den ene lunge væk. Heldigvis var det kræft på et tidligt stadie og uden spredning, så nu er han kræftfri og skal ikke have yderligere behandling, dog kvartalsvise scanninger. Husbond og jeg har forsøgt at støtte op omkring vores forældre så godt vi kunne.

Økonomi

I 2018 lykkedes det os at spare så meget op, at vi kunne begynde at tænke på nyt køkken. Selvom det blev dyrere end den opsparing vi havde, klarede vi det med skindet på næsen og føler os i dag ikke fuldstændig blanket af.

Det skulle vi heller ikke så gerne, for lige da vi var begyndt at spekulere på køkken, fik vi besked om at der ikke længere laves reservedele til vores naturgasfyr. Det betyder, at næste gang der er en defekt på fyret er vi afhængige af at servicefirmaet har den rigtige reservedel på lager, ellers skal vi pludselig have nyt fyr, en udgift på omkring 30.000 kr.

Jeg har fået indhentet et lønmæssigt efterslæb, og mit månedlige rådighedsbeløb er nu større end hvad jeg har behov for. I 2018 prøvede jeg at investere noget af det økonomiske overskud i gartner-hjælp til haven. Det gik desværre ikke så godt, så efter et par måneder opsagde jeg aftalen. Nu sparer jeg pengene op og spekulerer på hvordan overskuddet kan konverteres til mentalt overskud på en anden måde.

Bolig

Det altoverskyggende projekt i år har været køkkenprojektet. Det tog 3 måneder at få et tilbud, og resten af året at få det gjort til virkelighed. Helt færdige er vi dog ikke, da der skal udskiftes nogle dele med skader i malingen.

Det har været hårdt, spændende og interessant at være igennem et så gennemgribende projekt.

Vi har ikke de helt store erfaringer med at hyre håndværkere, da husbond kan lave mange ting selv. Det har været interessant at se hvordan sådan et stort projekt foregår, og nogle gange frustrerende at have håndværkere gående.

At leve uden køkken i 3 måneder gik bedre end forventet. Vi fik lavet et midlertidigt køkken og klarede os ved hjælp af en mikroovn og halvfærdige retter fra supermarkedet.

Det næsten færdige køkken er blevet flot, og vi nyder det hver dag. Jeg har aldrig prøvet at have et helt nyt køkken, så der er mange wow-oplevelser ved skuffer og låger med dæmpning, induktionskogeplader, emhætte indbygget i loftet og masser af bordplads.

Status

I min opgørelse af 2017 var jeg stolt af min evne til at håndtere krise, men bekymret over mit psykiske helbred. Jeg sidder nu og gør det efterfølgende år op. I næsten 2 måneder har jeg taget antidepressiv medicin, og aner ikke hvorfor jeg blev syg. Måske var jeg ikke så sej til at håndtere krise alligevel?

Det der fylder mest i mit liv lige nu er at få det bedre psykisk. Jeg ved at det er depressionen der taler, når mine tanker kredser om at lave fundamentale ændringer i mit liv. Samtidig ved jeg at det må være forkert at have det dårlig på daglig basis. Jeg må og skal finde en måde at leve på, hvor jeg er mere glad.

Lignende indlæg:

Køkken 4. etape

November er blevet til december, og vi har taget vores nye køkken i brug.

I november har vi haft bordpladefolk, elektriker og snedker. De fleste af de skadede låger og skuffefronter er blevet udskiftet, det sidste stykke sokkel er sat på og der er lavet afslutning mod vinduet. Køkkenet er NÆSTEN færdigt. Så færdigt at vi kan bruge det.

Den sidste showstopper er vitrineskabene. Der var nogle skader på vitrineskabenes maling, og de er der stadig. Invita bestilte erstatninger, men da de skulle sætte dem op, opdagede de at det var en forkert model. Så nu bestilles de en gang til, og så skal en service-mand fra Invitas fabrik montere dem. Der går formentlig nogle uger før det er på plads, så nu har vi besluttet at tage disse skabe i brug og montere belysning, så køkkenet kan bruges fuldt ud.

Det er irriterende at der bliver ved med at være sådan nogle småting, og kommunikationen med Invita er blevet en tand dårligere. Det er næsten umuligt at træffe vores kontaktperson både på telefon, og han svarer ikke på mine mails. Sælgeren som solgte os køkkenet er fratrådt, så jeg har måttet tale med butikschefen for at få besked om hvordan de sidste ting kommer på plads.

Ikke desto mindre nedlagde vi for en uge siden det midlertidige køkken og tog det nye køkken i brug. I denne weekend har vi retableret stuerne som de var før. Selvom det er gået ret fint med det midlertidige køkken, er det dejligt at være tilbage til normalt setup.

Det føltes som utrolig lang tid siden, at vi havde lavet rigtig mad. Jeg var helt i tvivl om vi kunne finde ud af at købe ind og lave mad efter 3 måneder med færdig-mad. Men det har alligevel været overraskende nemt at hoppe tilbage i rutinen. Det var fantastisk at tage ud at købe friske grøntsager og fersk kød, og det gik OK med at få lavet de første måltider.

Vi skal vænne os til de nye hårde hvidevarer. Ovn og kogeplade har funktioner jeg ikke er vant til. Første gang jeg skulle bruge grill-panden blev resultatet ikke helt vellykket. Men man skal jo lige lære det at kende.

Når vi har fået skiftet de sidste elementer med skader, udestår kun opsætning af fliser. Jeg synes det er svært at vælge – skal det være en farve, eller skal det være grå/hvid/sort som vægge, bordplade og køkkenlåger? Vi har været ude og besøge nogle flise-butikker, men det gav bare et indtryk af hvor mange, mange muligheder der findes. Heldigvis er der lidt tid endnu før dette valg skal tages.

Fra at være i en afventende position, hvor vi har haft fokus på at følge op på alle udeståender, nyder vi nu det nye køkken fuldt ud og glæder os til at vise det til familie og venner.

Lignende indlæg:

Køkken 3. etape

Siden sidste blogindlæg er der sket rigtig meget. I tidsplanen mangler kun levering af bordplade. Vi har dog ikke noget virksomt køkken endnu.

I ugen efter at vi malede og tapetserede, fik vi endelig modificeret VVS-installationer, så de passede til det nye køkken. Og så fik også leveret køkkenelementer og hårde hvidevarer. Det var dejligt at se de konkrete varer vi havde betalt forud for 3 måneder siden.

5 dage efter blev køkkenelementerne sat op. Det havde en stor effekt at se elementerne på væggen og i rummet – nu kunne man virkelig se for sig hvordan køkkenet bliver. Køkkenet virkede stort i rummet. Dels kan man godt fornemme at arbejdshøjden bliver højere, og dels går overskabene meget højere op mod loftet. Jeg kommer til at få brug for en skammel for at nå de øverste hylder.

Det var dejligt at se lågernes farve i virkeligheden. I tilbudsfasen overvejede både farverne grå og lysegrå. Vi endte med lysegrå, og den viser sig at være rigtig pæn i rummet. Der er stadig afdækningspap på gulvet, men det ser også ud til at gulvets farve er velvalgt.

Der var sat 3 dage af til montering af køkkenet. Snedkeren var der kun 2 dage, og udførte kun lige det der skulle til for at næste trin i planen, opmåling til bordplade, kunne gennemføres. Vi står nu med et køkken, der udover at mangle en bordplade, også er uden greb, paneler, sandlister og en masse andre småting.

I mandags blev der taget mål til bordplade. Det var et særskilt firma med specielt laser-udstyr der skulle gøre det, og først derefter kunne bordpladen produceres.

Mens vi går og venter på at komme det sidste stykke hen mod et færdigt køkken går vi selvfølgelig og kigger på køkkenet. Vi snakker om hvilke fliser vi skal sætte op foran køkkenbordet og køber produkter fra Philips Hue til belysning.

Desværre kan vi allerede nu se, at vi ikke kommer til at være helt færdige, når bordpladen kommer. Der er nemlig nogle ridser og skader på låger, skuffefronter og korpus. Jeg tror egentlig at det var meningen, at vi først skulle se på det ved afleveringsforretning midt i november, men jeg tænkte at vi lige så godt kunne tage fat på de ting nu. Jeg sendte derfor en detaljeret beskrivelse med billeder til Invita, og de bestiller nu erstatningsprodukter.

Lige nu ved jeg ikke hvad det betyder for tidspunktet for ibrugtagning af køkkenet. Jeg håber, at bordpladen kommer efter planen og at vi så kan få hårde hvidevarer, el og vvs på plads og tage køkkenet i brug i sidste halvdel af november, selvom der er reservedele på vej.

Lignende indlæg:

Køkken 2. etape

I en måned har vi levet uden et rigtigt køkken. Vi er midtvejs i køkkenprojektet og det er 50% spændende og 50% træls. En pinlig mængde engangsservice og emballage er endt i skraldespanden, og der er beskidt alle vegne. Det er hårdt at være klar til håndværkere hver dag kl. 7. Men vi er ikke sultne, og rummet bliver lige så stille pænere og pænere.

Efter fase 1 gik arbejdet med genopretning af gulv igang. Da gulvet var ret skævt, fulgte vi Invitas anbefaling om at bygge gulvkonstruktionen helt om. Det betød et større projekt på mange dage, med flere forskellige håndværkere og til en pris på næsten 70.000 kr. (rummet er 25 kvm).

Til at starte med kom der et nedrivningsteam på 4 polakker, der fjernede de oprindelige gulvbrædder og tonsvis af ler. Det var voldsomt: en del af loftet i kælderen nedenunder faldt ned, og det rystede og ruskede i det gamle hus.

Det næste på tidsplanen var 4 dage afsat til at gøre gulvet vandret. Pga. de alvorlige miner ved estimering, og den høje pris i tilbudet, regnede jeg med at der var brug for alle 4 dage. Derfor blev jeg urolig, da der efter 2 dage endnu ikke havde været nogen håndværkere. Invita forsikrede at professionelle gulvlægger ville møde op på 4.-dagen, og det gjorde de. De knoklede til kl. halv ni om aftenen, bla. fordi der var blevet leveret forkerte gulvplader.

Men de skulle være færdige, for de efterfølgende dage var afsat til lægning af linoleum. Først skulle gulvet spartles, men derefter løb vi ind i uregelmæssigheder igen: linoleum’et var blevet væk i fragten. Det lykkedes at få den leveret natten over, så med en dags forsinkelse havde vi et færdigt linoleumsgulv.

Det åd en af de dage vi skulle bruge til at male vægge. Tidplanen var dog i mellemtiden blevet 10 dage forrykket, da levering af køkkenmodulerne blev forsinket.

Det var held i uheld, for så var vores malerarbejde mindre tidspresset. Derudover havde forsinkelsen den positive effekt, at fragtmanden kan stille  køkkenmodulerne på det færdige gulv i køkkenrummet, i stedet for at det skulle fylde vores stuer, som i forvejen er fyldt med spisestuemøbler, køleskab mv.

Kommunikationen med Invita er også 50% træls. Når man taler med montagelederen og andre fra Invita er de søde og imødekommende. Men i forbindelse med ovenstående forsinkelser har Invita ikke kontaktet os. Jeg har selv måttet prøve at få kontakt med vores kontaktpersoner, for at høre hvad der sker. Indtil nu har tingene løst sig. Det er svært at vurdere om der i forvejen var taget hånd om tingene, eller om det er pga. mine henvendelser at de har kunnet redde situationen.

Den største irritationsmoment var dog, da det viste sig, at Invita mente at vi ikke alene skulle afmontere vand og afløb, samt montere det nye tilsvarende – de havde simpelthen planlagt med at vi selv skulle sørge for at flytte installationerne, så de passede til det nye køkken. Det er arbejde som skal udføres af fagfolk, og som vi på ingen måde har givet udtryk for at vi selv ville gøre. Jeg kan godt se at det ikke står eksplicit i tilbudet, men vi læste tidsplanen sådan, at det var noget Invita gjorde. Invita tilbød at sende deres egen VVS’er på et ikke-specificeret tidspunkt mod ekstra betaling.

Denne weekend har husbond og jeg været igang med maling af vægge, montering af emhætte og tapetsering med det fineste svenske, blomstrede tapet.  Rummet begynder at tage form, og vægge og lofter ser ret færdige ud nu. Vi har betalt 75% af købesummen, men der er stadig ikke noget køkken. Hårde hvidevarer skal komme på mandag og køkkenelementerne på fredag – montering er nu planlagt til ugen efter.

Pga. den senere levering af køkkenelementer flytter slutdatoen sig naturligvis. Lige nu ser det ud til at vi har afleveringsforretning med Invita midt i november. I tilfælde af mangler viser tidsplanen nu, at vi først kan forvente køkkenet endeligt leveret på den anden side af nytår. Jeg håber sørme ikke det bliver sådan, for jeg ville rigtig gerne have et køkken til jul.

Lignende indlæg:

Køkken 1. etape

Vi er nu 2 uger inde i køkkenforløbet. Efter at Invita har været her og rive det gamle køkken ned og forberede el-installationer til det nye, har vi selv været i sving.

Vi har knoklet med at rive det gamle nedsænkede loft ned og opbygge et nyt i fibergips. Vi har også installeret en loft-emhætte og lavet flere lampeudtag.

Væggene var også vores tjans, så der er blevet fjernet tapet, pudset, spartlet og filtet til den helt store guldmedalje. Husbond tog fri 3 dage for at arbejde igennem. I skrivende stund mangler vi bare at male loftet et par gange mere.

Det er dejligt at være igennem denne periode. Vi har været bekymrede for om vi kunne nå det hele på den tid der var sat af, især hvis der skulle vise sig at dukke uforudsete problemer op. Den bekymring er vi ovre nu.

Vi savner stadig en bedre kommunikation med Invita. Vi har naturligvis ikke diskuteret tekniske detaljer i tilbudsfasen, og der har ikke været kommunkation siden. Nu hvor vi er igang med byggefasen opstår der småting som ikke er helt selvfølgeligt for os. Sygdom og ferie hos Invita betyder, at vi har svært ved at få svar. Igen tænker vi at det kunne have været smart med en form for opstartsmøde el.l. inden arbejdet gik igang.

På madfronten har vi måttet lægge kursen lidt om. Planen var, at vi skulle have varm mad på arbejde, og så klare os med knækbrød, suppe og toast til aften. Den plan holdt ikke helt, da jeg den første uge lå syg i 3 dage, og den næste uge var Mads hjemme 3 dage for at arbejde. Vi tabte os nogle kg. og har nu købt ind til at få mere varm mad herhjemme. Vi har fundet ud af at mikrobølgeovnen også kan fungere som varmluftsovn, så vi klarer også meget godt.

Den næste fase af køkkenprojektet handler om genopretning af gulvet og lægning af nyt linoleumsgulv. Denne del står Invita 100% for. Når de er færdige med at rode med gulvbrædder og linoleumsbaner skal vi på banen igen – så er det tid til at male væggene. Umiddelbart herefter monteres køkkenet.

Lignende indlæg:

Snart igang med køkken

Vi er midt i september, og endelig sker der noget med det nye køkken. Vi nåede at blive utålmodige, da der gik næsten 2 måneder fra vi indbetalte første rate af købesummen til Invita, før vi hørte noget.

Jeg må indrømme at jeg havde forventet at få en kvittering for min indbetaling sammen med en form for velkomst, der lige ridsede op hvornår vi næste gang hører noget og hvordan det kommer til at foregå.

Efter et par e-mails var der hul igennem, og i sidste uge fik vi en tidsplan for arbejdet med vores køkken. Planen viser hvornår der kommer elektriker, nedrivningsfolk, gulvfolk osv. Der er sat tid af til at vi selv laver vægge og loft.

Som en lille overraskelse var vi også sat på VVS-opgaver. Vi skal åbenbart selv koble vand og afløb fra vandhane og opvaskemaskine. Og når køkkenet er leveret, skal vi også selv tilslutte de nye enheder. Jeg kan ikke rigtig forstå at dette ikke er inkluderet i ydelsen, vi har aldrig talt med Invitas sælger om at vi var VVS-kyndige.

Både husbond og jeg har været meget spændte på hvordan vi skal klare vores del af opgaven; klargøring af loft og vægge. Vi startede derfor allerede for en uge siden med at pille loftplader og vægbeklædning ned. Heldigvis har det vist sig at være let at gå til. Glasvævet på væggene var ret let at pille ned, og loftet så godt ud bag pladerne. Husbond er begyndt at sætte et nyt gipsloft op.

Den første håndværker kommer på onsdag, og torsdag bliver køkkenet revet ned. I dag har vi været tidligt igang med at pakke hele køkkenet ned i flyttekasser og etablere et midlertidigt køkken i vores brændeovnsstue. De hårde hvidevarer er sat til salg på Den Blå Avis, og nu mangler vi bare at dække gulve af.

Vi skal lige vænne os til ikke at have et køkken. Jeg synes vi har fået lavet et godt midlertidigt køkken med mikrobølgeovn, køleskab og et par elektriske hjælpemidler i form af brødrister, toastmaskine, æggekoger og riskoger. Men det er mærkeligt ikke at have vandhane og vask indenfor rækkevidde. Heldigvis har vi et lille bryggers med en vask i den anden ende af huset, så vi klarer os.

Jeg har egentlig en god fornemmelse omkring det hele. Indtil nu har der ikke været nogen kedelige overraskelser fra det gamle hus, og der virker til at være styr på tidsplanen med Invita. Lige nu er min største bekymring faktisk, om det bliver et pænt køkken – mere specifikt om vores valg af materialer vil give et godt resultat.

Lignende indlæg:

Klar til køkken

Sommerferien er ved at være slut og hverdagen banker på. Det er nogle uger siden at husbond og jeg skrev under på køb af et nyt køkken og indbetalte en stor del af købesummen på Invitas bankkonto. Nu er jeg ved at være mentalt klar til at der sker noget.

Invita kunne dog først påbegynde forløbet i midten af september, så det varer lidt endnu før der for alvor begynder at ske noget. Køkkenmodulerne bestilles på fabrikken til levering medio oktober. Det ser ud til at der kommer til at være en periode på 5-6 uger, hvor vi ikke har et brugbart køkken – den periode er jeg allerede begyndt at tænke over hvordan vi klarer. Vi skulle gerne have nyt køkken til jul.

Vi har fået at vide at det første der sker, det er at montagelederen laver en tidsplan for vores entreprise. De forskellige faser som nedtagning, gulvlægning, elektikerarbejder, levering af køkkenmoduler, levering af hårde hvidevarer, montage, opmåling til bordplade og levering af bordplade bliver sat ind i et diagram, så alle parter har overblik over hvornår der sker hvad.

I dette diagram skal vores egne aktiviteter også fremgå. Når det gamle køkken er fjernet, skal vi selv fjerne glasfibervæv og gøre væggene i stand. Vi skal også lave nyt loft og montere emhætte på et tidspunkt i forløbet.

Jeg er meget spændt på det hele, og jeg kan komme til at spekulere meget over hvilke benspænd og forhindringer vi kan komme ud for.

Udgangspunktet var jo at Invita skulle stå for det hele, og for at få prisen ned på et overkommeligt niveau går vi så selv ind og laver vægge og loft. Allerede da vi skrev under på aftalen viste der sig dog en lille ting som Invita ikke tog sig af (afmontering af vandbåren håndklædetørrer), så måske er der også andre ting der dukker op hist og her, hvor vi alligevel skal have fat på andre håndværkere. Jeg kan også godt blive bekymret for, at vi opdager nogle grimme ting når vi begynder at fjerne køkken, vægbeklædning og gulve. Skrækeksemplet er hussvamp og anden nedbrydning af den grundlæggende konstruktion. Det nuværende køkken er lavet for 25 år siden, så der bør ikke være ubehagelige hilsner fra dengang huset blev bygget i 1907. Men man ved jo aldrig. Heldigvis gælder vores ejerskifteforsikring 1 år endnu.

Det jeg frygter er uforudsete ting som enten koster en masse ekstra penge, eller betyder at perioden uden køkken bliver meget længere end forventet. På den ene side forventer jeg at der dukker uforudsete udfordringer op. På den anden side så har jeg egentlig god tillid til at Invita nok skal træde til. De laver jo ikke andet end at montere køkkener – også i gamle huse som vores – og jeg regner med at de har en løsning på mange af de ting der kan opstå. Det er i hvert fald det indtryk jeg har fået i dialogen med Invita-sælgeren.

Samtidig glæder jeg mig også utrolig meget til at få et helt nyt køkken som vi selv har valgt. Husbond har prøvet selv at sætte et mindre køkken op i sin første lejlighed, men jeg har aldrig prøvet at få nyt køkken. De fleste steder jeg har boet har der været et ældre køkken som jeg har levet med. I vores rækkehus var der et ca. 5 år gammelt IKEA-køkken som var udmærket, men det er jo ikke det samme som selv at have valgt alle farver, materialer og tilbehør.

Jeg er jo lidt af en gadget-freak, så jeg glæder mig også til at få nye hårde hvidevarer med lækre features. Induktions-komfur har været på markedet længe, men det bliver nyt for mig og noget jeg skal lære at kende. Vi får en ovn med indbygget stegetermometer, en ting vi bruger meget i vores madlavning. Opvaskemaskinen er den mest ‘lirede’ gadget – der er lys i og den er på nettet så man kan sætte den igang fra sin mobiltelefon mens man er på arbejde. Lidt fjollet og stort set overflødigt, men det er sjovt for sådan nogen nørder som husbond og mig.

Lignende indlæg: