Livet som hundeejer 1

Man kan vist godt se på denne blog at jeg har fået noget andet at tænke på. Jeg har nu haft hund i 2 måneder, og i den tid er det ikke blevet til ret mange indlæg. Jeg bruger simpelthen mine aftener og weekender på noget andet; Adina.

Det er jo en barndomsdrøm der er gået i opfyldelse for mig at få hund, og jeg er meget dedikeret til at det skal gå godt. Derfor bruger jeg meget både fysisk og mental energi på at få hverdagen med Adina til at være god både for hende og for os mennesker. Det sker at en idé til et blogindlæg strejfer mine tanker, men jeg får det ikke nedfældet som jeg gjorde før i tiden. Jeg har en filosofi om at jeg kun vil skrive blogindlæg når jeg er virkelig inspireret og har noget på hjerte, og hvis ikke idéen er så god at den bliver til et blogindlæg, så må det være sådan – jeg vil ikke forcere det.

Samtidig vil jeg gerne have at denne blog fortæller min historie. Det med at få hund er jo en kæmpe milepæl i mit liv, så det er oplagt at blogge om det. Jeg har derfor besluttet mig for at skrive om de forskellige aspekter af at have fået hund. Så må det vente med de politiske kommentarer, anmeldelser, el-cykelhistorier og alt det andet jeg normalt skriver om.

den Facebook-side jeg har oprettet for Adina er der til gengæld  en del aktivitet fra min side. Jeg hygger mig med at fortælle små anekdoter fra Adinas hverdag, og jeg skriver som om det er Adina der fortæller. Da jeg ved at det kun er dem der er interesseret i Adina der læser med, kan jeg give mig helt hen til hundeuniverset.

Her på bloggen vil jeg som altid tage udgangspunkt i mig selv, og i den kommende tid vil der komme blogindlæg om hvad det har betydet for mig og min hverdag at få Adina. Jeg tænker bla. mit sociale liv, forholdet til naboerne, forholdet til rengøring og noget om hundemennesker og ikke-hundemennesker.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.