Ingen idé

På min blog kan man under Arkiver hurtigt se, hvor mange blogindlæg jeg skriver hver måned. Der er en tendens til at jeg skriver flest blogindlæg når jeg har ferie omkring jul, påske og sommer og næstflest i måneder lige efter jeg har holdt ferie. Det er til dels fordi jeg oplever mere når jeg har ferie. Det hænger helt klart også sammen med hvor stort mentalt overskud jeg har. Da jeg var syg med stress i vinteren 2012/2013 kunne jeg slet ikke skrive, og når jeg har travlt bliver der ikke skrevet så mange indlæg.

En tydelig indikator for, hvor meget jeg er i balance, er hvor mange idéer jeg får. Når jeg får mange idéer føler jeg, at jeg er meget mig selv. Denne kreativitet smitter også af på bloggen. Jeg kan aflæse mit eget overskud ved at se på tallene for, hvor mange blogindlæg jeg har fået skrevet.

I øjeblikket skriver jeg ikke så mange blogindlæg. I februar måned blev det kun til 2 stk., og her i marts er vi en tredjedel inde i måneden før jeg skriver dette første indlæg, og jeg føler mig faktisk ikke særlig inspireret her i skrivende stund. Det overrasker mig lidt, for jeg synes ellers det går meget godt for tiden. Jeg har ikke alt for travlt på arbejde, og vi er rimelig godt med på hjemmefronten.

Nu hvor det slår mig, at jeg ikke har særlig mange idéer til blogindlæg, kommer jeg også i tanke om at jeg faktisk har mere tinnitus end jeg plejer. Ved mit stressnedbrud for 2 år siden havde hyletone i hovedet, og efter jeg var raskmeldt var det der stadig visse dage om aftenen, når jeg lagde mig til at sove. Jeg brugte det til at pejle efter om jeg skulle passe på mht. stress. De sidste mange uger har jeg faktisk haft det allerede fra morgenstunden. Måske jeg skulle passe lidt på nu.

Når jeg tænker efter, så er der faktisk også er par andre faresignaler som kunne antyde at jeg er på vej til at blive overbelastet. Jeg kan mærke, at jeg føler mig mere vred når jeg bevæger mig ud i trafikken, og for nylig er jeg gået lidt i selvsving over en beslutning på mit arbejde, som jeg oplever som uretfærdig. Mine seneste blog-indlæg har været brokke-indlæg og jeg kan slet ikke finde på en overskrift til dette indlæg. Jeg har stor trang til søde sager uden egentlig at ville det og føler mig meget træt uanset hvor meget jeg sover.

Men hvorfor nu det? Det går jo meget godt?

Tja, der kan jo være mange årsager. På arbejde har jeg som sagt ikke overdrevent travlt. Men det skyldes at jeg ikke kan komme videre med mange af mine opgaver, fordi jeg er afhængig kollegers input, som udebliver pga. travlhed. Tilfredsstillelse ved at afslutte opgaver er helt fraværende, da jeg stort set udelukkende bruger tid på at rykke og følge op. Håbet om bedre tider er svagt i øjeblikket, vi kan ikke se enden af tunnelen endnu.

Hjemme går det egentlig meget normalt og uden problemer, og vi nyder vores nye hus meget og der er ikke nogle specielle problemer. Men husbond er hårdt spændt for på arbejde. Det sidste halve år har han skullet mestre et større spektrum af opgaver, samtidig med at hans team kører med halveret bemanding pga. stress, fratrædelser og fyringer. Arbejdet har bevæget sig ind på fritiden samtidig med at arbejdsgiveren har afskaffet overarbejdsbetaling. Det kræver en del fleksibilitet af familien. Jeg tror det er mere følelsesmæssigt belastende for mig end jeg går og regner med. Dels gør det ondt at se sin elskede blive udnyttet på den måde, og dels spiller aspektet af uretfærdighed også ind her.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre ved det. De situationer der belaster har jeg ingen indflydelse på, så de står ikke til at ændre lige nu. Det normale stress-råd er at prøve at kompensere på andre områder. Det ville for mig betyde at prøve at lave noget sjovt, tilfredsstillende og hyggeligt i min fritid. Det er svært når man mangler ideer, inspiration og energi. I den forgangne uge var jeg på rundvisning på Københavns Rådhus med personaleforeningen – en oplevelse der normalt ville give mig energi. Lige nu føles det som om det har gjort mig endnu mere træt.

I dag er det en skøn forårsdag – nærmest den første i år, og der er meldinger om tocifrede varmegrader. Da jeg stod op i morges satte jeg mig i min pyjamas ud på et trappetrin ved terrassen og nød solens varme et par minutter. Der er 3 uger til jeg har påskeferie. Jeg prøver at acceptere at jeg har det sådan lige nu, og tænker på de gode ting der er i vente. Jeg tror jeg vil gå en lang tur med hunden i solskinnet i eftermiddag.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *