Hælercentral i sommerhus

I den forgangne weekend var min mand og jeg oppe i vores sommerhus i Gilleleje for at lukke ned for vinteren. Vi lukker for vandet og pumper vand ud af vandrørene, kører et specielt program på opvaskemaskinen og afmonterer termostat-blandingsbatterier fra bruseren. Så kan huset klare sig i frostvejr uden at der er noget der sprænger.

Vores koncentration om denne vigtige proces blev dog lidt forplumret af et nyt fund i vores have. I foråret fandt vi en gammel knallert parkeret under et træ langt nede i haven, og ved dette besøg stod der nu et cykelstel og en påhængsmotor under nøddebuskene.
Et opkald til Nordsjællands Politi afslørede, at cykelstellet var meldt stjålet i maj måned, og at der ikke var udbetalt forsikring for det. Der var altså tale om hælervarer, som er stillet i vores have. Måske fordi tyven eller hæleren ikke ville have det stående i sin egen bolig eller andre steder der kan forbindes til ham selv.

Tankevækkende var det at have kontakt med Politiet omkring dette. Da vi i foråret ringede til dem omkring den fundne knallert kunne vi ikke fastslå om det var en stjålet knallert, da vi ikke kunne finde noget stelnummer. Det kunne lige så godt være nogen der havde haft en lidt for festlig aften og måske næste morgen ikke kunne huske hvor de havde stillet knallerten. Politiet sørgede for at bestille afhentning af knallerten, og vi stillede den ud ved indkørslen.

Denne gang var det helt klart, at i hvert fald cykelstellet var stjålet, og det er oplagt at tænke at påhængsmotoren var det samme. Ikke desto mindre gik Nordsjællands Politi ikke ret meget ind i arbejdet med at lade hittegods finde ejermand. Mht. cykelstellet blev vi oplyst om navn, adresse og telefonnumre på den person som havde meldt cyklen stjålet, og Politiet bad os derefter selv forsøge at tage kontakt med henblik på at overdrage cykelstellet. Cyklen var stjålet fra et andet sommerhus i nærheden, og telefonnumrene til ejermanden virkede ikke. Politiet sagde, at hvis vi ikke fik fat på anmelderen, så måtte cykelstellet bare kasseres, da de vurderede det værdiløst når der ikke var styr, hjul og sadel på.

Påhængsmotoren havde ikke noget stelnummer, så den kunne ikke slås op på samme måde. Jeg synes det var oplagt at undersøge, om ham der havde anmeldt cykelstellet som stjålet, tilfældigvis også havde indgivet anmeldelse om en stjålet påhængsmotor. Det kunne Politiet ikke se i systemerne. Påhængsmotoren blev derfor bare tilmeldt afhentning, så nu står der 2 genstande i vores indkørsel og venter på at Politiets samarbejdspartner skal komme og hente. Man kan jo bare spekulere på hvor længe de kan få lov til at stå der.

Vi valgte at køre cykelstellet hen til den adresse, det var stjålet fra. Jeg har efterfølgende forsøgt at opspore ejeren af sommerhuset, for at forklare hvorfor hans cykelstel pludselig står i hans have igen, og for at spørge om han evt. også mangler en påhængsmotor. Det ser ud som om han er fra Norge, og jeg har kun kunnet finde en på LinkedIn med det navn, som endnu ikke har svaret på min henvendelse.

Det er tydeligt, at dette område ikke er prioriteret af Politiet. Jeg er temmelig overrasket over at jeg som menig borger selv skal sørge for, at stjålne emner kommer hen til deres retmæssige ejer. Og når man kommer fra IT-branchen er det også overraskende, at det ikke kan lade sig gøre at slå op i noget system, hvorvidt en navngiven person har anmeldt andre ting stjålet. Et hurtigt kig på Politiets hjemmeside afslører da også en usammenhængende side med mange gode hensigter, der ikke er ført ud i livet. F.eks. lister over fremlyste og efterlyste genstande, som er helt tomme. Dette er nok et udslag af den politiske hverdag, som præger hele den offentlige sektor – det er svært at gennemføre nye tiltag og så lade dem være blivende foranstaltninger.

For en der ejer et sommerhus er det ikke specielt behageligt at opdage, at tyveknægte og/eller hælere render rundt i ens have med ting, der er stjålet fra andre sommerhuse. Vi har ikke været i vores sommerhus så ofte som tidligere år fordi vi har flyttet helårsadresse. Men man er jo i det hele taget ikke i sit sommerhus hele tiden, så man kan forhindre den slags i at ske. Vi har haft sommerhuset i 5 år, men det er først det sidst år der har været den slags aktiviteter. Man kan ikke lade være med at tænke på, om det er noget der vil fortsætte.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.