Hverdag i det nye hus

Det nærmer sig et helt kvartal, hvor jeg har haft adresse i et mere end 100 år gammelt hus i Birkerød. Vi er kommet videre siden sidste status. Vi har fået anskaffet os de fleste af de møbler, som var en forudsætning for at få pakket det sidste ud, og vi har også fået gardiner i stue og soveværelse. Af møbelanskaffelser udestår nu kun en lænestol og en puf. I går fik jeg pakket mit kontor ud, og når vi får tømt kassen med ledninger og it-udstyr er vi helt fri for flyttekasser i stuer og værelser. Til sidst kommer placering af tæpper og billeder, det kommer til at vente lidt endnu. Der mangler stadig en masse småting.

Udendørs begynder det at blive frustrerende, at vi ikke har et cykelskur. Vi tager vores cykler ind i huset om aftenen, så de ikke skal blive stjålet eller våde. Det er ikke holdbart i længden. Heldigvis fik vi i den forgangne uge afklaring på den situation. Der er et stykke af grunden foran huset som er helt oplagt til carport og cykelskur. Desværre er der en generel regel i Rudersdal Kommune om, at man ikke må bygge indenfor 5 meters afstand til vejkanten, hvilket vil komme i konflikt med sådan et projekt. Men vi søgte om dispensation, og efter 2 måneder i uvished fik vi den sørme. Nu kaster vi os ud i at rydde området for ukrudt, flytte nogle hindbærbuske og anlægge overdækket parkering til bil og cykler. Det var en dejlig nyhed og en lettelse, for vi kunne ikke rigtig regne ud hvad vi skulle gøre hvis vi ikke kunne få dispensation.

Hverdagen er startet igen efter sommerferien, og nu kan jeg mærke hamsterhjuls-fornemmelsen. Den der følelse af, at man ikke laver andet end arbejde, sove, spise og transport. Det er selvfølgelig kedeligt, men det betyder også at huset virkelig er blevet vores hjem, og ikke kun et projekt. Det giver en vis ro.

I går hilste jeg på den sidste nabo, som vi endnu ikke havde fået hilst på. Alle de 3 familier der bor på vores vej har været ret opmærksomme på, at vi har en hund. Og det er ikke den opmærksomhed vi plejer at få omkring Adina, hvor folk henvender sig fordi de synes hun er bemærkelsesværdig smuk eller sød. De snakker om gøen og efterladenskaber. Man mærker, at naboerne har brug for at afdække, hvorvidt vi som nye naboer kommer til at genere dem mere end de gamle. Jeg kan mærke at jeg bliver lidt skuffet, når jeg må adressere naboernes fordomme og negative forventninger allerførste gang jeg møder dem.

Vi mærker ellers ikke meget til naboerne. Der er ikke ret meget trafik på den lille vej vi bor på, og vi ser ikke naboerne ret tit. På den måde opfylder det nye hus fuldstændig vores drøm om ikke at blive ufrivilligt inddraget i andre menneskers liv dag og nat. Vi er helt os selv, når vi er hjemme, og det er fantastisk dejligt.

Til gengæld har vi tit besøg af familien. De lever engageret med i udviklingen i det nye hus – aldrig har vi haft vores forældre og søskende så meget på besøg. Det er dejligt at dele glæden med dem. Om et par uger kommer nogle af mine kolleger. Jeg har inviteret dem til middag. De har fulgt med på sidelinjen i det hektiske forår hvor vi solgte og købte hus. Jeg er spændt på hvad de synes om resultatet.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.