Depeche Mode i Boxen

I den forgange weekend har husbond og jeg været i Herning. Formålet med turen var at gå til koncert med Depeche Mode, men vi lavede en lille tur ud af det.

Koncertbilletterne blev købt den dag de kom til salg i september, og det lykkedes os at få gode siddepladser. Vi fik begge bevilget 2 feriedage og bookede 3 overnatninger hos Østergaards Hotel. Hele efteråret har vi gået og glædet os til en lille mini-ferie i den mørke tid.

I torsdags var det så endelig tid til at indløse oplevelsen. Vi kørte fra Virum ved middagstid og checkede ind på hotellet lidt over kl. 16. Vi havde halv-pension, så vi kunne bare lægge os og hvile indtil det var spisetid.

Hotellet var ikke specielt spændende. Det var lidt som om tiden havde stået stille siden engang i starten af 1980’erne. Vores værelse bød velkommen med et temmelig bedaget gulvtæppe med kraftige pletter og et brunt badeværelse. Der var rent og pænt, og sengene var ikke 30 år gamle, men der var ikke engang sengetæppe, og det var på ingen måde den wow-oplevelse man nogen gange oplever lige når man går ind på sit hotelværelse første gang. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at her er et hotel som overlever uden den fornyelse og renovering som andre hoteller må investere i, fordi Herning er en messe-by og hotelgæsterne i perioder bare vælter ind af sig selv.

I restauranten blev vi mødt af sødt og servicemindet personale og veltilberedt mad. Også her havde stilen dog stået stille i nogle dekader, alle 3 aftener fik vi stegt kød med sovs og kartofler og ganske få grøntsager. Morgenmaden var også temmelig traditionel; gammeldags ’vat’-rundstykker og ingen brunch-agtige elementer som bacon og røræg. Det var også en slags kulturel oplevelse; en rejse tilbage i tiden – måske en rejse til fortidens provinsliv.

Om fredagen var der dømt heldags-regn. Meget belejligt lå Midtjyllands største indkøbscenter lige overfor hotellet. Vi tilbragte nogle timer der. Jeg fik købt en del julegaver, og vi fik en dejlig frokost på en café.

Efter et hvil på hotelværelset fik vi et tidligt aftensmåltid, hvorefter vi hoppede i bilen og kørte 10 minutter hen til Boxen. Et imponerende byggeri, der virkelig så flot ud på afstand i mørket. Kl. 21 gik Depeche Mode scenen, og salen kogte. Det var en rigtig god koncert, hvor bandet virkelig beviste at de stadig kan – forsangeren sang fremragende og de holdt salen i deres hule hånd. Siddepladserne kom virkelig til deres ret, for vi kunne se alt hvad der skete på scenen incl. et flot grafisk show på en skærm bagved – en langt større oplevelse end for nogle år siden da vi stod på gulvet i Parken og ikke kunne skimte noget.

Efter 2 intense timer med hit efter hit var det tid til at blive en del af en større menneskemængde. Da vi endelig havde bevæget os som en stor flod af mennesker ud mod vores biler, tog det os en halv time at komme ud fra parkeringspladsen. Godt der kun var 10 minutter hen til hotellet.

Lørdag besluttede vi os til at gå en tur ind til centrum, hvor det skulle være en gågade. Det første vi mødte var et kæmpe vejarbejde i hele gågadens bredde, men der var heldigvis noget af gågaden tilbage længere nede. Vi kiggede butikker og fandt en charmerende cafe at få frokost på. Jeg lod mig også friste af nabo-cafeen, som serverede pandekager og solgte gaveartikler, så jeg fandt lidt flere små-gaver mens jeg smovsede i en pandekage med softice og chokoladesauce.

Vi slentrede hjem igennem et villa-kvarter med store flotte huse – det var nok her de rige boede. Sjovt at se på huse, når man selv går med hus-drømme.

Tilbage på hotellet kunne vi igen hvile og se genudsendelsen af gårsdagens Vild Med Dans-finale på fjernsynet. Efter endnu en omgang sovs og kartofler brugte vi lørdag aften i den nærliggende Bilka, hvor vi fik købt lidt ting til jul. Så kunne mit hoved heller ikke mere, og jeg måtte gå omkuld med migræne.

Vi havde tænkt på at køre over grænsen efter julevarer på turen hjem, men da jeg stadig ikke var helt frisk kørte vi bare direkte hjem da vi checkede ud søndag. Vi var hjemme ved 13-tiden, og det var egentlig ret skønt at have en hel eftermiddag hjemme. Kort efter kom vores hundelufter med vores hund, som havde været i pension i de 3 døgn.

Det var skønt at se Adina igen, for selvom det var skønt at tage en pause fra hverdagens pligter; opvask og hundegåture, havde vi savnet hende. Hun var tilsvarende glad for at se os, men også meget, meget træt. Det er tilsyneladende meget mentalt krævende for hende at komme ud af den daglige rutine, selvom vi ved at hun elsker at være sammen med sin hundelufter og alle hunde-vennerne. Adina lagde sig direkte ind på vores seng og sov resten af dagen, hun kom ikke engang og bad om aften-gåtur.

Hele turen må siges at være en succes. Det var egentlig meget godt, at hotellet og byen var lidt trist, for det gjorde at vi nærmest var tvunget til at kede os lidt, og det tror jeg vi havde brug for. Vi sov eftermiddagslur alle 3 dage og alting foregik bare meget langsommere end til daglig. Det er nok sundt. Nu er der lige 3 uger tilbage inden juleferie, dem klarer vi nok efter den energi-indsprøjtning.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.