Da jeg skrev mit blog-indlæg om besøg på internat publicerede jeg også et link på Facebook. Her kom mange kommentarer og gode råd. En af kommentarerne var fra en gammel klassekammerat, som kendte til en hund der skulle have nyt hjem pga. dødsfald. Jeg fik kontakt med den kvinde som havde hunden midlertidigt i pleje. Der var tale om en 2-årig hvid schæfer, velopdragen og sød pigehund. Umiddelbart en lidt større hund end vi havde forestillet os til vores lille rækkehus på 75 kvm., men det lød som en dejlig hund.

Min mand og jeg mødte hunden på en gåtur i den nærliggende Geels hundeskov i søndags. Det var ganske rigtigt en dejlig hund, blid og opmærksom. Vi blev hurtigt overbeviste om at det var hunden for os. Vi sagde at vi var
interesserede. I løbet af mandagen blev det aftalt med hundens familie at vi skulle overtage, og onsdag aften kom Adina hjem til os og ind i vores liv.

Det går godt med at vænne sig til hinanden. Jeg havde fri torsdag, og Mads fredag, hvor vi brugte tid på at lære hinanden at kende og gå en masse ture i hundeskoven. Allerede torsdag eftermiddag faldt Adina helt til ro, og blev liggende og småsov selvom vi gik rundt i stuen. Næste udfordring er så at lære hende at vi af og til går (på arbejde) og at det er helt OK, for vi kommer tilbage og så skal vi hygge os igen. Vi har prøvet at gå kortvarigt ud, og det er gået fint.

Det er en stor lykke endelig at få hund. Jeg glæder mig til at lære Adina endnu bedre at kende. Vi har tænkt os at gå til lydighedstræning med hende. Hun lystrer nu meget godt og kan godt ’sitte’ og ’dæk’, men jeg tænker at det kan være en god måde at knytte bånd på.

Jeg har lavet en Facebook-side til hende, så dem der har lyst kan følge med i, hvordan det går med at falde til i en ny familie. Gå endelig ind og ‘synes godt om’ Adina hvis du vil!

Dag 1: Umami

Fødselsdagsfejringen startede allerede dagen inden min fødselsdag. Sammen med min mand, min far og min veninde fik jeg lørdag aften alle tiders oplevelse på Restaurant Umami. Vi parkerede lige udenfor døren og startede med cocktails i loungen. Her fik jeg gaver af min veninde, en smuk vase og en hund. Ja altså, ikke en levende hund, men en skøn hund syet i lækkert læder.

Derefter blev vi fulgt op til vores bord. Jeg har aldrig været på sådan en rigtig dyr restaurant før, og jeg skal love for at man godt kunne mærke at vi var oppe i en helt anden klasse. Vi valgte alle deluxe omakase-menu; en tasting-menu hvor køkkenet bestemmer hvad man skal have at spise. Det virkede oplagt at lade sig overraske i dette spændende ukendte miljø. Vi fik dyreryg, havbars, hummer, and, sushi og valnøddeis med sandkage/kandiserede nødder/havtorncoulis.

Alt var utrolig lækkert, smagen var enorm og servicen var helt perfekt. Måske er det fordi jeg ikke er vant til cocktails før maden, men hele oplevelsen var næsten drømmeagtig, og jeg gav mig hen til en helt fantastisk oplevelse sammen med mine kære.

Dag 2: Boller og lagkage

Så oprandt selve dagen: min fødselsdag. Tyve-elleve tyve-elleve var datoen, og jeg blev 40 år gammel. Min mand bød på en kæmpe buket røde og hvide roser, et glas juice og gaver fra morgenstunden. Han havde købt en lækker smartphone til mig, og så havde han arrangeret et gourmet-wellnessophold for ham og mig på et lækkert hotel i Jylland på vores bryllupsdag.

Den søde nabodame kom ind med en flot kurv med godter og sagde tillykke. Hun havde skrevet et lille kort, og jeg blev lidt vemodig da jeg så at hendes håndskrift lignede min mormors.

Midt på dagen kom mine forældre og min onkels familie til sandwich, boller og lagkage. Jeg fik blomster og gaver i massevis: vase, nøgleskab, chokoladefondue og gavekort. Nu kunne vi nyde godt af vores nye spisebord, som med 3 plader i kan trækkes ud til at rumme 12 personer.

Vi havde bestilt sandwich og kager hos Grannys House i Søborg, og det fortrød jeg ikke. Othello-lagkagen var klassisk og med den mest velsmagende creme jeg nogensinde har smagt. Passions-kagen var syrlig og aromatisk samtidig med at chokolademoussen gjorde den blød. Og sandwich’ene med laks og kylling/bacon fik hurtigt ben at gå på, lækre og indbydende som de var.

Undervejs fik jeg et opkald fra min bror i Californien, som tidligere på ugen havde sendt mig gavekort til sushi og blomster.

Det var en skøn eftermiddag med familien. Af geografiske årsager er det denne del af familien jeg ser mest regelmæssigt. Det er altid dejligt at se mine søde fætre og deres familier. Jeg nyder også at se min onkel og tante. Af en eller anden grund giver det mig noget særligt at være sammen med mennesker som har kendt mig hele mit liv.

Dag 3: Dagen derpå

Jeg vidste at jeg ville være træt ovenpå en weekend med så mange oplevelser, så jeg havde taget fri i går, dagen efter min fødselsdag. Og hvor kan jeg bare ikke sige det nok: man burde tage fri på en mandag noget oftere. Som jeg dog nød at stå op i ro og mad, sætte mig i min sofa og vågne stille og roligt, mens alle andre knoklede afsted på arbejde. Jeg så rundt på de i alt 4 buketter i min stue, så lidt morgen-fjernsyn og ‘legede’ med min nye smartphone.

Da jeg var vågnet helt tog jeg søndagsavisen, som jeg ikke havde haft tid til at læse dagen før, og spiste et par af de hjemmelavede fødselsdagsboller til morgenmad.

Ved middagstid cyklede jeg til Lyngby for at se på butikker. Jeg fik brugt de 2 gavekort jeg havde fået dagen før: årsklokke, køkkenvægt, æggebægre og kogebogsholder. Jeg spiste frokost på en café. Det nåede at blive mørkt før jeg kom hjem igen og mødtes med min mand, som havde været på arbejde den dag.

Dag 4: Tilbage på arbejde

I dag var det så tilbage til hverdagen. Men fejringen var ikke helt slut.

Da jeg kom på arbejde var der flag over det hele på min plads og alle sagde tillykke. Min chef inviterede afdelingen til morgenmad, hvor jeg fik gaver fra både kollegerne, personaleforeningen og firmaet: æggebægre, bog om Dirch Passer og gavekort til en frokost for 2. Der var endda en håndskrevet hilsen fra direktøren og formanden for personaleforeningen.

I mit nye firma fejrer man runde fødselsdage ved at kantinen laver en lagkage som serveres i forbindelse med frokosten, så jeg kunne nyde den lækreste chokolade-lagkage med friske bær sammen med mine kolleger efter maden.

Det var faktisk en ret fin dag på arbejde. Jeg var rørt over at så mange ønskede mig tillykke selvom de ikke kender mig så godt endnu. En medarbejder fra HR kom ned og sagde personligt tillykke, selvom hun også at havde sendt en tillykke-mail, og kollega fra en anden afdeling sendte mig flot mail med tillykke-grafik selvom jeg kun har talt med hende 1 gang.

Og som om det ikke var nok! Da jeg kom hjem fra arbejde lå der en pakke mere til mig. Jeg var et stort spørgsmålstegn da jeg åbnede den, for jeg synes jeg havde hørt fra alle. Men det havde jeg åbenbart ikke. Min bankmand sendte mig en kæmpe æske chokolade med de bedste hilsner.

Alt i alt har det været 4 fantastiske dage med overvældende oplevelser og opmærksomhed. Jeg har ikke gjort så meget ud af min fødselsdag siden jeg blev 30 år. Jeg er glad for at jeg gjorde det på denne måde. Det gav mig en fantastisk følelse af samhørighed, og så bliver jeg mindet om at der trods alt er mange der holder af mig.

Nu er jeg færdig med at tænke over hvordan jeg vil fejre min 40 års fødselsdag. Det bliver en kombination.

En af de ting jeg allerbedst kan lide i hele verden, er at gå ud og spise noget dejlig og spændende mad med folk jeg holder af. Så jeg har valgt at invitere mine helt nære til en lækker middag på Restaurant Umami lørdag aften, dagen før fødselsdagen. Vi mødes i baren, hvor jeg tror jeg skal smage den famøse cocktail Ginger Passion, som lyder helt fantastisk. Og derefter skal vi have noget lækkert at spise. Måske Omakase-menu, hvor kokken egenrådigt bestemmer hvad man skal spise. Temaet er japansk, og sushi er en del af repertoiret.

På selve fødseldagen, som er en søndag, har jeg inviteret den nærmeste familie hjem til mig. Her bruger jeg ordet ‘nærmeste’ i geografisk forstand, idét jeg har inviteret den del af min familie, som bor i en afstand, hvor jeg tør håbe på at de gider at køre til Virum for en eftermiddag. Det er min morbrors familie i Næstved som er inviteret til sandwich, boller og lagkage hjemme i Virum.

Jeg bager selv bollerne, og så bestiller jeg sandwich og nogle fine lagkager hos nogen professionelle, måske Grannys House i Søborg. Egentlig elsker jeg selv at lave lagkager, men jeg må også erkende, at jeg kan få stresset mig selv ret meget, når jeg skal have huset fuldt af gæster. Og så gælder det om at uddelegere det man kan.

Jeg er overbevist om at at fejring på denne måde er den bedste måde for både mig og for festen og gæsterne. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til en gourmet-oplevelse og noget familiehygge med nogle af de mennesker der gør mig allermest lykkelig.

I 2001 arbejdede jeg i Mærsk Datas Global Helpdesk. Det var en døgnåben helpdesk, og jeg arbejdede i skiftehold. Den uge havde jeg nattevagt, så jeg lå og sov med mørklægningsgardin trukket for og telefonen slukket om eftermiddagen 11. september. Jeg vågnede ved at det bankede og ringede på døren til min lejlighed i Holte. Det var min ven Aksel, som boede lige rundt om hjørnet. Det var en brat opvågnen, og da han ydermere fortalte at der var sket noget voldsomt i USA måtte jeg klare mig fra dyb søvn til verdenskatastrofe på ret kort tid. Det var en meget mærkelig oplevelse.

Vi tændte for fjernsynet og Aksel prøvede at fortælle hvad han vidste. Jeg forstod ikke helt alvoren. På det tidspunkt handlede det mest om Twin Towers og om at der kunne være op til 10.000 mennesker i de bygninger. Mens vi snakkede så vi det ene tårn styrte i grus. Det var fuldstændig surrealistisk.

Ligesom idag boede min bror i USA, dengang boede han i New York. Alle telefonlinjer brød jo sammen, så mine forældre og jeg kunne ikke i første omgang få fat på ham for at sikre os at han var OK. Hvad vi ikke vidste var, at han slet ikke var i New York men i Texas på en forretningsrejse. På en måde var det nok meget godt at vi ikke vidste, at han skulle ud og flyve indenrigs i USA den dag. Men det kom han så heller ikke, da alle fly blev grounded i flere dage. Min bror var så snarrådig at skaffe sig et hotelværelse med internet i Houston, og vi fik relativt hurtigt kontakt med ham via Messenger. Pyha. Hvor var man dog glad for den teknologi, når nu telefonerne ikke kunne bruges.

Om aftenen skulle jeg afsted på endnu en aftenvagt, og stemningen var tung inde på Galle og Jessens gamle sukkerloft ved Vibenshus. Jeg husker tydeligt hvordan den ellers altid joke’nde engelske kollega var helt tavs og alvorlig. I løbet af natten var der en periode med ro på telefonerne, så jeg forsøgte at få telefonisk kontakt med min bror og det lykkedes. Det var godt lige at snakke med ham, og jeg tror også at det var meget rart for ham at snakke med nogen om hvad der skete derovre. På det tidspunkt havde han ikke boet i USA så længe.

Dagene efter gik det mere og mere op for os hvad der var sket, og min bror endte med at leje en bil og køre hele vejen hjem fra Texas til Long Island. Det tog et par dage. Det har nok været meget terapeutisk i forhold til at begribe hvad der var sket.

4 uger senere rejste min veninde og jeg over til min bror – en rejse som vi havde planlagt længe inden. Vi overvejede ikke at aflyse turen, da vi vurderede at det  nok aldrig ville blive så sikkert som lige nu. Det var et meget stille New York vi besøgte. På hvert gadehjørne stod der soldater og politi, og byen var selvfølgelig meget præget af begivenheden. Min veninde og jeg snakker stadig om hvordan vi en aften i min brors kælderlejlighed så på CNN: ‘Amerika Strikes Back’ om Bush’s invasion af Afganistan. Min kommentar var, at vores rejseforsikring også dækkede evakuering – vi vidste ikke om det ville betyde noget for trusselbilledet i USA. Heldigvis skete der ikke noget, der kom bare endnu flere soldater på Penn Station.

Nu er det 10 år siden. Min bror er flyttet til Californien, jeg er flyttet til Virum og Aksel bor ikke lige rundt om hjørnet mere. Faktisk har jeg ikke ret meget kontakt med nogen af dem længere. Jeg ser tilbage på dagen sammen med min mand, som jeg ikke kendte dengang. Vi deler ikke oplevelsen af 9-11. Verden ændrer sig, livet går videre. Jeg er ikke en der går særlig meget op i fortiden, og mange minder viskes ud for mig med tiden. Men oplevelser som denne hænger fast.

I første omgang tænker jeg over hvem jeg gerne vil fejre det sammen med. Der er mine nærmeste: min mand, mine forældre, min veninde. Og så er der bekendte og familien iøvrigt. Min totale familie er spredt over både flere dele af Danmark, forskellige lande og sågar kontinenter, og det gør det lidt kompliceret at invitere dem alle. Når folk kommer langvejs fra, har jeg mest lyst til at byde på mere end et enkelt måltid. Dertil kommer spørgsmålet om rejsen og indkvartering.

Så er der tankerne om hvordan det skal fejres. Skal jeg holde noget hjemme, eller skal jeg finde et sted at holde det? Jeg har både overvejet selskabslokaler, restauranter, hoteller – jeg har sågar overvejet rejser til New York, Miami eller et sted i Europa. Det kommer selvfølgelig også an på hvem der skal med.

Jeg er ikke nået til nogen konklusion endnu. Det er selvfølgelig vigtigt for mig, at fejringen bliver på en måde som jeg godt selv kan lide. Men samtidig vil jeg også gerne tage hensyn til dem jeg skal fejre dagen sammen med. Da jeg blev 30 år inviterede jeg hele min familie til frokost, og dagen efter alle mine venner til brunch. Nu 10 år efter er der sket en masse. Jeg har færre venner, familien er blevet større og jeg bor i en mindre bolig. Og jeg er selv blevet 10 år ældre.

Jeg skal lige tænke lidt mere før jeg er klar til at beslutte noget.

Vi overvejede forskellige rejsemuligheder – en personale-charterrejse sydpå, en tur i sommerhus eller noget helt tredje? Beslutningen faldt på et kroophold i Danmark, på samme måde som vi gjorde med vores bryllupsrejse for 3 år siden. Jeg Google’de ordene ‘hyggelig’ og ‘kro’ og fandt  Lindelse Kro, som ligger på Langeland. Da de har fået en gastronomi-pris, tøvede jeg ikke med at booke 2 overnatninger her.

Noget af det bedste jeg ved, er at vågne op på en hverdag og vide at alle andre skal på arbejde, men idag har JEG fri. Og sådan var det så i mandags. Vi skulle først checke ind på kroen efter kl. 15, så vi havde god tid til morgenmad, at komme i tøjet og pakke. Turen til Langeland gik nemt, og da vi kørte fra motorvejen i Nyborg var turen særdeles smuk.

Vel ankommet til Lindelse Kro fik vi udleveret nøglerne til værelse nr. 10, som viste sig at være et af værelserne ovenpå selve krobygningen. Et KÆMPE værelse på ca. 35 kvm. Her var selvfølgelig dobbeltseng, TV og badeværelse, men der var også spisebord til 6 personer, 3-personers lædersofa, sofabord og en dragkiste.

En del af opholdet var 3-retters menu i restauranten begge aftener, og vi var selvfølgelig spændte på hvad de ville servere. Vi gik ned i den helt fyldte krostue kl. 19 og fik serveret løgsuppe, mørbrad og chokoladekage med is. Maden var meget veltillavet, desværre var kokkens smag for salt noget over min smag – suppen og kartoflerne var simpelthen så salte at jeg ikke kunne spise dem. Senere på aftenen og næste morgen var jeg så uendelig tørstig, at jeg er overbevist om at det var oversaltet.

Tirsdag var så vores bryllupsdag og den eneste hele dag på vi havde på Langeland. Vi havde besluttet os for at køre lidt rundt på øen og se et par af seværdighederne. Vi startede med at køre til Tranekær Slot, som er et flot syn udefra. Undervejs morede vi os over øens bynavne. Dels de mange ‘bøller’ som øen er kendt for, vi så skilte med 12 ud af de ialt 15 bøller der er på Langeland. Nogle af de sjoveste er Skattebølle, Klavsebølle og Næstebølle. Der er også andre sjove bynavne – hvad mener du om at bo i Fæbæk, Snøde eller Kædeby?

Efter turen til nordøen tog vi ind til Rudkøbing. Her gik vi en tur op og ned ad gågaden, hvor vi nød de smukke byhuse. (I det hele taget har vi været meget imponerede over hvor mange smukke og velholdte huse der ligger på Langeland, også udenfor byen).Vi fandt en fantastisk charmerende cafe der hed Thummelumsen, hvor vi fik stjerneskud og fiskefrikadeller til frokost – begge dele af fisk fanget af fiskere fra Bagenkop, havnebyen i syd. Maden var god, og stedet var virkelig hyggeligt, pænt indrettet og med et godt menukort. Og værten John var utrolig behagelig og venlig – vi var helt ærgerlige over at vi ikke kunne komme igen lige foreløbig.

Efter den skønne frokost kørte vi til den sydlige del af øen, hvor vi dels så Bagenkop havn, hvor rigtige fiskere hældte rigtige fisk i baljer fra kuttere, og dels kørte vi forbi Langelandsfortet. Vi havde overvejet at besøge Koldkrigsmuseet, men på det tidspunkt var vi trætte og nøjedes med at se fortet udefra.

Herefter tog vi hjem på kroen, hvor Mads trængte til en eftermiddagslur, efter at jeg uden min nye magiske hovedpude havde snorket flere timer af hans nattesøvn væk. Jeg gik ned i krostuen og  spurgte om jeg kunne købe et krus  te til at tage med op på værelset, hvorefter jeg fik bragt en hel te-bakke med tepotte, kop, mælk, sukker, tebreve, citron og en småkage. Jeg må indrømme at det gav mig en WOW-oplevelse. Jeg har nemlig lavet rigtig, rigtig mange te-bakker i mine unge dage, hvor jeg som teenager gik til hånde hos en fin ældre dame i Dronninggårds-kvarteret i Holte nogle dage om ugen. Jeg tror faktisk aldrig at jeg selv har fået en te-bakke bare til mig. Sammen med en wales-bolle og en avis fra bageren i Rudkøbing blev det en hyggelig eftermiddag i suiten, mens husbond fik indhentet den manglende søvn.

Aftenens menu i kroens restaurant lød på dampet torsk, oksefilet og nøddekage – en rigtig lækker middag, og denne gang tilpas krydret. En dejlig måde at fejre sin bryllupsdag på. Via trådløst netværk og min mini-PC fik vi faktisk mange hilsner på dagen over Facebook og e-mail – rigtig hyggeligt.

Onsdag checkede vi ud fra Lindelse Kro efter endnu en gang morgenmadsbuffet og begav os mod grænsen for at handle dåsesodavand og lidt slik. Vi har før været i Fleggaard i Harrislee, men denne gang kørte vi forbi noget der hed Scandinavian Park i Handewitt, og det viste sig at være mere spændende. Dels var der flere typer sodavand, f.eks. Cherry Coke og Ginger Ale, og dels var der en masse andre varer lige fra ting til hjemmet over elektronik til madvarer.

Vi var hjemme ved 18-tiden med bilen fuld af dåsesodavand og en stor trang til grøntsager. Al den lækre restaurant-mad 3 dage i træk indeholdt nemlig næsten ingen grøntsager, så lige da vi var kommet hjem gik jeg ned i den lokale Irma og købte grøntsager til aftensmaden – det blev en blanding af lasagne og moussaka, men uden kød.

20-11-2011

Det havde jeg slet ikke tænkt på, men det er da et sjovt tilfælde. Når jeg så oveni købet fylder rundt til den tid, så er det endnu mere specielt. Jeg har slet ikke tænkt noget konkret omkring fejring af min 40 års fødselsdag, men jeg kan da ikke lade være med at overveje om man skulle gøre lidt ud af det, nu hvor datoen er så pæn!

I første omgang er det en meget velkommen pause i turene til og fra mit arbejde i Dragør. Når det sner så meget og så ofte som det har gjort her i december, så tager turen sjældent under 2 timer. Her på det sidste har min tålmodighed svigtet mig lidt, og igår var jeg meget irriteret på situationen. Idag går det bedre, og imorgen har jeg formentlig glemt alt om det.

Nu kommer først 3 juledage, hvor jeg skal tilbringe tid sammen med min mand, mine familie og min svigerfamilie. 3 intense dage, hvor man forsvinder ind traditioner, der er de samme hvert år. Det er så tidsløst, at man næsten glemmer om man er 13, 25 eller 39 år gammel, og jeg plejer også at glemme hverdagen fuldstændig. Jeg glæder mig til at koble helt fra.

Jeg glæder mig også til at give de gaver jeg har købt til mine nære, og jeg glæder mig til at se mine familie. I år skal jeg endda møde min fætters lille ny søn for første gang, hvis vejret da tillader køreturen. Til gengæld skal jeg ikke se min bror, som meget fornuftigt – vejret taget i betragtning – i år har valgt at blive i Californien, hvor han bor.

Efter juledagene kommer 4 hverdage, hvor jeg har fri alle dagene og Mads skal på arbejde et par af dem. Her skal nok blive tid til både afslapning, hygge og andre gøremål. Den ene dag skal jeg lave sushi med min veninde, og ellers er der ingen planer. Og så kommer nytårsaften, som vi tilbringer sammen med et vennepar og deres 2 børn, og til sidst er der 2 dage hvor hele Danmark formentlig er helt stille.

I alt 10 fridage i træk hvor batterierne skal lades op – det skal blive godt!

Julegaverne myldrer ind i vores stue. Jeg har allerede i fredags fået afsluttet al juleshopping. Igen i år har jeg bestilt en del gaver på nettet, og resten har jeg fået klaret relativt nemt i Lyngby. Et rigtig godt bud på online juleshopping er Inspirations webshop. I modsætning til mange andre webshop er bytte-aspektet nemt klaret, da man får byttemærke på, ligesom hvis man havde købt varen i en butik, og gavemodtageren kan således bytte gaven i en Inspirations-butik uden bon – ikke noget med at sende varen tilbage og selv betale porto osv. Jeg har dog konstateret at man ikke altid kan stole på deres lagerstatus, men det er de ikke den eneste webshop der har problemer med.

I år holder Mads og jeg juleaften hver for sig. For 2 år siden holdt vi for første gang juleaften sammen – det var jul med Mads’ familie, og året efter holdt vi jul hos mine forældre. Det har været interessant at opleve hinandens jul, men vi synes ikke det er pinedød nødvendigt at være sammen hver eneste juleaften. Vi har fået vores egen tradition med at fejre jul sammen julemorgen, hvor vi giver hinanden gave og nyder juletræet. Så gør det egentlig ikke så meget hvad der sker om aftenen – da vi endnu ikke har fået vores egen juleaften-debut, foregår det alligevel på familierne præmisser og ikke vores egne. At vi deler os op er det som bedst tager hensyn til alle familier, så det er det vi gør.

Traditionen tro er der julefrokoster i juledagene – 1. juledag i min familie, og 2. juledag i Mads’. Dem skal vi også med til – det er hyggeligt og giver en dejlig familiefornemmelse. På den måde får vi som sædvanlig 3 tæt besatte dage. Heldigvis har det i år været muligt at holde lidt fri mellem jul og nytår – jeg holder fri alle dagene, og Mads holder fri et par af dagene. Så er der også lidt tid til at være os selv og nyde julen på helt vores egen måde.