Om at gå på arbejde og at være hjemme

Min mor sagde sit job op, da hun i 1971 skulle have sit første barn; mig. Hun kom først tilbage til arbejdsmarkedet 9 år senere. Hun valgte et job, hvor hun arbejdede om aftenen 7 dage i træk, og derefter havde en uge fri. Det betød at hun altid var hjemme når min bror og jeg kom hjem fra skole.

Måske er det derfor jeg har det svært med at være så lidt hjemme, som man er når man har fuldtidsjob med en mærkbar transporttid.

Det forbillede jeg har omkring hjemmeliv, er helt anderledes end det der er virkeligheden i dag. Jeg er vokset op i et hjem, hvor der blev tørret støv af hver anden dag, viskestykkerne blev strøget efter vask, og man spiste hjemmesyltede rødbeder på sin leverpostejmad. Dagen var delt ind med hver ting til sin tid. Fast spisetid kl. 17:50,  og ingen indkøb i ulvetimen. Der blev aldrig vasket tøj eller malet vinduer om aftenen.

Det er klart at denne rengørings-standard for længst er droppet i min hverdag, her hjælper også et højere niveau af dovenskab hos mig end hos min mor. Men jeg har været nogle år om at indse, at jeg ikke kan have nystrøgne viskestykker, hjemmelavet ketchup, staudebede uden ukrudt og tid til afslapning på en og samme tid.

Jeg lever et andet liv i en anden tid, og jeg har en række andre ting som også er vigtige for mig. Mere udadvendte og sociale aktiviteter både IRL og på internet spiller en meget større rolle for mig end det har gjort for min mor. Samtidig har jeg dog de samme behov som min mor for indadvendthed, hvile og kreativitet. Og så begynder det for alvor at knibe med tiden.
De seneste måneder har jeg været deltidssygemeldt og dermed tilbragt langt mindre tid på arbejde og mere hjemme. I takt med at jeg er kommet mig mere og mere over min stresssygdom kan jeg mærke, hvordan jeg trives med at have bedre tid til de ting der betyder meget for mig. Alene det at tempoet kan være lavere føles utrolig godt. Det er langt nemmere at overbevise hjernen om at vi nok skal nå og ikke mindst huske det hele. Det er ikke længere irriterende at bruge tid på huslige gøremål, for det udelukker ikke tid til ting der giver energi.

Efter sommerferien er jeg tilbage på fuldtid, og så bliver udfordringen med at balancere hverdagen aktuel igen. “Hvad med at arbejde på deltid? ” er der en del der spørger mig, og jeg kan godt se det virker som en god løsning i teorien. Praksis er imidlertid sådan, at man ikke kan arbejde på deltid på min arbejdsplads. Og godt det samme, for det ville heller ikke kunne hænge sammen økonomisk. Hverken arbejds-, job- eller boligmarked gør det muligt at tage den slags hensyn lige nu.

Hvis vi udelukker lottogevinst, er der ingen anden mulighed end at indrette hverdagen på en måde, der tilgodeser så mange behov som muligt, og prøve at tænke nyt for ikke at ende i stress igen. Det prøver jeg så.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.