Et år med 5:2-diæt

I dag er det et helt år siden jeg havde min første fastedag. I et år har jeg fulgt 5:2-diæten, og 2 dage om ugen kun spist frokost.

Kun en enkelt gang på det forgangne år har jeg sprunget over. En mandag, hvor jeg havde ligget syg med en maveinfektion de sidste 3 døgn og var afkræftet og havde feber. Jeg tror ikke at jeg spiste en normal dagsration, for jeg var stadig syg, men jeg tænkte ikke på det som en fastedag og spiste det jeg nu kunne af toastbrød og yoghurt osv.

Så har der selvfølgelig været de dage, hvor jeg har spist mere end 500 kcal. Jeg tæller ikke kalorier, så det kan ikke afvises at jeg har spist for meget til mit frokostmåltid visse fastedage. Det er også sket at jeg er bukket under for fristelsen og har spist den kage der blev serveret i kantinen efter frokost. De dage har jeg alligevel holdt fast i faste-rytmen og ikke spist mere resten af dagen.

Måske er disse dage årsagen til at vægttabet ikke er så stort som det kunne være. Jeg har i gennemsnit tabt mig mindre end 1 kg. om måneden i det forgangne år. Det er ikke er på højde med hvad nogen opnår med 5:2, og ej heller  ’konkurrencedygtigt’ med andre slankekure. De sidste 3-4 måneder har jeg stort set ikke tabt mig.

Jeg glæder mig dog stadig over det vægttab jeg har opnået indtil nu. Jeg har skiftet en stor del af mit tøj ud, har fået BMI godt ned under de 30 og er synligt mindre.

Jeg glæder mig også over alle de andre fordele ved 5:2. Med tiden er det gået op for mig, at jeg har færre ryg- og ledsmerter. Jeg synes jeg har en større fysisk formåen og højere energi-niveau. Det er nok svært at sige om det skyldes diæten eller vægttabet, men det må være enten direkte eller indirekte på grund af 5:2-diæten. Psykisk har jeg det også meget bedre. Mit humør er stabilt højt, og jeg er kun yderst sjældent i dårligt humør – en stor forskel fra tidligere. Det giver mig et langt større mentalt overskud og større livsglæde. Alene disse fordele gør det værd at praktisere 5:2-diæten for mig.

Jeg kalder det bevidst 5:2-diæten og ikke 5:2-kuren, for det er blevet en integreret del af mit liv. Det er ikke noget midlertidigt, men en varig måde at spise på. Jeg regner med at fortsætte med at spise sådan fremover. Rytmen i min lille familie trives rigtig godt med de 2 fastedage, som hovedsagelig giver sig udtryk i, at 2 aftener om ugen er aftensmaden ikke en stress-faktor. I hverdagens trummerum følte jeg før, at de få frie timer jeg havde efter aftensmaden var for lidt til at nå at føle at jeg lever. Sådan har jeg det ikke mere.

Der er nogle få ulemper. Jeg får ofte hovedpine på fastedage, og det sker også relativt ofte at jeg har migræne dagen efter. Jeg har ikke hyppigere migræneanfald end jeg havde før, men jeg kan godt blive bekymret for om jeg stresser min krop ved at faste, når anfaldene kommer efter fastedage. Siden jeg blev syg med stress i slutningen af 2012 har jeg døjet med hyletone i hovedet, og nu hvor jeg er rask igen har jeg stadig hyletone af og til – også tit i forbindelse med faste. Selvom jeg har fået det markant bedre mentalt efter at jeg begyndte på 5:2-diæten, tror jeg det er vigtigt at jeg stadig holder fokus på at forebygge stress.

Lignende indlæg:

En tanke om “Et år med 5:2-diæt”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.