Ikke den samme som før

Jeg har det godt. Jeg er glad og føler at jeg har overskud og lyst til livet. Mit personlige trivselsbarometer handler om at få idéer, og jeg er begyndt at få ideer igen – masser af ideer. Jeg ser generelt positivt på livet og fremtiden.

Men jeg er ikke den samme som før jeg blev syg med stress. Der er en række ting jeg kaldte stress-symptomer mens jeg var sygemeldt, som jeg stadig lever med. Og måske er det sådan det skal være.

Nogen gange vrøvler jeg, når jeg taler. Jeg skifter ord ud uden at lægge mærke til det. Jeg kan f.eks. finde på at sige ’drivhus’ når jeg mener ’sommerhus’. Jeg er ordmæssigt distræt. Den er også gal når jeg skriver. Her glemmer jeg de små ord som ’det’ og ’er’ i sætningerne, og heller ikke her lægger jeg mærke til det før jeg ser min tekst igen senere.

Hukommelsen er ikke helt hvad den har været. Før i tiden var jeg god til at huske navne på politikere, skuespillere mv. Det er jeg ikke mere. Tit oplever jeg også at forsøge at huske, hvordan resultatet af en diskussion var, og må give fortabt.

Endelig er jeg ikke sluppet af med hyletonen i hovedet. Den er der de fleste aftener når jeg går i seng, og nogen gange er den der hele dagen.

Men det sker der jo egentlig ikke noget ved. Der er så mange der taler og skriver u-perfekt, hvorfor skulle jeg så ikke også kunne det? Og i bund og grund er det jo ikke vigtigt om jeg kan huske navnet på landets socialminister, det kan slås op hvis jeg har brug for at vide det. Aftaler og konklusioner kan jeg jo skrive ned, hvis det er vigtigt.

Det kunne være at min hjerne har besluttet sig for ikke at stræbe efter perfektion længere, og bare levere en brugbar og gennemsnitlig ydelse. Og det er i grunden nok sundt nok. Min hverdag foregår i en verden af viden og detaljer, og det er ikke muligt for nogen at huske og rumme det hele. Det synes logisk at slække på kravene og acceptere, at man ikke kan have alt liggende på den biologiske harddisk som paratviden.

Det er klart at jeg skal være opmærksom på om det eskalerer, for det kan være tegn på øget stress. Men lige nu tænker jeg på, om ikke det er et nyt niveau for mine mentale præstationer, som skal beskytte mig mod stress fremover.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.