Lang weekend

Nu kommer den herlige periode i foråret, hvor der er mange lange weekender. St. Bededag, Kr. Himmelfart, pinse – og for mig er der oveni købet en lang weekend der ikke plejer at være der, da jeg i første gang i ca. 10 år har fri på Grundlovsdag. Den ligger på en tirsdag, og Mads og jeg har taget fri om mandagen – dermed har vi 4 dages weekend dér i starten af juni. Mmmmmmmm………. dejligt!

Jeg bringer lige en af mine gamle travere. Folk der har spist frokost med mig på arbejdspladser ved, at det er en af mine kæpheste det med lange weekender. Jeg synes at det passer SÅ meget bedre i mit liv med 3 dages weekend og 4 dages arbejde. I hverdags-fritiden er der ikke tid til ret meget andet end sove, spise og gå tur med hunden, så weekenderne skal bruges til alt det andet. Alt det praktisk man ikke når til hverdag, alt det sociale der kræver så meget tid, og så til at restituere fra alt det jeg lige har nævnt. Det er hele 3 ting – og det er svært at nå på 2 dage.

Når man har 3 dages weekend, er arbejdsugen jo tilsvarende kortere. Jeg kan tydeligt mærke når disse skønne forårsweekender og korte arbejdsuger har været der, at jeg er mindre træt. På den måde får man både i pose og i sæk ved at have 3-dages weekend.

Åh, sådan skulle det altid være.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.