Ud på den anden side

Vi er vist ved at være igennem vinteren 2012. Det har slet ikke været så slemt som de sidste 2 vintre – sikke en god vinter det har været.

Rent praktisk har den været langt nemmere at komme igennem for mig end de sidste 2 års vintre. Vinteren kom ret sent og bød ikke på nær så meget sne, ikke nær så mange dage med 2-cifrede frostgrader og ikke nær så mange dage med glat føre. Det gør det væsentligt nemmere at cykle på arbejde. Ved hjælp af et sæt pigdæk på el-cyklen og tøj fra skisportens verden har jeg kunnet cykle på arbejde stort set alle vinterdage. Det var faktisk kun pga. vindstød af stormstyrke, at jeg lod el-cyklen blive hjemme en enkelt dag.

Sammenlignet med de sidste 2 vintre er det en kæmpe forskel. Jeg har ikke været mere end 5-10 minutter længere om at komme på arbejde på de værste vinterdage. Når jeg tænker på hvordan jeg kunne være op til 2½ time om at komme på arbejde da jeg arbejdede i Dragør er det jo helt ubetydeligt. Og sikke en masse bøvl jeg slipper for ved at kunne cykle hele vejen til arbejde, i forhold til at skulle bakse med bus og tog i flere led.

Alt i alt har jeg haft en MEGET nemmere vinter i år. Og tænk engang, at jeg så ovenikøbet fik hund midt i al mørket – fantastisk!

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.