Overvejelser om hund – pro

Jeg går i overvejelser om mit fremtidige hundeliv. Jeg har udsigt til at miste min Adina indenfor det næste år, og det sætter tanker igang om hvorvidt jeg skal have hund igen.

Og hvorfor skulle jeg egentlig ikke det? Jeg elsker hunde højere end de fleste. Hele mit liv har jeg drømt om at have hund. Jeg er i og for sig indstillet på de afsavn der ligger i at have hund, og vi er inde i livsstilen. Langt hen ad vejen synes jeg at glæden ved at have hund opvejer ulemperne.

Lige nu har jeg faktisk gode forudsætninger. Mit nye job giver bedre forhold end nogensinde for at have hund. Min transporttid er minimal, og som jeg har oplevet det indtil nu har jeg bedre fleksibilitet end nogensinde.

Infrastrukturen er på plads. Vi har plads i både hus og bil, og økonomien holder også til det. Vi har nu nogle års erfaring med at have hund, som nok skal hjælpe os. Både dem der besluttede at vi måtte adoptere Adina, og hende der ejer kennelen hun kommer fra, har udtrykt tilfredshed med det liv vi har skabt for Adina.

Måske var det endda en idé at få hund allerede nu, mens Adina stadig er her. Så kan hun hjælpe med at opdrage den nye hund og fortælle den alt om hvordan man gør her i huset. Og dernæst en egoistisk nuance: når vi en dag skal sige farvel til Adina kan den nye hund forhåbentlig hjælpe os til at tænke på noget andet.

Det kunne jo også være, at der var nye og endnu bedre oplevelser at hente. Man kunne overveje andre hunderacer med andre egenskaber. Tænk hvis jeg fik en hund der var lidt mere social og kælen. Eller en hund ikke var bange for visse lyde. Og at få en hvalp ville være en helt speciel oplevelse.

Meget af det der holder mig tilbage fra at få hund igen er bekymringer om det ene og det andet. Egentlig synes jeg ikke det er så sundt at bekymre sig for meget, og på en måde har jeg lyst til at byde bekymringerne trods. Jeg ved bare ikke om jeg er stærk nok, og det sidste jeg vil gøre er at tage en uskyldig hund som gidsel i den sag.

Lignende indlæg:

2 meninger om “Overvejelser om hund – pro”

  1. Hej Trine Louise.

    Jeg/vi går i samme tanker som dig. Vores dejlige Golden Retriever, Nemo, er 11 år og begynder at vise tegn på slid. Gåturene bliver kortere, muskler i bagparti svinder ind, og det bliver sværere at rejse sig op (især på glatte gulve). Senest er han også blevet syg i mave og hud – ikke ualmindeligt for en golden, men han har altid være rask. Så sidste salgsdato nærmer sig …

    Et liv uden hund skræmmer, for det er jo en daglig glæde, og forpligtelserne er indarbejdet i rutinen. Men vores liv er anderledes i dag end for 11 år siden. Især fordi børnene ikke længere kommer tidligt hjem fra skole, så dagene alene for en ung hund vil blive lange. Og det er nok mit største problem ved at anskaffe en hund igen. Det vil jeg ikke byde ham/hende.

    Min konklusion er foreløbig, at vi må holde en pause og se tiden an. Måske endda helt til pensionisttilværelsen (er 48 år) – så kan man da se frem til noget der 😉

    Jeg bor også i Birkerød og kan anbefale dig at lufte hund på Byageren. Der har jeg haft meget få problemer med andre hunde(ejere) over årene 🙂

    1. Hej Christian. Tak for din kommentar. Jeg kan godt forstå dig. Lige nu er min holdning at vi nyder den sidste tid med Adina uden at anskaffe ny hund. Når hun så en dag ikke er her mere, vil der nok være noget sorg og savn, som vi ikke vil lade være udslagsgivende for en beslutning om ny hund. Vi vil lige komme os og mærke efter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *