Til hvalpetræf

I lørdags var vi til hvalpetræf på Kennel BeDaBlanco. Det er den kennel, hvor Adina er født. De inviterer hver sommer alle de familier de har solgt hvalpe til, så de kan se hvordan hundene udvikler sig. I år var vi med – for første gang, da vi jo kun har haft Adina siden hun var 2½ år.

Kennelen ligger i Nordjylland, og da vi havde afgang fra sommerhuset i Nordsjælland, var det lidt af en køretur der lå foran os. Vi valgte derfor at køre derover dagen før og tage en overnatning på Gatten Bed & Breakfast. Det var første gang vi kørte så langt med Adina, så vi ville gerne tage os god tid så vi kunne tage hensyn til hendes behov. Vi holdt 3 pauser undervejs på turen, Adina havde sin skvulpefri vandskål med i bilen, og der var ingen problemer overhovedet.

Efter et godt hvil i Gatten, kørte vi næste dag til Aars Hundeskov. Her mødte vi først kennelejeren Betina, som havde Adinas forældre med, samt en dejlig ny lillebror der var kommet til verden i foråret. Det var rigtig fint at se Adina hilse på sine biologiske forældre. Det er svært at vide om hun er klar over at det er hendes far og mor hun står og snuser til, men hvis en hund kan afgøre alder, køn, kønsmodenhed og mange andre ting ved numse-snusning, så kan hun måske også fornemme at her er nogen hun er blodsbeslægtet med.

Under alle omstændigheder var der hvid hunde-fest, da en hel masse af Adinas søskende en for en dukkede op i hundeskoven den dag. Der var vist 15-16 hunde alt i alt, hvoraf en del var søskende fra Adinas kuld, og resten var hel- eller halvsøskende fra andre kuld. Det var helt fantastisk at opleve alle de glade hvide haler på begejstrede hunde, der myldrede ind og ud iblandt hinanden. (Man kan se billeder på Adinas Facebook-side.)

Først følte jeg at de alle var ens, og vi måtte se efter på halsbåndet for at finde vores egen hund. Men efterhånden som jeg gik rundt blandt alle disse hunde, begyndte jeg at kunne se forskellige træk. Det første jeg lagde mærke til var, at hannerne var væsentligt større end hunnerne. Det vejede vel 10-15 kg. mere, var højere og meget kraftigere. Hunnerne var også forskellige, der var en del som var noget spinklere end Adina. Og så begyndte jeg at lægge mærke til de små forskelle. Selvom alle hunde var helt hvide, var der alligevel lidt farveforskelle. Adina har f.eks. sorte øjenomgivelser under den hvide pels og de hvide øjenvipper – det var det ikke alle der havde. Nogen var i stedet brune, der hvor Adina er sort, og det gav et helt andet udtryk. Da dagen var omme kunne jeg nemt se forskel på de fleste af hundene.

Fælles var dog, at alle hundene var meget venlige, begejstrede over kontakt med deres søskende og nysgerrige – fuldstændig som vi kender vores Adina til hverdag. Hundene fulgtes ad i skoven, og da vi senere tog hjem til kennelen, legede og udforskede de også omgivelserne i fællesskab. Det skete at nogen af hanhundene kom lidt op at toppes med lidt knurren hist og pist, men det gik hurtigt over. Faderen til alle hundene holdt styr på tropperne og var en rigtig alfa-han.

Vi hundeejere bænkede os i et havetelt og fik serveret lækker grillmad, mens vi udvekslede historier og erfaringer. Jeg tror Mads og jeg var de eneste som ikke havde haft vores hund fra spæd, så det var godt at høre lidt mere om hvor hun kommer fra. Når man skal have hund første gang føler man at man skal kvalificere sig til at få en hund, hvad enten det foregår via internat eller kennel, og nogen gange virker det til at være lidt af et nåleøje at skulle igennem. Vi fik Adina på baggrund af en privatpersons vurdering, så det var dejligt at kunne give kennelejeren vished for at vi var gode ejere for Adina. Betina var rigtig glad for at se Adina og os og virkede til at synes det var et godt match.

Dagen sluttede lidt brat for os, da der kom nogle tordenbrag. I løbet af sommeren er det gået op for os, at Adina er bange for tordenvejr, og det hjalp ikke at være iblandt en kæmpe familie af hunde, som ikke tog sig specielt meget af bulderet. Da Mads gik ud efter trøjer til os i bilen, smuttede hun ud af havelågen og insisterede på at komme ind i bilen. Mads tog hende dog med tilbage, men siden kunne hun ikke tænke på andet end at komme ud til bilen, stod henne ved havelågen og peb og prøvede at klatre over hegnet. Vi måtte derfor sige farvel før arrangementet var slut.

Så snart Adina kom ind i bilen var hun glad igen, og som vi begyndte at køre sydpå forsvandt de sorte skyer. Hjemturen klarede vi med færre stop og det var tidlig aften da vi landede i Gilleleje igen. En god og interessant tur, hvor vi både fik forbindelse med spændende hundemennesker og fik prøvet Bed & Breakfast samt langtur med Adina for første gang.

Lignende indlæg:

3 meninger om “Til hvalpetræf”

  1. Har godt hørt, at mange opdrættere holder hvalpetræf for deres hvalpe. Lyder som om I havde en god dag – trods vejret.

    Gatten Bed & Breakfast ser meget idyllisk ud. Var der nogen problemer med at medbringe hunde på stedet? Der er vist ikke mange B&B’er som tillader det (i hvert fald ikke i Odense).

    1. Hej Tommy. Da vi planlagde turen til Nordjylland søgte jeg bare på nettet efter overnatning i området hvor hund måtte medtages og fandt så Gatten B&B. Skrev til dem for at sikre mig at vi kunne have hund med, og det var helt iorden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *