Raskmeldt

I denne uge er jeg oppe på at arbejde 33 timer om ugen, og i en sygedagpenge/kommunal kontekst betragtes det som at være raskmeldt. Nu har jeg alle 5 arbejdsdage på skemaet, onsdagen dog kortere end de andre de sidste uger op til sommerferien.

Jeg har det godt. Mens jeg er på arbejdet går det fint med at arbejde. Jeg husker stadig dårligere end før, det klarer jeg ved at spørge mine kolleger og chef. Men jeg kan godt tænke, og det er jo det vigtigste.

Med næsten fuldtidsarbejde følger også mere hovedpine. Da jeg arbejdede ca. halv tid havde jeg ikke ret meget hovedpine, men den er kommet tilbage. Også skyldfølelse og træthed banker på. Det understreger behovet for at hvile, en ting det bliver sværere og sværere at prioritere som fritiden bliver mindre. Og når jeg som udgangspunkt har det godt, kommer jeg nemt til at springe hvilepausen over og gå igang med alle de andre ting jeg også gerne vil. Og så er det at hovedpine, hyletone, træthed, skyldfølelse og heraf følgende modløshed melder sig.

Udfordringen med at være loyal overfor mine intentioner om at leve anderledes bliver større, men det er også mere tydeligt hvor vigtigt det er.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.