Livet som hundeejer 2 – naboerne

Når man bor i et lille rækkehus slipper det hurtigt ud at man har fået hund. Man er simpelthen så tæt på naboerne at de hurtigt lægger mærke til at der er kommet en ny beboer ovre i nr. 9. Vi ville gerne hurtigst muligt introducere Adina til naboerne, så de kunne lære hinanden at kende og blive trygge ved hinanden.

Familiefaderen overfor var den første der mødte Adina dagen efter vi havde fået hende. Han synes hun var smuk og tog godt imod hende. Den søde dame ved siden af er vant til store hunde og blev heldigvis ikke forskrækket over at hilse på en stor hvid schæfer, selvom Adina gøede en smule af hende. Hun forklarede bare tålmodigt hunden, at hun også gerne må være her, hvilket jeg selvfølgelig bekræftede.

De naboer som selv har hund var godt klar over at vi var glade for hunde, så det var skønt fortælle ejeren af den dansk/svenske gårdhund oppe på hjørnet at vi endelig havde fået hund, han lød oprigtigt glade på vores vegne.

Vi har også fået snakket med naboer, som vi ellers aldrig taler med. Den travle børnefamilie nede for enden af vejen, der ellers aldrig hilser, har været nødt til at gå i dialog med os, da deres labrador og vores Adina er nøjagtig lige legesyge pigehunde, der gerne vil have en hel masse med hinanden at gøre. Det viser sig selvfølgelig at de er meget flinke. Og selv den meget livlige familie skråt overfor, som har lagt sig ud med halvdelen af vejen pga deres ikke særligt hensynsfulde livsstil, har vi snakket med for første gang fordi vi har fået hund.

Adina gør ikke ret meget, men af og til kommer der et vuf når hun er ude i haven og hører andre hunde i det fjerne. Hun gør også når der bliver ringet på døren, hvilket vi ikke er kede af, for det er rart at hun passer lidt på os og huset. De nærmeste naboer er ikke generet af Adinas sjældne vuf, men hundegøen kan hurtigt blive et irritationsmoment for naboer, og i det hele taget må man passe på at man ikke lader sin egen tolerance overfor hunde bliver generende for omverdenen.

Vi har som en selvfølge altid hundeposer med i lommerne når vi går tur med Adina og samler selvfølgelig op når hun laver stort. Til min store undren er det gået op for mig efter vi har fået hund, at der er mange der ikke samler op efter deres hund – eller som gør det, for derefter at smide plastikposen med indhold fra sig. Det er fuldstændig uacceptabelt i mine øjne og jeg er rystet over at der er så mange der opfører sig så dårligt.

Lignende indlæg:

En tanke om “Livet som hundeejer 2 – naboerne”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.