Snart igang med køkken

Vi er midt i september, og endelig sker der noget med det nye køkken. Vi nåede at blive utålmodige, da der gik næsten 2 måneder fra vi indbetalte første rate af købesummen til Invita, før vi hørte noget.

Jeg må indrømme at jeg havde forventet at få en kvittering for min indbetaling sammen med en form for velkomst, der lige ridsede op hvornår vi næste gang hører noget og hvordan det kommer til at foregå.

Efter et par e-mails var der hul igennem, og i sidste uge fik vi en tidsplan for arbejdet med vores køkken. Planen viser hvornår der kommer elektriker, nedrivningsfolk, gulvfolk osv. Der er sat tid af til at vi selv laver vægge og loft.

Som en lille overraskelse var vi også sat på VVS-opgaver. Vi skal åbenbart selv koble vand og afløb fra vandhane og opvaskemaskine. Og når køkkenet er leveret, skal vi også selv tilslutte de nye enheder. Jeg kan ikke rigtig forstå at dette ikke er inkluderet i ydelsen, vi har aldrig talt med Invitas sælger om at vi var VVS-kyndige.

Både husbond og jeg har været meget spændte på hvordan vi skal klare vores del af opgaven; klargøring af loft og vægge. Vi startede derfor allerede for en uge siden med at pille loftplader og vægbeklædning ned. Heldigvis har det vist sig at være let at gå til. Glasvævet på væggene var ret let at pille ned, og loftet så godt ud bag pladerne. Husbond er begyndt at sætte et nyt gipsloft op.

Den første håndværker kommer på onsdag, og torsdag bliver køkkenet revet ned. I dag har vi været tidligt igang med at pakke hele køkkenet ned i flyttekasser og etablere et midlertidigt køkken i vores brændeovnsstue. De hårde hvidevarer er sat til salg på Den Blå Avis, og nu mangler vi bare at dække gulve af.

Vi skal lige vænne os til ikke at have et køkken. Jeg synes vi har fået lavet et godt midlertidigt køkken med mikrobølgeovn, køleskab og et par elektriske hjælpemidler i form af brødrister, toastmaskine, æggekoger og riskoger. Men det er mærkeligt ikke at have vandhane og vask indenfor rækkevidde. Heldigvis har vi et lille bryggers med en vask i den anden ende af huset, så vi klarer os.

Jeg har egentlig en god fornemmelse omkring det hele. Indtil nu har der ikke været nogen kedelige overraskelser fra det gamle hus, og der virker til at være styr på tidsplanen med Invita. Lige nu er min største bekymring faktisk, om det bliver et pænt køkken – mere specifikt om vores valg af materialer vil give et godt resultat.

Lignende indlæg:

Anmeldelse af Sony Xperia XZ1

Efter 2½ lykkelige år med Sony Xperia Z5 Compact, er det blevet tid til ny mobiltelefon for mig. Z5 har virkelig tjent mig godt, og der er sådan set heller ikke noget galt med den – batteriet er bare ved at være gammelt og holder ikke så længe.

Til min store glæde fortsætter Sony med at lave mobiltelefoner – på et tidspunkt var der ellers snak om at de ville nedlægge den del af forretningen. Sony er efter min mening stadig helt med fremme både hvad angår ydeevne og design. Farver er vigtige for mig, og da Sony stadig er så dejlige at tilbyde deres produkter i flere farver, var det helt oplagt for mig at lede efter min nye telefon blandt Sonys modeller.

De nyeste telefoner på markedet ser i øjeblikket meget ens ud, fordi de lader skærmen gå helt ud til kanten, og der er ingen knapper på forsiden. Mange har fingeraftryks-læser på bagsiden og intet jack-stik til hovedtelefoner. Dette design er jeg ikke helt klar til. På min Z5 sidder fingerlæseren på siden, og jeg kan ikke helt forestille mig at det vil føles intuitivt for mig at finde den på bagsiden.

Men mest af alt generer det mig at måtte undvære stik til hovedtelefoner. Jeg har lige fået en iPhone 8 på arbejde, og det irriterer mig at jeg må vælge imellem at oplade og at bruge hovedtelefoner. Det er også et irritationsmoment at der skal en adapter på stikket når jeg bruger hovedtelefoner.

Efter 3 compact-modeller er jeg nu klar til en større telefon. Med mine 46 år gamle øjne er det efterhånden svært at se teksten på den lille skærm. Da jeg stadig kun bruger briller når jeg sidder ved en skærm, ville det være dejligt hvis jeg kunne se bedre på mobiltelefonen når jeg er på farten. Jeg forestillede mig, at jeg kunne gøre tekst større på en stor skærm og dermed have større læsekomfort.

Ud fra disse ønsker faldt mit valg på Sony’s næst-nyeste model Sony Xperia XZ1. Den nyeste model XZ2 blev fravalgt på baggrund af manglende jack-stik og det lidt karakterløse udseende. Med Xperia XZ1 får jeg stort set samme tekniske specifikationer til en pris lige under 3000 kr. – det halve af prisen for en XZ2. Jeg er sådan set enig med anmeldelser der siger, at udseendet af XZ1 er en anelse gammeldags i forhold til det sidste nye, men det kan jeg godt leve med. Jeg vil i stedet glæde mig over, at den tykkere kant rundt om skærmen viser lidt mere af den flotte lyserøde farve, jeg har valgt telefonen i.

Tidligere har jeg syntes det var smartest at købe den nyeste model af hensyn til have en tidssvarende telefon så længe som muligt. Men jeg må sige at det byder mig imod at give 6000 kr. for sådan en lille bærbar ting, som så nemt kan tabes, gå i stykker eller bliver stjålet. Prisen vejet op imod specifikationer og mine ønsker betød, at vægtskålen tippede til fordel for Xperia XZ1.

Jeg var meget i tvivl om mit behov for cover eller etui til min nye telefon. Indtil nu har jeg anvendt mine Sony-telefoner uden cover, men haft et lille etui når telefonen skulle ned i tasken. Compact-telefonerne ligger rigtig godt i hånden og i lommen på mig, men XZ1 er en noget større telefon. Den føles mere som en plade og jeg oplever den som mere udsat for stød og ridser. Efter at have brugt den nye telefon et par dage, besluttede jeg mig for at anskaffe et cover.

Mobiltelefoner sælges meget på design og udseende, og det virker nærmest grotesk for mig at anskaffe sig en flot ny telefon, for straks derefter at smække et cover på der i de fleste tilfælde enten ødelægger eller skjuler hele fremtoningen og designet af den dyre elektronik. Jeg kan godt forstå at man vil beskytte sin investering, når man har givet 6-8000 kr. for sin gadget, men der er også noget fjollet ved at gemme den væk, så man kan tage en ridsefri telefon ud af coveret når den skal på pension en dag.

Igen var jeg heldig med Sony. De har nemlig produceret et cover, som ikke går på kompromis med telefonens design. Sony Style Cover Touch er et nyskabende cover, der understøtter designet af telefonen, samtidig med at det ikke reducerer funktionaliteten af telefonen. Takket være en gennemsigtig forside, som man kan betjene skærmen igennem, er det muligt at besvare opkald og tage billeder uden at skulle have forsiden flaprende ud fra telefonen. Der er virkelig kælet for kvaliteten, så der er ikke noget der knirker eller vipper, og farven matcher telefonens farve perfekt.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg:

Sommerferie 2018

Det blev sommer et par dage ind i maj, og sådan blev det ved. Det har været og er stadig en helt enestående sommer rent vejrmæssigt. Sikke en kontrast til sidste år – man skulle næsten tro at det var en slags kompensation.

I år har jeg holdt 4 ugers ferie, fordi jeg havde en masse flex-timer, som jeg ikke kunne få brugt på anden måde. Den første uge var husbond på arbejde, men han kunne heldigvis også flexe torsdag og fredag, så vi fik lang tid sammen denne sommer.

I starten af ferien var jeg hjemme. Jeg nyder at være hjemme og bruge mit lokalmiljø når jeg har fri. Jeg gik til frisøren, på café og i butikker i Birkerød, og vi var også i nabobyen Hørsholm et par gange. Hjemme fik jeg ordnet nogle praktiske ting inden turen skulle gå til sommerhuset. Jeg gik bla. igang med damprenseren og fik gjort grundigt rent i badeværelser, på døre og paneler mv.

Den ene tur til Hørsholm handlede om at få afsluttet vores tilbudsproces vedr. nyt køkken. Det blev lidt spændende til sidst, fordi vi skulle ud i noget der mindede om forhandling ifm. en hushandel. Der var utrolig mange detaljer at have styr på, så til sidst var jeg lettet over at få det afsluttet, så min hjerne kunne holde rigtigt fri.

Midt i 2. ferieuge rykkede vi til Gilleleje og slog lejr i vores sommerhus for et par uger. Vi holdt den traditionelle frokost med mine forældre, i år også med min onkel og tante og deres hund. Ligesom sidste år fik vi også besøg af vores ven (og Adinas nevø) Atlas henover en weekend.

Bortset fra de 2 gæster var det første sommerferie i 7 år uden hund og det var selvfølgelig specielt. Vemodigt, fordi Adinas pude, legetøj og vandskål stadig er i sommerhuset, og vi har så mange minder. Men også mere frit, fordi vi lettere kunne tage på ture uden at tænke på hvordan hun enten kunne komme med eller blive tilbage uden at lide overlast.

Sommeren 2018 har været så fundamentalt anderledes end 2017 rent vejrmæssigt, at vi har fået en helt anden ferie ud af det. Det har været en meget mere tilbagelænet og afslappet livsstil, hvor havedørene stod åbne og den store træterrasse blev en naturlig forlængelse af stuen. Hynderne blev ude i stolene natten over. Den solopvarmede udendørsbruser var i brug næsten dagligt. Måltider foregik som udgangspunkt udendørs, og maden tilberedtes på grill.

Måske har vi endda brugt mindre el end vi plejer, fordi solen har klaret opvarmningen af brusebads-vandet og grillen har varmet vores aftensmad. Til gengæld har vi haft brug for at tænde reserve-køleskabet i garagen for at kunne holde en konstant forsyning af kolde drikkevarer.

Vi har fået nogle andre naturoplevelser end vi plejer. Uden en hund har vi været knap så meget ude at gå i naturen. Til gengæld har vi nydt dyrelivet mere end normalt; sommerhusets have har været propfyldt af fugle og sommerfugle. Fra terrassen har vi nydt synet af massevis af fugle – også nogle vi ikke ser så ofte som dompap og spætte. Vi har lyttet til lyden af bogfinke og ugle. Og nydt en spurv, der møjsommeligt gik på græsplænen og samlede Atlas’ pels op i sit næb. Vi har også jublet over det livsglade og atletiske egern, der hopper fra gren til gren eller bare ligger på en grangren og nyder livet. Når vi har været ude, har vi hilst på mange forskellige hunderacer.

Som de andre år har vi taget ture til nordkystens byer Rågeleje, Hornbæk,  Liseleje og selvfølgelig vores egen by Gilleleje. I år var vi der midt i højsæsonen, så byerne var propfyldt med mennesker og der var været mange aktiviteter. Vi har spottet mange kendisser, og i Gilleleje oplevede vi i år travalje-roning og markedsdage.

Både i sommerhuset og hjemme har jeg forsøgt at holde cykelformen vedlige. Jeg har cyklet en del ture, og brugte også cyklen til at komme til Gilleleje fra sommerhuset i en højsæson der gjorde det svært at finde parkering. På den måde håber jeg at kunne genoptage cykling til arbejde uden de store prust.

De sidste dage i ferien tilbragte vi hjemme i Birkerød i hedebølge. Når temperaturen er over 30 grader tænker jeg mest på at holde mig kølig og hydreret, og bortset fra utallige ture rundt i huset for at trække for/fra og åbne/lukke vinduer bliver det nemt meget stillesiddende. Det bliver også ret hurtigt kedeligt. Husbond og jeg flygtede fra varmen til shoppingcentre og restauranter med aircondition.

I morgen er det tilbage på arbejde. I år har jeg valgt at holde sommerferie samtidig med chefen. Det kan ellers være skønt at have ferie forskudt fra chefens ferie. At være på arbejde når chefen har fri kan være mindre stresset og dermed ret dejligt at opleve. Men hvis man holder ferie senere end chefen, kommer man tilbage til en chef som er udhvilet og i fuld gang med at starte nye opgaver. De seneste år har jeg oplevet det som ret overfældende, og de første mange uger efter sommerferien er gået med hjertebanken og stressfølelse i et forsøg på at gå fra 0 til 100 i chefens tempo. Det vil jeg gerne prøve at undgå.

Min sommerferie lå tidligere end normalt i år. Feriestemningen præger stadig samfundet, når hverdagen starter for mig i morgen. Normalt glæder jeg mig til at alting starter igen – skolestart, foredragssæsonen, tykkere aviser, interessante fjernsynsudsendelser. Det varer lidt endnu, men der bliver nok at se til, både på arbejde og med vores køkken-projekt. Jeg tager gerne et par uger endnu på lavt blus.

Lignende indlæg:

Klar til køkken

Sommerferien er ved at være slut og hverdagen banker på. Det er nogle uger siden at husbond og jeg skrev under på køb af et nyt køkken og indbetalte en stor del af købesummen på Invitas bankkonto. Nu er jeg ved at være mentalt klar til at der sker noget.

Invita kunne dog først påbegynde forløbet i midten af september, så det varer lidt endnu før der for alvor begynder at ske noget. Køkkenmodulerne bestilles på fabrikken til levering medio oktober. Det ser ud til at der kommer til at være en periode på 5-6 uger, hvor vi ikke har et brugbart køkken – den periode er jeg allerede begyndt at tænke over hvordan vi klarer. Vi skulle gerne have nyt køkken til jul.

Vi har fået at vide at det første der sker, det er at montagelederen laver en tidsplan for vores entreprise. De forskellige faser som nedtagning, gulvlægning, elektikerarbejder, levering af køkkenmoduler, levering af hårde hvidevarer, montage, opmåling til bordplade og levering af bordplade bliver sat ind i et diagram, så alle parter har overblik over hvornår der sker hvad.

I dette diagram skal vores egne aktiviteter også fremgå. Når det gamle køkken er fjernet, skal vi selv fjerne glasfibervæv og gøre væggene i stand. Vi skal også lave nyt loft og montere emhætte på et tidspunkt i forløbet.

Jeg er meget spændt på det hele, og jeg kan komme til at spekulere meget over hvilke benspænd og forhindringer vi kan komme ud for.

Udgangspunktet var jo at Invita skulle stå for det hele, og for at få prisen ned på et overkommeligt niveau går vi så selv ind og laver vægge og loft. Allerede da vi skrev under på aftalen viste der sig dog en lille ting som Invita ikke tog sig af (afmontering af vandbåren håndklædetørrer), så måske er der også andre ting der dukker op hist og her, hvor vi alligevel skal have fat på andre håndværkere.

Jeg kan også godt blive bekymret for, at vi opdager nogle grimme ting når vi begynder at fjerne køkken, vægbeklædning og gulve. Skrækeksemplet er hussvamp og anden nedbrydning af den grundlæggende konstruktion. Det nuværende køkkken er lavet for 25 år siden, så der bør ikke være ubehagelige hilsner fra dengang huset blev bygget i 1907. Men man ved jo aldrig. Heldigvis gælder vores ejerskifteforsikring 1 år endnu.

Det jeg frygter er uforudsete ting som enten koster en masse ekstra penge, eller betyder at perioden uden køkken bliver meget længere end forventet. På den ene side forventer jeg at der dukker uforudsete udfordringer op. På den anden side så har jeg egentlig god tillid til at Invita nok skal træde til. De laver jo ikke andet end at montere køkkener – også i gamle huse som vores – og jeg regner med at de har en løsning på mange af de ting der kan opstå. Det er i hvert fald det indtryk jeg har fået i dialogen med Invita-sælgeren.

Samtidig glæder jeg mig også utrolig meget til at få et helt nyt køkken som vi selv har valgt. Husbond har prøvet selv at sætte et mindre køkken op i sin første lejlighed, men jeg har aldrig prøvet at få nyt køkken. De fleste steder jeg har boet har der været et ældre køkken som jeg har levet med. I vores rækkehus var der et ca. 5 år gammelt IKEA-køkken som var udmærket, men det er jo ikke det samme som selv at have valgt alle farver, materialer og tilbehør.

Jeg er jo lidt af en gadget-freak, så jeg glæder mig også til at få nye hårde hvidevarer med lækre features. Induktions-komfur har været på markedet længe, men det bliver nyt for mig og noget jeg skal lære at kende. Vi får en ovn med indbygget stegetermometer, en ting vi bruger meget i vores madlavning. Opvaskemaskinen er den mest ‘lirede’ gadget – der er lys i og den er på nettet så man kan sætte den igang fra sin mobiltelefon mens man er på arbejde. Lidt fjollet og stort set overflødigt, men det er sjovt for sådan nogen nørder som husbond og mig.

Lignende indlæg:

Erfaring med gartner

Da jeg gjorde året 2017 op her på bloggen, spekulerede jeg på at få hjælp til at holde haven hos et gartnerfirma. Tanken var at mindske det arbejdspres der er i foråret og sommeren når man har hus og have og derudover et lille sommerhus med samme størrelse have.

Hvert forår synes jeg det er svært at få ordnet ukrudtet, græsset, pudse vinduer og alt det andet vedligeholdelse i ordentlig tid, samtidig med at reparationer og fornyelser skal igangsættes og alle de andre ting der sker i foråret skal passes. Jeg tænkte, at det at have gartner kunne være en nem måde at betale sig fra noget af det, fordi de kan bare komme og gå når det passer uafhængig af at jeg er på arbejde – i modsætning til f.eks. en vinduepudser.

I februar i år gjorde jeg alvor af det og bad et lokalt gartnerfirma komme med et forslag til en serviceaftale. De besøgte vores have og kom med et oplæg der var meget dyrt. Vi afgrænsede opgaven, så der kun var fokus på den del af haven der er indenfor havelågerne.

Vi endte med at lave en aftale der handlede om gartnerbesøg 2,5 timer 2 gange om måneden og derudover kantklipning, hækklipning 2 gange om året, beskæring 2 gange om året samt klipning af anden bevoksning mod vej. Prisen for et helt år var ca. 26.000 kr., altså gennemsnitligt mere end 2000 kr. om måneden. Jeg har aldrig prøvet at købe mig til hjælp i hverdagen på den måde, og jeg synes det var mange penge selvom der er lidt tilskud i form af skattefradrag. Husbond er ikke med på at betale sig fra den slags hjælp, så jeg skulle finde hele beløbet selv.

I april gik aftalen igang, og ved de første gartnerbesøg blev der gået i dybden med enkeltstående bede og områder. De var grundige, og gjorde det finere end jeg selv normalt gør. En opgave som lugning af 25 meter stensætning tog gartneren 2,5 time, det plejer at tage mig 1 time.

Efterhånden kom gartneren i bund med de forskellige områder. Jeg begyndte at se, at fortolkningen af aftalen var en lidt anden, end det jeg havde regnet med. Der er f.x. områder af haven, hvor vi har givet op overfor skvalderkål og besluttet at det er bunddække. Der stod derfor i aftalen, at skvalderkål kan efterlades bestemte steder. Dette så ud til at betyde, at der ikke blev gjort noget disse steder: døde stauder blev ikke fjernet og andet ukrudt (tidsler, brændenælder) blev ikke luget. Lugning i hortensia-bedet blev fortolket som lugning rundt om hver hortensia, og ikke hele jordstykket.

Resultatet blev, at visse områder af haven stod helt trimmet som i kongelige haver, og andre områder var helt uberørt. Det var et mærkeligt syn. I en lang periode holdt jeg mig tilbage med selv at gøre det, for jeg regnede med at gartneren gjorde det.

Da tørken virkelig slog igennem var der ikke meget ukrudt at komme efter. Jeg kunne ærlig talt ikke se 2,5 timers arbejde når gartneren havde været der. Alligevel var området ved stensætningen slet ikke taget. Det gjorde mig frustreret og jeg kontaktede min kontaktperson i gartnerfirmaet.

Jeg fik ikke noget svar på mine første 2 mails. Så skrev jeg til en anden mailadresse og fik hul igennem til en anden medarbejder, som gav besked til vores gartner. Da problemerne ikke blev løst af dette skrev jeg igen. Gartneren blev sendt ud og udbedre det samme dag, og vi fik tildelt en ny gartner. Stenbedet blev luget og tidsler blev taget – det samme gjorde en staude der lidt lignede en tidsel.

Meget effektivt, men jeg var efterhånden kommet til den konklusion at det passede dårligt til vores situation at have disse faste besøg med et fast timetal afsat.

I slutningen af juni besluttede jeg at opsige aftalen. Det gjorde jeg pr. e-mail. Da jeg intet svar fik, kørte jeg over med en skriftlig opsigelse og puttede den i firmaets postkasse så jeg var sikker på at opsigelsen var modtaget rettidigt. Jeg hørte stadig ikke noget. I dag har jeg skrevet igen for en god ordens skyld og oplyst at jeg betragter aftalen som opsagt. Endelig var der svar.

Nu har vi ikke gartner mere, og jeg har 2000 kr. mere til mig selv om måneden. Det er en ærgerlig følelse at det ikke gik, men jeg har lært meget af det. Hvis jeg skal have den slags hjælp igen på et tidspunkt, så skal jeg være meget mere præcis om hvad der skal ske. Lidt ligesom de IT-kontrakter jeg diskuterer med kolleger og leverandører hele tiden når jeg er på arbejde. Hjælp til haven skal nok være efter en anden model for os, måske noget med en større omgang forår og efterår, og så ikke de faste besøg.

Og så skal jeg prøve at finde et firma der har styr på kommunikationen, men det er jo altid svært at vurdere før man laver en aftale. Jeg synes tit jeg har oplevet kommunikation ifm. salg og aftale går lynhurtigt og effektivt, og når vi så kommer til leveranceprocessen er det en helt anden snak.

Lignende indlæg:

At købe et køkken

Et år efter at husbond og jeg startede vores opsparing til nyt køkken, gik vi ind i Invitas butik i Hørsholm. Vi ville starte de konkrete tanker om nyt køkken og havde brug for en snak om hvordan det kunne foregå. Der kom til at gå 3 måneder, før vi vidste hvordan og hvor meget.

På forhånd havde vi en idé om, at køkkenet skulle være i landlig stil med grå-malede profilerede låger og en komposit-stenbordplade, og det vidste vi at de havde hos Invita. Vi havde en holdning om, at vi gerne ville samarbejde med nogen, der kunne tage sig af hele entreprisen, så vi ikke selv skulle koordinere en hel masse forskellige typer af håndværkere.

Derudover var vi helt på bar bund; ingen af os indtil nu har prøvet at få nyt køkken på denne måde. Vi regnede med at en køkkenkonsulent/sælger ville kunne præsentere os for en masse spændende muligheder og vejlede os i forhold til hvad der passer bedst til os.

I butikken fortalte vi sælgeren om vores ønsker, og at der er tale om et projekt hvor der skal  laves både gulv, vægge, lofter, samt leveres nye køkkenelementer og nye hårde hvidevarer. Vi havde printet en grundplan. Vi fortalte at vores budget var 180.000 kr. og at vi var interesseret i at Invita tog sig af den fulde entreprise, men at vi dog selv var i stand til at lave vægge og lofter. Sælgeren tog beredvilligt imod vores input. Han sagde, at det skulle nok kunne lade sig gøre, men antydede dermed samtidig, at der ville være behov for kompromis for at holde prisen indenfor denne prisramme. Til sidst lavede vi en aftale med sælgeren om at han skulle komme hjem til os for at se på sagen.

Ved det første besøg i vores hjem var der fokus på selve køkkenet. Sælgeren hørte på vores detaljerede ønsker og behov (kaffehjørne, krydderurter, affaldssortering) og målte rummet op med en lasermåler.

Et par uger efter at sælgeren havde været på besøg i vores hus, mødtes vi i butikken i Hørsholm og blev præsenteret for 2 forslag til design på et nyt køkken til os. Det ene forslag lignede det gamle køkken noget, det andet forslag var mere nytænkende.

Det var det sidste vi faldt for og besluttede at arbejde videre med. I forslaget var der en køkkenø med kogeplade og et cafehjørne med vitrineskabe. Det så hyggeligt og funktionelt ud.

Vi fik tegninger og simulerede billeder med hjem, så vi kunne tænke over det. Vi mødtes med sælgeren en gang mere for at rette designet til med nogle af vores ønsker, og vi endte med en opstilling som vi synes var rigtig god.

Nu begyndte vi så småt at tale om pris.

Lige fra starten blev pris nævnt som en begrænsende faktor i alle køkkenets elementer. Den lågetype vi ønskede var ikke den billigste (dog heller ikke den dyreste), alene farven på lågerne kunne gøre det dyrere og alle de smarte indretningsløsninger Invita har i sit sortiment blev slet ikke præsenteret for os, da det ville gøre løsningen for dyr. Samtidig beroligede sælgeren os dog og sagde, at han nok skulle finde nogle gode rabatter til os.

Som konsekvens heraf valgte vi standardfarven lysegrå i stedet for grå, og fravalgte smarte løsninger så køkkenet kun bestod af almindelige skuffer og skabe.

Valg af bordplade er en af de store poster i et køkkenbudget, og den type bordplade vi i første omgang synes bedst om (komposit-sten) ville koste omkring 80.000 kr. i vores opstilling. Sælgeren viste os en række andre materialer til bordplade. Det var svært at overskue fordele og ulemper ved de forskellige materialer. Selvom det passer virkelig godt til et landkøkken, var vi overbeviste om at vi ikke ville have en bordplade af træ – sådan en skal nemlig efterbehandles 4-6 gange om året og det ved vi er urealistisk for os at få gjort. Vi endte med at vælge en bordplade i kompaktlaminat, som var virkelig lækker at røre ved. Kompromiset var, at der ikke var så mange farver at vælge imellem. Jeg ville gerne have haft en varm farve sammen med den grå farve på lågerne, men det blev til en mørkegrå bordplade. Som kompensation valgte vi greb i en gylden farve.

Nu begyndte hovedet virkelig at snurre på mig, for nu var der så mange detaljer at tage stilling til at det var svært at rumme. Sælgeren havde fra starten sagt, at han ville indsnævre valgene for os så vi ikke blev helt forvirrede, og det gjorde han også. Det havde bare den konsekvens, at jeg ikke følte mig sikker på at jeg havde taget de forskellige beslutninger på et fuldt informere grundlag. Ja, den brune sten-bordplade var sindssygt dyr, men var der en billigere mulighed indenfor dette materiale? Er massiv granit virkelig billigere end en bordplade af komposit som består af granit-grus? Og hvorfor?

I det hele taget forskød vores almindelige syn på priser og penge sig fuldstændig. Vi synes at et beløb på 180.000 kr. var et utrolig stort beløb, men det så ikke ud til at slå til i denne sammenhæng. Et eksempel kunne være en reol, som blev en del af køkkenet – en helt almindelig smal høj bogreol med justerbare hylder. Den kostede over 4000 kr. Hvis man havde købt en Billy-reol i IKEA kunne man få den for 250 kr. Det er helt ude af proportioner, selvom man så får den i samme nuance som resten af køkkenet. Jeg har meget svært ved at forstå at der kan være så store forskelle.

Da køkkendesignet lå fast, skulle de håndværksmæssige opgaver estimeres. I første omgang kom Invitas montageleder på besøg, og da han så gulvet, konstaterede han, at der var behov for at få en specialist til at se på det. I anden omgang kom montagelederen sammen med en tømrer og elektriker. Alle håndværkere var meget sympatiske og virkede kompetente. Montagelederen fortalte os lidt mere om hvordan forløbet i sådan et projekt er. Det var interessant at finde ud af, at man f.eks. laver gulv før man maler vægge.

Nogle uger efter blev vi præsenteret for et samlet tilbud på køkken med bordplade, montering, renovering af gulv og nyt loft men eksklusiv hårde hvidevarer, vandhane og indretning. Det første beløb sælgeren nævnte for os startede med et 3-tal. Jeg havde migræne og kvalme da vi sad i det alt for varme butikslokale, og jeg var næsten ved at besvime da jeg hørt prisen.

Så kom elementet rabat, som jeg har læst meget om på forskellige websider. Det er tilsyneladende almindeligt, at der gives en form for rabat når man køber køkken. Nogen gik meget op i procenten, og så alt fra 3% til 40%, så det var svært på forhånd at skyde sig ind på hvilken størrelsesorden man kunne forvente. Jeg konkluderede bare, at man ikke skulle tage listepriserne for gode varer. Et udgangspunkt på over 300.000 havde jeg ikke forventet, men det vigtigste er det beløb der står på nederste linje.

Efter at rabatten var trukket fra, lød tilbudet på ca. 275.000 kr. Det er næsten 100.000 mere end det beløb vi havde angivet som vores budget. Oveni tilbudets beløb kommer udgifter til hårde hvidevarer, belysning, maling m.m. Næsten halvdelen af beløbet var håndværkerudgifter på 130.000 kr. til loft, gulv og elektrikerarbejde.

Det var lidt af en kamel at sluge, og i første omgang var jeg noget slået ud og i tvivl om køkkenprojektet kunne blive virkelighed. Jeg har aldrig haft håndværkere til at lave større arbejder, så jeg var rystet over hvor dyrt denne del var. Undervejs i tilbudsforløbet havde vi jo godt fornemmet, at det ville være svært at klare det indenfor vores budget, især da vi fik set på gulvarbejdet med håndværkere. Men at vi skulle op på så højt et beløb havde jeg ikke forestillet mig.

Det første vi gjorde var at besluttede at lave loftarbejdet selv. Det alene kunne skære 30.000 kr. af tilbudet. Vi vurderede at vores eget indkøb af materialer ville beløbe sig til en brøkdel af dette beløb, og husbond har god erfaring med at sætte loft op.

Dernæst gik jeg igang med en detaljeret analyse at tilbudet. Invita er i modsætning til andre køkkenfirmaer så fair, at de har lagt en fuld prisliste ud på deres hjemmeside, og jeg så hurtigt, at de enkelte køkkenelementer stod med en noget højere pris i tilbudet end i prislisten. Det viste sig at sælgeren havde misforstået hvad der var standard-farver og hvad der var farver der udløser tillæg til prisen.

Som tidligere nævnt var vi gået på kompromis med farven for at holde prisen nede, så det var jo ærgerligt at vi alligevel skulle betale tillæg for farven. Sælgeren imødekom os og regulerede prisen. Da tilbudet var justeret for dette, var det stadig langt over vores budget. Vi granskede vores økonomi, og mine forældre var så flinke at tilbyde at give et bidrag til projektet. Vi fandt ud af at vi godt kunne gå højere op i pris end vores oprindelige budget, men beløbene var nu så store, at det mindede om bil- eller hushandel. Hvad skulle vi gøre – ville vi virkelig bruge så mange penge på et køkken?

Tidligt i forløbet besluttede vi, at vi ikke ville indhente tilbud fra flere forskellige køkkenfirmaer. Sådan en beslutning kan nok få det til at krympe sig i enhver kræmmersjæl. Det var ikke desto mindre vores valg, og det var baseret på en erkendelse af, at et køkken er en meget kompliceret ting at få tilbud på. Vi var ret sikre på, at selvom vi havde flere tilbud foran os at vælge imellem, så er der så mange parametre, at det ville det være nærmest umuligt at sammenligne, og dermed at vurdere hvad der var den rigtige pris. Jeg er ret sikker på at det bare ville gøre os endnu mere forvirrede.

Vi kunne også at have indhentet alternative tilbud på håndværker-delen af tilbudet. Jeg kan da godt blive i tvivl om det kan passe, at det skal koste 70.000 kr. at rette et gulv op. Omvendt havde vi holdning om, at vi gerne ville have 1 leverandør der stod for det hele. Jeg synes ikke det er fair at ulejlige en anden håndværker når han ikke har en chance for at få opgaven, udelukkende for at presse prisen hos Invita.

På dette tidspunkt havde vi altså ikke noget at sammenligne med, udover en generel antagelse om at et køkken fra IKEA ville være billigere. Vores tanker om et grå-malet køkken i landstil kom faktisk oprindeligt fra et besøg i IKEA, og i dette forløb var vi da også en tur til Gentofte for at genbesøge deres model. Lågerne virkede lækre nok, men efter 9 år med IKEA-køkken var vi ikke trygge ved den samlede kvalitet af IKEA-moduler og deres hvidevarer.

Vi besluttede at gribe det an som køb af fast ejendom, og prøve at forhandle prisen så langt ned som muligt. Det var den eneste måde vi synes der kunne give os tryghed for, at vi ikke kom til at betale for meget. I bedste huskøber-stil kom vi med et modbud, hvor vi bad om at få fjernet den del, der handlede om loftet og det elektriske arbejde forbindelse med loftet. Til gengæld ville vi gerne have at tilbudet indeholdt en vandhane, noget indretning til skuffer og skabe, samt de 3 stk hårde hvidevarer vi gerne ville udskifte, således at tilbudet omfattede et fuldt køkken. Vi meddelte at vi kunne betale 230.000 kr. for den kombination.

Invita vendte tilbage med et tilpasset tilbud på dette beløb, men der var kun inkluderet 1 stk hårde hvidevarer. Begrundelsen var at sælgeren havde givet mere rabat end han egentlig måtte.

Sælgeren kunne dog tilbyde os nogle såkaldte ‘kampagnepriser’ på hårde hvidevarer. Hårde hvidevarer er et helt kapitel for sig, hvor det er umuligt at sammenligne priser. Hvis man leder efter en ovn med stegetermometer hos Skousen eller Wupti finder man visse modeller. Hvis man spørger Invita, kommer de med en helt anden model, som man ikke kan finde hos nogen af de almindelige forhandlere. Sjovt nok er den op imod dobbelt så dyr uden at man kan se hvorfor.

Invita havde dog skruet det sådan sammen, at tilbudet uden hårde hvidevarer indeholdt tilslutning af Invita-leverede hårde hvidevarer, så hvis vi købte hos dem, ville tilslutningen følge med ifm. montering af køkkenet. Det ville understøtte vores ønske om en totalleverance fra Invita, hvor vi ikke selv skal jonglere med en masse forskellige leverandører, og risikere at ingen ville tage ansvar hvis der var problemer. Vi besluttede at det var værd at tage med. Vi regnede med at de dyre hårde hvidevarer var lækrere, og det var en god tanke at tage et nyt køkken i brug med nye lækre hårde hvidevarer. Selvom vi selv har monteret mange opvaskemaskiner i tidens løb, regner vi med at der nok at tage sig til for os, når vi når til montering af køkkenet.

Den første tirsdag i vores sommerferie skrev vi under på en samlet pris på ca. 245.000 kr. for et fuldt køkken med 4 stk. hvidevarer og nyt linoleumsgulv. Vi beholder vores store A+++ køleskab. Derudover får vi udgifter til materialer til vægge og lofter: plader, tapet, maling og fliser. Vi kommer også til selv at købe og montere lys og lyd, så det passer de platforme vi anvender (Philips Hue og Sonos). Og måske køber vi en ny emhætte.

Alt i alt har det været temmelig krævende at få tilbud på nyt køkken. Jeg var overrasket over at det tog så lang tid, men det skyldes til dels os selv, da det er svært for os gå så tidligt fra vores jobs, at vi kunne komme til møde i Hørsholm kl. 16 eller tage imod håndværkere i løbet af deres arbejdsdag. Jeg synes det var stressende at balancere ønsker og behov med de helt afsindige priser. Når man er i den kreative proces med at vælge farver og udseende, er det irriterende med alle de begrænsninger der sættes pga. store prisforskelle på farver og materialer. Jeg stadig i tvivl om køkkenet bliver flot nok med de kompromiser vi har indgået. Jeg er også i tvivl om den pris vi ender med at betale er rimelig.

I det mindste ved jeg, at jeg har gjort mit bedste. Jeg har forsøgt at være konsekvent overfor vores værdier og fair overfor dem vi satte til at arbejde på et tilbud. Man bliver nok aldrig helt sikker på alting i så stor en entreprise. Derfor har jeg besluttet mig for at glæde mig til det nye køkken, og bruger nu en masse tid på at lede efter de perfekte lamper, tapet og fliser, så det nye køkken bliver så fint og hyggeligt som muligt.

Lignende indlæg:

Nyt køkken

Vi skal have nyt køkken. Jeg er meget spændt på det, og det er allerede nu kommet til at fylde meget.

Beslutningen blev taget for et år siden, hvor jeg havde opsparet et større beløb efter et turbulent jobskifte, hvor jeg frygtede at skulle på dagpenge i en periode. Jeg ville helst ikke bare klatte pengene væk, men gerne bruge dem på noget stort, der gav værdi til mit liv. Jeg fik overtalt husbond til at etablere en fælles opsparing til nyt køkken.

Vores køkken er ca. 25 år gammelt. Udseendemæssigt fremstår det rimelig pænt, og det fungerer sådan set OK i hverdagen. Da vi købte huset forestillede vi os ikke, at vi skulle skifte køkkenet foreløbig. Men efterhånden er det gået op for os, at mange dele af køkkenet trænger til fornyelse, og det vil ikke kunne betale sig at lave lappeløsninger.

Selve køkkenet er noget nedslidt når man kommer tæt på. Bordpladen er så slidt, at mønstret i laminaten er forsvundet visse steder. Der er buler i samlingerne og den har en klistret kant som vi ikke kan få væk. Låger og skabe er slidt og svære at holde rene, og visse steder slipper melaminbelægningen på korpus. Værst af alt, så er bordhøjden for lav, så selv jeg, der er moderate 170 cm høj, får ondt i ryggen af at arbejde i køkkenet. Vi synes at belysningen er utilstrækkelig, og den er i øvrigt baseret på forældet teknologi (lysstofrør og halogen).

Gulv, vægge og loft trænger også til renovering.

Gulvet har oprindeligt været et lakeret parketgulv, men de tidligere ejere har slebet lakken af og hvidpigmenteret det. Denne overflade er umulig at holde ren, og der er derfor store fedtskjolder rundt om komfuret og andre steder. Gulvet ligger henover en tidligere rumadskillelse, hvor der er en niveauforskel på 3 cm fra den ene del til den anden del. Gulvpladerne giver efter, så man nærmest snubler, når man går forbi det sted.

Væggene er beklædt med glasfibervæv, som ikke sidder helt lige. Der er ikke fliser eller anden beklædning ved køkkenbordet, så det er ikke så nemt at fjerne flødeskums-sprøjt og andet der rammer væggen i daglig brug.

Loftet er et nedsænket loft med nogle loftplader med træ-look. Husbond synes det ser hæsligt ud, og jeg kan godt se at det hører en anden tid til.

Hele rummet er 25 kvm stort og indeholder også en spisesektion. Det er altså en større omgang vi skal ud i, når både gulv, vægge og lofter skal renoveres foruden selve køkkenet. Selvom husbond kan lave mange ting selv, så vil vi gerne have professionelle til at tage sig af gulvet med den niveauforskel der er, og montering af køkken samt bordplade vil vi også gerne undgå – vi forestiller os at det gøres både hurtigere og bedre af specialister som gør sådan noget til hverdag.

Vi tog hul på projektet, da vi i starten af april gik ind i Invitas butik i Hørsholm og så på deres udstilling og snakkede med en sælger om processen. Invita tilbyder at tage sig af hele entreprisen, og det var interessant for os.

Det var både spændende og skræmmende at kaste sig ud i konkrete tanker om køkken. Spændende fordi jeg kunne blive kreativ og begynde at drømme om noget bedre. Skræmmende fordi det er en omfattende proces der koster rigtig, rigtig mange penge.

I det efterfølgende blogindlæg skriver jeg om processen med at købe et nyt køkken.

Lignende indlæg:

Et sigende mareridt

Jeg havde en skør drøm i nat – nok nærmest et mareridt.

Jeg drømte, at jeg skulle til en koncert i Nordjylland, og skulle med toget derop sammen med min bror og min far. Jeg satte mig bare ind i toget, og kom først i tanke om at betale for turen, da jeg sad i toget. På en station stod jeg af uden alle mine ejendele for at stemple klippekort (havde åbenbart også glemt at jeg har et Rejsekort), men det virkede ikke og jeg måtte hen og stå i kø til kundeservice. Da jeg endelig nåede frem, var det Helle Thorning-Schmidt der hjalp mig, og hun foreslog at jeg selv klippede klippene af klippekortet med en saks, og selv skrev datostempel på. I mellemtiden kørte toget med mine ejendele, min familie og uden mig. Med et andet tog kom jeg til destinationen i Nordjylland, men jeg kendte ikke vejen til koncertstedet.

Jeg har haft en ekstraordinært fortravlet uge, og denne drøm siger tankevækkende meget om de frustrationer jeg oplever.

At glemme billetten: Sådan som det er på job i øjeblikket, er det umuligt at være forberedt til opgaver og møder. Det hele kører som brandslukning og i sidste øjeblik, meget ofte må man ‘skyde fra hoften’. Det frustrerer mig rigtig meget at jeg ikke har mulighed for at forberede mig. I visse tilfælde, hvor det alligevel lykkes for mig, viser det sig ofte at være forgæves, fordi situationen har ændret sig i mellemtiden.

At stå i kø i kundeservice: Vi har en leverandør som er utrolig lang tid om at svare på vores henvendelser og løse de opgaver vi stiller. Og når der endelig kommer svar, så er det ofte en løsning der ikke har fokus på mit behov som kunde, men leverandørens behov for at få problemet til at gå væk.

At glemme at jeg har Rejsekort: Den ekstreme travlhed betyder, at mit perspektiv på opgaver og situationer er formindsket. Jeg ser ikke tingene så klart, som når jeg har mere overskud, selv indlysende ting som jeg udmærket godt ved.

At toget kører uden mig: Det er nok en underliggende frygt der præger mig hele tiden. Når jeg mangler perspektiv og overblik, bliver jeg bekymret for at tingene løber mig af hænde. Måske fortæller drømmen at det både gælder arbejdsmæssigt og privat.

Ikke at kunne finde vej til koncertstedet: Jeg oplever dagligt, at jeg ikke kan se hvordan jeg skal komme i mål med mange af mine opgaver. Det lykkes på en eller anden måde alligevel i de fleste situationer, men jeg kunne godt tænke mig at have en følelse af, at jeg har kontrol over situationen og kan se vejen foran mig.

Hvor er det facinerende, hvordan hjernen bearbejder den slags følelser og oversætter dem til en helt anden kontekst.

Lignende indlæg:

Lider i varmen

Danmark oplever i disse dage en helt unik periode med stabilt varmt og tørt vejr. Helt enestående har vi nu i mere end en måned har haft solskin, tørvejr og moderat vind. Så vidt jeg husker, har der været 3 byger siden starten af maj, kraftige men kortvarige.

Vi danskere er jo ikke så godt vant når det kommer til vejr. Vi plejer at have et meget mere omskifteligt vejr, og det føles som mange år siden, at det har været stabilt godt vejr. Sidste sommer var ærlig talt ganske kedelig. Jeg synes også at det er længe siden at jeg har set mit helt lette sommertøj, og pludselig skal jeg være lidt mere om mig mht. at få vasket – jeg er ikke vant til at have brug for shorts og ærmeløse toppe så mange dage i træk!

For mig er det en nydelse at hverdagen bliver lidt lettere med det gode vejr. Man kan bare lige hoppe på cyklen i det tøj man har på, jeg har ikke haft overtøj på i lang, lang tid. Haven bliver en forlængelse af husets opholdsrum, og man kan bare lade døre og vinduer stå åbne. Det er skønt at se hvordan de lidt mere eksotiske blomster trives i varmen.

Jeg har dog et problem når temperaturen når op over 25 grader. Det trives min krop utrolig dårligt med, og jeg har svært ved at holde det ud. Det trykker i mit hoved og føles som om hjernen er hævet. Jeg får hovedpine, og migræneanfald bliver værre. Derfor bliver jeg passiv og bruger mest energi på at finde det køligste sted at opholde mig. Det er også svært at sove godt i den varme, og det gør mig i dårligt humør.

Dette ubehag giver anledning til stor irritation, for der er så meget jeg gerne vil. Både gøremål i hjemmet og ude – nyde naturen eller byerne med cafebesøg og shopping. De høje temperaturer føles som en slags fængsel for mig, især når det bare bliver ved og ved.

Jeg oplever stadig at det er tabu at have nogen form for tilbageholdenhed overfor det, vi normalt opfatter som godt vejr. Husbond har det helt omvendt, og føler at hans krop fungerer allerbedst når det er varmt. Nu kender han mig efterhånden så godt, at han forstår – men det er bestemt ikke velset herhjemme at kalde temperaturer over 25 grader for dårligt vejr.

Situationen jeg beskrev tilbage i 2010 omkring at sidde ude og spise frokost på arbejdspladsen oplever jeg som uforandret – det er stadig udenfor diskussion at man skal sidde ude og spise. Jeg ønsker stadig ikke at sidde ude med min frokost, selvom min nuværende arbejdsgiver dog har sat parasoller op, så jeg sætter mig alene med en avis og spiser frokost.

På tidligere arbejdspladser har jeg tit fået selskab indenfor. Mange mandlige kolleger har i virkeligheden ikke lyst til at sidde i jakke og slips i middagssolen. På min nuværende arbejdsplads er der ikke så mange slips, og jeg sidder oftere alene. Men effekten er der stadig: når først jeg man har italesat, at det er for varmt at sidde derude, så er der altid nogen der følger trop og indrømmer at de også bliver øre i hovedet af at sidde lige i solen. Eller endda gerne undværer solen for at være i mit selskab.

Som sensitiv person er jeg nødt til at være konsekvent overfor disse ting der giver mig ubehag, simpelthen for at holde mig rask. Det betyder i flere sammenhænge at jeg må være modig og gå imod strømmen, gøre op med nogle af de konventioner og automatiske antagelser der er, og nogle gange dermed melde mig ud af det sociale fællesskab. Det er åbenbart mit lod. Det er heldigt at jeg trives godt med at være alene.

I går var en af de helt varme dage. Jeg tilbragte dagen under et træ i haven sammen med lånehund Atlas, og husbond gjorde mig også selskab. Jeg havde ikke overskud til mere end at online-shoppe. I dag er der en sky for solen og temperaturen er på et mere udholdeligt niveau. I dag får jeg skrevet dette blogindlæg, vasket tøj og lavet frikadeller.

Lignende indlæg:

Havesofa

I 2016 byggede husbond en terrasse lige der hvor solen skinner, når man kommer hjem fra arbejde. Hele september det år havde vi – ligesom denne maj i år – en lang periode med sommerligt vejr.

I begejstring over den nye terrasse og det flotte vejr blev jeg fristet af et efterårstilbud på en udendørs hjørnesofa. Et stort lækkert møbel, der oprindeligt havde kostet et 5-cifret beløb. Den er større end sofaen i TV-stuen og både husbond og jeg kan ligge på langs i den samtidig. Sofaen gav mig en berusende følelse af luksus. Med en stor parasol kunne jeg for første gang nu sidde rigtig komfortabelt udendørs.

Når man sidder der i godt vejr, i en sofa med hynder der er betrukket med tekstil, kan man godt komme til at glemme den dårlige side af det danske vejr. Jeg har dog levet så længe, at jeg godt er klar over, at jeg var nødt til at sørge for at sofaen kunne dækkes til når den ikke bruges. Sammen med sofaen købte jeg derfor også et overtræk som passede præcis over sofaen og det tilhørende bord. Det var tungt og virkede som god kvalitet, og det kostede da også derefter – 800 kr. måtte jeg betale.

Da efteråret kom, pakkede vi hynderne væk på loftet, og overtrækket skulle nu passe på sofaen vinteren over. Da foråret kom, var overtrækket noget slidt, og i løbet af den efterfølgende sommer gik overtrækket i stykker flere steder. Vores robotplæneklipper fik også lavet et par huller i overtrækket, og det viste sig hurtigt at gaffa-tape ikke var tilstrækkeligt til at holde sofaen tør. Til sidst kom der en stor revne da vi løftede overtrækket af.

Et år efter at vi havde købt sofaen, måtte vi investere i et nyt overtræk, så vi kunne klare endnu en vinter uden at vores sommer-luksus skulle gå til i skimmelsvamp og alger.

Desværre var det nye overtræk også meget nedbrudt, da vi startede sæsonen i år – et helt nyt overtræk som kun lige havde været pakket ud og sat over sofaen ifm. at vi pakkede ned for vinteren. Indersidens belægning hang i flager, og efter det første skybrud var sofahynderne våde. Denne gang var der ikke nogen skader vi selv havde forvoldt, så jeg skyndte mig at reklamere til webshoppen, hvor jeg havde købt overtrækket – det kunne da ikke være meningen at det allerede var utæt?

Nu er det næsten 2 år siden at jeg oprindeligt købte sofaen og betrækket, og ingen af delene er i webshoppens sortiment længere. Selvom jeg i henhold til købeloven har krav på at butikken hjælper mig når en vare er defekt, så var der ikke meget at gøre. COOP prøvede at sende mig et andet overtræk, men det passede ikke i dimensionerne, og det endte med at de ville give mig pengene tilbage.

Det er normalt en udmærket løsning at få pengene tilbage, men i denne situation står jeg med en udesofa, som uden et betræk er blottet overfor det danske vejr. Et langt større køb, sofaen, risikerer nu at blive værdiløs fordi dette overtræk har for dårlig kvalitet. Sofaen er så stor, at jeg ikke bare lige kan tage ind i huset. Nu er gode råd dyre.

Jeg fik lov til at vente med at returnere overtrækket, til jeg har fundet et nyt. Det betyder også at jeg først får mine penge tilbage senere. Det skal gå hurtigt med at finde en erstatning, men jeg vil ikke have den samme dårlige kvalitet en gang til. Jeg har søgt på nettet efter overtræk. Min research viste, at mange af de materialer man bruger til disse overtræk bliver hårde i frostvejr, hvilket fører til at det knækker og dermed bliver utæt og porøst. Udsigterne til fremover at kunne beskytte min havesofa så ikke gode ud.

Heldigvis lykkedes det at finde et overtræk i et andet materiale, hvor der udtrykkeligt står at det kan holde til det danske vejr. Der er dog 2 ulemper: overtrækket passer ikke specifikt til min sofa, det er for stort. Og prisen er det dobbelte af hvad jeg gav for det første overtræk. For at begrænse skaden har jeg fundet produktet på tyske Amazon, hvor prisen var lidt lavere. Nu er jeg spændt på at se det nye overtræk – og spændt på hvor meget regn vi når at få indtil det ankommer.

Min havesofas fremtid er helt afhængig af, at et dumt overtræk fungerer. Jeg føler mig dum, fordi jeg har været impulsiv og købt et luksusprodukt uden at tænke på praktikken. Det har været dyrt og besværligt at få det praktiske til at fungere, og jeg er ikke i mål endnu. Det er trættende, og jeg er faktisk vred over at COOP sætter mig i denne sitaution ved at sælge et produkt, som er helt uegnet til dets formål.

På den anden side har jeg brugt den havesofa utrolig meget i dette forår. Med min korte transporttid, har den givet mig mulighed for at bruge tid på at læse avis i haven og slappe af efter arbejde. Købet af et luksusprodukt har givet mig større  værdi end jeg troede. Det er jeg ærlig talt meget begejstret for.

Lignende indlæg: