Livet som hundeejer 5 – hundemennesker

Man kan dele mennesker ind på mange måder. En af dem er at skelne mellem hundemennesker og ikke-hundemennesker. Den sidste kategori interesserer sig ikke for hunde, kan ikke rigtig se en kvalitet ved dem og nogen er endda bange for hunde. Jeg har det omvendt og har altid betragtet mig selv som hundemenneske.

Asger Aamund sagde engang i Mads og Monopolet, at man aldrig skal stole på nogen som ikke kan lide hunde. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men det siger måske noget om at hundemennesker og ikke-hundemennesker er diametralt modsatte hinanden.

Vi bor meget tæt på Geels Skov, hvor det er tilladt at lufte hunde uden snor. Det er meget populært, og man møder derfor mange hundemennesker når man går tur derovre. Lige som med naboerne kommer man pludselig i snak med alle mulige mennesker man ellers aldrig ville have talt med, bare fordi man har hundene til fælles. Jeg er en type der nemt falder i snak med mennesker i bussen, butikken eller på gaden. Det er nok mest ældre mennesker og folk der er meget snakkesagelige, jeg kommer til at sludre med. Men i hundeskoven kommer jeg også til at snakke med typer som jeg normalt ikke ville komme i kontakt med. Sporty typer, travle folk, teenagere, fine fruer og flotte fyre.

Det er meget forskellige mennesker der har hunde, og det er sjovt at møde dem i skoven. Man føler et lille bånd – vi kommer der alle for at give vores hund en god oplevelse. Når hundene møder hinanden og leger bliver vi glade, fordi det er så stimulerende for hundene og det er noget vi som mennesker ikke selv kan give dem. Så bond’er vi lidt over det.

Udenfor hundeskoven kan det godt være anderledes. Her kan selv folk med hunde være meget mere afstandstagende. De mærkeligste møder er med folk som bevidst undgår at lade deres hund have kontakt med andre hunde. Det virker så stik imod hundens natur, men de har nok deres grunde.

Og så er der dem hvor angsten lyser ud af øjnene på dem. Det er meget mærkeligt at opleve folks angst for hunde, når man selv synes dyret er så fantastisk. De angste kan se helt forskrækkede ud over den gladeste golden retriever der kommer logrende hen ad gaden. Med lidt viden om hundes kropssprog og mentalitet synes jeg det er det nemmeste i verden at se om en hund er glad og nysgerrig eller sur og farlig. Men det er åbenbart ikke alle der har den viden, og det skyldes nok manglende interesse. Jeg har også tænkt på om folk der er bange for hunde i virkeligheden mangler indlevelsesevne. Det er klart at hvis man har haft en dårlig oplevelse med en hund, måske som barn, så kan der sætte sig en angst i én. Men jeg synes også nogen gange den angst man oplever er irrationel – uden en konkret grund.

Jeg skal selvfølgelig ikke påtvinge andre mennesker min hund, og vi går altid med Adina i snor på gader og stræder og tager meget hensyn til de hunde-angste. Vi kan for det meste kalde hende til os når hun er fri ovre i skoven, og træner det hele tiden så det bliver bedre og bedre. På en måde er hunde det nye rygning – med passionerede nydere og hidsige modstandere, og jeg er helt med på at tage så meget hensyn jeg kan. Men det er nu dejligt at der findes steder som Geels hundeskov, hvor man kan være der på hundens præmisser, for den har nu engang ikke bedt om at komme til at leve i en forstad med fliser og fortove og hegn omkring alting.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.