Interesse og omtale

Nu er det snart en måned siden jeg sidst skrev her på bloggen. Det er ikke fordi jeg har glemt bloggen, men det er faktisk bloggen selv der er med til at holde mig travl.

Jeg kommer snart med en anmeldelse af en ny el-cykel. Jeg er nemlig igen blevet bedt om at teste en el-cykel, fordi jeg har så høj en position på Google når det gælder søgninger på varianter af ordet el-cykel. Det interesserer producenterne.

Hvis du er medlem af FDM har du måske set artiklen om el-cykler i det seneste nummer af Motor? Ellers bringer jeg et link her. Jeg er blevet interviewet til bladet pga. min mangeårige erfaring med el-cykler, og igen er det bloggen her der skaber forbindelsen.

Det var sjovt at have kontakt med journalisten fra Motor, han havde virkelig sat sig ind i tingene og testede også selv en el-cykel. Ikke som da jeg blev kontaktet af Hendes Verden med samme formål; at skrive en artikel om el-cykel. De plukkede bare fra min blog, lod mig rette lidt i det og bad min mand tage et billede af mig. Mærkelig fornemmelse slet ikke at møde den journalist der stod for artiklen.

Men ellers har jeg det godt, har stadig mit fuldtidsarbejde og min fuldtidshund, og gør mit bedste for at nyde livet. Fortsættelse følger!

Lignende indlæg:

6 meninger om “Interesse og omtale”

  1. Jeg fik at vide at det er mit batteri der er faldet sammen efter kun knap 2mdr skul der ik være garanti på det ellers kan det jo blive dyrt nok hvad gør man hvis Kvickly ikke vil give mig et andet

    1. Jan, det er min erfaring at selv de mest nærige forhandlere giver 6 måneders garanti på batterier, når de hævder at det er en forbrugsvarer som slides op. Jeg ved dog også at Forbrugerstyrelsen ikke er enig i den fortolkning og mener at batteriet er en del af varen på samme måde som et batteri i en bærbar computer. Hvis ikke Kvickly vil give dig et nyt batteri vil jeg opfordre dig til at klage til Forbrugerklagenævnet.

  2. Hej så fik jeg så lige et helt ny batteri ude i Kvickly så håber jeg det var det der var galt men de snakke noget om er kontroller det også kun være at det var den men det finder jeg så ud af så må de havde den ud igen..hej. ????

  3. Jeg fik et ny batteri med det er så ik det der er galt med men ledninger i stillet der skal ny i så må jeg se hvornår jeg så får den igen ja man skal ikke købe for billigt så de kun lige så godt have givet mig pengene tilbage for alt det der har været galt med den 3ny batteri a,CA 2000 kr StK og nu det her også ????

  4. Efter at min cykel har holdt ude ved cykelhandleren sidste fik jeg at hvide af der skulle nyt ledninger i men det kom det så ik de mener jeg kan tredje noget mere og den ikke fejler noget så lavet blev den ikke så nu må jeg prøve noget andet se om jeg kan få mine penge eller en anden cykle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *