Ny frisure

I ca. 15 år har jeg haft halv-langt hår med sideskilning. At få stress, være sygemeldt og få professionel hjælp har givet mig en masse nye input og jeg har lavet en del ændringer i tankesæt og hverdag. Det virkede derfor naturligt for mig at skifte frisure. Jeg har længe gerne villet være korthåret, og nu skulle det være.

Jeg bestilte en tid hos en ny frisør og 20. februar faldt lokkerne. Jeg var rigtig glad for det. Rent praktisk er det meget lettere at være korthåret; hårvask og hårtørring går meget hurtigere, og når man tager cykelhjelmen af når man ankommer på arbejdspladsen sidder håret fint. Jeg synes selv at det klæder mit ansigt med det korte hår, jeg føler mig skarp og frisk.

Reaktionerne har været blandede. Min mand har altid sagt, at han synes jeg skulle være langhåret, og har været nervøs hver gang jeg tog til frisør og sagde jeg ville have det hele klippet af. Men han tog godt imod mig, da han så mig med kort hår. Han vænnede sig hurtigt til det, og kan ikke forestille sig mig med langt hår i dag. Det er klart at man får reaktioner på en så stor forandring i udseendet, og kolleger, familie, svigerfamilie har naturligvis kommenteret mit hår. De fleste nøjes med at konstatere “Du er blevet korthåret!”. Enkelte siger at de synes det er pænt, jeg kan ikke rigtig finde ud af om det mest af høflighed. Måske er der nogen der ikke synes det er pænt til mig. Nogen har beundret mit mod. Kun min svigerfar har overbevisende sagt at han synes det er flot.

Men jeg kan mærke, at det ikke gør så meget, hvis der er nogen der ikke kan lide det. Det er noget jeg har gjort for mig selv. Det har givet mig ekstra energi at lave den forandring i mit udseende, og det har været med en brik i den udvikling jeg har været igennem i år. Jeg oplever at det giver mig selvværd at stå ved sådan et valg, fordi jeg oprigtigt synes at det er det pæneste til mig, og jeg nyder følelsen af at være ligeglad med hvad andre synes. På den måde bliver det en god psykologisk øvelse.

I fredags var det igen tid til at blive klippet, og den frisør der hidtil har vedligeholdt det korte hår havde ferie. Jeg snakkede om hvordan mit pandehår skulle være med den kollega der i stedet skulle klippe mig, og hun kom med den ide at flytte skilningen over i den anden side. Jeg sagde straks ja, og her i denne weekend går jeg og vænner mig til at håret vender den anden vej. Det er en mærkelig følelse. Jeg har altid haft skilningen i venstre side, og når håret vender den anden vej føles det pr. refleks som om der er noget der sidder forkert. Men jeg skal nok vænne mig til det. Og jeg synes det ser ret godt ud. Så godt, at jeg faktisk har fået min mand til at tage et billede af mig, og det har  jeg brugt som nyt profilbillede på diverse sociale tjenester, og jeg har også lagt det på min Om-side her på bloggen. Kig selv!

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.