5:2-diæten som stressfri livsstil

Siden 21. april i år har jeg spist efter principperne i 5:2-diæten og ikke afveget en eneste gang. Også i sommerferien havde jeg 2 semi-fastedage om ugen. Det er i sig selv et udtryk for, at denne livsstil passer rigtig godt til mig og mit liv.

Nu har vi taget hul på en ny årstid, og 5:2-livsstilen er godt indarbejdet i min hverdag. Jeg tænker ikke så meget over det mere. Fastedagene er lige så rutineprægede som de andre dage. Jeg har fået indstillet mine spisevaner på fastedagens rytme, og mit hoved og min mave kvitterer med ikke at sende sultne signaler – som om de godt er klar over at der ikke kommer noget alligevel.

Min mand oplever heller ikke længere, at det er nogle særlige dage, hvor der skal tages specielt hensyn. Han har vænnet sig fuldstændig til at spise alene de 2 aftener om ugen. Det er ikke længere nødvendigt hensynsfuldt at spørge, om det er til at holde ud hvis han spiser en gulerod eller nogle vindruer ved siden af mig i sofaen.

Når man ændrer sin livsstil på sådan en forholdsvis drastisk måde er det helt naturligt at tænke og reflektere meget over det i starten. Det er for mit vedkommende overstået nu. Nu har jeg fundet min måde at gøre det på, og så er der ikke andet for end at fortsætte og nyde fordelene. Det er mit liv nu.

Derfor har jeg meldt mig ud af Facebook-gruppen for 5:2-diæten, hvor jeg ellers har delt oplevelser og overvejelser med andre 5:2-fastere. Jeg har simpelthen ikke længere brug for at diskutere det med andre. Henover sommeren, hvor medlemstallet eksploderede, blev jeg bedt om at være med-administrator i gruppen og prøve at hjælpe alle de nytilkomne med at komme godt i gang. Men diskussionerne udviklede sig til tider til nogle meget komplicerede overvejelser om at tælle timer og kalorier samt kombinationer med andre diæter og slankekure. Jeg kunne mærke at det forurenede mine tanker om min egen diæt. Heldigvis var der mange der bød ind, så mine bidrag gav ikke så meget værdi. Og så var det bare at sige pænt farvel.

Her på bloggen bliver det nok også lidt anderledes end de første 4 måneder. Jeg vil formentlig ikke have så meget nyt at fortælle, så antallet af blogindlæg om lige dette emne kommer ikke til at blive så stort fremover. Mens 5:2-diæten har oplevet stigende interesse henover sommeren har bloggen haft mange besøg, og jeg har forsøgt at stille forskellig viden til rådighed for de søgende i form af links til artikler og hjemmesider. Nu er der mange flere kilder på nettet om 5:2.diæten, og der er mange der har overskud til at lave udtømmende blogs om emnet. Jeg har derfor ændret bloggens 5:2-side til kun at indeholde de mest basale links og bare fokusere på mine egne erfaringer. Jeg vil gerne holde fast i, at det her er en blog om mig, ikke om cykler eller diæter. Tilbage til mig!

Jeg har haft forskellige henvendelser fra pressen, og havde i sommerferien besøg af en journalist og fotograf fra et ugeblad. På en måde er det meget sjovt at snakke med journalister, men det er også krævende. Ude og Hjemme troppede op i mit sommerhus mere end 1 time før aftalt, og jeg brugte en del energi på at sørge for at de kunne få billeder af mig foran et tomt køleskab, med hækletøj og på cykel. Artiklen er dog i skrivende stund ikke blevet bragt i bladet, og så er det jo spildte kræfter. Da DR Nyheder og P4 henvendte sig i sidste uge var sommerferien forbi, og jeg måtte sige, at jeg ikke har mulighed for at tale med journalister i dagtiden, hvilket har betydet at de har trukket sig.

Det vigtigste for mig lige nu er at undgå stress, og det hjælper 5:2-diæten mig med i min hverdag. Jeg balancerer hele tiden behovet for oplevelser og sociale forbindelser med indre ro. Jeg er nødt til at være opmærksom på, om sådan nogen ting som Facebook og kontakt med journalister giver mig noget positivt, og hvis ikke så skal jeg vælge det fra. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at jeg slet ikke vil gøre noget for andre mennesker, men der skal være en balance. Det er jo en af de store pointer ifm. stress, at man ikke kan være noget for andre, hvis man ikke sørger for selv at have det godt. Det er nok bedre at bruge overskuddet på mine nære, end på at hjælpe en journalist med at få sin historie i hus.

Lignende indlæg:

3 meninger om “5:2-diæten som stressfri livsstil”

  1. I denne tid hvor folk vil gøre hvad som helst for at komme i medierne,synes jeg det er godt gået af dig ,at du hviler så megeti dig selv, at du kan sige fra. Og ja det er rigtigt der skal være en balance, og det er kun en selv der kan mærke hvor den er.
    Og stress er ikke noget at kimse af,så forsæt med ,at passe godt på dig selv:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *