Ind i mellem kommer fasten

Her i påsken har jeg været i sommerhus med min lille familie. Vi har slappet af, læst aviser, gået ture og set fjernsyn. Vi bukkede under for noget teknikbesvær, åd vores irritation over den administrativt elendige løsning der er kommet ifm. at TV2 er blevet betalingskanal og købte os et Boxer-kort til TV2. Som et plaster på såret gav Boxer 14 dages gratis adgang til alle deres kanaler, så den eftermiddag zappede vi lidt rundt.

I denne forbindelse kom jeg forbi et interessant program på svensk TV. En engelsk læge og videnskabsjournalist tilknyttet BBC ved navn Michael Mosley undersøgte fænomenet at faste. Udgangspunktet for udsendelsen var forskning i ældning og levealder. Det viser sig nemlig, at der er en sammenhæng mellem alderbetingede sygdomme og kalorieindtag. Jeg har godt hørt om mennesker, som konsekvent spiser færre kalorier end de forbrænder i et håb om at leve længere, men denne udsendelse forklarede tingene lidt mere detaljeret.

I bund og grund viser det sig, at mange af de ting, vi i den vestlige verden dør af (kræft og hjerte/karsygdomme), hænger sammen med et protein der hedder IGF-1. Det har man meget af, når man spiser meget, og man kan holde det nede ved at faste eller til hverdag spise mindre end nødvendigt. Michael Mosley besøger en mand som lever sådan, og derfra går han videre til forskere der har set tilsvarende resultater ved dels at faste fuldstændig i 3-4 dage med måneders mellemrum, og dels ved at spise mindre nogle dage om ugen. Alle disse metoder holder IGF-1 nede og reducerer dermed risikoen for en række kræft- og hjerte/kar-sygdomme.

Michael Mosley prøvede selv at faste i 3½ døgn, og både han og forskeren der undersøgte denne metode indrømmede, at det var rigtig hårdt at gå igennem. Derefter prøvede han metoden med at spise mindre 2 dage om ugen, og det befandt ham så vel, at han tog metoden til sig. Han lever på den måde den dag i dag og har både tabt sig markant og reduceret risikoen for aldersbetingede sygdomme. Han har nu skrevet en bog om denne måde at spise på og lancerer det bla. som en slankekur kaldet 5:2 Intermittent Fasting eller bare The Fast Diet.

Det var en virkelig interessant udsendelse, som på ingen måde havde overfladiske motiver som at lede efter udødelighedsmedicin eller give næring til et ønske om at blive 140 år gammel. Udover de sundhedsmæssige aspekter, er det interessant alene som metode til vægttab, og det satte virkelig tanker i gang hos mig. Jo mere jeg tænker på det, jo mere kan jeg se mig selv følge en 5:2 faste-diæt, endda med en række andre positive effekter, som jeg vil skrive om i et senere indlæg.

Tja, så blev det lykkeligvis en påskeferie, hvor der blev plads til tanker med et større perspektiv. Jeg føler mig inspireret!

 

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *